KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet
KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet
KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED - Kulturministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
34 KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed Kortlægning af KunstnerisK udviKlingsvirKsomhed<br />
ved de KunstnerisKe uddannelsesinstitutioner<br />
tiv, og det er som udgangspunkt fremmed for kunstnerne at skulle indplacere<br />
deres værker og praksis som led i en strategisk planlægning.<br />
Indførelse af strategisk planlægning og formelle strukturer for kunstnerisk<br />
udviklingsvirksomhed er således en ny opgave for flere af institutionerne.<br />
Mange af underviserne ved de kunstneriske uddannelser er traditionelt<br />
knyttet til en ‘mesterlære’-tradition, mens uddannelsesinstitutionen<br />
som helhed udvikler undervisningsformer præget af dialogen mellem den<br />
stringente håndværksoplæring, den teoretiske og praktiske refleksion over<br />
eget arbejde samt den selvstændige tilgang til de kunstneriske processer.<br />
De tre hovedtyper af vidensgrundlag får i denne udviklingsproces plads<br />
side om side: viden fra faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed<br />
og forskning. Et flertal blandt institutionerne tilkendegiver dog, at de har<br />
intention om – eller allerede er i gang med – at udforme egentlige, målrettede<br />
strategi- og handlingsplaner for den kunstneriske udviklingsvirksomhed<br />
med indsatsområder og overordnende kompetenceudviklingsplaner.<br />
Alle de kunstneriske uddannelsesinstitutioner arbejder med denne proces,<br />
og det er i dette lys, at man skal se de forskellige synspunkter fra læringsmiljøerne<br />
i forhold til status for opbygning af formelle strukturer for<br />
kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Institutionerne lægger alle afgørende<br />
vægt på, at deres vidensgrundlag i høj grad fortsat baseres på og har rod i<br />
praksis, da praksis i meget høj grad er konstituerende for institutionerne<br />
og deres videns- og erkendelsesproduktion.<br />
Retningslinjer for og dokumentation af kunstnerisk<br />
udviklingsvirksomhed<br />
På de kunstneriske institutioner er det generelt den enkelte medarbejder,<br />
som tager det første initiativ til kunstnerisk udviklingsvirksomhed,<br />
ofte med udgangspunkt i egne projekter. Flere af institutionerne pointerer<br />
i den forbindelse, at undersøgelserne og aktiviteterne skal udspringe af<br />
medarbejdernes kompetencer, viden og ideer.<br />
På Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus, Syddansk Musikkonservatorium<br />
og Skuespillerskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium<br />
og Rytmisk Musikkonservatorium indgår forslag til og igangværende<br />
kunstnerisk udviklingsvirksomhed i MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler)<br />
eller i kompetenceudviklingsplaner for de individuelle<br />
medarbejdere – oftest integreret med individuelle planer for forsknings-,<br />
undervisnings- og praksisaktiviteterne. Rytmisk Musikkonservatorium<br />
har specifikt tilkendegivet, at der ved institutionen er udpræget tilfredshed<br />
med, at forsknings- og udviklingsaktiviteter er kædet sammen med<br />
kompetenceudvikling.<br />
Hos størstedelen af institutionerne skal forslag om kunstnerisk udviklingsvirksomhed<br />
forhåndsgodkendes i et internt udvalg, som følger de opstillede<br />
retningslinjer; og der er krav om dokumentation, afrapportering<br />
eller formidling undervejs og afsluttende. Mange af institutionerne har<br />
fastsat indholdsmæssige retningslinjer for og krav til dokumentationen eller<br />
afrapporteringen. I nogle tilfælde er der udarbejdet særskilte retningslinjer<br />
for dokumentation af den kunstneriske virksomhed, mens retnings-
Change language