MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 - Det danske Fredsakademi

More documents

Recommendations

Info

46 Kapitel XV. SPILLEN ENGELSK GENTLEMAN Min tro på vegetarismen voksede for hver dag. Salts bog skærpede min appetit for diætiske studier. Jeg købte alle de bøger om vegetarismen, der kunne fås, og læste dem. En af disse, Howard Williams "Ernæringens Etik" var en "biografisk beretning om litteraturen om menneskelig ernæring fra den tidligste periode op til nutiden." Den forsøgte at bevise, at alle filosoffer fra Pythagoras og Jesus op til de nuværende var vegetarer. Dr. Anna Kingsfords xxxiii "Den rette vej" xxxiv var en tiltalende bog. Dr. Allinsons værker om helbred og hygiejne var ligeledes meget nyttige. Han gjorde sig til talsmand for et kursystem baseret på tilpasning af patienternes diæt. Selv vegetar foreskrev han sine patienter en streng vegetarisk kost. Resultatet af læsningen af denne litteratur var, at ernæringsforsøg kom til at spille en stor rolle i mit liv. Til at begynde med var det sundheden, som jeg tog stærkest i betragtning, men senere blev religionen hovedbevæggrunden. I mellemtiden havde min ven ikke ophørt med at bekymre sig for mig. Hans kærlighed til mig fik ham til at tro, at hvis jeg fastholdt min modstand mod kødspisning, ville jeg ikke blot blive legemligt svag, men jeg ville også blive ved at være lidt til en side, da jeg aldrig ville kunne føle mig hjemme i det engelske selskabsliv. Da han fik at vide, at jeg var begyndt at interesse mig for bøger om vegetarismen, blev han bange for at denne læsning skulle gøre mig forvirret i hovedet, at jeg efterhånden skulle bortøse mit liv på eksperimenter, glemme mit arbejde og blive en særling. Han gjorde derfor en sidste anstrengelse for at reformere mig. Han inviterede mig endog med i teatret. Før skuespillet skulle vi spise sammen i Holborn restaurant, for mig et ovenud fint sted og den første store restaurant jeg havde besøgt, siden jeg forlod hotel Victoria. Opholdet på det hotel var knapt nok blevet en erfaring, der kunne bruges; thi jeg havde ikke været ved sans og samling, mens jeg var der. Vennen havde planlagt at tage mig til denne restaurant, sandsynligvis med den forventning, at beskedenhed ville forbyde mig at stille spørgsmål. Der var mange gæster, og midt imellem dem sad min ven og jeg ved et bord. Den første ret var suppe. Jeg tænkte på, hvad den var lavet af, men turde ikke spørge vennen derom. Jeg kaldte derfor på tjeneren. Vennen så min gestus og spurgte barskt over bordet, hvad der var i vejen. Noget usikker sagde jeg ham, at jeg ville spørge, om det var plantesuppe. "Du er for kluntet til ordentligt selskab," udbrød han heftigt. "Hvis du ikke kan opføre dig ordentligt, skulle du hellere gå. Spis i en anden restaurant eller vent udenfor." Det passede mig godt. Ud gik jeg. Der var en vegetarisk restaurant i nærheden, men den var lukket.
47 Så gik jeg uden mad den aften. Jeg fulgte med min ven til teatret, men han nævnte aldrig et ord om den scene, jeg havde lavet. For mit vedkommende var der naturligvis intet at sige. Det var den sidste venskabelige dyst, vi havde. Det berørte ikke vort venskab det ringeste. Jeg kunne se og påskønne den kærlighed, der fik min ven til at gøre alle sine anstrengelser, og min hengivenhed for ham var endnu større på grund af den forskel der var imellem os i ord og handling. Jeg besluttede, for at berolige ham, at jeg ville forsikre ham om, at jeg ikke mere skulle være kluntet, men prøve på at blive fin og gøre bod for min vegetarisme ved at lægge vægt på andre dyder, som kunne gøre en egnet for det pæne selskab. Derfor begyndte jeg det på forhånd umulige arbejde, at blive en engelsk gentleman. De klæder efter Bombays snit, som jeg gik i, mente jeg slet ikke passede til engelsk selskabsliv, og jeg købte nye i Army- og Navy-butikerne. Jeg