KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet

43 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed Kortlægning af KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed
ved de KunstnerisKe uddannelsesinstitutioner
Filmskolen har valgt at definere sig væk fra begrebet kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
idet skolen finder, at dette begreb bliver for indholdsløst
ved at udskille en særskilt udviklingsaktivitet fra institutionens praksis.
Filmskolen påpeger, at udvikling indgår i og er en central del af de daglige
praktiske aktiviteter på institutionen, hvorfor udviklingsbegrebet pr.
definition allerede er opfyldt. Filmskolen finder det på den baggrund nødvendigt
at opstille nogle krav til de forskningsaktiviteter, skolen ønsker at
iværksætte, især med henblik på at hæve et værk op på et niveau, hvor det
rækker ud over værket og kunstneren selv, og dermed kan indgå i fagets
vidensopbygning.
De to designskoler, de fire musikkonservatorier og Statens Teaterskole peger
på et krav om nyhedsværdi og refleksion over et kunstnerisk værk som
en del af kravet til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Opnåelse af ny viden, som har relevans (for uddannelsen eller for aftagergrupper)
er et andet kriterium, der bliver nævnt af et flertal af institutionerne.
Der er blandt en række af institutionerne enighed om, at kunstværket eller
produktet er selvstændigt og meningsbærende i kraft af sit eget iboende
kunstneriske sprog og de løsninger, der påpeges i produktet, og i kraft
af sit diskursive forhold til andre kunstværker og de kulturelle kontekster,
de indgår i. Der er enighed om, at kunstneriske udtryk kan læses og tolkes
af fagfolk, på samme måde som matematikere fx læser matematiske formler
– en læsning som ikke nødvendigvis er forståelig for almenheden.
Men der er også støtte til (Danmarks Designskole, Designskolen Kolding,
Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus,
Kunstakademiets Arkitektskole og Statens Teaterskole), at refleksionen i
den kunstneriske udviklingsvirksomhed skal gøres eksplicit og dokumenteres
gennem et varigt og reproducerbart medie (fx på skrift, cd eller dvd),
for således at gøre refleksionen tilgængelig for undervisningen, en bredere
kreds af fagfæller, aftagervirksomheder og et bredt publikum.
Flere institutioner tilkendegiver, at en skriftlig dokumentation af refleksionen
er den mest benyttede dokumentationsform, men mange (herunder
flere af dem, som ser fordele i skriftlig dokumentation) finder, at man samtidig
bør værne om det kunstneriske sprog og muligheden for at uddanne
sig til det højeste kunstneriske niveau uden samtidig at skulle kunne levere
skriftlige præstationer på samme niveau som kandidater fra de videnskabelige
uddannelser.
Forholdet mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning
Flere af institutionerne (Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding,
Danmarks Designskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk
Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium og Statens Teaterskole)
skelner begrebsmæssigt skarpt mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed
og forskning, også selvom Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige