Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

staten oppe og da unionen brød sammen smuldrede den ene søjle – kommunistpartiet – da også, partiet blev en overgang forbudt og genvandt aldrig den politiske magt igen. Men de to andre søjler i det sovjetiske magtsystem overlevede: Militæret og statssikkerhedstjenesten KGB (i dag FSB). For at være helt præcis vil det være en alvorlig misforståelse at sige, at militæret i den russiske føderation var upåvirket af det sovjetiske sammenbrud. Tværtimod var det russiske militær i høj grad mærket af sammenbruddet og stod med nogle gigantiske problemer, lige fra at genhuse titusinder af soldater på vej hjem fra de nu tidligere sovjetiske republikker eller fra de fremskudte baser i den nu nedlagte Warszawa-pagt til problemet med at finde penge til at vedligeholde det enorme arsenal af våben, herunder 27.000 atomvåben. Da den russiske hær blev beordret ind i Tjetjenien i 1994 viste problemerne sig med fuld styrke og forbløffede russiske TV-seere kunne hver aften se hvordan forskræmte og dårlig bevæbnede russiske værnepligtige løb ind i baghold efter baghold i den tjetjenske hovedstad Grosnij. Kun brug af rå ildkraft sikrede en form for midlertidig sejr og i længden havde Jeltsin ikke viljestyrke til at fortsætte krigen i al evighed. Det er i sagens natur mindre klart hvilke problemer den russiske efterfølger til KGB – omdøbt til først FSK og siden FSB – havde i tiden efter det sovjetiske sammenbrud da den i sagens natur opererede i det skjulte. De få kilder der er taler om, at organisationen kun oplevede mindre nedskæringer i budgettet og i personalet. Måske kan det tjene som forklaring på hvorfor det var herfra og ikke det russiske militær, at eliten i den fremtidige russiske ledelse skulle komme. Men det var stadig nogle år forude i de år i halvfemserne, hvor Rusland vaklede fra krise til krise og landet var i hænderne på en dødssyg præsident alt imens en gruppe nyrige oligarker syntes at være travlt beskæftiget med at plyndre landet for værdifulde ressourcer. Bortset fra borgerkrig eller en egentlig opløsning af Rusland – hvilket i perioder ikke forekom utænkeligt – er det svært at se hvordan Rusland kunne være sunket dybere. Den vestlige politik er i den periode væsentlig at iagttage. Det ville være en alvorlig misforståelse at tro, at NATO og EU i årene efter Sovjetunionens sammenbrud ignorerede Rusland, men landet gled alligevel mere og mere i baggrunden. Dels var landet for stort til, at hverken EU eller NATO kunne absorbere det, dels havde begge organisationer en langt mere presserende opgave med at forhindre politisk ustabilitet i Østeuropa. Det glemmes alt for let i dag, men det var i tiden 1989 til 1991 på ingen måde givet, at kommunismens sammenbrud i Østeuropa ville forløbe fredeligt. Tværtimod var der en reel frygt for, at murens fald kunne føre til en eksplosion af nationalisme og en bølge af små krige om gamle grænsedragninger. Den ungarske ministerpræsident Josef Antall vakte eksempelvis international uro da han i 1993 udtalte, at han var leder af 15 millioner ungarerer. Der bor kun 10 millioner i selve Ungarn, mens resten bor i Ungarns nabolande. 7 Russiske tropper i Tjetjenien i 1994 Det 7 Engelberg og Ingram 1993. 6
lykkedes for EU og NATO at fungere som en stabiliserende faktor og med et stadig mere formaliseret samarbejde at trække landene i Østeuropa stadig tættere på sig. Det viste sig i længden at være mere lukrativt at aspirere om medlemskab af NATO eller EU end at søge at skabe et ”Stor-Ungarn” eller et ”Stor-Rumænien”. Det eneste sted hvor denne politik slog helt og aldeles fejl var i det tidligere Jugoslavien, hvor en stribe blodige krige hærgede mellem 1991 og 1999. Først FN og siden NATO spillede en voksende rolle i de krige. Da NATO i 1999 bombede Serbien for at stoppe den serbiske undertrykkelse af Kosovo-albanerne og få kontrollen over Kosovo protesterede Rusland (som historisk havde et godt forhold til Serbien og som Rusland i 1914 var gået i krig med Tyskland og Østrig-Ungarn for at beskytte) voldsomt og tog reelt serbernes parti, men måtte også sande, at landet reelt blev ignoreret af supermagten USA. Det medførte en desperat, skønt impotent, handling da Serbien gav efter for NATOs pres og efter 78 dages bombekrig enedes om at overlade kontrollen med Kosovo til NATO-tropper. Det fik Rusland til at sende en pansret bataljon fra den fredsbevarende styrke i Bosnien til Kosovos hovedstad, hvor de tog kontrollen med lufthavnen og ventede på luftbårne forstærkninger fra Rusland. Målet var øjensynlig at skabe en besættelseszone i Kosovo, som var under eksklusiv russisk kontrol. Forstærkningerne kom aldrig fordi Rumænien og Bulgarien nægtede at give dem ret til at overflyve deres luftrum, mens den russiske bataljon i Pristina blev omringet af NATO-styrker og reelt ikke kunne gøre noget. Rusland var blevet diplomatisk ignoreret og militært udmanøvreret. Ydmygelsen var komplet. 8 Rusland havde i tiden efter det sovjetiske sammenbrud svært ved at finde sine egne ben i verden. I begyndelsen førte under Rusland derfor en meget pro-vestlig udenrigspolitik under den russiske udenrigsminister Andrej Kozyrev, som angiveligt engang mødtes med den amerikanske ex-præsident Richard Nixon og bad ham om at definere hvad Ruslands interesser skulle være. 9 Senere fik Rusland i 1996 den tidligere KGB-general Jevgenij Primakov som udenrigsminister, der formulerede det såkaldte ”Primakov doktrin”: Rusland skulle efterstræbe skabelse af en multipolar verden, hvor Rusland både skulle genvinde sin økonomiske styrke gennem integration i verdensøkonomien og samtidig modsætte sig USA's udenrigspolitik. Ikke mindst ved at samarbejde med Kina. 10 Jevgenij Primakov Uheldigvis var Rusland i halvfemserne – udover eksempelvis med hensyn til våbenhandel – ikke nogen attraktiv partner for et land som Kina og visionen om en russisk-kinesisk blok forblev en vision. I stedet virkede ”Primakov doktrinen” stik mod hensigten ved at isolere Rusland. Tingene gik imidlertid fra ondt til værre i de år, for i 1999 udvidede NATO mod øst og inddrog Polen, Tjekkiet og Ungarn i alliancen. Samtidig blev samarbejdet med de øvrige lande i Østeuropa og i det 8 Clark 2001 side 378-408. 9 Mankoff 2009 side 29. 10 Torbakov juli 2000. 7
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11 and 12: satsning på den militære option v
Page 13 and 14: atomvåben ville komme i centrum so
Page 15 and 16: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 17 and 18: militærparade i Berlin, hvor forti
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23 and 24: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 25 and 26: ”gamle” militære strukturer og
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35 and 36: lande var under angreb og en humani
Page 37 and 38: "fascism". The Russian media report
Page 39 and 40: Nogle tal kan illustrere udviklinge
Page 41 and 42: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 43 and 44: skal fejes ind under gulvtæppet b
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?