Når jeg har skrevet den næste Harry Potter, køber jeg Fanø

Om 7 timer og 4 minutter bliver jeg kørt over af en lastbil fra Coca Cola
og dør 30 sekunder efter. Føreren af lastbilen vil stige ud, tilse mit lig
og ringe efter en ambulance. Men det er uden betydning. Jeg vil ikke
vågne, lige meget hvad de gør.
Da jeg vågner, aner jeg ikke, hvor mange timer der er gået, siden drømmen
startede. Men det må være derfra, man tæller timerne og minutterne.
Rædslen over ikke at have mulighed for at tælle dem er næsten
ikke til at klare. Som de andre dage spiser jeg intet, jeg gør mig bare
klar til at tage i skole. Det regner, opdager jeg, da jeg træder udenfor.
Og det er koldt. Jeg følger en sti, der fører mig op til den vej, jeg skal
krydse for at komme til skolen. Jeg ser mig for, men åbenbart ikke godt
nok.
Jeg bliver kørt over af en lastbil fra Coca Cola og dør 30 sekunder efter.
Føreren af lastbilen stiger ud, tilser mit lig og ringer efter en ambulance.
Men det er uden betydning. Jeg vågner ikke, lige meget hvad de
gør.
Nadia Braad Larsen, Kjellerup
Hippie-Tom og Lille Frida
“Fred, Kærlighed og Frihed!” råbte Gamle Hippie-Tom ind i hovedet
på Lille Frida. “Stop al den vold, krig og hadet!” fortsatte han hashpåvirket.
“Jamen Gamle Hippie-Tom,” indskød Lille Frida, “hvis der kun var
gode ting i livet, så ville du slet ikke lægge mærke til, at de var gode.
Derfor er der nødt til at være dårlige ting også, såsom krig og had, vold,
torsdage, og teknomusik. Du er nødt til at tage hele pakken med, Gamle
Hippie-Tom, og hvis der ingen dårlige ting var, ville du jo heller ingenting
have at kæmpe for vel?”
“Nej … snøvlede Gamle Hippie-Tom med de gule rande om øjnene
hængende en meter under hagen, “det var jo også det jeg netop skulle
til at sige …”
“Vel var det ej,” afbryder Lille Frida, “du skulle til at sige noget om,
at du vil have frigjort Hashen!”
“Ja, oss’ det,” harkede Gamle Hippie-Tom. “Men jeg er faktisk en
ganske dybsindig mand, at du ved det, min lille ven.”
Lille Frida himler opgivende med øjnene, men det lægger Gamle Hippie-Tom
slet ikke mærke til, han er nemlig dybt optaget af en samtale
med sin usynlige ven Finn, den flyvende kartoffelpandekage.
“Og hvordan mener du så måske lige, at det skulle forestille at gå til,
at du var en dybsindig mand?” spørger Lille Frida bedrevidende.
“Jamen, jeg ved alt muligt!” hamrer Gamle Hippie-Tom, “jeg kender
meningen med livet!”
Lille Frida griner, ”Ha, som om du gør… Hvad er den så?”
“Ja, det ... Det er så men … Øh …” begynder Gamle Hippie-Tom lidt
tøvende, “det er du altså slet ikke gammel nok til at kunne forstå!”
Lille Frida griner igen hånligt af ham. Som om den gamle påvirkede
hippieskid ved noget som helst.
“Hvis ikke du siger det, så siger jeg til Finn, at han faktisk bare er en
manifestation af din syge hjerne!” truer Lille Frida.
94 95