KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

44 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed Kortlægning af KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed ved de KunstnerisKe uddannelsesinstitutioner Danske Musikkonservatorium opererer med et mindre skarpt skel mellem aktiviteterne på de to områder. De otte institutioner benytter således et forskningsbegreb, der er i overensstemmelse med definitionen af forskning i Forskningsstrategi på <strong>Kulturministeriet</strong>s område (marts 2009), og som kan betegnes som et alment forskningsbegreb. Kunstakademiets Billedkunstskoler har hidtil skelnet mindre skarpt mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning i deres definition af begreberne, medens Kunstakademiets Arkitektskole hidtil har fundet, at både kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabeligt arbejde falder inden for det almene forskningsbegreb. Arkitektskolen har dog altid skelnet mellem videnskabeligt arbejde, der frembringer viden, og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som Arkitektskolen anser for reflekteret kunstnerisk virksomhed. Kunstakademiets Arkitektskole har i 2011 arbejdet meget aktivt med begrebet på institutionen og fremlagt en række kriterier til bedømmelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed. 15 På trods af forskellige opfattelser af skelnen mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning lægger fx de fire design- og arkitektskoler samt Billedkunstskolerne eksplicit vægt på værdien i at kæde kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskningsaktiviteter sammen, og alle fem institutioner finder, at mange af deres forskningsprojekter også indeholder stærke elementer af kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Designskolen Kolding fremhæver, at udviklingsprojekter kan være kortere og typisk er mere operationelle end forskningsprojekter, og anfører endvidere, at udviklingsaktiviteter ofte er løftestang for eksterne parters involvering, idet kunstnerisk udviklingsvirksomhed typisk giver hurtigere afkast end forskning. Forholdet mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis Størstedelen af institutionerne (Statens Teaterskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, de to designskoler og de to arkitektskoler) har endvidere en klar begrebsmæssig skelnen imellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er aktuelt ved at fastlægge den konkrete skelnen mellem de to aktiviteter ved institutionen. For nogle af institutionernes vedkommende (Det Jyske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og de to designskoler) er denne skelnen formuleret ved klare fordringer til – eller definitioner af – kunstnerisk udviklingsvirksomhed. 15 Forslag til kriterier til bedømmelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed ved Kunstakademiets Arkitektskole marts 2011 (Kunstakademiets Arkitektskole er pr. 2.6. 2011 en del af Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) 1.1 Dokumentation: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er reflekteret kunstnerisk virksomhed. 1.2. Tydelighed: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed skaber ny kunstnerisk værdi. 1.3. Tæthed: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er rettet mod verden. 1.4. Dybde: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed udvikler kunsten.
45 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed Kortlægning af KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed ved de KunstnerisKe uddannelsesinstitutioner Statens Teaterskole, der som nævnt endnu er på forsøgsstadiet med sine projekter, har formuleret foreløbige kriterier for kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som illustrerer en klar skelnen mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og praksis. For arkitektskolerne har der hidtil eksisteret en skelnen, der var formuleret på overordnet niveau (eller en implicit skelnen foretaget af de enkelte medarbejdere), men uden en klar institutionel eksplicitering af forskellene mellem de to kategorier. Dette har ændret sig på Kunstakademiets Arkitektskole med de kriterier for bedømmelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der er fremlagt i marts 2011. 16 Imidlertid er der andre af institutionerne (Kunstakademiets Billedkunstskoler og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium), hvis rammer for eller beskrivelser af kunstnerisk udviklingsvirksomhed er mere rummelige, således at mere udpræget kunstnerisk praksis også er delvist omfattet af dette begreb. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger • Den harmoniserede, overordnede definition af begrebet kunstnerisk udviklingsvirksomhed kan bidrage til at skabe grundlag for de enkelte institutioners etablering af klare strukturer og begreber, som er nødvendige, hvis institutionerne skal kunne organisere, styre og synliggøre deres aktiviteter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. • Det er vigtigt at bevare det nære samspil mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed, forskning og kunstnerisk praksis på institutionerne, men en begrebsmæssig adskillelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra videnskabelig forskning såvel som fra kunstnerisk praksis vil bidrage til at synliggøre kunstnerisk udviklingsvirksomhed og dennes vigtighed – og dermed bidrage til at fremme politisk og resssourcemæssig fokus på området. 16 Jf. note 14.
Page 1 and 2: JANUAR 2012 WWW.KUM.DK 1 KUNSTNERIS
Page 3 and 4: 3 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed
Page 43: 43 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed
Page 63: 63 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?