Historisk tilbageblik - UNI•C
Historisk tilbageblik - UNI•C
Historisk tilbageblik - UNI•C
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De regionale edb-centre<br />
indsigt og den gode service medførte en eksplosiv udvikling i edb-behovet.<br />
Da behovet for adgang til edb samtidig var blevet stort ved flere institutter<br />
under Københavns Universitet, foreslog Niels Bohr Institutet i et brev til rektor<br />
Mogens Fog, at der oprettedes et edb-udvalg ved universitetet, med den opgave<br />
at søge etableret et fælles edb-center for universitetet med et stort edbanlæg<br />
og et antal ansatte til at vejlede brugere fra alle fakulteter. Endvidere<br />
blev det foreslået at starte et institut i ‘computer science’ (datalogi) uden for<br />
fakulteterne, direkte under konsistorium, til varetagelse af undervisning i brugen<br />
af edb – fælles for alle fag.<br />
Københavns Universitets edb-udvalg, som blev oprettet med repræsentanter fra<br />
alle faggrupper, samt bibliotekerne og administrationen, fremkom i 1967 med<br />
sin første betænkning omfattende en analyse af behov, og planer til implementering<br />
af de deraf afledte forslag. Selvom planerne i første omgang (selv blandt<br />
kolleger på Danmarks Tekniske Højskole) blev anset for at være for ekstravagante<br />
(50 ansatte ved centret), viste det sig hurtigt, at Undervisningsministeriet<br />
ville få lignende ansøgninger fra de andre læreanstalter, og det blev klart i<br />
ministeriet, at en samlet vurdering og plan for edb-området inden for de højere<br />
uddannelser, måtte foretages.<br />
Dette blev basis for nedsættelsen af et udvalg til udarbejdelse af et forslag til<br />
en rammeplan for udbygning af edb-kapaciteten for forskning og uddannelse<br />
frem til 1975, med repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne og ministeriet<br />
og med professor N.K. Hermansen som formand. Planlægningen i udvalget<br />
fandt sted på en tid, hvor de tekniske muligheder for tidstro kørsel fra fjerne<br />
terminaler blev en realitet. Denne omstændighed kom, under medvirken af professor<br />
P.G. Jensen, til at spille en afgørende rolle for udformningen af den<br />
såkaldte ‘Hermansens betænkning’, der udkom i 1969.<br />
Den kendsgerning, at ministeriet fandt midler til at implementere planen og<br />
følge den op i årene derefter, har ført til, at edb-brugere inden for den danske<br />
forsknings- og uddannelsessektor siden har haft bedre kår end næsten alle<br />
deres udenlandske kollegaer.<br />
Planlægningen af centret ved Københavns Universitet (RECKU) blev overdraget<br />
universitetets edb-udvalg, der bl.a. sikrede, at centret i sine første år kunne<br />
have til huse i de lokaler i ejendommen Blegdamsvej 19, som Niels Bohr Institutet<br />
ultimo 1970 overtog. Herudover indgik institutets edb-personale som<br />
grundstammen i RECKUs medarbejderstab, inklusive John Gunn, som blev cen-<br />
::: 56 :::