Historisk tilbageblik - UNI•C

More documents

Recommendations

Info

De første år Fra centrets brugerservice kom der tidligt oplysende brochurer på dansk og engelsk, andre brugervejledninger og efterhånden et regulært månedsblad, NEUCC Nyt. Man opfordrede alle brugerinstitutter til at udpege faste kontaktpersoner og indledte en tradition med stormøder, hvor de alle kunne høre nyt fra NEUCC og komme til orde med deres ønsker og kom- Man havde godt nok haft en lille IBM-maskine i mentarer. den nye 360-serie i et par år som erstatning for den gamle hjælpemaskine IBM 1401, men i 1970 fik NEUCC en IBM 360 model 75, som blev brugernes Kursusvirksomheden første mulighed for at stifte bekendtskab med Lige fra starten holdt NEUCC kurser. I denne nye arkitektur. Der blev indrettet en ny, 1965-66 blev der holdt ikke mindre separat maskinstue i bygn. 308 til denne maskine. end 16 kurser af 10-12 eller 36 timers varighed, hvor vi orienterede om NEUCCs faciliteter eller det mest brugte programmeringssprog, Fortran. De fleste blev holdt i NEUCCs egne lokaler, men nogle af dem ude hos brugerne ved Aarhus Universitet, på Niels Bohr Institutet, Veterinær- og Landbohøjskolen og endog på universitetet i Helsinki. Videre var der samme år et større antal seminarer om andre relevante emner såsom programmeringssprogene Algol, Cobol og LISP, der også kunne bruges på NEUCC. Nogle af dem blev holdt af tilkaldte udenlandske eksperter. På tværs af den lille organisation bidrog mange medarbejdere til denne kursusvirksomhed, som vi tillagde stor betydning. Antallet af kurser og også emnekredsen voksede i de følgende år. Men det blev aldrig en kedelig rutine for instruktørerne, det virkede derimod som en opmuntring og afveksling i det daglige arbejde at se nye ansigter i kursuslokalet. Ved siden af disse direkte brugerrettede kurser indledte vi også, da centret var kommet godt i gang, en bredere seminar- og sommerskolevirksomhed. Kredsen omkring NEUCC mødte her mange af de førende på det datalogiske område, nordiske forskere samledes om drøftelser af nye edb-muligheder, og alt i alt gav disse initiativer brugerkredsen og NEUCC en mængde værdifulde internationale kontakter. Listen over disse seminarer og kurser fra 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne er lang. Formålet var altid at åbne øjnene for kommende nye edbmuligheder, nye programmeringssprog, datamatiske teknikker og systemer samt ::: 12 :::
anvendelsesområder på alle niveauer. Et eksempel er et seminar afholdt i 1967 om datamatstøttet undervisning med praktiske demonstrationer for 125 deltagere. Effektivitet – en teknisk udfordring til gavn for brugerne Centrets kyndige systemfolk, der fra 1966 blev ledet af civilingeniør Hans Ole Aagaard, nu <strong>UNI•C</strong>s mangeårige tekniske direktør, havde også en travl tid. Der kom, som vi også kender det fra nutidens pc’er, ofte nye og forbedrede versioner af operativsystemer og andet basisprogrammel. Det skulle ikke alene installeres smertefrit for brugerne, men løbende justeres, så det tillod optimal udnyttelse af datamaten under hensyn til den meget inhomogene opgavestrøm med store og små opgaver. De store og ofte meget maskintunge anvendelsesprogrammer skulle også optimeres til at møde brugernes ønsker og hensynet til effektiv udnyttelse af datamatens ressourcer. Indlæsning af hulkort i bygn. 308 på IBM 360/75. Programmer fra 7090’eren kunne ikke køre på den nye 360-maskine, men skulle omskrives. System 360 og dets efterfølgere har derimod været bagudkompatible lige siden, så maskinkode fra dengang i princippet kan køres uændret den dag i dag. Effektivitet på alle niveauer var meget vigtig. Nok var IBM 7090 med datidens øjne en supercomputer, men dens kapacitet var ikke ubegrænset. Brugerkredsen voksede stadig, og maskinudnyttelsen steg eksponentielt. Fra maj 1967 ::: 13 ::: De første år