anskaffede mig også et skorstensrør til nitten shillings, - en meget høj pris i de dage. Ikke nok med det, jeg bortødslede ti pund til en aftenklædning, der var syet i Bond Street, centret for modelivet i London - og fik min gode og ædelhjertede broder til at sende mig en dobbelt urkæde af guld. Det var ikke korrekt at bære et færdigsyet slips, og jeg lærte kunsten selv at binde det. Mens jeg var i Indien, havde spejlet været en luksus, der brugtes på de dage, da familiens barber barberede mig. Her spildte jeg hver dag ti minutter foran et stort spejl for at kunne se at binde slipset og skille håret på den rette måde. Mit hår var på ingen måde blødt, og det betød regelmæssig hver dag en kamp med børsten for at holde det i stilling. Hver gang hatten blev taget af og på, foer hånden mekanisk op til hovedet for at rette på håret, for ikke at nævne den anden civiliserede vane, at lade hånden bevæge sig i samme hensigt når man sad i pænt selskab: Som om alt dette ikke var nok til at få mig til at se ud af noget, rettede jeg min opmærksomhed mod andre detaljer, der kunne antages at hjælpe til at gøre mig til en engelsk gentleman. Jeg fik at vide at det hørte sig til at tage timer i dans, fransk og veltalenhed. Fransk var ikke blot talesproget i nabolandet Frankrig, men det var det officielle sprog på kontinentet, som jeg så gerne ville gennemrejse. Jeg besluttede mig til at tage dansetimer på et hold og betalte 3 £ for et kursus. Jeg må have taget omkring seks timer i tre uger. Men det oversteg mine evner at lære noget i retning af rytmisk bevægelse. Jeg kunne ikke følge pianoet og fandt det derfor umuligt at følge takten. Hvad skulle jeg så? Eneboeren i fablen holdt en kat for at holde rotterne borte, og så en ko til at give mælk til katten og en mand til at passe koen og sådan videre. Min ærgerrighed voksede ligesom eneboerens familie. Jeg mente, at jeg burde lære at spille violin for at vænne mit øre til vestens musik. Derfor spenderede jeg 3 £ på en violin og betalte noget mere for undervisning. Jeg gik op hos en tredje lærer, der skulle give mig timer i veltalenhed og gav ham en guinea som første betaling. Han anbefalede samtidig Bells "Standard Taleren xxxv " som lærebog, og den købte jeg. Og jeg begyndte med en af Pitts taler. - Men mr. Bell 41 ringede alarm for mine øren, og jeg vågnede op. Jeg skulle dog ikke blive altid i England, sagde jeg til mig selv. Til hvad nytte var det så at lære veltalenhed? Og hvordan kunne dans gøre mig til gentleman? At spille violin kunne jeg også lære i Indien. Jeg var student og burde passe mine studier. Jeg skulle forberede mig til at få adgang til et juristkollegium 42 . Hvis min karakter gjorde mig til gentleman så meget des bedre. Ellers måtte jeg give afkald på den værdighed. 41 Mr. Bell - et ordspil. "bell" betyder klokke. 42 Juristkollegium: Kollegie, der uddannede jurister. Der var fire af disse kollegier i det centrale London.
Page 1 and 2: 1 MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 M
Page 3 and 4: Date's Bogtrykkeri. København V. I
Page 5 and 6: 5 INDHOLD Indledning ..............
Page 7 and 8: 7 FORORD Det er mig en Glæde at sk
Page 9 and 10: 9 1 DEL Indien som britisk koloni.
Page 11 and 12: 11 Men en gudfrygtig ven havde sine
Page 13 and 14: 13 håber at gøre læseren fuldt b
Page 15 and 16: 15 nægtede han og blev derfor hold
Page 17 and 18: 17 Den omstændighed, at jeg intet
Page 19 and 20: 19 mig. "Her er et eksempel for dig
Page 21 and 22: 21 jeg da, at der ville komme en da
Page 23 and 24: 23 den grusomme skik med barneægte
Page 25 and 26: 25 ne stuven sammen af to års stud
Page 27 and 28: 27 egen gang. En reformator kan ikk
Page 29 and 30: 29 det hemmelige sted ved floden, m
Page 31 and 32: 31 kunne gemme dem. Vi kunne naturl
Page 33 and 34: 33 lægevidenskab og fornuft forbø
Page 35 and 36: 35 Jeg havde mere tiltro til hende
