Historisk tilbageblik - UNI•C

More documents

Recommendations

Info

Fokus på hele uddannelsesområdet og vi beskriver og udfører test. Og alle disse opgaver er tilbagevendende. De store systemer udkommer typisk med to hovedversioner årligt og adskillige mellemversioner, og det betyder, at vi altid er i gang med stort set alle processerne. Sidst, men ikke mindst, supporterer vi systemerne. Typisk behandler vi op mod 800 henvendelser om måneden ligeligt fordelt på MVU- og erhvervsskoleområdet. Der er mange forskellige typer af supporthenvendelser – men fælles for mange af dem er, at de kræver en nøjere analyse, før de kan besvares. Når supportspørgsmålene oftest er meget kvalificerede, skyldes det, at slutbrugerne typisk skal igennem et filter, før de kan kontakte os. De skal nemlig enten via erhvervsskolernes vidt forgrenede konsulentkorps, der er medarbejdere ansat på institutionerne, som er frikøbt i noget af deres arbejdstid af UNI•C. Eller også skal de via særlige kontaktpersoner udpeget på den enkelte institution. Projekt IT, medier og folkeskolen – ITMF I 2001 fik UNI•C til opgave at huse Projekt IT, medier og folkeskolen. Projektet var allerede startet i juni 2000, da regeringen gav startskuddet til at investere 340 mio. kroner over fire år i it og medier i folkeskolen, og målet var at støtte projekter, der flyttede fokus fra at betjene pc’en til at integrere it og medier i undervisningen. Pengene blev fordelt på følgende hovedindsatsområder: • Udvikling af og forskning i folkeskolens fag og undervisning • Udvikling af lærernes pædagogiske it-kompetence • Produktion af flere læremidler til undervisningen • Opkobling af flere skoler til Sektornet og udvidelse af distributionsnettet • Udvikling af et it-bevis til folkeskolens elever. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2004, og det havde opnået store resultater. Der blev gennemført i alt 105 forskningstilknyttede udviklingsprojekter fordelt over hele landet og 450 efteruddannelsesprojekter for folkeskolelærere, lærerseminariernes undervisere og pædagogerne i skolefritidsordningerne – kurser for i alt ca. 20.000 undervisere. Alle folkeskoler, der ønskede det, blev koblet på Sektornet. Der blev udviklet et Junior PC-kørekort til folkeskolens elever, som. 1.000 folkeskoler nu i oktober 2005 har tilsluttet sig. Evalueringerne, opsamling på forskningsresultaterne samt resultater og erfaringer fra projekterne er samlet i 10 afsluttende rapporter, som kan downloades fra projektets hjemmeside www.itmf.dk. ::: 120 :::
Projekt IT i folkeskolen – ITiF Regeringens handlingsplan for IT i folkeskolen er nu ved at blive udmøntet, og UNI•C er ansvarlig for, at en række delprojekter bliver virkeliggjort. Der er i alt afsat 495 mio. kr. til initiativet for årene 2004-2007. Midlerne skal anvendes til tilskud til indkøb af computere til 3. klassetrin samt øget faglig brug af it på alle klassetrin, efteruddannelse af lærere og udvikling af nye organisations- og undervisningsformer. UNI•C gennemfører en række af initiativerne på Undervisningsministeriets vegne: Interaktive whiteboards i folkeskolens undervisning Målet med initiativet er at afdække, hvilke potentialer og muligheder interaktive whiteboards har i forhold til at styrke udviklingen af faglige kompetencer. It-baserede undervisningsmidler Tre initiativer, hvor målet er at understøtte en differentieret undervisning i grundlæggende færdigheder og øge fagligheden på alle klassetrin også for elever med særlige behov. Projekterne skal være nytænkende og resultere i undervisningsmidler og nettjenester. EMU-universer til de yngste og mellemste klassetrin To initiativer, der skal give eleverne en god og tryg indgang til internettet via særlige elevuniverser på www.emu.dk. Universerne skal bl.a. indeholde temaog fagsider med udgangspunkt i trinmålene, interaktionsmuligheder, webetik og elevprofiler. Udbredelse af Junior PC-kørekort til folkeskoleelever Junior PC-kørekortet beskriver it- og mediekompetencer i forhold til fagenes slut- og trinmål samt elevens alsidige personlige udvikling. Samlet indgang til læringsressourcer – Materialeplatformen Der etableres en samlet indgang til alle læringsressourcer/undervisningsmidler, der er relevante for elever og lærere i forbindelse med undervisningen på alle klassetrin. Adgang til pædagogiske tjenester på museer, science centre Målet er at øge den faglige kvalitet af undervisningen på alle niveauer. Det kan bl.a. ske ved, at pædagogiske tjenester og fagligt indhold fra museer m.m. gøres tilgængelige og søgbare. ::: 121 ::: Fokus på hele uddannelsesområdet
