Danmark, Rusland og den nye kolde krig

satsning på den militære option var et fald i levestandarden, faldende befolkningstal og
skrantende økonomi med stor varemangel. Sovjetunionen var et ”Øvre Volta med atomvåben”
som den tidligere tyske kansler Helmuth Schmidt lidet flatterende formulerede det efter et besøg i
landet. Sovjetunionen havde et mægtigt militær og havde sendt de første mennesker ud i rummet,
men på alle andre punkter var det på tilbagetog. 15 Frem for alt havde Sovjetunionen intet at stille
op da USA i det sidste årti af den gamle kolde krig introducerede våbensystemer som stealthteknologi,
præcisionsvåben og ikke mindst planerne om et amerikansk raketskjold
(stjernekrigsprojektet) som det sovjetiske militær-industrielle kompleks ville have svært ved at
hamle op med. Følgen var, den nye sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov i 1985 iværksatte en stribe
politiske og økonomiske reformer, som i stedet for at redde Sovjetunionen skulle føre til Berlinmurens
fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Den kommunistiske stat kunne ikke
reddes.
Hvad der imidlertid er værd at bide mærke i er, at mens Sovjetunionen brød sammen og det
sovjetiske – nu russiske – militær blev kastet ud i kaos så overlevede selve den ”kasernestatsmentalitet”
som havde rådet i det gamle Sovjetunionen. Formodentlig var det en af årsagerne til,
at den russiske befolkning tog så vel imod den tidligere FSB-chef Vladimir Putin da han – som en
endnu ret ukendt person – i 1999 blev gjort til russisk ministerpræsident og siden til fungerende
russisk præsident for året efter at blive folkevalgt til embedet. Som noget af det første slog han
hårdt ned på Tjetjenien efter nogle fortsat uopklarede terrorangreb i de russiske byer og genoptog
krigen mod oprørerne – denne gang med betydelig mere held end i 1994-96. Putins hårde linie -
der faldt sammen med, at økonomien stabiliserede sig efter det store økonomiske kollaps i 1998 –
sikrede ham en øjeblikkelig og massiv popularitet hos den russiske befolkning. Enkelte uafhængige
analytikere i Rusland så imidlertid tidligt hvad konsekvenserne af Putins magtovertagelse ville
være. Under præsidentvalget i 2000 kom den russiske forsvarsekspert Pavel Felgenhauer med
følgende pessimistiske analyse til Anne Libak fra Weekendavisen af hvorfor russerne havde taget
så vel imod Putin og hvad han ville komme til at betyde:
Jo, prøv lige og tænk på, hvad Putin har bedrevet i det korte tidsrum, han har været ved magten.
Han har ført krig i Tjetjenien, han har øget forsvarsbudgettet, han har lovet nye investeringer til
det militærindustrielle kompleks, han har berøvet journalister som Andrej Babitskij fra Radio
Liberty muligheden for at skrive kritisk om krigen i Tjetjenien, han har indført tvungen militær
undervisning i grundskolen, han har indkaldt tusindvis af reservister til tjeneste i hæren; han har
vedtaget et nyt militært koncept, hvor Vesten er den klare fjende; ja hvad har han snart ikke gjort?
Putin er radikal nationalist, og han er i gang med at genskabe en autoritær politistat, som den vi
havde i sovjettiden (…) Han har nemt spil. Vores samfund blev aldrig rigtigt demilitariseret efter
sovjettiden. I Vesten forstod I ikke, i hvilken grad alting her var lagt an på den uundgåelige krig
mod kapitalismen. Vores cigaretter med papmundstykke, papirosaerne havde samme diameter
som en kugle, så cigaretfabrikkerne nemt kunne omstilles til militær produktion. Vores byer, som
15 Møller 2008 side 105.
11