Danmark, Rusland og den nye kolde krig

følge deraf ansvaret med det tidligere sovjetiske militær, ansvaret med det tidligere sovjetiske
diplomati og alle internationale forpligtelser såsom nedrustningsaftaler. Positivt betragtet var det
sovjetiske sammenbrud måske den eneste gang i historien, at et imperium nogenlunde fredeligt
gik til grunde. Også selvom 30 mio. russere pludselig opdagede, at
de var borgere i helt nye lande udenfor Rusland. 3 Negativt
betragtet betød sammenbruddet stor politisk, social og økonomisk
kaos. Der var et politisk-økonomisk sammenbrud i 1991 og igen et
økonomisk sammenbrud i 1998, da den russiske stat reelt gik
bankerot. Ganske symbolsk blev landet i årene efter det sovjetiske
sammenbrud styret af præsident Boris Jeltsin, der havde et mere
og mere skrantende helbred og i lange perioder var ude af stand til
at træffe væsentlige beslutninger. Det betød, at forskellige rivaliserende magtkliker – primært
centreret om de såkaldte oligarker, som var en lille gruppe af super-rige russere – blev de reelle
magthavere i landet. Som en artikel kunne afsløre i 1996 ejede en kreds på syv mænd halvdelen af
Rusland. 4
For de menige russere var Jeltsins præsidenttid en periode præget af en hidtil uset frihed, men
også endeløse problemer. En central målsætning for Jeltsin-regeringen var at omstille Rusland fra
planøkonomi til de frie markedskræfter, men resultatet blev i stedet en social katastrofe. De
liberale økonomiske reformpolitikere som Jegor Gajdar – som specielt i de første år af Jeltsins
præsidenttid havde stor magt – kalkulerede kynisk med, at den økonomiske reformpolitik
formodentlig ville koste 1 mio. russere livet om året i to-tre år (liv har aldrig betydet meget for
russiske ledere – uanset deres politiske observans). Det reelle tal var nærmere 1.5 mio. om året.
Det er muligt at se, at Rusland i perioden efter det sovjetiske sammenbrud og i tiden med
økonomiske reformer havde en overdødelighed på 4.5 millioner mennesker. 5 Alkoholisme,
underernæring, sult og stress spillede ind til at gøre det her til en dyster periode, som desuden
også var markeret af en mindre borgerkrig om den politiske magt mellem hhv. det russiske
parlament og den russiske regering i oktober 1993. Samt en betydelig mere voldsom krig fra 1994
til 1996 mellem den russiske centralregering og Tjetjenien i Kaukasus, som havde revet sig løs fra
den russiske føderation. I sommeren 1996 måtte Rusland acceptere, at Tjetjenien ikke – trods brug
af voldsom militærmagt – lod sig knække og indgik derfor en fredsaftale med de tjetjenske
rebeller. Næppe overraskende medførte landets generelle krise en dyb desillusion med politik i
bred almindelighed og demokrati i særdeleshed. En demokrat blev i det russiske sprogbrug med
en let ændring ændret til en ”dermokrat” (dvs. lortokrat). 6
Præsident Boris Jeltsin
Hvad der i den forbindelse – hvor social, økonomisk og politisk kaos rådede – nemt kunne overses
var hvad der ikke havde ændret sig: Sovjetunionen havde haft tre søjler, som sørgede for at holde
3 Møller 2008 side 113.
4 Ibid side 126.
5 Ibid side 113.
6 Ibid side 268.
5