Page 37 and 38: 37 Den ædle kender alle som en og
Page 39 and 40: 39 svag anelse om, at han ikke gern
Page 41 and 42: 41 bruge til billet og lommepenge,
Page 43 and 44: 43 ven om at skrive mig en. Han gav
Page 45: 45 Jeg sagde: "Du må have mig unds
Page 49 and 50: 49 Jeg lejede altså et par værels
Page 51 and 52: 51 og en skive brød. I den tid jeg
Page 53 and 54: 53 farlige, og jeg mente, at hr. Hi
Page 55 and 56: 55 lykkeligere ved at være hykler.
Page 57 and 58: 57 Ønsket flammer op til hed liden
Page 59 and 60: 59 gennem prøvelserne. Hvis han ik
Page 61 and 62: 61 Andre, med større viden, kan m
Page 63 and 64: 63 Jeg slap meget billigt fra altin
Page 65 and 66: 65 til studentereksamen i London ko
Page 67 and 68: 67 bevarede jeg i min erindring, og
Page 69 and 70: 69 man fortjener. Uophørlig stræb
Page 71 and 72: 71 lavning. Jeg satte penge i et ko
Page 73 and 74: endnu frugterne af denne gode vane.
Page 75 and 76: 75 at jeg ingen ret havde til at op
Page 77 and 78: 77 I mellemtiden skrev et memansk 5
Page 79 and 80: 79 terede en engelsk ven og mig til
Page 81 and 82: 81 rindelige betydning af ordet kul
Page 83 and 84: 83 første klasses billet. Man beta
Page 85 and 86: 85 den side af bukken, om at sidde
Page 87 and 88: 87 Kapitel X. DEN FØRSTE DAG I PRE
Page 89 and 90: 89 Og hvorledes skulle jeg forstå
Page 91 and 92: 91 jeg mig til tåls med at være r
Page 93 and 94: 93 grusom måde inderne som dyr var
Page 95 and 96: 95 Kapitel XIV. FORBEREDELSER I SAG
Page 97 and 98:
97 Kapitel XV. RELIGIØS GÆRING De
Page 99 and 100:
99 dybe moral og sanddruhed i denne
Page 101 and 102:
101 Frivillige hjælpere meldte sig
Page 103 and 104:
103 "Men vi har nu kendt Dem i noge
Page 105 and 106:
105 lykkedes mig at overbevise dem
Page 107 and 108:
107 gæld. Mine medarbejdere udvist
Page 109 and 110:
109 Der var kun to måder at få l
Page 111 and 112:
111 Jeg mente da, og jeg mener endn
Page 113 and 114:
113 hændte således. Min værtinde
Page 115 and 116:
115 leve det uafhængige liv, som j
Page 117 and 118:
117 førte os uvægerligt ind på r
Page 119 and 120:
119 de få potter og pander var ski
Page 121 and 122:
121 let. Jeg havde allerede hørt o
Page 123 and 124:
123 skuffelse. Således har ingen a
Page 125 and 126:
125 Dernæst tog jeg videre til Mad
Page 127 and 128:
127 Kapitel I. UVEJRSSKYER Det var
Page 129 and 130:
129 slags trusler til Dada Abdulla
Page 131 and 132:
131 Kapitel III. PRØVEN Skibene bl
Page 133 and 134:
133 faldet mit forslag, ville disse
Page 135 and 136:
135 eksistere som sådan. De bidrag
Page 137 and 138:
137 kostning af den boglige uddanne
Page 139 and 140:
139 Jeg havde læst etsteds, at fru
Page 141 and 142:
141 Phoenix, hvorfra jeg måtte ven
Page 143 and 144:
143 bage. Velsmagen forsvinder ogs
Page 145 and 146:
145 noget eller se bort fra sine eg
Page 147 and 148:
147 dersamfundet sjap for denne ubl
Page 149 and 150:
149 gøre vor levevis mere og mere
Page 151 and 152:
151 Som naturligt var, kunne Lokama
Page 153 and 154:
153 kaldte ikke hos mig noget misha
Page 155 and 156:
155 berøring med så mange folk so
Page 157 and 158:
157 fejrede den. Hans venner, prof.
Page 159 and 160:
159 Efter min opfattelse er et lams
Page 161 and 162:
161 Kapitel XX I BENARES Rejsen gik
Page 163 and 164:
163 hvis du vil, ellers mister du o
Page 165 and 166:
165 dragende om, at lejren måtte f
Page 167 and 168:
167 op, gjorde et lagen vådt, vred
Page 169 and 170:
169 til også at bringe deres ideal
Page 171 and 172:
171 Butler, Joseph.................
Page 173 and 174:
173 Mombasa........................
Page 175 and 176:
175 William, Howard................
Page 177 and 178:
Gandhis forbindelser til Sydafrika
Page 179:
Devdas (f. 1900). lxxvi 1836-1914,
show all

MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 - Det danske Fredsakademi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?