Danmark, Rusland og den nye kolde krig

More documents

Recommendations

Info

1957 i dybeste hemmelighed tillod den amerikanske regering, at deployere kernevåben til Grønland, men samtidig veg tilbage fra at oplyse befolkningen om det. Med andre ord førte den danske regering dobbeltspil og den danske befolkning fik aldrig den fulde sandhed at vide. Mellem 1982 og frem til 1988 blev dansk politik præget af den såkaldte fodnotepolitik, hvor den danske regering af et flertal i Folketinget blev tvunget til at indtage særstandpunkter – fodnoter – omkring NATO’s atomvåbenpolitik. Det skabte nogle fjendskaber som har varet ved til i dag. I samme perioder vantrivedes det danske Forsvar og en forsvarskommission slog i 1989 fast – ganske vist pakket ind i et kancelli-sprog – at det danske Forsvar ikke længere kunne varetage sine opgaver indenfor NATO-samarbejdet. Blandt fordi der manglede lagre af ammunition til at føre en længerevarende kamp udover nogle få dage. Set i det lys kunne Berlin-muren ikke være faldet et øjeblik for tidligt. Efter den gamle kolde krigs afslutning skiftede dansk forsvars- og sikkerhedspolitik fokus og blev i stigende grad orienteret hen imod internationale operationer som led i den såkaldte ”aktivistiske” udenrigspolitik. Målet var nu for danske politikere at få Danmark til at spille en aktiv international rolle og på den måde forøge Danmarks indflydelse udover hvad landets størrelse ellers ville berettige til. Først med den symbolske indsats med at sende en korvet til Mellemøsten efter Iraks besættelse af Kuwait i 1990, siden med den betydelige mere omfattende militære FN-indsats i det tidligere Jugoslavien efter 1992. Noget unikt skete: Dansk forsvarspolitik blev pludselig populært og danske politikere, som ellers indtil da ikke rigtig kunne se nogen speciel grund til at interessere for det danske Forsvar kunne pludselig sole sig i lyset af danske soldaters indsats i det tidligere Jugoslavien. En episode formede formodentlig mere end nogen anden dansk forsvars- og sikkerhedspolitik: Da en eskadron danske Leopard-kampvogne – på vej til at undsætte en svensk FN-post nær Tuzla i Bosnien – den 29. april 1994 kom ind i et veltilrettelagt serbisk baghold og med held fik nedkæmpet de serbiske styrker uden at miste en eneste soldat. Det var den første danske sejr på en slagmark siden krigen i 1864. Det gav danske politikere mod til at gå længere ud og bl.a. efter 2001 at lade Danmark blive militært involveret i krigen i Irak og i krigen i Afghanistan. Selvom besættelsen af Irak var en fiasko har der indtil nu været en stor folkelig tilslutning til krigen i Afghanistan. Også selvom den danske Hær under indsatsen i Afghanistan har mistet 23 soldater pr. maj 2009. Forsvaret selv tog tidligt imod de nye internationale opgaver (selvom de organisatoriske ændringer tog betydelig længere tid) og var efter årtusindskiftet en helhjertet tilhænger af den ”aktivistiske” udenrigspolitik. Så meget, at det var blevet en del af Forsvarets selvforståelse. Som den daværende forsvarsstabschef – fra 2008 forsvarschef – admiral Tim Sloth- Jørgensen formulerede det i et interview med Weekendavisen i 2005 var Forsvarets opgaver i dag globale: I en globaliseret verden med terror, findes der ikke længere steder, som man kan sige ikke angår os. Vi har som danskere en interesse i, at der bliver ro i Irak. Vi har en interesse i, at der er ro i Østtimor. Og vil man sætte ind over for pirater i Malaccastrædet, er det ikke politiet, men forsvaret man vil anvende. Hvis vi kan skabe ro et maksimalt antal steder, er der også større chance for ro internt i Danmark. Det går moderne forsvar ud på. Hele verden må i dag siges at være dansk interesseområde. 67 67 Pilgaard Johnsen juli 2005. 38
