lærervejledning [PDF] - E-museum

J.F. Willumsen: Fødselsdagskagen. En spøg. 1943. Olie på
lærred
Et andet af Willumsens gådefulde billeder er
Fødselsdagskagen, som han malede i 1943 under
krigen, hvor han opholdt sig i Sydfrankrig.
Billedet forestiller en kvinde med kokkehue og blå
vinger, som er ved at stille en lille fødselsdagskage med
tændte lys på et bord – dækket til to. En bladkrans
omkranser den ene tallerken. Kvinden har et stort rødt
smil på læberne, men hendes ansigt er mærkeligt
forvredet. Hendes øjne er ligesom skubbet rundt i
ansigtet, og det er som om, at hun er forvandlet til en sær
grimasse. Bag kvinden afsluttes rummet af et rødt, draperet forhæng. Som om det
hele foregår på en teaterscene.
En måde at læse billedet på, er at se det som et selvportræt af Willumsen, hvor han
ikke optræder som person, men via en række tegn. “JFW” er Willumsens initialer,
og i 1943, hvor billedet er malet, fyldte Willumsen 80 år. Kagen er dekoreret med
dette tal.
Den unge kvinde, der serverer kagen, ligner Willumsens unge samleverske,
Michelle Bourret. Hun var danserinde, og Willumsen malede en lang række
portrætter af hende, bl.a. dansende i matrostøj og harlekinkostume. Der er ingen
tvivl om, at den unge, smukke danserinde var en stor inspiration for Willumsen, og
de blå vinger, som han har malet på hende kan være en henvisning til, at hun var
hans muse. Dvs. en person, som gav ham inspiration til at lave kunst.
I tegnede skitser til maleriet kan man se, hvordan Willumsen har arbejdet med
portrættet af Michelle. Og her ser Michelle helt almindelig ud i ansigtet. Hun smiler
sødt, og hendes ansigt og øjne har helt almindelige proportioner.
Det er derfor oplagt at spørge, hvorfor mon Willumsen i det færdige maleri har ladet
Michelles ansigt forvride i en grimasse med et overdrevet smil? Måske er det hans
måde at vrænge af sin egen 80-års fødselsdag – eller måske af krigstidens knaphed
på alt fra sæbe til sukker.
Bladkransen omkring den ene tallerken, som Michelle har ansigtet rettet mod, kan
også læses som en kommentar om ham selv på 80-års-dagen. Er han stolt, eller er
det et udtryk for hans distance til fødselsdagsfesten – en slags absurd teater?
I Ernst Mentzes bog J.F. Willumsen. Mine erindringer fra 1953 beretter Willumsen,
at han på sin 80-års dag, 7. september 1943, blev fejret af sine danske venner i
Sydfrankrig. Foran et stort rødt-hvidt splitflag fik han en laurbærkrans på hovedet.
“Jeg var virkelig rørt til Taarer”, har Willumsen berettet
til Mentze.
Forud for fødselsdagen havde Willumsen skænket sine
samlinger til den danske stat.
J.F. Willumsen: Selvportræt. Laurbærkrans på hovedet.
1943. Olie på lærred
Samme år maler Willumsen et selvportræt netop med en
laurbærkrans på hovedet.
10