Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

der som svar er blevet ofret milliarder af dollars i at forske i modforanstaltninger. I den mest ekstreme udlægning af 4GW-teorien står vi overfor en ny Middelalder, hvor staterne langsomt vil falde fra hinanden og ikke-statslige aktører som terrornetværk, narkokarteller og lignende vil tage deres plads. Potentialet blev set den 11. september 2001, da terrorister med enkle redskaber som barberblade kaprede fly og slog tusinder af amerikanere ihjel. Siden har verden oplevet potentialet i 4GW i Irak, Afghanistan eller Libanon. Eller ud for Somalias kyst, hvor fattige, men velbevæbnede pirater i små speedbåde sejler ud, kaprer et skib og først løslader skibet når de får en klækkelig løsesum. Denne trussel er reel, men det bør også erkendes, at truslen først og fremmest er en lokal eller regional trussel: Dvs. hvis Danmark sender tropper ind i Afghanistan eller Irak kommer vi til en befolkning, som har sine egne traditioner, skikke, sprog og som langtfra altid tager vel imod fremmede gæster. Specielt ikke hvis de smider bomber eller på anden vis behandler befolkningen dårligt som set i tortur-sagen fra Abu Ghraib. Hvis terrorister – med udgangspunkt i Afghanistan eller Pakistan – imidlertid vælger at operere fjernt fra deres hjembase for at angribe et vestligt land er det pludselig dem, som er på udebane og risikerer at løbe spidsrod mellem diverse efterretningstjenester og politistyrker. Det samme gælder terrorister eller folk som ønsker at blive terrorister, som er født og opvokset i den vestlige verden. Det er sigende, at der aldrig har været et terrorangreb i stil med 11. september 2001 i snart et årti og at selv mindre angreb som selvmordsbomberne i den britiske undergrundsbane i London i 2005 er en sjældenhed. Alt dette fører til en sidste vigtig pointe: At når truslen fra islamistisk terrorisme reelt er faldende er det fordi, at mange muslimer har mistet tiltroen til islamiske fundamentalisters budskab. De har ikke været i stand til at formulere en positiv og fremadrettet vision for den muslimske verden og har kun været i stand til at tilbyde vold. Som Al Qaida i Irak demonstrerede blev volden endda mere og mere rettet mod muslimer selv, som på den ene eller anden måde kom på tværs af terror-netværket. Dette betyder ikke, at USA eller den vestlige verden nu er blevet elsket – kun, at menige muslimer synes mere og mere lede og kede af, at skulle støtte Al Qaida. Modstandskamp (tør man kalde det for det?) i Irak eller Afghanistan er derimod fortsat noget helt andet. Når det overvejes, at der findes over en milliard muslimer er det faktisk overraskende, at kun så få rent faktisk støtter terrorisme mod Vesten. Truslen fra 4GW og islamistisk terrorisme er med andre ord reel, men skal blot ikke overdrives. Det er en reel mulighed, at Danmark kan blive udsat for et islamistisk terrorangreb i København, men det er et job vores efterretningstjenester og politiet i samarbejde skal forhindre. Forsvaret har også en opgave med at bekæmpe islamistiske terrornetværk i udlandet, pirateri eller hjælpe lande på fode igen, men disse indsatser skal koncentreres og ikke spredes. Lige nu går tendensen mere mod spredning af kræfterne snarere end koncentration og hele verden opfattes i dag som et dansk indsatsområde. Endelig er der også en alvorlig risiko for – som det skete i Irak – at en fremmed tilstedeværelse af befolkningen ender med at blive opfattet som en besættelse og bliver bekæmpet, så det danske ønske om at hjælpe ender med at virke mod hensigten. Der er med andre ord ingen grund til at indstille den ”aktivistiske” udenrigspolitik, men snarere at justere den til en mere realistisk størrelse. Som det er nu kæmper den militære del af den ”aktivistiske” udenrigspolitik som nævnt med flere og flere opgaver og færre og færre ressourcer. Det kan – selv uden den genrejst russiske trussel – ikke fortsætte sådan i al evighed. Specielt ikke hvis USA – som det må forventes – på et eller andet tidspunkt bliver nød til at neddrosle sin internationale opgaver. Så hvad bør Danmark gøre? Det skal anerkendes, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen forståelse for en fornyet konfrontation med Rusland, men medmindre den russiske trussel fortsat 42
