Historisk tilbageblik - UNI•C

More documents

Recommendations

Info

<strong>UNI•C</strong> – et landsdækkende edb-center Peter Nannestad og Erik Kofod. og videregående uddannelse” af september 1983 direkte foreslog en sammenlægning af de tre centre til ét landsdækkende edb-center, dog med bibeholdelse af en regional struktur (pp. 43-45). Det, der kom til at fremstå som udvalgets vægtigste begrundelse for dette forslag, var henvisningen til ”behovet for unikke faciliteter” på edb-området, hvilket primært dækkede over en vektorprocessor til (dele af) dansk forskning. Hovedargumentet for en sammenlægning var således det i mange sammenhænge velkendte bæredygtighedsargument. Der var imidlertid også andre forhold, der kunne tale for en sammenlægning, selvom de ikke kom til at præge diskussionen nær så meget som vektorprocessoren. Således kunne en sammenlægning være en måde, hvorpå man kunne løse de økonomiske problemer, RECAU sloges med som følge af, at dets helt dominerende bruger, Aarhus Universitet, havde set sig nødsaget til at skære kraftigt ned på sine ”regnepenge”. En sammenlægning kunne også medvirke til en bedre koordinering af investeringerne i nyt materiel og gøre en ende på det ”CPU-rustningskapløb” mellem de tre regionale edb-centre, der nogle gange havde været ansatser til. ::: 76 :::
Modstand mod fusionen Forslaget om en sammenlægning af de tre regionale edb-centre mødte en god del skepsis i brugerkredsene. De miljøer, der ikke havde nogen interesse i en vektorprocessor, var bekymret for at blive udsultet – eller dog sat på smalkost – med hensyn til den videre udbygning af den ”almindelige” edb-kapacitet, når der skulle afsættes ressourcer til at anskaffe og drive en vektorprocessor, og de havde derfor ikke nogen videre tilskyndelse til at se dannelsen af ét landsdækkende center som en landvinding, snarere tværtimod. Specielt i Århus var der nok også nogen bekymring for at blive forfordelt ved, at hovedparten af de kommende års edb-investeringer kom til at ligge i københavnsområdet, samtidig med at det ”Centernet”-projekt, der ville give bl.a. brugere i århusområdet let og hurtig adgang til faciliteter i København, var plaget af forsinkelser og mangfoldige problemer. En anden bekymring i brugerkredsen var, at der ved dannelsen af ét landsdækkende edb-center ville ske en form for ”fremmedgørelse” mellem centret og brugerne, som daværende rektor for DTU, Hans Peter Jensen, formulerede det i jubilæumsskriftet ”25 år”. Der var en tendens til, at de store brugere, specielt NEUCC (DTU) og RECAU (Aarhus Universitet), betragtede det regionale edb-center som ”deres”, og de var forståeligt nok ikke begejstret ved udsigten til at miste indflydelse på ”deres” center. Hvor stor denne indflydelse så i realiteten havde været, kan nok diskuteres, al den stund de væsentligste afgørelser, nemlig om kapacitetsudbygningen på de enkelte centre, reelt blev truffet af Edbkapacitetsudvalget under DVU og ikke af de enkelte centre selv. Men sådan så man generelt ikke på det i den aktuelle situation. Forslaget vakte heller ikke just udelt begejstring blandt de regionale edb-centres medarbejdere. De tre regionale edb-centre havde igennem de forløbne år udviklet noget forskellige faglige identiteter, som i grove træk er beskrevet ganske dækkende i Edb-udredningsudvalgets rapport (pp. 15-16). Som det er sædvanligt havde man sideløbende blandt medarbejderne de tre steder udviklet nogle velkonsoliderede fordomme om de andre to regionale edb-centres medarbejdere og det, de stod for. Og dem skulle man nu altså sluttes sammen med! Hertil kom, at ledelsesstilen ligeledes havde udviklet sig noget forskelligt de tre steder, til trods for at de tre regionale edb-centre fungerede under samme formelle regelsæt. Kort sagt var det tre nok så forskellige organisationsog ledelseskulturer, der skulle integreres. Det kunne godt give begrundet anledning til en del bekymring blandt medarbejderne om, hvor meget af deres ::: 77 ::: <strong>UNI•C</strong> – et landsdækkende edb-center