Nogle tal kan illustrere udviklingen i Forsvaret: I 1989 var det danske Forsvar udelukkende bygget op til et territorialforsvar af selve Danmark og de omkringliggende områder. Hæren havde en fredstidsorganisation på 20.700 soldater og skulle i krig mobilisere til en krigsstyrke på 72.000 soldater. I en krise- eller krigssituation kunne hærens indsats blive suppleret af hjemmeværnet, som kunne mobilisere 557 hærhjemmeværnskompagnier. I alt var cirka 73.000 medlem af hjemmeværnet. Søværnet havde en styrke på 36 sejlende enheder og en fredstidsorganisation med cirka 7.900 soldater, mens flyvevåbnet havde en fredstidsstyrke på 9.400 soldater og 89 kampfly fordelt på seks eskadriller. 68 I 2009 omfatter Forsvaret cirka 25.000 fastansatte og har nu som mål næsten udelukkende at deltage i internationale operationer. Hæren har cirka 9.000 fastansatte, har cirka 4.000 på reaktionsstyrkekontrakter og uddanner årligt ca. 6.000 værnepligtige. Hæren har som politisk mål af regeringen fået konstant at opretholde en styrke på totalt 1.500 udsendte. Søværnet har 3.400 fastansatte og 50 på reaktionsstyrkekontrakter. Værnet er – sammen med Flyvevåbnet – blevet politisk beordret til at opretholde en udsendt styrke på samlet 500. Søværnet har eller er i disse år ved at anskaffe hhv. to støtteskibe og tre fregatter, som har evnen til at operere hen over store geografiske afstande. Skibene suppleres af yderligere 10 patruljefartøjer, som primært bruges i danske farvande. Dertil kommer så bl.a. fire inspektionsskibe, som bruges i Nordatlanten. Flyvevåbnet har 3400 fastansatte og 250 på reaktionsstyrkekontrakter. Værnet skal – sammen med Søværnet – i princippet opretholde en udsendt styrke på samlet 500. Flyvevåbnet har som vigtigste våbensystem 48 F16-kampfly, men dette fly skal indenfor det næste årti udfases og erstattes af en ny flytype. Hjemmeværnet er i dag på cirka 50.000 medlemmer, men selv dette lokalforsvar er i stigende grad blevet inddraget i Forsvarets internationale operationer og har udsendt hele enheder til Afghanistan. På en konference om den seneste Forsvarskommission på Christiansborg i april 2009 blev Forsvarets globale opgaver stolt beskrevet af både politikere og højtstående officerer: Hæren er med 750 soldater involveret i oprørsbekæmpelse mod Taliban i Afghanistan, men opretholder fortsat mindre styrker i bl.a. Kosovo. Fra politisk side blev det på 68 Forsvaret i 90’erne side 141-207. Danske soldater på patrulje i Afghanistan. 39
Page 1 and 2: Danmark, Rusland og den nye kolde k
Page 3 and 4: Indledning Et spøgelse går gennem
Page 5 and 6: følge deraf ansvaret med det tidli
Page 7 and 8: lykkedes for EU og NATO at fungere
Page 9 and 10: Alt tegner til, at situationen i Ø
Page 11 and 12: satsning på den militære option v
Page 13 and 14: atomvåben ville komme i centrum so
Page 15 and 16: Det skal betones, at ingen ansvarli
Page 17 and 18: militærparade i Berlin, hvor forti
Page 19 and 20: Finanskrisen har foreløbig sat en
Page 21 and 22: enige i udsagnet, at AIDS var noget
Page 23 and 24: holdt en tale, hvor han erklærede,
Page 25 and 26: ”gamle” militære strukturer og
Page 27 and 28: det argentinske luftvåben sænkede
Page 29 and 30: på grund af finanskrisen. 50 Det h
Page 31 and 32: Sarkozy: Sådan kan I vel ikke gør
Page 33 and 34: Det kan argumenteres, at den øjens
Page 35 and 36: lande var under angreb og en humani
Page 37: "fascism". The Russian media report
Page 41 and 42: tæt på at kuldsejle. Selv hvis NA
Page 43 and 44: skal fejes ind under gulvtæppet b
Page 45 and 46: væsentlig del af den amerikanske g
Page 47 and 48: Artikler: Kilder: 1. Ariel Cohen:

Danmark, Rusland og den nye kolde krig

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?