Page 1 and 2:
JUBILÆUM 1965-2005 På forkant i 4
Page 3 and 4:
Forord Af Dorte Olesen, UNI•Cs ad
Page 5 and 6:
Indhold De første år 6 NEUCC - en
Page 7 and 8:
Travlhed omkring hurtigterminalen i
Page 9 and 10:
ge anlæggets drift, servicefunktio
Page 11 and 12:
egulære budtjenester til NEUCC, ik
Page 13 and 14:
anvendelsesområder på alle niveau
Page 15 and 16:
starten af 1968 indledte vi en data
Page 17 and 18:
vi foreslog en radikal udbygning af
Page 19 and 20:
Deres indsats huskes med stor takne
Page 21 and 22:
Brugen af anlægget voksede hastigt
Page 23 and 24:
En professionel driftsorganisation
Page 25 and 26:
Operatørerne stod for håndtering
Page 27 and 28:
Mellem bygn. 305 og bygn. 321 blev
Page 29 and 30:
En studerendes kamp med databehandl
Page 31 and 32:
gram” på bare 417 hulkort. Så s
Page 33 and 34:
UNI•C Forståelsen af, at it-udda
Page 35 and 36:
Direktør Bjarner Svejgaard fra REC
Page 37 and 38:
ning skete i et tæt samarbejde ime
Page 39 and 40:
Det var en kørselsform, der var he
Page 41 and 42:
væsentlig del af edb-kapacitetsudv
Page 43 and 44:
Edb-kapacitetsudvalget søgte Finan
Page 45 and 46:
Grafen øverst viser akkumulerede p
Page 47 and 48:
dag til fredag 10-18 og kørte i n
Page 49 and 50:
RECAUs oprettelse og første period
Page 51 and 52:
Som et kuriosum kan nævnes, at der
Page 53 and 54:
Det lykkedes gennem den første fem
Page 55 and 56:
Og fornøjelsen har holdt sig også
Page 57 and 58:
trets første direktør. København
Page 59 and 60:
Maskinstuen set i retning mod Blegd
Page 61 and 62:
Trådning på bagsiden af processor
Page 63 and 64:
ing af medarbejdere, vejledning i a
Page 65 and 66:
Tekstbehandling med PHOTODOC/CAUDEX
Page 67 and 68:
De københavnske regionale edb-cent
Page 69 and 70: Nogle erindringer fra RECAU, 1982-8
Page 71 and 72: Fælles reception for RECAU og DAIM
Page 73 and 74: hvor en skærm fyldes på få milli
Page 75 and 76: Danmarks første massivt parallelle
Page 77 and 78: Modstand mod fusionen Forslaget om
Page 79 and 80: som tiden gik, og den primære brug
Page 81 and 82: afgang som udtryk for, at rotterne
Page 83 and 84: var der også på det tidspunkt enk
Page 85 and 86: - Jo, jeg kørte det samme program
Page 87 and 88: I de første år af det forenede UN
Page 89 and 90: Undervisningsminister Bertel Haarde
Page 91 and 92: EARN Internationalt blev data trans
Page 93 and 94: egi. Der var en stærk politisk opb
Page 95 and 96: lande og til en vis grad mellem kon
Page 97 and 98: Det er dog interessant at bemærke,
Page 99 and 100: teleskoper og acceleratorer. UNI•
Page 101 and 102: arbejdsstationer forbundet med et h
Page 103 and 104: Disse særlige forholdsregler ved p
Page 105 and 106: I denne periode var UNI•C en cent
Page 107 and 108: Fra midten af 90'erne retter UNI•
Page 109 and 110: UNI•Cs samlede finansiering kom s
Page 111 and 112: Nye opgaver for uddannelsesverdenen
Page 113 and 114: er 2.764 tilslutninger til Sektorne
Page 115 and 116: For et par år siden blev tillægsn
Page 117 and 118: it-baserede undervisningsmidler, de
Page 119: På MVU-området består portefølj
Page 123 and 124: Direktør Lars Kolind havde tilhør
Page 125 and 126: modellen fik følgeskab af Det øko
Page 127 and 128: Analyses primære brugergruppe har
Page 129 and 130: Klassiske dyder og nye ydelser Af c
Page 131 and 132: UNI•C har de senere år igen inte
Page 133 and 134: sikkerhedsproblemer, der udbreder s
Page 135 and 136: UNI•Cs rolle er normalt ikke at u
Page 137: På forkant i 40 år I 1965 blev gr
show all

Historisk tilbageblik - UNI•C

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?