Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

områder, men har ikke ressourcer til en generel oprustning og udgør trods sine stormagtsambitioner ingen militær trussel mod Vesten selv på langt sigt. Samt lidt senere i en samlet vurdering: Rusland kan ikke på langt sigt opretholde sine strategiske kernevåbenstyrker på det nuværende niveau. Nye strategiske missiler opstilles kun i et meget langsomt tempo, og det nyeste ubådsbaserede missil tegner foreløbig til at blive en fiasko. Landstyrkerneer i en kritisk overgangsfase, idet værnepligtstidener er skåret ned til et år, samtidig med at der er problemer md at rekruttere og især fastholde kontraktansat personel af tilstrækkelig kvalitet. Flåden opererer igen på oceanerne, men kapaciteten er begrænset. Der satses stærkt på demonstrative flyvninger med de strategiske bombefly, men de er få og alle af ældre dato. Ingen nye typer er på vej, og nedslidningen er uafvendelig. En lille produktion af moderne kampfly er indledt, men det samlede antal fly vil på langt sigt falde drastisk. 44 Denne ”negative” vurdering af Ruslands militære kapacitet deles af den danske sikkerhedspolitiske forsker Peter Viggo Jakobsen, som i antologien Helt forsvarligt fra 2008 kommer med følgende beskrivelse af Ruslands kapacitet. Han noterer sig, at tidligere sikkerhedspolitiske vurderinger af, at Rusland ville søge et samarbejde med Vesten har vist sig at være for optimistisk. Men han understreger også, at Rusland på alle punkter i lang tid vil være Vesten underlegen: Rusland væbnede styrker er EU/NATO klart underlegne på stort set alle punkter, både hvad angår kvalitet og antal. Ruslands evne til at projicere magt uden for deres eget nærområde i dag er stærkt begrænset. Som Rod Thorton, en anerkendt britisk kender af det russiske militær, tørt konstaterede for nylig er, så er Rusland i dag i stand til at affyre missiler og bekæmpe guerillastyrker, men ikke meget midtimellem. De fly, som har gæstet det danske luftrum i de seneste par år, er bygget i 1956 og hører til på et museum, og da Rusland for nylig sendte sit eneste hangerskib Admiral Kuznetzov ud i Atlanterhavet for at vise flaget, så var det ledsaget af to slæbebåde af frygt for, at det ville bryde sammen. Det vurderes også, at antallet af russiske soldater, der kan indsættes i militære operationer er under 100.000. EU vurderes til sammenligning til at være i stand til at holde 100.000 soldater kontinuerligt indsat i internationale operationer. Lægger man dertil det antal soldater, som Canada, Tyrkiet og USA kan indsætte internationalt oveni, nærmer det samlede antal sig 300.000. Hertil kommer, at de vestlige soldater er bedre trænede og udrustede end de russiske, og at deres antal forventes at stige i de kommende år i takt med, at den igangværende omstilling fra territorialforsvar til ekspeditionsstyrker bærer frugt. Derimod forventes antallet af russiske styrker at falde, fordi Rusland på længere sigt ikke har råd til at opretholde sine væbnede styrker på det nuværende niveau, hvis de skal moderniseres og udrustes med teknologi og våben, der kan matche Vestens. 45 Ingen af disse oplysninger er i sig selv forkerte. Ruslands væbnede styrker oplevede en lang periode med nedgang i de væbnede styrker efter den gamle kolde krigs afslutning i 1991 og kæmper stadigvæk med følgerne deraf. Dertil kommer så, at den militære ledelse holder fast i 44 FE: Efterretningsmæssig risikovurdering 2008. 45 Jakobsen i Mortensen 2009 side 44. 24
”gamle” militære strukturer og kapaciteter, som er formodentlig er irrelevante til moderne tiders trusler. Jeg skriver udtrykkeligt formodentlig, da der kan sættes spørgsmålstegn ved om den vestlige satsning på få – reelt skrumpende – højteknologiske militærstyrker ligefrem kan siges at have udrettet mirakler i Irak og Afghanistan. Foreløbig har vi ikke vundet nogen af stederne og hvad flere militære chefer på oversøiske missioner ofte synes at savne er netop flere soldater. I den vestlige verden er holdningen, at militærtjeneste skal være personlig motiveret og bygge på den enkeltes vilje og lyst til et drage ud på oversøiske missioner. Det er således symptomatisk, at flere