Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

egerings hjemmesider i flere dage og selv flere år efter er det uklart hvor angrebet egentlig kom fra. Det russiske parlament Dumaen sendte en delegation – anført af en tidligere KGB-mand – til Tallinn for at finde en diplomatisk ordning på krisen, men forhandlingerne brød øjeblikkelig sammen da delegationen ved ankomsten til Tallinn forlangte, at den estiske regering skulle træde tilbage. Når det kom til stykket blev det sovjetiske krigsmonument alligevel flyttet og derefter ebbede uroen ud igen. 64 Krisen om det sovjetiske krigsmonument i Tallinn viser flere ting: For det første stikker accepten af de tre baltiske uafhængighed ikke dybere end at en officiel russisk delegation uden at blinke kan forlange, at en suveræn nations regering skal træde tilbage og en ny dannes før der kan forhandles. For det andet viser krisen, at det russiske mindretal i de baltiske lande kan og vil blive mobiliseret til at fungere som stormtropper for russiske politiske hensyn – suppleret af brug af politiske stormtropper i selve Moskva. For det tredje er NATO og EU’s egen ageren i denne krise ekstrem lærerig at iagttage: NATO var helt tavs under denne krise og det var først da den svenske ambassadørs køretøj var blevet angrebet af hooligans i Moskva under et besøg på den estiske ambassade at diplomatiske protester fra EU begyndte at tikke ind. Det syntes at have gjort indtryk i Moskva, men reaktionerne kom forholdsvist sent. I bedste fald forstod mange regeringer i EU ikke alvoren i situationen og valgte derfor længe at forholde sig afventende mens nogle politikere – som den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, der som nævnt samarbejder med Gazprom om at bygge en gasledning ned gennem Østersøen – direkte fordømte Estlands ageren og gjorde landets regering til hovedskyldig i krisen. 65 Endelig for det fjerde viste hackerangrebet på Estland, at det kan være en alvorlig fejl at forvente, at en aggression mod et af de baltiske lande nødvendigvis behøver at være et militært angreb. Brug af eksempelvis hacking og lignende kan fremover også komme på tale. Det skal understreges, at en russisk aggression mod de baltiske lande – for slet ikke at tale om Polen – vil være omkostningsfuld for Rusland. Det kan i allerbedste fald betyde en komplet isolation af Rusland og i værste fald krig med NATO. Men som tidligere nævnt kan der være situationer hvor Ruslands politiske og militære elite kan skønne, at det er en pris værd at betale for at håndhæve Ruslands storhed akkurat som briterne i 1982 lettere irrationelt valgte at føre en risikabel krig for at generobre Falklandsøerne. På trods af, at briterne historisk set havde et godt forhold til Argentina og i 1982 en blomstrende handel med den argentinske militærjunta. Frem for alt kan Ruslands ledelse skønne, at en aggression er realistisk og relativ omkostningsfri hvis den kommer i form af interne uroligheder eller et oprør snarere end i form af en åben invasion. EU og NATO har vist, at de i sådanne situationer reagerer i bedste fald meget passivt og reaktivt. Den britiske journalist Edward Lucas prøvede i The Telegraph i en artikel at skitsere hvordan et sådan scenario kunne forløbe: Consider this scenario. Imagine that Estonian extremists start intimidating local Russians (who amount to around a third of the Estonian population). Russia can easily stoke this covertly, while demanding publicly that Estonia crack down. Then imagine that Russian activists (again, backed, discreetly, by Moscow) set up "self-defence units" which start patrols, and set up checkpoints. When the Estonian authorities try to stop this, the Kremlin complains; Russian military "volunteers" start mustering across the border, proclaiming their intention to defend compatriots from 64 Lucas 2007 side 198-203. 65 Steuer maj 2007. 36
