lærervejledning [PDF] - E-museum

herretøjssælger, og hans mor var hjemmegående hustru, typisk for gifte, borgerlige
kvinder i 1800-tallet.
Da Willumsen allerede som barn var rigtig god til at bruge sine hænder, var det
tanken, at han skulle uddannes til håndværker. Han gik på Teknisk Skole i
København, og i 1882 tog han eksamen som Husbygnings-eksaminand.
Men han havde både evne og lyst til at tegne, og da han i 1881 søgte om optagelse
på Kunstakademiet i København, kom han ind. På Kunstakademiet lærte han at
male, og siden lærte han sig at modellere, arbejde med keramik, grafik og
fotografere samt at arbejde som arkitekt. Ud over undervisningen på
Kunstakademiet, som han droppede i 1885, fik han også undervisning på
Kunstnernes Studieskole af de to unge lærere P.S. Krøyer (1851-1909) og Laurits
Tuxen (1853-1927).
J.F. Willumsen: En statue af kunstmaleren. Skitse. 1941.
Voks på gips. Højde 72,5 cm
En gang i sit liv arbejdede Willumsen på et stort skulpturelt
selvportræt. Det skete i 1941, hvor han havde store planer
om at skabe et museum til sin kunstsamling af ældre
udenlandsk kunst samt de værker, han selv havde skabt.
Han har sikkert forestillet sig, at selvportrætstatuen, der
skulle støbes i bronze, skulle stå i parken foran hans
kommende museum. I et maleri fra samme år har
Willumsen malet den grønne bronzestatue på en lyserød
sokkel. I baggrunden ses grønne træer og en blå himmel
med små, hvide, drivende skyer.
J.F. Willumsen: Projekt til en statue af “Kunstmaleren”. 1941. Olie på lærred
I både maleriet og i bronzeskitsen til det store monument,
som aldrig blev realiseret, har Willumsen portrætteret sig
selv med pensel og palet i hænderne. Han står
majestætisk på soklen og kigger målsat frem for sig. Over
skuldrene og på hovedet har han en hættekappe, som er
fyldt ud af blæsende modvind.
I dag må vi se Willumsens skitse til statue af
“Kunstmaleren” som det minde, han ønskede, at
eftertiden skulle have af ham som kunstner. Hættekappen
er temmelig speciel. Vi kender den ikke fra Willumsens
øvrige selvportrætter og fotografier. Måske var han blevet
inspireret af de amerikanske tegneseriehelte Batman og
Superman, som netop havde set dagens lys i årene før 1940. De to superhelte
kunne med superkræfter, overnaturlige eller ej, frelse menneskene. Med
hættekappen ville Willumsen måske vise, at han som kunstner med pensel og palet
også kunne noget helt specielt.
Willumsen ejede en gipsafstøbning af Bertel Thorvaldsens (1770-1844) skitse til et
selvportræt fra 1839, hvor Thorvaldsen står med hammer og mejsel i en
tænkepause i arbejdet på statuen Håbets gudinde. Den færdige skulptur, hugget i
marmor, står på Thorvaldsens Museum, som Willumsen besøgte mange gange, når
han var i København.
12