Historisk tilbageblik - UNI•C

More documents

Recommendations

Info

UNI•C – et landsdækkende edb-center Supercomputere og forskning Af professor Stig Skelboe, Københavns Universitet, og professor Per Christian Hansen, DTU. Stig Skelboe var videnskabelig direktør ved UNI•C 1993-1996, og Per Christian Hansen var seniorkonsulent ved UNI•C 1988-1996 med speciale i supercomputeranvendelser. For 40 år siden forudsagde Gordon E. Moore, medstifter af det amerikanske elektronikfirma Fairchild, at antallet af transistorer, som kan integreres på en chip, vil fordobles hvert år. Denne forudsigelse kaldes Moore’s lov, og den var baseret på kun fem observationer, den første fra 1959. Han tilføjede forsigtigt, at det nok ville forsætte på den måde i hvert fald i 10 år. Den eksponentielle vækst har nu varet i over 40 år, dog med en fordoblingstid på nærmere 1fi år end et år. Det er denne udvikling, som er grundlaget for væksten i computerens ydeevne, og som har muliggjort dens udbredelse til næsten alle områder og muliggjort udviklingen af supercomputere, som i dag er et helt uundværligt redskab inden for teknik og videnskab. En supercomputer er ikke noget veldefineret begreb, og definitionen ændrer sig hele tiden med udviklingen. UNI•Cs første supercomputer var ikke kraftigere end den bærbare pc, som denne artikel er skrevet på. En supercomputer kan karakteriseres som en computer, der er hurtigere og har større lager end de fleste andre. Anvendelsen er karakteriseret ved, at forholdsvis få brugere afvikler store programmer, som bruger timer, dage og til tider uger på en enkelt opgave. På denne måde løses problemer, som det ellers ville være umuligt at løse. Med computersimuleringer er det ofte muligt at få resultater, som ikke kan fås via eksperimenter, f.eks. fordi det, der ønskes studeret, ikke er tilgængeligt for eksperimenter. Simuleringer kan række lige fra det mindste og nærmeste, forhold i atomer og molekyler, til det største og fjerneste, fænomener i solen og andre stjerner. Selvom de fleste supercomputere er forholdsvis generelt anvendelige, så bruges de typisk på samme måde som højt specialiseret forskningsudstyr som f.eks. ::: 98 :::
teleskoper og acceleratorer. UNI•Cs supercomputere gennem årene har været redskaber af afgørende betydning for danske forskere inden for fysik, kemi, diverse ingeniørdiscipliner mv. Også i det daglige nyder vi alle gavn af supercomputere. Vejrudsigterne fra DMI beregnes på en af Danmarks kraftigste computere med hjælp fra European Centre for Medium-Range Weather Forecasts i Reading, England, hvor nogle af de kraftigste computere i Europa findes. Moderne biler er designet med udstrakt brug af supercomputere, som også benyttes til at simulere resultaterne af kollisioner. Simulering af kollisioner er normalt meget billigere end at foretage kollisioner i praksis, ligesom det giver mere detaljerede resultater. ::: 99 ::: UNI•C – et landsdækkende edb-center UNI•Cs supercomputere Den første supercomputer blev anskaffet af UNI•C i 1987. Det var en Amdahl VP1100 vektorprocessor, som i det væsentligste var udviklet og produceret af Fujitsu. I en vektorprocessor, såvel som i alle moderne computere, er regneenheden udformet som en ”pipeline”, et samlebånd hvor forskellige enheder varetager forskellige dele af en beregning, dvs. en addition eller en multiplikation. Det betyder, at der kan være mere end ét talpar undervejs igennem pipelinen ad gangen, typisk 5-10 talpar. For hver clockperiode i processoren påbegyndes en ny beregning, og for hver clockperiode afsluttes en beregning. En beregning tager altså 5- Danmarks første supercomputer, vektorprocessoren 10 clockperioder, svarende til VP1100 fra Amdahl. Lageret var på 128 Mbytes og peak længden af processorens pipeline. performance var 286 Mflops. Det optimale er at holde pipelinen fuld hele tiden, men det kræver, at en beregning ikke afhænger af den foregående. Mange videnskabelige og tekniske beregninger er domineret af vektorberegninger, som består af mange uafhængige beregninger på meget strukturerede data, vektorer.
