MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 - Det danske Fredsakademi

More documents

Recommendations

Info

18 der er værd at omtale. Undervisningsinspektøren, hr. Giles, var kommet på inspektion og havde givet os fem ord, som vi skulle skrive som staveøvelse. Et af ordene var "kettle" (keddel). Jeg havde stavet det forkert. Læreren prøvede at bringe mig på sporet med støvlenæsen, men jeg lod mig ikke rette. Det lå over min fatteevne at indse, at han ville have mig til at kigge i naboens tavle, for jeg troede, at læreren var der for at våge over, at vi ikke skrev af. Resultatet var, at det viste sig, at alle drengene, undtagen jeg selv, havde skrevet hvert ord rigtigt. Kun jeg havde været dum. Læreren prøvede senere at vise mig, hvor dum jeg havde været, men uden virkning. Jeg lærte aldrig kunsten at "skrive af". Denne hændelse formindskede dog ikke i mindste måde respekten for min lærer. Jeg var af naturen blind for de ældres fejl. Senere kom jeg til at kende mange andre fejl hos denne lærer, men min agtelse for ham var den samme; thi jeg havde lært at udføre de ældres ordrer, ikke at udforske deres handlinger. I samme periode hændte der to andre ting, der også er blevet stående i min erindring. Som regel nærede jeg uvilje mod al læsning udover mine skolebøger. De daglige lektier skulle læres, fordi jeg syntes ligeså lidt om, at læreren skulle lade mig noget høre, som jeg syntes om at narre ham. Derfor lærte jeg lektierne, men ofte uden egentlig at tænke over dem. Når således selv lektierne knapt kunne læres ordentligt, var der naturligvis ikke tale om nogen ekstra læsning. Det skete dog, at mine øjne faldt på en bog, min fader havde købt; det var Shravana Pitribhakti Nataka (et spil om Shravanas hengivenhed for sine forældre). Den læste jeg med dyb interesse. Der kom omtrent ved samme tid omvandrende forevisere til stedet. Et af de billeder, der blev vist, var Shravana, der ved hjælp af bånd, som var lagt om skuldrene, bar sine blinde forældre afsted på en pilgrimsfærd. Bogen og billedet gjorde et uudsletteligt indtryk på
19 mig. "Her er et eksempel for dig at efterligne", sagde jeg til mig selv. Forældrenes jammerklage over Shravanas død står endnu levende i min erindring. Den smeltende melodi rørte mig dybt, og jeg spillede den på en harmonika, som fader havde købt til mig. En lignende oplevelse havde jeg i forbindelse med et andet skuespil. Just ved denne tid havde jeg fået lov af fader til at se et spil, der fremførtes af et dramatisk selskab. Dette spil - Harishchandra - betog mig stærkt. Jeg kunne aldrig blive træt af at se det. Men hvor ofte kunne jeg få lov at gå derhen? Indtrykket forfulgte mig, og jeg må have spillet Harishchandra for mig selvet utal af gange. "Hvorfor skulle ikke alle være sanddru ligesom Harishchandra"? var det spørgsmål, jeg stillede mig selv dag og nat. At følge sandheden og gennemgå alle de prøvelser, som Harishchandra gjorde, var det høje ideal, som foresvævede mig. Jeg troede i bogstavelig forstand på Harishchandras historie. Ved tanken derpå kom jeg ofte til at græde. Min sunde fornuft siger mig nu, at Harishchandra ikke kan have været en historisk person. Men for mig er både Harishchandra og Shravana levende virkeligheder, og jeg er sikker på, at jeg ville blive rørt som dengang, hvis jeg skulle læse de