KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet

28 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed Kortlægning af KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed
ved de KunstnerisKe uddannelsesinstitutioner
Eller den kan udspringe af den enkelte udøvers fornemmelse for, at en undersøgelse
kan bringe ny indsigt i faget – ofte baseret på et personligt fagligt
engagement. Der udføres med andre ord såvel anvendelsesorienteret
som “fri” kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Den kunstneriske udviklingsvirksomhed på den enkelte uddannelsesinstitution
indgår i et tæt samspil med institutionens uddannelser, forskning
og kunstneriske virksomhed og praksis. Institutionens specifikke formål,
opgaver og det kunstneriske fagområdes specifikke relation til faglig
praksis og forskning har således betydning for karakteren og omfanget af
den kunstneriske udviklingsvirksomhed på institutionen.
Arkitektskolerne og Billedkunstskolerne har eksempelvis en lang tradition
for og er i henhold til lovgivningen forpligtet til at udføre kunstnerisk
udviklingsvirksomhed. Ligeledes har disse institutioner en stillingsstruktur
med pligt og ret til forsknings- og udviklingstid. Det fører naturligt til,
at disse aktiviteter fylder mere, end det er tilfældet på de institutioner, der
ikke lovgivningsmæssigt og i stillingsstrukturen har indbygget muligheden
for aktiviteter på samme kvantitative niveau.
Det har i kortlægningen vist sig, at omfanget af institutionernes aktiviteter
og produktion inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed er vanskeligt
at opgøre præcist. Dette skyldes flere forhold:
• Videns- og erkendelsesproduktionen inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
i lighed med vidensproduktionen inden for den videnskabelige
forskning ved uddannelsesinstitutioner for år tilbage, er en delvis
individuel og privat videns- og erkendelsesproduktion, der ikke er
struktureret eller styret som en del af institutionens generelle planer
eller strategier.
• På de fleste institutioner kan kunstnerisk udviklingsvirksomhed ikke
adskilles eksplicit fra institutionens øvrige videns- og erkendelsesproducerende
aktiviteter, fordi aktiviteterne i praksis er integreret med institutionens
forskningsaktiviteter, pædagogiske udviklingsvirksomhed
eller “rene” kunstneriske virksomhed.
• En del faglige projekter udføres af deltidspersonale og løst ansat personale,
der har en betydelig del af deres virke i faget uden for institutionen
– og resultaterne af de projekter, de deltager i, er uklart dokumenteret
i forhold til institutionerne.
• En række aktiviteter, der i dag betragtes som kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
mangler en eksplicit dokumenteret refleksion ud over selve
det kunstneriske værk.
Det står klart på baggrund af de gennemførte interviews med institutionerne
og det fremlagte materiale, at arkitekt- og designskolerne samt
Billedkunstskolerne alle har lang tradition for at udføre kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
ofte integreret med forskningsaktiviteterne og den
kunstneriske praksis. Det er derfor vanskeligt at vurdere det præcise omfang
af den kunstneriske udviklingsvirksomhed ved disse institutioner.
Arkitektskolerne har dog opgjort den ‘rene kunstneriske udviklingsvirksomhed’
til ca. 10 pct. af den samlede forsknings- og udviklingstid ved institutionen,
hvilket fx. ved Arkitektskolen Aarhus svarer til ca. 3 årsværk.