Page 1 and 2:
JUBILÆUM 1965-2005 På forkant i 4
Page 3 and 4:
Forord Af Dorte Olesen, UNI•Cs ad
Page 5 and 6:
Indhold De første år 6 NEUCC - en
Page 7 and 8:
Travlhed omkring hurtigterminalen i
Page 9 and 10:
ge anlæggets drift, servicefunktio
Page 11 and 12:
egulære budtjenester til NEUCC, ik
Page 13 and 14:
anvendelsesområder på alle niveau
Page 15 and 16:
starten af 1968 indledte vi en data
Page 17 and 18:
vi foreslog en radikal udbygning af
Page 19 and 20:
Deres indsats huskes med stor takne
Page 21 and 22:
Brugen af anlægget voksede hastigt
Page 23 and 24:
En professionel driftsorganisation
Page 25 and 26: Operatørerne stod for håndtering
Page 27 and 28: Mellem bygn. 305 og bygn. 321 blev
Page 29 and 30: En studerendes kamp med databehandl
Page 31 and 32: gram” på bare 417 hulkort. Så s
Page 33 and 34: UNI•C Forståelsen af, at it-udda
Page 35 and 36: Direktør Bjarner Svejgaard fra REC
Page 37 and 38: ning skete i et tæt samarbejde ime
Page 39 and 40: Det var en kørselsform, der var he
Page 41 and 42: væsentlig del af edb-kapacitetsudv
Page 43 and 44: Edb-kapacitetsudvalget søgte Finan
Page 45 and 46: Grafen øverst viser akkumulerede p
Page 47 and 48: dag til fredag 10-18 og kørte i n
Page 49 and 50: RECAUs oprettelse og første period
Page 51 and 52: Som et kuriosum kan nævnes, at der
Page 53 and 54: Det lykkedes gennem den første fem
Page 55 and 56: Og fornøjelsen har holdt sig også
Page 57 and 58: trets første direktør. København
Page 59 and 60: Maskinstuen set i retning mod Blegd
Page 61 and 62: Trådning på bagsiden af processor
Page 63 and 64: ing af medarbejdere, vejledning i a
Page 65 and 66: Tekstbehandling med PHOTODOC/CAUDEX
Page 67 and 68: De københavnske regionale edb-cent
Page 69 and 70: Nogle erindringer fra RECAU, 1982-8
Page 71 and 72: Fælles reception for RECAU og DAIM
Page 73 and 74: hvor en skærm fyldes på få milli
Page 75: Danmarks første massivt parallelle
Page 79 and 80: som tiden gik, og den primære brug
Page 81 and 82: afgang som udtryk for, at rotterne
Page 83 and 84: var der også på det tidspunkt enk
Page 85 and 86: - Jo, jeg kørte det samme program
Page 87 and 88: I de første år af det forenede UN
Page 89 and 90: Undervisningsminister Bertel Haarde
Page 91 and 92: EARN Internationalt blev data trans
Page 93 and 94: egi. Der var en stærk politisk opb
Page 95 and 96: lande og til en vis grad mellem kon
Page 97 and 98: Det er dog interessant at bemærke,
Page 99 and 100: teleskoper og acceleratorer. UNI•
Page 101 and 102: arbejdsstationer forbundet med et h
Page 103 and 104: Disse særlige forholdsregler ved p
Page 105 and 106: I denne periode var UNI•C en cent
Page 107 and 108: Fra midten af 90'erne retter UNI•
Page 109 and 110: UNI•Cs samlede finansiering kom s
Page 111 and 112: Nye opgaver for uddannelsesverdenen
Page 113 and 114: er 2.764 tilslutninger til Sektorne
Page 115 and 116: For et par år siden blev tillægsn
Page 117 and 118: it-baserede undervisningsmidler, de
Page 119 and 120: På MVU-området består portefølj
Page 121 and 122: Projekt IT i folkeskolen - ITiF Reg
Page 123 and 124: Direktør Lars Kolind havde tilhør
Page 125 and 126: modellen fik følgeskab af Det øko
Page 127 and 128:
Analyses primære brugergruppe har
Page 129 and 130:
Klassiske dyder og nye ydelser Af c
Page 131 and 132:
UNI•C har de senere år igen inte
Page 133 and 134:
sikkerhedsproblemer, der udbreder s
Page 135 and 136:
UNI•Cs rolle er normalt ikke at u
Page 137:
På forkant i 40 år I 1965 blev gr
show all

Historisk tilbageblik - UNI•C

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?