Historisk tilbageblik - UNI•C

More documents

Similar magazines

Info

Selve navnet UNI•C opstod først for 20 år siden, hvor NEUCC, Regnecentret ved Københavns Universitet (RECKU) og Regnecentret ved Aarhus Universitet (RECAU) fusionerede. Navnet var helt i tidens ånd, tre centre blev til ét, det blev udtrykt med UNI, og C stod for center. Men navnet var samtidig et spil på ordet ”unik”, idet det nye landsdækkende center skulle have enestående – unikt – udstyr, f.eks. den første danske supercomputer. Senere er også Seminariernes IT-Center, SITC, blevet en del af UNI•C, ligesom den amtslige og kommunale organisation ORFEUS indgik i UNI•C i år 2000. I dag opfatter vi fortsat UNI•C som en organisation med tyngdepunkt i det tekniske, men det helt specielle ved os nu er, at vi kombinerer denne tekniske indsigt med et stort kendskab til uddannelsessektorens vilkår og behov både på det pædagogiske, administrative og forskningsmæssige område. Dette har givet os ”en veludviklet evne til at omsætte en bred og dybtgående ekspertise indenfor IT til relevante ydelser og services” (citat fra en 2003-rapport fra Deloitte). Som et enkelt eksempel ud af mange kan nævnes SkoleKom, som giver lærere og elever over hele Danmark mulighed for let at kommunikere og lære af hinanden. Der er grund til at fremhæve, at uden fremsynede embedsmænd og uddannelsespolitikere var det næppe lykkedes at gøre Danmark så avanceret inden for brug af it i uddannelses- og forskningsverdenen, som vi er og allerede har været i mange år. Der er en hel række personer, som tidligt har kunnet se de særlige muligheder, netop et lille land kunne have ved at skabe landsdækkende systemer for uddannelsessektorerne. Jeg afstår fra at nævne navne, da listen ville blive rigtig lang, og risikoen for en utilsigtet forglemmelse ikke er helt lille. Denne bog tilstræber en vis systematik i sin gennemgang af UNI•Cs forskellige ”tidsperioder” – men det bør understreges, at den ikke er tænkt som en dækkende gennemgang af alle centrets mange aktiviteter gennem de 40 år. Vi skylder de mange bidragydere stor tak for at have brugt tid på at skrive om deres oplevelse af de forskellige tidsperioder. Og ender med at konstatere, at det er rigtig morsomt at kunne fejre 40-års jubilæum med mange stadig aktive veteraner og en daglig kontakt til en stor kreds af studerende og elever, lærere og forskere, som giver os løbende udfordringer. ::: 4 :::
Indhold De første år 6 NEUCC – en forløber for UNI•C 7 En supercomputer i verdensklasse 20 En professionel driftsorganisation 23 En studerendes kamp med databehandling 29 De regionale edb-centre 34 RECKU – ledelse, bestyrelse og repræsentantskab 35 Fortidens regnecentre – set fra en bestyrelsesstol 42 RECAUs oprettelse og første periode 49 RECKU fra etablering til fusion 54 Nogle erindringer fra RECAU, 1982-84 69 UNI•C – et landsdækkende edb-center 74 Fra tre centre til ét 75 Fra regnekraft til tjenester 82 UNI•C og netværk 90 Supercomputere og forskning 98 Fokus på hele uddannelsesområdet 106 Henlagte opgaver og spydspidsopgaver – tættere på Undervisningsministeriet 107 Nye opgaver for uddannelsesverdenen 111 Statistik og analyse for uddannelse og forskning 124 Klassiske dyder og nye ydelser 129 Centrets direktører 136 ::: 5 :::
Page 1 and 2: JUBILÆUM 1965-2005 På forkant i 4
Page 3: Forord Af Dorte Olesen, UNI•Cs ad
Page 7 and 8: Travlhed omkring hurtigterminalen i
