Historisk tilbageblik - UNI•C

De regionale edb-centre
RECKU fra etablering til fusion
Af John Gunn og Ib Lucht. John Gunn var RECKUs
første direktør indtil 1979. Ib Lucht blev ansat i
1970 i forbindelse med etableringen af RECKU og
blev afdelingsleder i 1975. Ib Lucht arbejder nu
primært med UNI•Cs netværksorienterede
projekter.
Vi har i denne artikel beskrevet væsentlige begivenheder i RECKUs historie frem
til fusionen i 1985. Set over denne periode ydede RECKU en væsentlig indsats
for udbredelsen af edb inden for forskning og uddannelse. Vi har ikke, med få
undtagelser, forsøgt at relatere udviklingen til de mange dygtige og fremsynede
enkeltpersoner, der har ydet en indsats for de opnåede resultater, og som
skal findes blandt medarbejdere, brugere, bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer
og i kapacitetsudvalg og ministerium.
Etablering af regional datamaskine
For at fortælle om RECKU (Det Regionale Edb-center ved Københavns
Universitet) i perioden fra etablering og frem til fusionen med de to øvrige
regionale edb-centre, NEUCC og RECAU, har vi valgt at lade to af de centrale
aktører i etableringen af RECKU selv fortælle om tilblivelsen.
Niels K. Hermansen, professor og direktør i Direktoratet for de Videregående
Uddannelser, skriver i RECKUs 10 års jubilæumsskrift om tilblivelsen bl.a.:
”I februar 1968 nedsatte Undervisningsministeriet et udvalg ‘med det formål at
udarbejde forslag til en rammeplan for udbygning af edb-kapaciteten for forskning
og uddannelse frem til 1975’.
Efter at have holdt 23 møder – samt haft adskillige kontakter med personer og
institutioner i ind- og udland – afleverede udvalget sin betænkning til ministeren
i januar 1969. Udvalgets 8 medlemmer og dets 3 sekretærer opfyldte med
andre ord det ellers så ofte oversete krav om, at det skulle være et hurtigt
arbejdende udvalg. Det skyldtes ikke alene, at det var et ‘krav’, men især at
opgaven både i udvalget og blandt dets kontakter blev anset for presserende –
og at der i udvalget herskede en usædvanlig vilje til samarbejde og til i enighed
at nå frem til en sagligt velfunderet løsning. Trods uenigheder undervejs var det
en ubetinget fornøjelse at være med i dette arbejde.
::: 54 :::