Forsvarsadvokaten - Paragraf

Eksamen – en stresset tid
Stress… En tilstand, der rammer de studerende ved slutningen af hvert
semester. Alle sidder bøjet over bøgerne fra morgen til aften og frygter,
at de ikke kan nå at læse hele pensummet op. De frygter måske for at
dumpe. Paragraf zoomer ind på emnet stress.
Den søde eksamenstid er over
os, og med den følger fænomenet
stress. De fleste af os har oplevet
stress i større eller mindre
grad. Om ikke andet kender vi
til fænomenet, der kan ende ud
i regulær sygdom. At stresse er
ikke sundt – det ved de fleste. Men
hvad ved vi egentlig ud over det?
Paragraf har talt med cand. psych.
og dr. med. Bobby Zachariae for at
blive lidt klogere på emnet stress.
Zachariae er leder af Psykoonkologisk
Forskningsenhed ved Aarhus
Universitet, der forsker i psykologiske
og sociale aspekter ved
kræft, men har blandt andet også
forsket i stress og udgivet bøger
om emnet.
Hvad er stress?
”Stress er, kort fortalt, når udfordringer
og trusler overstiger de
ressourcer, vi har til at håndtere
en svær situation eller vores daglige
liv”, lyder det fra Zachariae
på spørgsmålet, om hvad stress
egentlig er for en størrelse. Vi er
forskellige med hensyn til erfar-
Forebyggelse af stress
Få masser af søvn
Husk at holde pauser i din læsning
Vær fysisk aktiv
inger og ressourcer, og derfor er
det også vidt forskelligt fra person
til person, hvordan vi agerer. ”Der
findes to former for stress. Den
langvarige, hvor vi ikke kan se
en ende på belastningerne, og
den akutte eller korte stressform.
Den kortevarige type vil formentlig
gælde for de fleste studerende, der
er stressede i en eksamensperiode.”
Yderligere gældende for den kortevarige
type er, at man oplever, at
den belastende situation er tidsbegrænset.
Vores reaktion afhænger
også af intensiteten: Ved en moderat
stresspåvirkning er man bedre
rustet mod ydre påvirkninger ved
at immunsystemet som regel
er særligt aktivt, hvilket blandt
Ryste. bæve, ryste... Jura + Eksamen = stress
andet betyder, at man lettere kan
bekæmpe infektioner. Disse slår
oftest først igennem, når kroppen
atter slapper af, hvilket kan være
forklaringen på, at nogle mennesker
oplever ofte at blive syge
i weekender og ferier. Derudover
bliver man mere opmærksom;
hjernen generelt og hukommelsen
især fungerer som regel bedre
ved den moderate belastning. Er
man derimod stærkt stresset, har
virkningerne den modsatte effekt:
Man bliver mindre koncentreret, og
hukommelsen begynder at svigte.
I stedet for at arbejde for dig, arbejder
hjernen imod dig.
Det kan altså være gavnligt at
være moderat stresset i en periode.
Med den positive effekt, det
kan have på eksamenslæsningen,
bliver man bedre klædt på til at
levere sit bedste, og så er det jo
ikke længere dumt, at være en
smule stresset. Zachariae understreger
dog, at det gælder om at
finde balancen.
Den indbildte stress
Stress er gået hen og blevet lidt
af et modefænomen, og ordet
bruges ofte i flæng. Zachariae
mener, at stress hos nogle kan
figurere som statussymbol eller
en undskyldning for ikke at leve
op til det forventede. Det kan også
skyldes almindelig travlhed, hvor
folk blot ikke udtrykker sig klart
nok. Så derfor: Spørg ind til din
ven eller veninde, der fortæller,
at vedkommende er stresset. Er
det ”bare” en travl periode, eller
drejer det sig om egentlig stress?
Hvor slemt er det i så fald? Man
skal være opmærksom på, om
der er et problem, mener Bobby
Zachariae.
Men går man og bilder sig selv
ind, at man er stresset, kan det
måske have
e n s e l v -
f o r s t æ r k -
ende effekt:
” D e n i n d -
bildte stress
kan fjerne
fokus fra det
egentlige problem og dets løsning.
I stedet vil man få færre ressourcer
og måske ende op med symptomer
på stress”, fastslår Zachariae. Det
er altså muligt at grave sin egen
grav ved at stresse sig selv for
meget ved tanken om stress.
Den lille pille
Det har i den sidste tid været
fremme i medierne, at flere og flere
unge tager piller som middel mod
eksamensangst. Ifølge jp.dk viser
tal fra lægemiddelstyrelsen, at ca.
2200 unge mellem 15 og 19 år
tager medikamentet betablokker,
hvilket er en stigning på 33 % siden
1997. Betablokker er egentlig
blodtryksmedicin. Hos de fleste af
disse unge bruges det dog mod
eksamensangst. Pillerne dulmer
de fysiske symptomer, hvorved
man får følelsen af at være mindre
nervøs.
Zachariae er ikke uforstående
Godt gammeldags terperi er stadig den bedste vej til 12-tallet
overfor problemstillingen, men
mener dog ikke, at det er generelt
anbefalelsesværdigt: ”Eksamensangst
bør håndteres anderledes.
Det vil jo ikke være sidste gang,
man kommer i en sådan situation.”
Almindeligt hårdt arbejde og
forberedelse er altså stadig den
bedste vej frem. Vælger man at
tage medi-
Det er altså muligt at grave
sin egen grav ved at stresse
sig selv for meget ved
tanken om stress.
cinen, er det
dog vigtigt at
passe på og
holde sig til
små doser.
H v o r v i d t
m a n r e e l t
præsterer bedre til eksamen ved
at tage betablokker, er aldrig blevet
undersøgt.
På jp.dk kan det læses, at ud af de
ca. 5000 henvendelser, Studenter-
rådgivningen årligt får fra studerende
på lange og mellemlange
videregående uddannelser, lider
16 % af eksamensangst.
Lider man af præstationsangst,
er man ifølge Bobby Zachariae
særligt hårdt ramt, da disse mennesker
fantaserer over det værste,
der kan ske. Men at tage en pille
for at blive følelsen kvit er sjældent
den bedste løsning.
Stress hjælper - lidt
Stress er en subjektiv følelse, og
det er op til den enkelte at passe
på sig selv. Det er vigtigt ikke at
bruge alle sine ressourcer – man
taber måske mere end man vinder
ved at sidde oppe hele natten
og læse. Men det kan samtidig
konstateres, at stress i moderat
omfang kan være gavnligt og
forbedre ens præstation. Så find
balancen og vær stresset – men
ikke for meget.
Louise Arens
la@paragrafblad.dk
44 45