Page 9 and 10: ge anlæggets drift, servicefunktio
Page 11 and 12: egulære budtjenester til NEUCC, ik
Page 13 and 14: anvendelsesområder på alle niveau
Page 15 and 16: starten af 1968 indledte vi en data
Page 17 and 18: vi foreslog en radikal udbygning af
Page 19 and 20: Deres indsats huskes med stor takne
Page 21 and 22: Brugen af anlægget voksede hastigt
Page 23 and 24: En professionel driftsorganisation
Page 25 and 26: Operatørerne stod for håndtering
Page 27 and 28: Mellem bygn. 305 og bygn. 321 blev
Page 29 and 30: En studerendes kamp med databehandl
Page 31 and 32: gram” på bare 417 hulkort. Så s
Page 33 and 34: UNI•C Forståelsen af, at it-udda
Page 35 and 36: Direktør Bjarner Svejgaard fra REC
Page 37 and 38: ning skete i et tæt samarbejde ime
Page 39 and 40: Det var en kørselsform, der var he
Page 41 and 42: væsentlig del af edb-kapacitetsudv
Page 43 and 44: Edb-kapacitetsudvalget søgte Finan
Page 45 and 46: Grafen øverst viser akkumulerede p
Page 47 and 48: dag til fredag 10-18 og kørte i n
Page 49 and 50: RECAUs oprettelse og første period
Page 51 and 52: Som et kuriosum kan nævnes, at der
Page 53 and 54: Det lykkedes gennem den første fem
Page 55 and 56:
Og fornøjelsen har holdt sig også
Page 57 and 58:
trets første direktør. København
Page 59 and 60:
Maskinstuen set i retning mod Blegd
Page 61 and 62:
Trådning på bagsiden af processor
Page 63 and 64:
ing af medarbejdere, vejledning i a
Page 65 and 66:
Tekstbehandling med PHOTODOC/CAUDEX
Page 67 and 68:
De københavnske regionale edb-cent
Page 69 and 70:
Nogle erindringer fra RECAU, 1982-8
Page 71 and 72:
Fælles reception for RECAU og DAIM
Page 73 and 74:
hvor en skærm fyldes på få milli
Page 75 and 76:
Danmarks første massivt parallelle
Page 77 and 78:
Modstand mod fusionen Forslaget om
Page 79 and 80:
som tiden gik, og den primære brug
Page 81 and 82:
afgang som udtryk for, at rotterne
Page 83 and 84:
var der også på det tidspunkt enk
Page 85 and 86:
- Jo, jeg kørte det samme program
Page 87 and 88:
I de første år af det forenede UN
Page 89 and 90:
Undervisningsminister Bertel Haarde
Page 91 and 92:
EARN Internationalt blev data trans
Page 93 and 94:
egi. Der var en stærk politisk opb
Page 95 and 96:
lande og til en vis grad mellem kon
Page 97 and 98:
Det er dog interessant at bemærke,
Page 99 and 100:
teleskoper og acceleratorer. UNI•
Page 101 and 102:
arbejdsstationer forbundet med et h
Page 103 and 104:
Disse særlige forholdsregler ved p
Page 105 and 106:
I denne periode var UNI•C en cent
Page 107 and 108:
Fra midten af 90'erne retter UNI•
Page 109 and 110:
UNI•Cs samlede finansiering kom s
Page 111 and 112:
Nye opgaver for uddannelsesverdenen
Page 113 and 114:
er 2.764 tilslutninger til Sektorne
Page 115 and 116:
For et par år siden blev tillægsn
Page 117 and 118:
it-baserede undervisningsmidler, de
Page 119 and 120:
På MVU-området består portefølj
Page 121 and 122:
Projekt IT i folkeskolen - ITiF Reg
Page 123 and 124:
Direktør Lars Kolind havde tilhør
Page 125 and 126:
modellen fik følgeskab af Det øko
Page 127 and 128:
Analyses primære brugergruppe har
Page 129 and 130:
Klassiske dyder og nye ydelser Af c
Page 131 and 132:
UNI•C har de senere år igen inte
Page 133 and 134:
sikkerhedsproblemer, der udbreder s
Page 135 and 136:
UNI•Cs rolle er normalt ikke at u
Page 137:
På forkant i 40 år I 1965 blev gr
show all

Historisk tilbageblik - UNI•C

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?