MINE FORSØG MED SANDHEDEN BD 1 - Det danske Fredsakademi

50
kunne jeg leve for en shilling tre pence om dagen. Også i denne periode studerede jeg
ihærdigt. Enkel levevis sparede mig rigelig tid, og jeg fik min eksamen.
Læseren må endelig ikke tro, at dette på nogen måde gjorde mit liv kedsommeligt.
Tværtimod kom mit indre og ydre ved forandringen til at stemme overens. Det stemte
også bedre med min families midler. Mit liv var mere sandt, og jeg var i min sjæl
grænseløs glad.
Kapitel XVII.
DIÆTISKE FORSØG
Efterhånden som jeg trængte dybere ind i mig selv, gik det op for mig, hvor nødvendigt
det var at gøre både indre og ydre forandringer. Samtidig med, eller måske endogså
før jeg begyndte at gøre forandringer i udgifter og levemåde, begyndte jeg at forandre
min daglige spiseseddel.
Jeg så, at de forfattere, der skrev om vegetarisme, havde undersøgt spørgsmålet meget
nøje fra religiøse, videnskabelige, praktiske og sundhedsmæssige synspunkter.
Etisk set var de nået til den slutning, at menneskets overlegenhed overfor de lavere
dyr ikke betød, at de skulle efterstræbe disse, men at højerestående skulle beskytte de
laverestående, at der skulle være gensidig hjælp imellem de to parter som mand og
mand imellem. De havde også udfundet den sandhed, at mennesket spiser ikke for at
nyde men for at leve. Og nogle af dem holdt i overensstemmelse hermed på, at man
skulle afholde sig ikke alene fra kød, men også fra æg og mælk og praktiserede selv
dette afhold. Videnskabeligt set havde nogle draget den slutning, at mennesket ikke
var skabt til at blive et kokkererende, men et frugtspisende væsen, at det kun burde
nyde moderens mælk, og så snart det begyndte at få tænder, skulle det begynde at
tage fast føde til sig. Sundhedsmæssigt set havde de rådet til at afskaffe alle krydderier.
På det praktiske og økonomiske område havde de påvist, at den vegetariske levemåde
var den billigste. Alle disse betragtninger gjorde deres virkning på mig, og jeg
traf vegetarer af alle disse typer i vegetariske restauranter. Der var en Vegetarisk
Forening i England, der havde sit eget ugeblad. Jeg tegnede abonnement på bladet,
meldte mig ind i foreningen og sad snart i bestyrelsen. Her kom jeg i berøring med
dem, der betragtedes som vegetarismens bærende kræfter og begyndte nu mine egne
ernæringsforsøg.
Jeg hørte op med at bruge de søde sager og krydderier, jeg havde fået hjemmefra.
Da mit åndelige liv nu havde taget en ganske anden retning, forsvandt kærligheden til
krydderier, og jeg satte nu pris på den kogte spinat, som i Richmond kogt uden krydderier
smagte mig udvandet. Mange sådanne forsøg lærte mig, at det virkelige sæde
for smagssansen ikke var tungen, men ens sind.
Jeg havde naturligvis stadigt de økonomiske omstændigheder at tage i betragtning.
Der var i de dage kredse, hvor man anså te og kaffe for skadelige og i stedet fremhævede
kakaoen. Og da jeg var overbevist om, at man kun burde spise ting, som ernærede
legemet, opgav jeg den regelmæssige te og kaffe og erstattede dem med kakao.
Der var to afdelinger i de restauranter, jeg plejede at besøge. Den ene afdeling, der
blev besøgt af temmelig velstående folk, bød på et stort antal retter, blandt hvilke man
kunne vælge og betale a la carte, og hvert måltid på denne måde kostede fra en til to
shilling. I den anden afdeling serveredes seks-penny middage, der bestod af tre retter