Kompendium - Obligationsret - ULH-11 - Brinth & Hillerup

- i mangel af opsigelsesklausul, at betalingsfristen for hoveddebitor er over-
skredet.
I så fald er kautionisten berettiget til at kræve den kautionssikrede fordring ud-
betalt til sig. Dette frigør dog ikke hoveddebitor i forhold til kreditor. DL 1-23-15
finder anvendelse på simpel kaution og selvskyldnerkaution, men ikke tabskau-
tion.
Kautionisten kan i forhold til kreditor som udgangspunkt kun opsige kautionen i
løbende kontraktforhold. Kautionisten vil efter opsigelsen stadig hæfte for gæld
stiftet før opsigelsen. 172
9.3.2.7.6 Ved forældelse
Forældelsesfristen for kautionsfordringen er den samme som den, der gælder i
hovedforholdet, jf. forældelseslovens § 11. Kautioneres der således for penge-
lån, er fristen jf. forældelseslovens § 10, stk. 1, 10 år. Forældes den kautions-
sikrede fordring, vil kravet mod kautionisten også være forældet.
De almindelige regler om passivitet gælder ved siden af forældelsesloven. 173
9.3.3 Deliktmæssige forpligtelser
Udgangspunktet for hæftelse uden for kontrakt er solidarisk ansvar, jf. U
1937.158H, medmindre det kan fastslås, at kun den ene skadevolder er ansvar-
lig eller hovedansvarlig for hele eller en bestemt del af skaden. Skadevolder
hæfter direkte over for skadelidte.
Ved lov er det bestemt, at skadevolders ansvarsforsikring i nogle tilfælde hæf-
ter direkte over for skadelidte. Dette gælder bilansvarsforsikring, jf. færdselslo-
vens § 108, stk. 2, og hundeansvarsforsikring, jf. hundelovens § 8.
172 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 251f.
173 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 252.
127