DOMDB5055F8507E6C52C1257519005A91208YNBJY.pdf - e-Dok

Regionale dokumenter
1. Organisatoriske PRI > 6. Hygiejne > 7.1. Anlæggelse og pleje af blærekateter- hygiejniske
forholdsregler, regional retningslinje
Forfatter: Hygiejneorganisationen RM
Versionsnr.: 3
Informationstype: Retningslinje
Ikrafttrædelsesdato: 18-07-2011
Revideret dato: 18-07-2011
Faglig ansvarlig: Marianne Kragh Thomsen
Kvalitetsansvarlig: Elin Egholm Lyngsø
Ledelsesansvarlig: Hans Peder Graversen
Seneste rettelse: Dokumentet er gennemgået i henhold til revisionsdato. Der er indsat link til
KMA vedr. urindyrkning
1.6.7.1 Anlæggelse og pleje af blærekateter- hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje
Formål
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Definition af begreber
Fremgangsmåde
Dokumentation
Ansvar
Referencer
Formål
At forebygge, at patienter pådrages infektion under blærekateterbehandling.
Ti l ba ge t i l t op
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Alle patientforløb, hvor anlæggelse af blærekateter er en del af behandlingen. Alt sundhedsfagligt personale.
Ti l ba ge t i l t op
Definition af begreber
Aseptisk teknik: Arbejdsform hvor man i forbindelse med proceduren søger at forebygge infektion ved kun at
bringe området i forbindelse med steriliserede, bakteriefri (aseptiske) genstande.
Bakteriuri: Tilstedeværelse af bakterier i urinen
Hospitalserhvervede (nosokomielle) urinvejsinfektioner efter kateteranlæggelse: Bakteriuri opstået efter
kateteranlæggelse uanset tilstedeværesle af symptomer.
Kateter a demeure: Permanent kateter indført gennem urinrøret op i urinblæren.
Korttidsdrænage: Kateterbehandling af så kort varighed (almindeligvis op til 7 dage og maximalt 3 uger), at
kateterassocieret bakteriuri ikke nødvandigvis opstår.
Langtidsdrænage: Kateterbehandling af så lang varighed, at alle har eller får kateterassocieret bakteriuri.
SIK - Steril intermiterende katerisation: Systematisk brug af gentagne engangskaterisationer af urinblæren under
anvendelse af aseptisk teknik.
Suprapubisk blærekateter: Blærekateter anlagt over symfysen via huden.
T i l b a g e t i l t o p
Fremgangsmåde
Kateterrelateret urinvejsinfektion
1.6.7.1 Anlæggelse og pleje af blærekateter- hygiejniske forholdsregler, regional Side 1 af 3

Brug af urinvejskateter udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af urinvejsinfektioner
Bakterier spredes intraluminalt eller via uretra udenpå kateteret og op i blæren. Bakterierne stammer oftes fra patientens
egen bakterieflora
Risikoen for at pådrage sig en kateterrelateret urinvejsinfektion afhænger først og fremmest af katetrets liggetid. Risikoen
er større for kvinder end for mænd
Hyppigheden af bakteriuri varierer fra:
1 - 5% ved enkeltstående kateterisationer
10 - 30% ved korttidskateterbehandling
100% ved kateterisations-perioder på 3 uger eller mere
Bakteriurifrekvensen øges med 5%, for hver dag patienten ligger med kateter
Bakteriurifrekvensen fordobles, når det lukkede drænagesystem brydes.
Medicinsk indikation skal foreligge ved behandling med kateter a demeure.
Eksempler herpå er:
Akut obstruktion af nedre urinveje.
Neurologisk dysfunktion af blæren.
Akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende engangskaterisation.
Kritisk diuresemåling hos intensive patienter.
Præoperativt ved langvarige indgreb og ved indgreb, som kræver blæretomhed.
Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.
Forebyggelse af bakteriuri
Antibiotisk behandling af kateteriserede patienter kan forsinke tidspunktet for infektion lidt, men fører hurtigt til selektion
af resistente bakterier og frarådes derfor
Intermitterende engangskateterisation (SIK) er et godt alternativ til kateter a demeure
Suprapubiske blærekatetre giver færre infektioner ved korttidsbrug end de transuretrale katetre. Samtidigt
undgås uretrale komplikationer
Der sker hurtigt en bakterievækst i urinen i posen. Risikoen for urinvejsinfektion øges mærkbart, hvis denne urin kommer i
kontakt med tilbageløbsventilen. Bakterier vil hurtigt finde vej igennem ventilen til selve urinslangen og dermed til blæren.
Ved kateteranvendelse i få dage (korttidsdrænage) kan risikoen for bakeriuri reduceres ved at efterleve nedenstående
instrukser:
1. Engangskateterisation
2.
3.
Transuretralt blærekateter
Suprapubisk blærekateter
Bakteriuri kan ikke undgås ved længerevarende kateteranvendelse (langtidsdrænage). Her er opgaven at undgå, at bakteriurien
giver symptomatisk infektion:
1. Langtidsdrænage
Vedrørende urindyrkning og tolkning af resultat henvises til den lokale kliniske mikrobiologiske afdelings instruks:
Viborg: Urin - mikroskopi og dyrkning
Skejby: Urindyrkning
Herning: Urindyrkning
T i l b a g e t i l t o p
Dokumentation
1.6.7.1 Anlæggelse og pleje af blærekateter- hygiejniske forholdsregler, regional Side 2 af 3

I patientjournalen. Ved afvigelse fra retningslinjen skal afvigelsen fagligt begrundes.
T i l b a g e t i l t o p
Ansvar
Det er afdelingsledelsens ansvar at denne retningslinje følges og at sikre dækkende dokumentation ved afvigelse herfra
T i l b a g e t i l t o p
Referencer
DS 2451-6. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 6: Krav til infektions-profylakse ved brug af
urininkontinenshjælpemidler til engangsbrug. Dansk Standard København 2001.
DS 2451-7. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som
urinvejsdrænage. Dansk Standard København 2001.
Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne. Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne. Desinfektion i
Sundhedssektoren. Råd og anvisninger. 7. reviderede udgave. Statens Serum Institut 2004.
DDKM, Hygiejne, 1.5.3 - Forebyggelse og overvågning af nosokomielle infektioner. Version 2, 2012.
Ti l ba ge t i l t op
1.6.7.1 Anlæggelse og pleje af blærekateter- hygiejniske forholdsregler, regional Side 3 af 3