og flere militære opgaver udliciteres til private militære firmaer, som i øvrigt forstår at tage sig godt betalt. I Danmark er problemet blevet forsøgt løst ved at tillade, at hele enheder fra Hjemmeværnet får en ekstra uddannelse og bliver sendt til Afghanistan, hvor de primært står for vagttjeneste. Det må siges at være lidt af en selvmodsigelse. I Rusland er der fortsat en tæt sammenkædning mellem militærtjeneste og forsvaret af det russiske moderland. Gammeldags nationalisme trives fortsat i Rusland. Det er en anden tilgang til krig end den vestlige, men ikke nødvendigvis en forkert. Men bortset fra disse – lidt teoretiske – betragtninger må det også erkendes, at det russiske militær kæmper med en stribe problemer lige fra dårlige lønninger, overgreb og selvmord blandt de menige soldater, korruption i officerskorpset, dårlig uddannelse, for mange gamle våben og en pinefuld langsom modernisering, samt problemet med Ruslands demografiske krise, som på sigt vil gøre det umuligt at bibeholde de gamle massehære. Det er svagheder, som Ruslands egen militære ledelse selv indrømmer. Dertil kommer, at Rusland som et kapitalistisk samfund ikke nødvendigvis længere kan forvente, at de bedste og klogeste i landet vil vælge den militære profession, men i stedet måske vil søge en karriere som forretningsfolk indenfor olie- og gassektoren. Eller måske søge et job i udlandet, hvor de kan få en bedre løn. Ruslands militære svagheder er således indiskutable, men der også en mærkbar tendens til at overdrive dem. Det bliver eksempelvis tit nævnt, at Ruslands flåde af bombefly består af forældede bombefly. Rusland har 77 strategiske bombefly og 63 af dem består af TU95-bombefly, som kom i produktion i halvtredserne og flyver med dobbeltpropeller. Flyet kom på tegnebrættet i 1949 og i produktion i 1954. Flyet har en rækkevidde på 13.000 kilometer uden optakning og flyver kun en anelse langsommere end jetfly. 46 Det nævnes tit som et eksempel på Ruslands svage militære kapacitet at Rusland stadig bruger gamle bombefly med propeller, som nærmest gør landet til en parodi på en stormagt. Det glemmes tit, at supermagten USA fortsat som rygraden i sin styrke af strategiske bombefly bruger sine B52-bombefly, der kom på tegnebrættet i 1944 og i produktion i 1952. Det er også væsentligt at huske, at de jagerbombere, som Argentina i 1982 brugte til Falklandskrigen mod den britiske flåde var produceret i Frankrig i halvtredserne, men fordi de var udrustet med moderne Exocet-missiler sænkede de flere britiske krigsskibe. En svag militær kapacitet betyder således ikke, at det russiske militær slet ikke kan slås og det fortæller heller ikke noget om hvordan de sparsomme ressourcer kan udnyttes maksimalt. Der må således ikke drages for vidtgående konklusioner af krigen mellem Rusland og Georgien i august 2008, men blot noteres, at selvom den russiske hær også her endnu engang viste en række operationelle svagheder (eksempelvis mangel på radioer og natkampsudstyr) blev alle mål faktisk nået. Det var de amerikansk-uddannede georgiske soldater, som under den russiske overmagt smed deres vestlige våben fra sig og løb deres vej med det resultat, at russiske styrker kunne have skudt sig vej helt frem til den georgiske hovedstad uden at der var nogen til at stoppe dem. Når man hører 46 Norris og Kristensen 2009 samt Jensen august 2007. 25
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5 and 6: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 7 and 8: lykkedes for EU og NATO at fungere
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11 and 12: satsning på den militære option v
Page 13 and 14: atomvåben ville komme i centrum so
Page 15 and 16: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 17 and 18: militærparade i Berlin, hvor forti
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35 and 36: lande var under angreb og en humani
Page 37 and 38: "fascism". The Russian media report
Page 39 and 40: Nogle tal kan illustrere udviklinge
Page 41 and 42: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 43 and 44: skal fejes ind under gulvtæppet b
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?