Danmark, Rusland og den nye kolde krig

holdt en tale, hvor han erklærede, at det var hans mål at søge en atomvåbenfri verden gennem
anskaffelse af et raketskjold, som ville gøre behovet for kernevåben overflødigt. De sovjetiske
militære planlæggere – som i forvejen drænede den skrantende økonomi for alle ressourcer –
indså som tidligere nævnt, at hvis Reagans raketskjold kom op at stå ville Sovjetunionen ikke have
noget match som svar. Det er lidt surrealistisk men sandt: Sovjetunionen blev ifølge den
udlægning tvunget til at skifte kurs på grund af et våbensystem, som ikke eksisterende og som
først i disse år i en meget rudimentær form er begyndt at tage form. Tyve år efter den gamle kolde
krigs afslutning.
Verden oplevede et chok den 11. september 2001 da terrorister i kaprede fly fløj ind i tårnene i
New York og Pentagon i Washington og slog knap 3.000 amerikanere ihjel. Det er endnu mere
svært at vurdere truslen fra terrorister, som ikke har nogen stat og ikke har nogen militære styrker
eller våben, som kunne detekteres af efterretningstjenester, analyseres og vurderes. Det er derfor
mere og mere blevet et skøn hvor stor truslen fra ”superterrorisme” er og i USA blev den såkaldte
1 procent-doktrin derfor formuleret af den amerikanske vicepræsident Dick Cheney: Dvs. hvis der
bare var en procents risiko for, at en terrortrussel var en reel mulighed skulle
efterretningstjenesterne koncentrere al deres indsats mod denne ene mulighed. 41 Det medførte,
at USA's myndigheder tillod brug af tortur og at Irak i 2003 blev invaderet fordi det blev antaget, at
landet havde et voksende arsenal af masseødelæggelsesvåben og var parat til at bruge det. Det
viste sig så, at dette arsenal ikke havde eksisteret for mindst et årti. Ikke at den amerikanske
ledelse syntes at have lært noget specielt af fiaskoen i Irak – tværtimod blev Iran i de efterfølgende
år udsat for trusler om et militært angreb hvis landet ikke indstillede sit civile atomprogram. I 2007
erklærede den amerikanske præsident George Bush, at det kunne udløse en tredje verdenskrig
hvis det iranske civile atomprogram ikke blev stoppet. 42 Samme år fremlagde samtlige
amerikanske efterretningstjenester en analyse – National Intelligece Estimate – hvori det hed, at
Iran i 2003 havde indstillet sit militære atomvåbenprogram og ikke på nuværende tidspunkt
arbejdede på at lave kernevåben. 43 Men naturligvis – hvis 1 procent doktrinen også vælges
praktiseret af den nye amerikanske regering under præsident Barack Obama kan det være lige
meget om Iran har indstillet alle militære aspekter af et militært atomvåbenprogram. Det civile
atomprogram kan i det perspektiv være en lige så stor trussel som et militært.
Her opstår så et paradoks omkring Rusland. Mens selv den mest hypotetiske trussel fra Iran eller
fra terrorgrupper som Al Qaida udløser alarmklokker i vestlige hovedstæder og sætter væbnede
styrker eller antiterror-enheder i højeste alarmberedskab er der åbenbart ingen meningsfuld
militær trussel fra Rusland. Forsvarets Efterretningstjeneste fremlagde i august 2008 – samme
måned som Rusland invaderede Georgien – følgende efterretningsmæssig risikovurdering af de
trusler Danmark og andre lande stod overfor. Om Rusland hed det bl.a.:
Ruslands økonomiske genrejsning har muliggjort øgede forsvarsudgifter. Rusland er derfor i stand
til at gennemføre en vis militær modernisering og have et højere aktivitetetsniveau på udvalgte
41 Ordene faldt på et lukket møde i november 2001. Vicepræsident Dick Cheney talte helt nøjagtig om risikoen for, at
pakistanske atomvidenskabsmænd ville hjælpe Al Qaida med at bygge en atombombe. Ordret citeret sagde han: ”If
there’s a one percent chance that Pakistani scientists are helping al Qaeda build or develop a nuclear bomb, we have
to treat it as a certainty in terms of our response”. Kilde: Suskind 2006 side 62.
42 Politiken oktober 2007.
43 Løvenbalk Hansen juli 2008.
23