KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet

37 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed Kortlægning af KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed
ved de KunstnerisKe uddannelsesinstitutioner
Forskningstiden for ansatte ved Arkitektskolen Aarhus med forskningsret
varierer (professorer har typisk 35 % forskningstid, lektorer har 25 %
og adjunkter 50 % forskningstid). Forskningstiden kan efter aftale udnyttes
til kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Øvrige ansatte har 10 % udviklingstid,
der ikke alene anvendes til kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
men også anvendes til udvikling af faglige aktiviteter, undervisningsforløb
mv. Der er ingen krav om godkendelse af aktiviteterne i de 10 % udviklingstid
hos Danmarks Designskole eller Arkitektskolen Aarhus.
Konservatorierne adskiller sig fra de ovennævnte institutioner ved, at
medarbejderne ikke automatisk får tildelt tid til forskning og kunstnerisk
udvikling (FoKU). Alle konservatorierne har afsat en vis del af deres samlede
midler og årsværk til forskning og udvikling, men medarbejderne skal
formulere og foreslå FoKU-aktiviteter og ansøge om midlerne eller tiden
hertil. De fire musikkonservatoriers faglige årsværk til FoKU-aktiviteter
udgør typisk 10-20 % af institutionens samlede faglige årsværk.
Ved nogle af ovennævnte institutioner (Kunstakademiets Billedkunstskoler,
Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium) indgår medarbejdernes kunstneriske virksomhed
mere eller mindre i den tid, der er afsat til forskning og udvikling,
mens Det Jyske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium
har faste retningslinjer, der skelner mellem ressourceallokering til forskning
og til andre videnskabende aktiviteter.
Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole har en ansættelsesstruktur,
der ikke specifikt afsætter tid til udviklingsarbejde eller forskning.
Undervisere og uddannelsesledere udfører derfor kunstnerisk udviklingsvirksomhed
i det omfang, det kan passes ind i deres tid og giver mening i
forhold til undervisningen – og i deres fritid. Begge institutioner har mindre
puljer, der benyttes til enkelte ‘frikøb’ til mindre projekter.
Således er den kunstneriske udviklingsvirksomhed ved alle institutionerne
typisk initieret og gennemført af det fastansatte fagpersonale og ofte
integreret med medarbejdernes kunstneriske praksis eller forskning. Men
der er væsensforskellige rettigheder og forpligtelser for de ansatte ved institutionerne
til specifikt at bedrive kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Rettighederne og forpligtelserne afhænger af institutionens strukturer,
hvorvidt personalet er ansat med forsknings- og udviklingstid eller skal
søge om dette, og af omfanget af midler og tid afsat til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Brug af kunstnerisk udviklingsvirksomhed i undervisningen
Kortlægningen viser, at deciderede retningslinjer for, hvordan kunstnerisk
udviklingsvirksomhed indgår i eller danner basis for undervisningen, tilsyneladende
kun eksisterer i begrænset omfang på institutionerne i dag.
Men den viden og erkendelse, der opnås i den kunstneriske udviklingsvirksomhed,
tilgår undervisningen gennem de undervisere, som bedriver
kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Denne situation er parallel med universiternes
forskningsbaserede undervisning, hvor definitionen er, at undervisningen
udføres af aktive forskere.