spil igen i dag. Kapitel III. BØRNEÆGTESKAB Hvor meget jeg end ønsker, at jeg ikke havde dette kapitel at skrive, så ved jeg dog, at jeg må drikke mangen sådan bitter drik i denne beretnings forløb. Og jeg kan ikke gøre andet, hvis jeg gør fordring på at tjene sandheden. Det er min smertelige pligt her at fortælle om mit ægteskab i trettenårsalderen. Når jeg nu omkring mig ser de unge, der er i den samme alder, og overgivet i min varetægt, tænker jeg på mit eget ægteskab, og jeg føler trang til at ynkes over mig selv og lykønske dem, at de har undgået min skæbne. Jeg kan ikke se noget som helst, der moralsk kan forsvare et så urimeligt tidligt ægteskab. Læseren må ikke tro, at det er en fejltagelse. Jeg blev gift, ikke forlovet. I Kathiawad er der to særskilte ceremonier - forlovelse og ægteskab. Forlovelse er et foreløbigt løfte fra drengens og pigens forældre om at forene de to i ægteskab, og den er ikke uløselig. Drengens død medfører ikke enkepligter for pigen. Det er en overenskomst mellem forældrene alene, børnene har ingen andel deri. Ofte får de det ikke engang at vide. Forlovet var jeg vistnok tre gange, skønt jeg ved ikke hvornår. Jeg hørte, at to piger, der var valgt til mig, var døde efter hinanden, og deraf må jeg slutte, at jeg var forlovet tre gange. Jeg har dog en svag erindring om, at min tredie forlovelse fandt sted i mit syvende år. Men jeg erindrer ikke, at jeg havde fået noget at vide derom. I dette kapitel taler jeg om mit bryllup, som jeg husker meget tydeligt. Man vil huske, at vi var tre brødre. Den første var allerede gift. De ældre besluttede at gifte min næstældste broder, der var to-tre år ældre end jeg, en fætter, muligvis et år ældre, og mig, alle på en gang. Her tænkte man ikke på, hvad der var godt for os og endnu mindre på, hvad vi selv ønskede. Det var udelukkende et spørgsmål om deres
Page 1 and 2: 1 MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 M
Page 3 and 4: Date's Bogtrykkeri. København V. I
Page 5 and 6: 5 INDHOLD Indledning ..............
Page 7 and 8: 7 FORORD Det er mig en Glæde at sk
Page 9 and 10: 9 1 DEL Indien som britisk koloni.
Page 11 and 12: 11 Men en gudfrygtig ven havde sine
Page 13 and 14: 13 håber at gøre læseren fuldt b
Page 15 and 16: 15 nægtede han og blev derfor hold
Page 17: 17 Den omstændighed, at jeg intet
Page 21 and 22: 21 jeg da, at der ville komme en da
Page 23 and 24: 23 den grusomme skik med barneægte
Page 25 and 26: 25 ne stuven sammen af to års stud
Page 27 and 28: 27 egen gang. En reformator kan ikk
Page 29 and 30: 29 det hemmelige sted ved floden, m
Page 31 and 32: 31 kunne gemme dem. Vi kunne naturl
Page 33 and 34: 33 lægevidenskab og fornuft forbø
Page 35 and 36: 35 Jeg havde mere tiltro til hende
Page 37 and 38: 37 Den ædle kender alle som en og
Page 39 and 40: 39 svag anelse om, at han ikke gern
Page 41 and 42: 41 bruge til billet og lommepenge,
Page 43 and 44: 43 ven om at skrive mig en. Han gav
Page 45 and 46: 45 Jeg sagde: "Du må have mig unds
Page 47 and 48: 47 Så gik jeg uden mad den aften.
Page 49 and 50: 49 Jeg lejede altså et par værels
Page 51 and 52: 51 og en skive brød. I den tid jeg
Page 53 and 54: 53 farlige, og jeg mente, at hr. Hi
Page 55 and 56: 55 lykkeligere ved at være hykler.
Page 57 and 58: 57 Ønsket flammer op til hed liden
Page 59 and 60: 59 gennem prøvelserne. Hvis han ik
