Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

Det skal ud fra en streng nøgtern vurdering siges, at selv i værste fald – hvis raketskjoldet deployeres i Østeuropa som planlagt i 2011-13 og Rusland svarer igen ved at rette missiler mod disse anlæg – vil det ikke i sig selv udgøre en krigstrussel. Europa har været der før under den gamle kolde krig hvor begge sider opstillede mere og mere sofistikerede missilsystemer mod hinanden. Våbensystemer udløser derfor ikke i sig selv en krig og kan måske i visse situationer tjene til at stabilisere en international situation hvis begge parter er lige stærke. Hele den vestlige politik under den gamle kolde krig byggede som bekendt på ideen om afskrækkelse og Mutual Assured Destruction (MAD) i tilfældet af en krig. Problemet er naturligvis, at Rusland og USA i dag ikke er lige stærke og derfor virker udsigten til et raketskjold meget destabiliserende. Striden om raketskjoldet viser også, at Rusland tillægger sine væbnede styrker en uforholdsmæssig stor magt og fortsat tror på billedet af Vesten som fjenden. Gamle våbenanskaffelsesplaner blevet hentet ud af skrivebordet og i oktober 2008 – efter at havde overværet affyringen af et interkontinentalt missil – bekendtgjorde den nye russiske præsident Dimitri Medvedev anskaffelsen af en stribe nye hangarskibe frem til 2020. Foruden nye krigsskibe, ubåde og langtrækkende missiler. Alt sammen våben, som kun vil have en mening hvis målet igen er at udfordre NATO og herunder specielt USA. 28 Det kan så diskuteres om Rusland har råd til disse planer, men det er måske lidt irrelevant: Det centrale her er, at Rusland fortsat opfatter NATO og herunder USA som sin centrale modstandere og fortsat efterstræber våbensystemer, som kun giver mening hvis målet er en dag at tage en konfrontation med Vesten. Alene denne tendens i den russiske forsvarspolitik burde vække til dyb bekymring selvom den måske ikke medfører, at det russiske militær når alle sine mål med oprustningen frem til 2020. Ligeledes er gamle traditioner er blevet genoplivet: Rusland har siden maj 2008 igen fejret sejren over Nazi-Tyskland i maj 1945 med en gigantisk militærparade, hvor kolonner af kampvogne, missiler og selvkørende kanoner ruller over Den Røde Plads i Moskva. Hvad der gør begivenheden surrealistisk er, at det sker under vajende sovjetiske flag og hammer og segl-symboler overalt. Forbindelsen mellem det moderne Rusland og det gamle Sovjetunionen er på den måde 16 blevet direkte, akkurat som den gamle sovjetiske statsmilitarisme igen åbenlyst dyrkes. Det bør her også nævnes, at den sovjetiske diktator Josef Stalin i statslig russisk historieskrivning har gennemgået en historisk rehabilitering som en stor politisk leder, der desværre også begik visse fejltagelser. Medmindre man er en komplet ahistorisk person, der slet ikke kan se værdien af forståelse af fortiden burde det her vække uro og bekymring hos enhver. Læseren skal for et øjeblik forestille sig hvis et demokratisk Tyskland i 2009 ville afholde en 28 Jensen oktober 2008. 9. maj-paraden 2008 i Moskva.
militærparade i Berlin, hvor fortidens tyske militære bedrifter blev fejret med pomp og pragt under flag med hagekors. Sovjetunionen gjorde meget – mere end nogen anden magt – for at nedkæmpe det nazistiske Tyskland. Verden burde altid være evig taknemmelig for de soldater, der ofrede deres liv foran Moskva, i Stalingrad og ved Kursk. Men de selvsamme sovjetiske soldater som gav så store ofre i kampen mod nazismen kæmpede samtidig også for et moderisk regime, som havde millioner af liv på samvittigheden, herunder i høj grad russerne selv. Ifølge en russisk historiker fra Moskvas Statsuniversitet – Irini Karatsuba – omkom 137 millioner russere som følge af krige, sygdomme, hungersnød og ikke mindst den politiske terror kommunisterne satte i system. Den fortid bliver i dag ifølge hende forskønnet og rehabiliteret. 29 Samtidig bliver de forskere, som aktivt søger at holde mindet om det sovjetiske folkemord på sin egen befolkning i live i dag systematisk forfulgt og undertrykt. Memorial er en russisk organisation, som siden 1992 har arbejdet for at holdet mindet om Lenin og Stalins folkemord i live i den russiske befolkning – bl.a. ved at oprette mindesmærker. I december 2008 stormede maskerede mænd fra den russiske anklagemyndighed bevæbnet med politistave Memorial’s kontorer i Skt. Petersborg og konfiskerede computere med oplysninger på over 50.000 ofre for stalinismen. Denne aktion blev ledsaget af en række avisartikler i den russiske presse, hvor Memorial blev sværtet til for at ødelægge Ruslands historie og overbebyrde den russiske befolkning med skyldfølelse. Det ville være en alvorlig fejl ikke at forstå implikationerne af dette i den vestlige verden: Rusland gennemgår en voksende autoritær udvikling og en tilsvarende rehabilitering af den sovjetiske fortid. Det indebærer både en undertrykkelse af kommunismens forbrydelser, men også en fastholdelse af Vesten som fjenden. Det er dårlige nyheder for alle – både for den russiske befolkning, men også for Vesten. Implikationerne af dette rækker imidlertid videre end dette: Det russiske militær – som i 2009 havde over en million soldater under våben i de forskellige værn – er fortsat en stor institutionel magtfaktor i russisk politik og står i en gunstig position til at påvirke den førte russiske politik. Den militære ledelse har lige siden den gamle kolde krigs afslutning modsat sig militære reformer hen imod en professionel hær og i stedet efterstræbt at modernisere det russiske militær til en mere moderne udgave af det gamle sovjetiske militær. Samtidig fastholder det russiske militær fortsat Vesten som nationens store fjende i både ord og handling. Som en kritisk sikkerhedspolitisk iagttager af det russiske militær - professor Zoltan Barany – skriver: In practice and deeds – if not necessarily in theory or words – Russia is still preparing to fight the next war with the West. The large size of the armed forces, the continuing emphasis on the conscription system, the deployment patterns of the forces (nearly 80 percent are concentrated close to Russia’s western and eastern borders), the objectives of training, and the weapons acquisition programs (pressing nuclear submarines and heavy bombers) all indicate a defense establishment readying for large-scale conventional war instead of the present and probable future conflicts. 30 Zoltan Barany har en foruroligende pointe om den russiske militærmagt: Modvilje mod reelle militære reformer, modviljen mod meningsfuld civil styring og modviljen imod at udskifte Vesten som fjendebillede betyder på den ene side, at Ruslands militære kapacitet reelt fortsat forfalder. 29 Goble oktober 2008. 30 Barany 2007 side 125. 17
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5 and 6: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 7 and 8: lykkedes for EU og NATO at fungere
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11 and 12: satsning på den militære option v
Page 13 and 14: atomvåben ville komme i centrum so
Page 15: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23 and 24: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 25 and 26: ”gamle” militære strukturer og
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35 and 36: lande var under angreb og en humani
Page 37 and 38: "fascism". The Russian media report
Page 39 and 40: Nogle tal kan illustrere udviklinge
Page 41 and 42: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 43 and 44: skal fejes ind under gulvtæppet b
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?