Vejledning i manuelle trafiktællinger - Cykelviden

More documents

Recommendations

Info

For enhver tælling er det vigtigt først at fastlægge tællingens formål og hvilke resultater der ønskes, samt om resultaterne skal kunne edb-behandles. Disse tre forhold er nemlig afgørende for hvilket omfang tællingen skal have og hvilke tælleskemaer og hjælpemidler, der bør benyttes. Kender man ikke tællestedet indgående, bør det inspiceres før tællingen. Har man ikke et detaljeret kort over tællestedet, kan man lave en skitse på stedet. Tællernes placering fastlægges, idet der tages hensyn til: − Trafiksikkerheden. Her tænkes specielt på, at biler hvorfra der skal tælles, bør kunne parkeres på en sådan måde, så de ikke er til gene for trafikken. − Udsynsforholdene. Har tælleren frit udsyn til de strømme, der skal tælles, hvis vedkommende sidder ned, hvis der er mange fodgængere, parkerede biler, udstillingsmontre, træer og lignende. Herunder bør det undersøges om forholdene forventes at blive anderledes på det tidspunkt, hvor der skal tælles. − Antallet af køretøjer og deres hastighed. Hvis man ikke kender trafikmængden på stedet, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en 10 minutters tælling i myldretiden for at få et skøn over trafikmængden og dermed det antal tællere, der er nødvendigt. Tælleperiodens længde og placering på dagen og året fastlægges med udgangspunkt i det resultat, der søges og i den usikkerhed, der kan tolereres. jfr. eksemplerne i kapitel 3. Når tælleposter og tælleperioder ligger fast, bestemmes bemandingen af tælleposterne ud fra den skønnede trafikmængde ved hver post, jfr. eksemplerne i kapitel 4. Der tages samtidig stilling til, om det ville være hensigtsmæssigt at anvende tælleapparater til opgaven, jfr. bilag 1, hvor nogle af de mest anvendte hjælpemidler er omtalt. Der bør fremstilles følgende skriftlige materiale til hver tæller: − Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælledato, mødetid og -sted, kort med stedets placering, angivelse af trafikstrømme og køretøjsarter, der skal tælles, oplysninger om pauser og udskiftning, sluttid og materialets aflevering samt andre særlige forhold. I bilag 2 er vist et eksempel på en arbejdsbeskrivelse. − Tælleskemaer, hvor skemahovedet bør være udfyldt på forhånd. − Generel tælleinstruktion. I bilag 3 er der først en kort gennemgang af praktiske forhold og køretøjsarter. Dernæst følger en instruktion i udfyldelse af de tælleblokke/ -skemaer der anvendes til henholdsvis snit- og krydstællinger. Blokke med tælleskemaer kan bestilles hos Vejdirektoratets Trafikstatistikafdeling. Sidst i bilag 3 er der vist eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger. I det krydstællingsskema, som er vist i bilag 3.5 er det muligt at tælle op til seks trafikstrømme. Kun ved små trafikmængder bør der tælles mere end tre trafikstrømme af samme tæller. I kryds nummereres de enkelte ben i krydset (se tælleblokkens omslag og bilag 3.3). Trafikstrømmene nummereres som et to-cifret tal, hvor første ciffer angiver "Fra ben nummer" og andet ciffer "Til ben nummer". I kryds på hovedlandeveje og landeveje bør benene nummereres i overensstemmelse med Vejdatabankens anvisning. I kryds på kommuneveje kan bennummereringen vælges frit. 9
10 Hvis der benyttes uøvede tællere, bør der holdes et instruktionsmøde med eksempelvis følgende indhold: − Afklaring af praktiske forhold som f.eks. hvordan aflønningen foregår (herunder indsamling af skattekort), hvem skal man ringe til i tilfælde af sygdom eller tvivlsspørgsmål og hvordan man bliver kontaktet hvis tællingen må aflyses eller flyttes (herunder udarbejdelse af telefonkæde med samtlige tælleres navne og telefonnumre). − Tællingens formål og forløb gennemgås i korte træk. − Gennemgang af den generelle tælleinstruktion. − Hver tæller gennemlæser sin individuelle arbejdsbeskrivelse på stedet, således at så mange spørgsmål som muligt kan afklares på mødet. En eller flere gange under tællingen føres der tilsyn med hver enkelt tællepost, hvor det kontrolleres, at tællerne står rigtigt placeret. Ved krydstællinger bør tællerne så vidt muligt stå i hvert sit hjørne af krydset. Det kontrolleres endvidere, at den enkelte tæller registrerer de rigtige trafikstrømme og i øvrigt udfører tællingen korrekt. Især for uøvede tællere er det vigtigt, at et sådant tilsyn føres straks fra tællingens start.
Page 2 and 3: Vejdirektoratet Vejledning i manuel
Page 4: Indholdsfortegnelse Forord 1. Indle
Page 7 and 8: 6 1. Indledning Denne vejledning er
Page 9: 8 Ud over ovenstående generelle op
Page 13 and 14: 12 3.1. Usikkerhed ved trafiktælli
Page 15 and 16: 14 3.5. Valg af tælleintervaller T
Page 17 and 18: 16 4.2. Pauser Det er svært at ang
Page 19 and 20: 18 I det følgende gennemgås den f
Page 21 and 22: 20 5.4. Omregning af årsdøgntrafi
Page 23 and 24: 22 Vejtype Korrektionsfaktor for su
Page 25 and 26: 24 Bilag Bilag 1. Hjælpemidler ved
Page 27 and 28: 26 Bilag 2. Eksempel på arbejdsbes
Page 29 and 30: 28 Vare- og lastbiler med 2-3½ ton
Page 31 and 32: 30 Lastbiler med sættevogn. Forske
Page 33 and 34: 32 Vogne, der tilhører forsvaret,
Page 35 and 36: 34 Fra kl. og Til kl. Udfyldes på
Page 38 and 39: Bilag 3.5 Eksempler på udfyldte t
Page 41 and 42: 40 Bilag 4. Eksempler på manuel ef
Page 43 and 44: 42 Opregningsskema-snit På opregni
Page 45 and 46: 44 For hver køretøjsart opregnes
Page 47 and 48: 46 2. Trafik i hele tælleperioden
Page 49 and 50: 48 1) Eventuelle køretøjer i tæl
Page 51 and 52: 50 Inden man kan opregne den talte
Page 53 and 54: 52 Præsentationsskema-kryds Øvers
Page 55: 54 Bilag 5. Opregnings- og omregnin
Page 58: Bilag 5.3 Opregning fra ugedøgntra
Page 64 and 65:
Bilag 6. Amts- og kommunenumre 101
show all

Vejledning i manuelle trafiktællinger - Cykelviden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?