Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

alle tror, mangler byplanlægning, ser sådan ud, fordi de er bygget op med henblik på at overleve et atomangreb fra Vesten. Man ser et hus og så pludselig en stor åben plads, før det næste hus. Det er ikke sjusk, det er en korridor, der baner vej mellem ruinerne for redningskommandoer, der skal kunne bane sig vej mellem ruinerne. Vores aluminiumproduktion var enorm, vi lavede gafler og knive af aluminium og stoppede køleskabe og støvsugere til med det, fordi vi i tilfælde af krig, skulle have hele dette produktionsapparat klar. Derfor er vores økonomi aldrig blevet vestlig. Det er stadig en krigsøkonomi. Og vores mentalitet er også intakt. Mange er lykkelige for Putin. De har savnet politistaten og dens simple regler. 16 Set i retrospektiv kan det derfor ikke overraske, at Putin langsomt men sikkert begyndte at genoplive den gamle sovjetiske statsmilitarisme i en ny udgave. Det ville være forkert at sige, at militæret i Rusland havde nogen speciel prioritet i de første år af præsidenttiden, men i takt med, at oliepriserne steg og indtægterne til den russiske statskasse voksede blev det muligt at tilføre militæret flere ressourcer. Samtidig voksede det ydre pres på Rusland: USA erklærede som bekendt krig mod terror den 11. september 2001, annullerede ABM-traktaten for at opbygge et raketskjold i 2002 og invaderede i 2003 udenom FN’s Sikkerhedsråd Irak. Rusland blev igen og igen diplomatisk udmanøvreret. Samtidig blev NATO udvidet længere mod øst, så selv de tre baltiske lande i 2004 blev medlemmer. En by som Skt. Petersborg var pludselig 150 kilometer fra det nærmeste NATO-land. Eftersom generationer af russiske militærplanlæggere havde fået ind med modermælken, at NATO udelukkende pønsede på at føre angrebskrig ved først given lejlighed var det i sandhed en alarmerende udvikling for de russiske ledere. Det kan med rimelighed argumenteres for, at Putin i begyndelsen søgte at samarbejde med den vestlige verden i almindelighed og med USA i særdeleshed. Bl.a. gav præsident Putin efter terrorangrebet i USA i september 2001 tilladelse til, at amerikanske fly fik lov til at bruge baser i Centralasien for at operere mod mål i Afghanistan. Noget, som 25 af hans nærmeste rådgivere var helt og aldeles imod. 17 Præsident Vladimir Putin i München i 2007 Men da præsident Putin ikke kunne se, at det førte til nogen vegne – udover at USA's præsident George Bush kom med nogle positive udtalelser om Rusland, som han beskrev som et forbilledligt demokrati – gav det anledning til en tydelig desillusion. Det kan diskuteres hvornår Rusland skiftede politik væk fra at forsøge at samarbejde med USA, men senest i maj 2006 var der lagt i kakkelovnen til en konfrontation og en fuld tilbagevenden til ”Primakov doktrinen’s” mål om at skabe en multipolar verden: I en tale om nationens tilstand rasede Putin over USA's udenrigspolitik og fremlagde en plan for en militær modernisering, hvor de russiske 16 Libak marts 2000. 17 Møller 2008 side 257. 12
atomvåben ville komme i centrum som et asymmetrisk svar på USA's militære overlegenhed på alle områder. I den forbindelse sammenlignede han USA med et rovdyr, som var på jagt blandt mere svage lande: ”Kammerat ulv ved, hvem den vil æde. Den æder uden at lytte og har tydeligvis ikke tænkt sig at lytte til nogen.” 18 Det blev efterfulgt af den 43. sikkerhedspolitiske konference i München i marts 2007, hvor han rettede et endog meget skarpt angreb på USA for at prøve at skabe en unipolar verdensorden: Det er en verden, hvor der er én hersker, én suveræn (…) De ensidige og ofte illegitime handlinger har ikke løst ét eneste problem. (…) I dag ser vi et næsten uindskrænket overforbrug af magt - militær magt - i de internationale forhold, magt, som kaster verden ud i en afgrund af permanente konflikter. Vi ser en større og større disrespekt for de grundlæggende principper i international lov. (...) Én stat, og her mener jeg naturligvis De Forenede Stater, har overskredet sine nationale grænser på alle områder og påtvinger andre stater sine normer, økonomisk såvel som politisk og i den humanitære sfære. Hvem kan være tilfreds med det? 19 Det er interessant at se på reaktionerne på Putins tale i München, for disse reaktioner går igen den dag i dag: Nogle afviste betydningen af talen som tom retorik; andre hæftede sig ved, at Rusland ikke rigtig kunne gøre så meget; atter andre var dybt alarmeret og forudså, at Rusland igen ville blive til en militær trussel. Polen og Tjekkiet var allerede på det tidspunkt i samtaler med amerikanske embedsmænd om at huse dele af det amerikanske raketskjold og disse samtaler blev intensiveret efter Putins tale, hvilket omvendt medførte en trussel fra den russiske general Nikolaj Solovtsov, øverstkommanderende for de strategiske, interkontinentale missilstyrker, som mente, at Rusland også kunne rette sine ballistiske missiler mod raketskjoldet i de to lande, hvis de insisterede på at stille sig til rådighed for de amerikanske planer. 20 Putins tale i München blev efterfulgt af en anden væsentlig beslutning i august 2007 om at genoptage Ruslands patruljering af bombefly mod NATO og specielt USA, som var en gammel militær praksis fra den gamle kolde krigs dage. Beslutningen må formodentlig have udløst ambivalens i det russiske militær: På den ene side giver langdistance-flyvninger god træning for piloter, som blot få år forinden havde været vant til stor ressourceknaphed og i gennemsnit kun 20 flyvetimer i luften. Den internationale norm er 150 flyvetimer. Britisk Eurofighter og russisk TU95 Takket være flere ressourcer kunne det russiske flyvevåben i august 2008 nå op på 90 flyvetimer pr. pilot i gennemsnit og de nye strategiske luftpatruljer må have haft en positiv effekt i den forbindelse. 21 Omvendt tog det ressourcer væk fra andre, mere presserende opgaver og må først og fremmest ses som en form for militær symbolpolitik. Rent militært er enlige bombefly – også selvom de på sikker afstand af deres mål kan affyre krydsermissiler – nemme mål at detektere og skyde ned. Men den russiske politik med at 18 Naughton maj 2006. 19 Hansen marts 2007. 20 Ibid. 21 Petrov august 2008. 13
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5 and 6: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 7 and 8: lykkedes for EU og NATO at fungere
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11: satsning på den militære option v
Page 15 and 16: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 17 and 18: militærparade i Berlin, hvor forti
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23 and 24: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 25 and 26: ”gamle” militære strukturer og
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35 and 36: lande var under angreb og en humani
Page 37 and 38: "fascism". The Russian media report
Page 39 and 40: Nogle tal kan illustrere udviklinge
Page 41 and 42: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 43 and 44: skal fejes ind under gulvtæppet b
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?