Når jeg har skrevet den næste Harry Potter, køber jeg Fanø

Tom byrde
På en øde slagmark omgivet af døde træer og udbrændte marker og
sten, på de marker, ser du et gammelt hus. Nedslidt og ensomt – som
et efterladt og knust hjerte, ligger det og sørger. Du er nysgerrig og går
ind i hjertet; her er tomt. Alt er rippet, det forstår du, for da du føler
trang til at give et skrig fra dig, giver det ekko i de fire kamre. Lyden
ligefrem kastes tilbage, men nu med en rædsel, der beder om din opmærksomhed.
Du går ind i første kammer; føler straks hadet. Dets voldsomhed rammer
dig som en lussing uden grund og sender dig på flugt videre.
Du træder ind i andet kammer; smager ufrivilligt en tung sky af rust.
Ikke den slags som på din gamle cykel, men rust som i blod, der pibler
frem fra en pludselig nødudgang på din højre arm. Du må videre.
Du når ind i tredje kammer; lugter stærk spiritus. Det brænder i din
næse – river og flår, som prøvede det at lokke dig til at kradse din egen
næse af. En ukendt kraft trækker dig endnu en gang videre.
Du kommer til fjerde kammer; ser sandheden. Du spærrer øjnene
op, for foran dig står en gammel mand med en fin vinflaske i hånden.
Han hugger den mod den forkrøblede dame - hadet er hans drivkraft.
Blodet fosser ud i alle retninger, da han rammer hende i det skrøbelige
kranium med vinflasken. Med ét er det hele væk. Fortumlet efterlader
du hjertet og bevæger dig åndeløst ud i verden med en tom byrde.
Amalie Malmgren Asmild, Skanderborg
Verdens skabelse
Først da var kun Niefelheim
og Muspelheim ild og is.
Dræbende kulde og varme var.
Imellem var intet at se.
Ginungagab der hvor intet er,
hvor is og gnister mødes.
Ymers krop det røde blod,
da Aserne skabte vor verden.
Hvor de begge mødtes blev
en strid mellem is og ild.
Der opstod det første liv,
og luften blev varm og mild.
En ko Audhumble trådte frem,
og mælk flød i strøm fra dens bryst.
Ymers krop det røde blod,
da Aserne skabte vor verden.
Jætten Ymer drak det mælk
og avled’ af armene frem
både mænd og kvinders æt,
og fødderne avled’ en søn.
Deraf da alle jætterne kom.
Alt det onde i verden her.
Ymers krop det røde blod,
da Aserne skabte vor verden.
62 63