Page 1 and 2:
JUBILÆUM 1965-2005 På forkant i 4
Page 3 and 4:
Forord Af Dorte Olesen, UNI•Cs ad
Page 5 and 6:
Indhold De første år 6 NEUCC - en
Page 7 and 8:
Travlhed omkring hurtigterminalen i
Page 9 and 10:
ge anlæggets drift, servicefunktio
Page 11 and 12:
egulære budtjenester til NEUCC, ik
Page 13 and 14:
anvendelsesområder på alle niveau
Page 15 and 16:
starten af 1968 indledte vi en data
Page 17 and 18:
vi foreslog en radikal udbygning af
Page 19 and 20:
Deres indsats huskes med stor takne
Page 21 and 22:
Brugen af anlægget voksede hastigt
Page 23 and 24:
En professionel driftsorganisation
Page 25 and 26:
Operatørerne stod for håndtering
Page 27 and 28:
Mellem bygn. 305 og bygn. 321 blev
Page 29 and 30:
En studerendes kamp med databehandl
Page 31 and 32:
gram” på bare 417 hulkort. Så s
Page 33 and 34:
UNI•C Forståelsen af, at it-udda
Page 35 and 36:
Direktør Bjarner Svejgaard fra REC
Page 37 and 38:
ning skete i et tæt samarbejde ime
Page 39 and 40:
Det var en kørselsform, der var he
Page 41 and 42:
væsentlig del af edb-kapacitetsudv
Page 43 and 44:
Edb-kapacitetsudvalget søgte Finan
Page 45 and 46:
Grafen øverst viser akkumulerede p
Page 47 and 48: dag til fredag 10-18 og kørte i n
Page 49 and 50: RECAUs oprettelse og første period
Page 51 and 52: Som et kuriosum kan nævnes, at der
Page 53 and 54: Det lykkedes gennem den første fem
Page 55 and 56: Og fornøjelsen har holdt sig også
Page 57 and 58: trets første direktør. København
Page 59 and 60: Maskinstuen set i retning mod Blegd
Page 61 and 62: Trådning på bagsiden af processor
Page 63 and 64: ing af medarbejdere, vejledning i a
Page 65 and 66: Tekstbehandling med PHOTODOC/CAUDEX
Page 67 and 68: De københavnske regionale edb-cent
Page 69 and 70: Nogle erindringer fra RECAU, 1982-8
Page 71 and 72: Fælles reception for RECAU og DAIM
Page 73 and 74: hvor en skærm fyldes på få milli
Page 75 and 76: Danmarks første massivt parallelle
Page 77 and 78: Modstand mod fusionen Forslaget om
Page 79 and 80: som tiden gik, og den primære brug
Page 81 and 82: afgang som udtryk for, at rotterne
Page 83 and 84: var der også på det tidspunkt enk
Page 85 and 86: - Jo, jeg kørte det samme program
Page 87 and 88: I de første år af det forenede UN
Page 89 and 90: Undervisningsminister Bertel Haarde
Page 91 and 92: EARN Internationalt blev data trans
Page 93 and 94: egi. Der var en stærk politisk opb
Page 95 and 96: lande og til en vis grad mellem kon
Page 97: Det er dog interessant at bemærke,
Page 101 and 102: arbejdsstationer forbundet med et h
Page 103 and 104: Disse særlige forholdsregler ved p
Page 105 and 106: I denne periode var UNI•C en cent
Page 107 and 108: Fra midten af 90'erne retter UNI•
Page 109 and 110: UNI•Cs samlede finansiering kom s
Page 111 and 112: Nye opgaver for uddannelsesverdenen
Page 113 and 114: er 2.764 tilslutninger til Sektorne
Page 115 and 116: For et par år siden blev tillægsn
Page 117 and 118: it-baserede undervisningsmidler, de
Page 119 and 120: På MVU-området består portefølj
Page 121 and 122: Projekt IT i folkeskolen - ITiF Reg
Page 123 and 124: Direktør Lars Kolind havde tilhør
Page 125 and 126: modellen fik følgeskab af Det øko
Page 127 and 128: Analyses primære brugergruppe har
Page 129 and 130: Klassiske dyder og nye ydelser Af c
Page 131 and 132: UNI•C har de senere år igen inte
Page 133 and 134: sikkerhedsproblemer, der udbreder s
Page 135 and 136: UNI•Cs rolle er normalt ikke at u
Page 137: På forkant i 40 år I 1965 blev gr
show all

Historisk tilbageblik - UNI•C

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?