"fascism". The Russian media report this with wild enthusiasm; the Russian authorities say they cannot indefinitely restrain the spontaneous patriotic sentiments of their citizens. Suppose Estonia requests support under Article IV of the Nato charter. At this point, Russia's cultivation of assets in the West pays off. Germany, Italy and other big European countries tell Estonia to sort out its problems with Russia bilaterally. The result is a worse split in the Alliance even worse than the one over Iraq. Faced with the West's weakness, the Kremlin ups the odds. Estonia tries to restore order; Russia terms that an intolerable provocation and demands a change of government, immediate changes in the language and citizenship laws, and the establishment of what it calls a "Swiss solution": cantons in which Russians will be allowed "to run their own affairs". To back this up, Russian forces start military maneuvers. So what does Estonia do then? America may offer moral support, but is it going to risk a Third World War with Russia to protect Estonia? Such a course of events is not inevitable, or even likely. But it is not as preposterous as it should be. Too many of the ingredients are in place and the Kremlin is perfectly capable of cooking them into a dangerous dish. The big question for Estonia and its friends is what can be done to make sure that never happens. 66 Som tidligere nævnt er Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen fuld af sikkerhedspolitiske uroområder, hvor vestlige og russiske interesser støder direkte sammen. Nogle af dem ligger og slumrer som i Baltikum, mens andre jævnligt kommer i voldsomme udbrud som set i august 2008 i Georgien. Fælles for dem alle er, at de er menneskeskabte og derfor kan styres. Forudsætningen for at gøre noget er imidlertid at være modig nok til at anerkende, at der overhovedet er et problem og at der ikke findes enkle svar på problemet. At tro, at problemet med et utilfreds og revanchistisk Rusland kan løses ”blot” ved at lukke truede lande som Estland eller Polen ind i NATO eller EU holder ikke hvis der ikke er vilje til rent faktisk at gøre noget konkret for at forsvare dem, hvad enten den så er fra en militær trussel eller en trussel i en anden form. Som det er nu er der ingen fælles politisk front – for slet ikke at tale om en fælles militær front – for at stoppe russiske trusler og forsøg på at intimidere de nye medlemmer af NATO/EU. Hvis der ikke i tide skabes et fælles fodslag om hvordan NATO og EU skal reagere i en krisesituation – hvor de andre medlemslande i sagens natur ikke selv er direkte truet – vil der være alt for stor risiko for splittelse og for, at Rusland kan udnytte denne splittelse. Som det fremgår, kan Ruslands respekt for ikke mindst de tre baltiske landes uafhængighed ligge på et lille sted. Synspunktet om, at EU og NATO vil reagere med stålfast beslutsomhed holder ganske enkelt ikke og kan derfor ikke forventes at virke specielt skræmmende på Rusland. Implikationer for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik Når den nye kolde krig skal diskuteres i en dansk sammenhæng er det nødvendigt at forstå hvorfor det er svært at føre en sådan diskussion i Danmark: Den gamle kolde krig var aldrig en ”populær” konflikt i Danmark og der var i perioder kun ringe folkelig forståelse for hvorfor Danmark overhovedet skulle være medlem af NATO eller hvorfor Danmark skulle have et specielt fjendtligt forhold til Sovjetunionen. Vi blev derfor – som en historiker har udtrykt det – ”allieret med forbehold” i NATO. En modvillig allieret, som kun i et vist omfang levede op til de forsvarsforpligtelser vi havde. Det førte flere ting med sig – blandt andet, at den danske regering i 66 Lucas november 2008. 37
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5 and 6: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 7 and 8: lykkedes for EU og NATO at fungere
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11 and 12: satsning på den militære option v
Page 13 and 14: atomvåben ville komme i centrum so
Page 15 and 16: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 17 and 18: militærparade i Berlin, hvor forti
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23 and 24: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 25 and 26: ”gamle” militære strukturer og
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35: lande var under angreb og en humani
Page 39 and 40: Nogle tal kan illustrere udviklinge
Page 41 and 42: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 43 and 44: skal fejes ind under gulvtæppet b
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?