Page 1 and 2: JUBILÆUM 1965-2005 På forkant i 4
Page 3 and 4: Forord Af Dorte Olesen, UNI•Cs ad
Page 5 and 6: Indhold De første år 6 NEUCC - en
Page 7 and 8: Travlhed omkring hurtigterminalen i
Page 9 and 10: ge anlæggets drift, servicefunktio
Page 11: egulære budtjenester til NEUCC, ik
Page 15 and 16: starten af 1968 indledte vi en data
Page 17 and 18: vi foreslog en radikal udbygning af
Page 19 and 20: Deres indsats huskes med stor takne
Page 21 and 22: Brugen af anlægget voksede hastigt
Page 23 and 24: En professionel driftsorganisation
Page 25 and 26: Operatørerne stod for håndtering
Page 27 and 28: Mellem bygn. 305 og bygn. 321 blev
Page 29 and 30: En studerendes kamp med databehandl
Page 31 and 32: gram” på bare 417 hulkort. Så s
Page 33 and 34: UNI•C Forståelsen af, at it-udda
Page 35 and 36: Direktør Bjarner Svejgaard fra REC
Page 37 and 38: ning skete i et tæt samarbejde ime
Page 39 and 40: Det var en kørselsform, der var he
Page 41 and 42: væsentlig del af edb-kapacitetsudv
Page 43 and 44: Edb-kapacitetsudvalget søgte Finan
Page 45 and 46: Grafen øverst viser akkumulerede p
Page 47 and 48: dag til fredag 10-18 og kørte i n
Page 49 and 50: RECAUs oprettelse og første period
Page 51 and 52: Som et kuriosum kan nævnes, at der
Page 53 and 54: Det lykkedes gennem den første fem
Page 55 and 56: Og fornøjelsen har holdt sig også
Page 57 and 58: trets første direktør. København
Page 59 and 60: Maskinstuen set i retning mod Blegd
Page 61 and 62: Trådning på bagsiden af processor
Page 63 and 64:
ing af medarbejdere, vejledning i a
Page 65 and 66:
Tekstbehandling med PHOTODOC/CAUDEX
Page 67 and 68:
De københavnske regionale edb-cent
Page 69 and 70:
Nogle erindringer fra RECAU, 1982-8
Page 71 and 72:
Fælles reception for RECAU og DAIM
Page 73 and 74:
hvor en skærm fyldes på få milli
Page 75 and 76:
Danmarks første massivt parallelle
Page 77 and 78:
Modstand mod fusionen Forslaget om
Page 79 and 80:
som tiden gik, og den primære brug
Page 81 and 82:
afgang som udtryk for, at rotterne
Page 83 and 84:
var der også på det tidspunkt enk
Page 85 and 86:
- Jo, jeg kørte det samme program
Page 87 and 88:
I de første år af det forenede UN
Page 89 and 90:
Undervisningsminister Bertel Haarde
Page 91 and 92:
EARN Internationalt blev data trans
Page 93 and 94:
egi. Der var en stærk politisk opb
Page 95 and 96:
lande og til en vis grad mellem kon
Page 97 and 98:
Det er dog interessant at bemærke,
Page 99 and 100:
teleskoper og acceleratorer. UNI•
Page 101 and 102:
arbejdsstationer forbundet med et h
Page 103 and 104:
Disse særlige forholdsregler ved p
Page 105 and 106:
I denne periode var UNI•C en cent
Page 107 and 108:
Fra midten af 90'erne retter UNI•
Page 109 and 110:
UNI•Cs samlede finansiering kom s
Page 111 and 112:
Nye opgaver for uddannelsesverdenen
Page 113 and 114:
er 2.764 tilslutninger til Sektorne
Page 115 and 116:
For et par år siden blev tillægsn
Page 117 and 118:
it-baserede undervisningsmidler, de
Page 119 and 120:
På MVU-området består portefølj
Page 121 and 122:
Projekt IT i folkeskolen - ITiF Reg
Page 123 and 124:
Direktør Lars Kolind havde tilhør
Page 125 and 126:
modellen fik følgeskab af Det øko
Page 127 and 128:
Analyses primære brugergruppe har
Page 129 and 130:
Klassiske dyder og nye ydelser Af c
Page 131 and 132:
UNI•C har de senere år igen inte
Page 133 and 134:
sikkerhedsproblemer, der udbreder s
Page 135 and 136:
UNI•Cs rolle er normalt ikke at u
Page 137:
På forkant i 40 år I 1965 blev gr
show all

Historisk tilbageblik - UNI•C

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?