Page 61 and 62: 61 Andre, med større viden, kan m
Page 63 and 64: 63 Jeg slap meget billigt fra altin
Page 65 and 66: 65 til studentereksamen i London ko
Page 67 and 68: 67 bevarede jeg i min erindring, og
Page 69 and 70:
69 man fortjener. Uophørlig stræb
Page 71 and 72:
71 lavning. Jeg satte penge i et ko
Page 73 and 74:
endnu frugterne af denne gode vane.
Page 75 and 76:
75 at jeg ingen ret havde til at op
Page 77 and 78:
77 I mellemtiden skrev et memansk 5
Page 79 and 80:
79 terede en engelsk ven og mig til
Page 81 and 82:
81 rindelige betydning af ordet kul
Page 83 and 84:
83 første klasses billet. Man beta
Page 85 and 86:
85 den side af bukken, om at sidde
Page 87 and 88:
87 Kapitel X. DEN FØRSTE DAG I PRE
Page 89 and 90:
89 Og hvorledes skulle jeg forstå
Page 91 and 92:
91 jeg mig til tåls med at være r
Page 93 and 94:
93 grusom måde inderne som dyr var
Page 95 and 96:
95 Kapitel XIV. FORBEREDELSER I SAG
Page 97 and 98:
97 Kapitel XV. RELIGIØS GÆRING De
Page 99 and 100:
99 dybe moral og sanddruhed i denne
Page 101 and 102:
101 Frivillige hjælpere meldte sig
Page 103 and 104:
103 "Men vi har nu kendt Dem i noge
Page 105 and 106:
105 lykkedes mig at overbevise dem
Page 107 and 108:
107 gæld. Mine medarbejdere udvist
Page 109 and 110:
109 Der var kun to måder at få l
Page 111 and 112:
111 Jeg mente da, og jeg mener endn
Page 113 and 114:
113 hændte således. Min værtinde
Page 115 and 116:
115 leve det uafhængige liv, som j
Page 117 and 118:
117 førte os uvægerligt ind på r
Page 119 and 120:
119 de få potter og pander var ski
Page 121 and 122:
121 let. Jeg havde allerede hørt o
Page 123 and 124:
123 skuffelse. Således har ingen a
Page 125 and 126:
125 Dernæst tog jeg videre til Mad
Page 127 and 128:
127 Kapitel I. UVEJRSSKYER Det var
Page 129 and 130:
129 slags trusler til Dada Abdulla
Page 131 and 132:
131 Kapitel III. PRØVEN Skibene bl
Page 133 and 134:
133 faldet mit forslag, ville disse
Page 135 and 136:
135 eksistere som sådan. De bidrag
Page 137 and 138:
137 kostning af den boglige uddanne
Page 139 and 140:
139 Jeg havde læst etsteds, at fru
Page 141 and 142:
141 Phoenix, hvorfra jeg måtte ven
Page 143 and 144:
143 bage. Velsmagen forsvinder ogs
Page 145 and 146:
145 noget eller se bort fra sine eg
Page 147 and 148:
147 dersamfundet sjap for denne ubl
Page 149 and 150:
149 gøre vor levevis mere og mere
Page 151 and 152:
151 Som naturligt var, kunne Lokama
Page 153 and 154:
153 kaldte ikke hos mig noget misha
Page 155 and 156:
155 berøring med så mange folk so
Page 157 and 158:
157 fejrede den. Hans venner, prof.
Page 159 and 160:
159 Efter min opfattelse er et lams
Page 161 and 162:
161 Kapitel XX I BENARES Rejsen gik
Page 163 and 164:
163 hvis du vil, ellers mister du o
Page 165 and 166:
165 dragende om, at lejren måtte f
Page 167 and 168:
167 op, gjorde et lagen vådt, vred
Page 169 and 170:
169 til også at bringe deres ideal
Page 171 and 172:
171 Butler, Joseph.................
Page 173 and 174:
173 Mombasa........................
Page 175 and 176:
175 William, Howard................
Page 177 and 178:
Gandhis forbindelser til Sydafrika
Page 179:
Devdas (f. 1900). lxxvi 1836-1914,
show all

MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 - Det danske Fredsakademi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?