Kompendium - Obligationsret - ULH-11 - Brinth & Hillerup

kautionsløftet efter omstændighederne kan blive uforbindende, hvis kreditor
undlader at oplyse om relevante forhold vedrørende debitors økono-
mi/betalingsevne, som kautionisten ikke kender eller burde kende til. Der gæl-
der en skærpet oplysningspligt over for ikke-professionelle kautionister.
En alskyldserklæring er en kaution, hvorefter kautionisten hæfter for al gæld,
hoveddebitoren måtte skylde kreditor uanset skyldgrund. Alskyldserklæringer er
gyldige i hvert fald i erhvervs- og forretningsmæssige forhold.
Er det aftalt eller forudsat, at den kautionssikrede gæld skal anvendes til et be-
stemt formål, påhviler det kreditor at føre en vis kontrol hermed, og det kan ef-
ter omstændighederne frigøre kautionisten, såfremt lånet anvendes i strid med
det aftalte eller forudsatte, eller hvis kreditor ikke har foretaget fornødne kon-
trolforanstaltninger.
Er kautionen stillet på visse betingelser, kan kautionen ikke gøres gældende
mod kautionisten, medmindre disse er opfyldt.
Kautionisten er som udgangspunkt kun forpligtet i medfør af den kautionssikre-
de fordring, hvis debitor er forpligtet over for kreditor. I gensidigt bebyrdende
aftaler kan kautionisten derfor påberåbe sig indsigelser, debitor måtte have,
over for kreditor. 165
9.3.2.4 Fortolkning af kautionsaftalen
Almindelige fortolkningsprincipper finder anvendelse ved fortolkning af kautions-
erklæringer.
Ved ensidigt udformede standardaftaler er koncipistreglen, hvorefter uklare vil-
kår fortolkes mod koncipisten, væsentlig. Dette gælder særligt i forbrugerfor-
hold.
Ved individuelle kautionsaftaler bruges primært formålsfortolkning, således at
aftalen fortolkes i lyset af, at hensigten med kaution er at sikre en kreditor ved,
at en kautionist påtager sig en nærmere bestemt risiko. I retspraksis ses bl.a. i
165 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 232ff.
123