Historisk tilbageblik - UNI•C
Historisk tilbageblik - UNI•C
Historisk tilbageblik - UNI•C
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
De regionale edb-centre<br />
at det var et meget avanceret produkt, at Univac arbejdede intensivt på at forbedre<br />
det komplicerede systemprogrammel, og at RECKUs – også i international<br />
sammenhæng – uhørt liberale driftspolitik ikke gjorde det nemmere at opretholde<br />
en stabil drift.<br />
Betalingsordning<br />
Driftsstabiliteten blev dog gradvis bedre. Ved årsskiftet 75/76 flyttede RECKU fra<br />
Niels Bohr Institutet til Vermundsgade, og medens alle holdt vejret, blev 1110anlægget<br />
installeret i de nye lokaler. Flytningen forløb imidlertid problemløst,<br />
og i tiden derefter fulgte en stærk stigning i udnyttelsen af anlæggets kapacitet.<br />
Også ved de to andre regionale centre kunne iagttages en stigende kapacitetsudnyttelse,<br />
og dette gav anledning til en genopblussen af den gamle diskussion<br />
om det gratis, frie og uhæmmede edb-forbrug. Edb-kapacitetsudvalget<br />
måtte efter ønske fra Undervisningsministeriet i gang med at indføre en betalingsordning.<br />
Betalingsordningen blev indført i 1975 og havde givetvis en kontrollerende<br />
effekt på edb-forbruget, men samtidig uheldige bivirkninger. Den mest uheldige<br />
var, at ministeriet, foruden at fastsætte et indtægtsbudget, krævede, at det<br />
enkelte center skulle opnå en given gennemsnitspris pr. produceret kapacitetsenhed.<br />
Dette vanskeliggjorde anvendelsen af prisdifferentiering som værktøj til<br />
kørselsfordeling. For at holde gennemsnitsprisen ville det for eksempel være<br />
nødvendigt, at kapacitet leveret om natten til en billig pris blev kompenseret<br />
ved at kræve en højere pris et andet sted f.eks. på terminaltilslutningstid eller<br />
kørsel om dagen, og det ville andre brugere ikke synes om. Betalingsordningen<br />
skulle også særskilt tilgodese undervisningsbrug og definerede undervisningsbrug<br />
som alle kørsler under en vis betalingsgrænse. Også denne regel gav problemer,<br />
idet brugerne ved hjælp af mellemlagring af data opdelte større kørsler<br />
i mange små betalingsfrie kørsler.<br />
Trods betalingsordningen fortsatte stigningen i kapacitetsudnyttelsen af 1110anlægget,<br />
og det medførte lange svartider ved terminalerne og kødannelse i<br />
kørselsafviklingen. På et stormfuldt repræsentantskabsmøde blev det godkendt,<br />
at der ikke skulle reguleres via priserne, men via restriktive driftsregler, der<br />
havde til formål at få brugerne til at omlægge interaktiv kørselsafvikling til<br />
gruppekørsel. Ved drastisk at nedskære størrelsen af det arbejdslager, der var til<br />
rådighed for en interaktiv kørsel, kunne brugerne stort set kun editere fra terminalerne<br />
for derefter at sende programmerne til afvikling som gruppekørsel.<br />
::: 38 :::
Change language