Når jeg har skrevet den næste Harry Potter, køber jeg Fanø

gård. Jeppe ville holde sig for øjnene for at skåne sig selv for synet af
blottet kød, men var lammet af noget, der var for dybt til at beskrive.
Foran ham stod en helt ny skabning. Den skreg ikke længere, men var
fuldkommen tavs. Med hud som kul, en hale snoet om sin nøgne krop,
med flammer som hår buldrende om sit hoved og flagermusevinger
foldet på sin ryg. Den vendte sig mod ham uden blufærdighed. Det
var dog heller ikke dens krop, Jeppe kiggede på, men det forvrængede
ansigt med en mund, der gik fra øre til øre og syregule øjne. Alt af
Maddie var væk og i stedet stod en skraldgrinende dæmonlignende
skabning og blottede sine skarpe tænder. Den sparkede huden ved sine
fødder væk og lagde sine knoglede arme på to af de nærmeste træer. De
visnede og blottede en lille plet stjerneklar himmel. Skabningen lo igen
og sendte ham et luftkys.
Og så fløj hun bort.
Rebekka Bundgaard, Frederikshavn
Prolog til Romanen Biblen Undercover
En kold decembernat kom en mand trækkende med et æsel i byen Betlehem.
På det æsel sad der en højgravid kvinde. Han hed Josef, og hun
hed Maria. De kunne ikke finde plads i herberget, men mand forbarmede
sig over dem og lod dem sove i sin stald. I den stald kom en lille
dreng til verden. En dreng, der blev skyld i en bestseller. En dreng, der
gik på vandet og blev korsfæstet. En dreng, der genopstod og ændrede
menneskeheden. Men den nat var han bare en dreng. Maria var så lykkelig
den nat. Og intet i Biblen tyder på, at hun i den nærmeste fremtid
ikke ville være det. Men man skal jo heller ikke tro på alt, hvad man
læser.
Vi skal ned. Langt ned. Faktisk skal vi helt ned i helvede. Og dernede
er det ikke bare en nat. Djævlen, som dengang kun var næstkommanderende,
sad og arbejdede for sin fætter, Carlo. Carlo, som dengang var
hersker over helvede, sad og var ved at planlægge at sende Djævlen til
jorden for at dræbe Jesus. Djævlen var en mester i alt, der havde med
blod, død og ødelæggelse at gøre. Så det job ville nærmest være umuligt
for ham at forfejle.
Men nogle gange sker der noget ekstremt uventet. Ting, som man måske
ikke har lyst til at huske eller skrive ned, fordi det er uhyggeligt
eller bizart. Ting, som at Snehvides onde stedmor kun besøgte de syv
små dværges hus, fordi hun var forelsket i Søvnig. Ting, som at Alice
fra eventyrland kun fulgte kaninen ned i hullet, fordi hun var ekstremt
sulten og havde lyst til kaningryde. Ting, som at Djævlen og
Jomfru Maria ville blive forelskede. Sådan nogle ting er der jo ikke
nogen grund til at skrive ned.
16 17