Historisk tilbageblik - UNI•C

More documents

Recommendations

Info

De regionale edb-centre Betalingsordningen I begyndelsen var brug af edb-kapacitet gratis på alle de regionale centre. De første år var edb-behovet ikke mere omfattende, end at alle kunne få kørt deres programmer, omend ikke altid lige hurtigt. Men behovet voksede hurtigt, og i 1974 mente Edb-kapacitetsudvalget, at forbruget måtte dæmpes og reguleres ved, at alle brugere skulle betale for deres edb-forbrug. Forslaget mødte stor modstand, især blandt storbrugerne, som frygtede at ”gå fallit” eller at ”sakke agterud edb-mæssigt”. De mange diskussioner førte i april 1975 til indførelse af en betalingsordning, som egentlig blot var en rationering: Al brug af centrenes edb blev prissat, men samtidig fik universiteterne forøget deres bevillinger svarende nogenlunde til deres hidtidige edb-forbrug. Hvordan skulle hvert universitet så bruge denne bevilling? På DTU lavede vi et edb-udvalg, som stod for fordelingen af edb-pengene til institutterne. Hvert institut søgte så edb-udvalget om penge til edb-kørsel og peb gudsjammerligt, når vi bevilgede dem mindre end det ansøgte. Men ved årets slutning viste det sig så, at mange institutter (også nogle af de jamrende) ikke brugte deres bevilling op, enten fordi de var forsigtige i årets løb, eller fordi de havde søgt om alt for meget. Det blev der skelet kraftigt til ved næste års uddeling af edb-penge. Desværre var sparelysten lidt uheldig for NEUCC, fordi det betød, at NEUCC ikke indtjente alle de kørselspenge, der var budgetteret med. Det kunne påvirke næste års diskussion med Edb-kapacitetsudvalget om nødvendige anskaffelser. Betalingsordningen var til diskussion både på bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder år efter år og fik flere mærkelige konsekvenser. Det var hensigten, at undervisningens brug af edb ikke skulle hæmmes, og derfor skulle studenternes edb-opgaver køres gratis. Det skete ved, at opgaver under en vis størrelse var gratis. Men brugerne (også forskerne) fandt hurtigt ud af at dele store opgaver op i flere mindre, som kunne køres gratis. Så pludselig var 45% af alle opgaver små og dermed gratis! Der var også ønsker om, at terminalkørsel i dagtimerne skulle være meget dyr (”luksus, der belaster systemet meget”), mens gruppekørsel om natten skulle være næsten gratis. Bestyrelsen justerede jævnligt på taksterne, og prislisten udviklede sig efterhånden til et avanceret system med mange forskellige takster. En anden konsekvens udsprang af Edb-kapacitetsudvalgets omsorg for den fornuftige benyttelse af kapaciteten: Hver gang NEUCC fik bevilget en ny (selvfølgelig altid større) central datamat, gav det et kvantespring i den tilgængelige ::: 44 :::
Grafen øverst viser akkumulerede priser for ønsket materiel 1976-85, og hvad NEUCC foreslog af ”kvantespring” i kapacitet. De to grafer forneden viser belastningsudviklingen. ::: 45 ::: De regionale edb-centre
Page 1 and 2: JUBILÆUM 1965-2005 På forkant i 4
Page 3 and 4: Forord Af Dorte Olesen, UNI•Cs ad
Page 5 and 6: Indhold De første år 6 NEUCC - en
Page 7 and 8: Travlhed omkring hurtigterminalen i
Page 9 and 10: ge anlæggets drift, servicefunktio
Page 11 and 12: egulære budtjenester til NEUCC, ik
Page 13 and 14: anvendelsesområder på alle niveau
Page 15 and 16: starten af 1968 indledte vi en data
Page 17 and 18: vi foreslog en radikal udbygning af
Page 19 and 20: Deres indsats huskes med stor takne
Page 21 and 22: Brugen af anlægget voksede hastigt
Page 23 and 24: En professionel driftsorganisation
Page 25 and 26: Operatørerne stod for håndtering
Page 27 and 28: Mellem bygn. 305 og bygn. 321 blev
Page 29 and 30: En studerendes kamp med databehandl
Page 31 and 32: gram” på bare 417 hulkort. Så s
Page 33 and 34: UNI•C Forståelsen af, at it-udda
Page 35 and 36: Direktør Bjarner Svejgaard fra REC
Page 37 and 38: ning skete i et tæt samarbejde ime
Page 39 and 40: Det var en kørselsform, der var he
Page 41 and 42: væsentlig del af edb-kapacitetsudv
Page 43: Edb-kapacitetsudvalget søgte Finan
Page 47 and 48: dag til fredag 10-18 og kørte i n
Page 49 and 50: RECAUs oprettelse og første period
Page 51 and 52: Som et kuriosum kan nævnes, at der
Page 53 and 54: Det lykkedes gennem den første fem
Page 55 and 56: Og fornøjelsen har holdt sig også
Page 57 and 58: trets første direktør. København
Page 59 and 60: Maskinstuen set i retning mod Blegd
Page 61 and 62: Trådning på bagsiden af processor
Page 63 and 64: ing af medarbejdere, vejledning i a
Page 65 and 66: Tekstbehandling med PHOTODOC/CAUDEX
Page 67 and 68: De københavnske regionale edb-cent
Page 69 and 70: Nogle erindringer fra RECAU, 1982-8
Page 71 and 72: Fælles reception for RECAU og DAIM
Page 73 and 74: hvor en skærm fyldes på få milli
Page 75 and 76: Danmarks første massivt parallelle
Page 77 and 78: Modstand mod fusionen Forslaget om
Page 79 and 80: som tiden gik, og den primære brug
Page 81 and 82: afgang som udtryk for, at rotterne
Page 83 and 84: var der også på det tidspunkt enk
Page 85 and 86: - Jo, jeg kørte det samme program
Page 87 and 88: I de første år af det forenede UN
Page 89 and 90: Undervisningsminister Bertel Haarde
Page 91 and 92: EARN Internationalt blev data trans
Page 93 and 94: egi. Der var en stærk politisk opb
Page 95 and 96:
lande og til en vis grad mellem kon
Page 97 and 98:
Det er dog interessant at bemærke,
Page 99 and 100:
teleskoper og acceleratorer. UNI•
Page 101 and 102:
arbejdsstationer forbundet med et h
Page 103 and 104:
Disse særlige forholdsregler ved p
Page 105 and 106:
I denne periode var UNI•C en cent
Page 107 and 108:
Fra midten af 90'erne retter UNI•
Page 109 and 110:
UNI•Cs samlede finansiering kom s
Page 111 and 112:
Nye opgaver for uddannelsesverdenen
Page 113 and 114:
er 2.764 tilslutninger til Sektorne
Page 115 and 116:
For et par år siden blev tillægsn
Page 117 and 118:
it-baserede undervisningsmidler, de
Page 119 and 120:
På MVU-området består portefølj
Page 121 and 122:
Projekt IT i folkeskolen - ITiF Reg
Page 123 and 124:
Direktør Lars Kolind havde tilhør
Page 125 and 126:
modellen fik følgeskab af Det øko
Page 127 and 128:
Analyses primære brugergruppe har
Page 129 and 130:
Klassiske dyder og nye ydelser Af c
Page 131 and 132:
UNI•C har de senere år igen inte
Page 133 and 134:
sikkerhedsproblemer, der udbreder s
Page 135 and 136:
UNI•Cs rolle er normalt ikke at u
Page 137:
På forkant i 40 år I 1965 blev gr
show all

Historisk tilbageblik - UNI•C

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?