skal fejes ind under gulvtæppet bør visse ting alligevel foretages. Danmark er ikke et ø for sig selv, men en del af Europa og en genrejst russisk trussel vil derfor få konsekvenser for os. Meget må derfor gøres for at forhindre, at dette bliver til en krig. Både politiske og militære skridt: Politiske tiltag: Under den gamle kolde krig opbyggede både Øst og Vest et omfattende diplomatisk netværk af diplomatiske kontakter og traktater indenfor CSCE (i dag OSCE), som vævede hinanden ind i et forpligtende samarbejde og skulle tjene til at mindske militære spændinger. Med Stockholm-aftalen i 1986 skulle alle større militærøvelser varsles på forhånd i god tid og med indgåelsen af CFE-traktaten i 1990 kom kulminationen på denne udviklingen og medførte skrotningen af 50.000 kampvogne og andre tunge våbentyper. Samtidig kunne observatører fra de forskellige lande rejse rundt og undersøge om de forskellige deltagere i CFEtraktaten overholdt deres forpligtelser. Dette samarbejde har siden fået lov til at forfalde og spiller en stadig mindre rolle i europæisk politik. Da Rusland i 2007 meddelte, at landet suspenderede medlemskabet af CFE-traktaten vakte det knap nok nogle reaktioner. Dette er en fejlagtig holdning, for det gjorde det muligt for Rusland at koncentrere de styrker, som i august 2008 blev brugt mod Georgien. Der er behov for en ny sikkerhedspolitisk proces, som kan hindre skabelsen af konflikter som kan føre til kriser eller krige. Krigen mellem Rusland og Georgien burde i den forbindelse fungere som kanariefuglen i kulminen, som falder død om. Danmark kan sagtens som led i sin ”aktivistiske” udenrigspolitik påtage sig den opgave at være med til at genskabe en politisk proces som set under den gamle kolde krig. Militære tiltag: Parallelt med dette – eller hvis den politiske proces slår fejl – bør NATO’s nord- og centraleuropæiske militære samarbejde styrkes. En egentlig NATO-kommandostruktur bør bygges op, som kan håndtere en krise i Østersø-området. Danmark, Tyskland, de baltiske lande og Polen bør være en del af denne fælles kommandostruktur, som kan stå for planlægningsvirksomhed, indhentning af efterretninger, øvelsesaktiviteter og fungere som en ramme for indgåelse af forstærkningsaftaler. Danmark er rent militært ikke længere en frontlinie-stat, men skal i stedet i dag fungere som et bagland til de baltiske lande, hvortil forstærkninger skal tilføres. En lignende struktur bør bygges op i Centraleuropa for Tjekkiet. Disse militære skridt kan føre til bedre efterretninger om situationen i Østersøen og et bedre overblik over hvad NATO burde gøre hvis det kom til en militær krise. Danmark bør også stå for at starte en dialog internt i NATO om hvad vi bør gøre hvis eksempelvis Ukraine bliver truet af Rusland: Er det en krise alliancen skal blande sig i eller bør vi nøjes med høflige diplomatiske opfordringer om at finde en forhandlingsløsning? Det er et legitimt standpunkt, at en krise om Krim-halvøen ikke vedkommer os, men det bør vi så gøre klart for både regeringen i Kiev og Moskva. I den nuværende situation – hvor der kun er ringe vilje både i Danmark og i resten af NATO til en konfrontation – bør hovedvægten være på de diplomatiske tiltag. Det er det absolutte minimumskrav til hvad der bør gøres i den nuværende situation og selv for de analytikere, som ikke mener Rusland er en trussel er det noget af det mindste som bør gøres. Under den kolde krig var denne diplomatiske proces – sammen med den militære afskrækkelse – med til at hindre en krig. Det kan ske igen. 43
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5 and 6: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 7 and 8: lykkedes for EU og NATO at fungere
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11 and 12: satsning på den militære option v
Page 13 and 14: atomvåben ville komme i centrum so
Page 15 and 16: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 17 and 18: militærparade i Berlin, hvor forti
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23 and 24: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 25 and 26: ”gamle” militære strukturer og
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35 and 36: lande var under angreb og en humani
Page 37 and 38: "fascism". The Russian media report
Page 39 and 40: Nogle tal kan illustrere udviklinge
Page 41: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?