lærervejledning [PDF] - E-museum

More documents

Recommendations

Info

Willumsen havde stort set boet i udlandet siden han første gang i 1889 rejste til Paris. Da han i samme interview blev spurgt om, hvornår han ville vende tilbage til Danmark, svarede Willumsen “den store Dag, da man indvier mit Museum”. Willumsen ville rigtig gerne vende hjem til Danmark, men han drømte om, at han ved sin hjemkomst ville blive fejret på samme vis som hans store forbillede Bertel Thorvaldsen, der i 1838 var vendt tilbage til København i stor triumf. Selvom Willumsen allerede begyndte at tale om et museum i 1920’erne, var det først i 1957, at J.F. Willumsens Museum i Frederikssund slog dørene op for publikum. Willumsen havde da i mere end tre årtier kæmpet for at få sin drøm om et enkeltmandsmuseum til at gå i opfyldelse. Han vendte først hjem til Danmark i 1958. Men da i en kiste, som blev nedsænket i parken foran det nyåbnede museum. Da Edith døde i 1963 fik hun plads ved siden af Willumsen. Gravsted Willumsen døde i 1958 i Sydfrankrig, hvor han havde boet siden 1916, dels i Nice, dels i Cannes og endelig i Le Cannet. Hans kiste blev transporteret den lange tur fra Sydfrankrig til Danmark, for at han kunne blive begravet i parken foran hans museum, J.F. Willumsens Museum, som netop var blevet åbnet i 1957. Begravelsen fandt fra Reliefsalen i museet, foran hans hovedværk Det store Relief. I salen var der opstillet bænkerækker, og i hele salens længde lå der kranse og blomster, der skulle følge Willumsen på vej. I dag er det en stor natursten, der fortæller os, at Willumsen ligger begravet i parken foran museet. Og man kan sige, at museet står som et minde over ham og hans værk. Måske har du lyst til at diskutere med dine elever, om et gravsted er et slags sidste portræt. Og om eleverne har tanker om, hvordan de gerne vil begraves eller bisættes – eller noget helt tredje – når de engang dør? At vurdere Willumsens kunst I de mange år, hvor Willumsen kæmpede for at få oprettet sit museum, blev både hans egne værker og hans kunstsamling kritiseret adskillige gange. Nogle kritikere mente ikke, at Willumsens kunst var god nok til, at den skulle have sit eget museum. Da Willumsen i 1939 blev spurgt om, hvordan eftertiden mon vil tage 14
imod hans kunst, svarede han: “Jeg tror, Eftertiden vil se med stor Forstaaelse baade paa min egen Kunst og paa min “gamle Samling”.” Har Willumsen ret? Hvordan vurderer vi i dag Willumsens kunst? Er Willumsen blevet en af “de store mestre” i kunsthistorien? Og hvad synes dine elever om Willumsens kunst? Portrætter af Juliette og Jan Bjørn J.F. Willumsen: Frugtbarhed. 1891. Radering Willumsens kone Juliette (1863-1949) fødte den 21. januar 1891 ægteparrets første barn. Få dage inden fødslen tegnede Willumsen sin højgravide kone, og tegningen viderebearbejdede han i en radering. (En radering er en grafisk teknik, hvor kunstneren ridser med en radernål i en voksbelagt metalplade. Metalpladen lægges i syrebad, og syren ætser sig ned i pladen de steder, hvor voksen er fjernet. Til sidst renses metalpladen for voks, og kunstneren kan tage aftryk af pladen.) På raderingen ses et helfigursportræt af Juliette. Hun er iklædt en lang kjole, og omkring den gravide mave har hun et ternet forklæde. Portrættet er meget forenklet og stort set uden detaljer. Se fx hvordan hendes hånd kun har antydningen af fingre, og hvordan ansigtets øjne, næse og mund er gjort til konturer. Læg også mærke til den tydelige kontur, som Willumsen har omridset figuren med. Til højre for Juliette har Willumsen ridset et kornstrå. Fra hver aks breder sig en uendelighed af nye strå, korn og aks. Nederst til højre har Willumsen ridset et digt på fransk, som oversat til dansk lyder: Den gamle kunst har sit gamle sprog Som man lidt efter lidt har lært af forstå En ny kunst har et nydannet sprog Som man må lære Før man kan forstå det Læg mærke til, hvordan Willumsen faktisk lader linjerne i de vidtvoksende kornstrå gentage i mønstret i Juliettes forklæde. Willumsen fortæller os dermed, at der – ligesom kornstråene vokser og vokser – er voksende liv i Juliettes mave. Juliette ser lidt træt og besværet ud som en typisk højgravid. Og kun få dage efter Willumsens radering fødte hun sønnen Jan Bjørn. Da Willumsen lavede raderingen, vidste han vist godt, at kunstværket ikke ville få god kritik fra alle. Han havde nok forudset kritikken om, at han tegnede som et barn. En kritiker foreslog, at raderingen “nok maa være Kopier efter Tegninger, han har udført i en meget ung Alder – jeg antager i sit 5te Aar”. Men Willumsen ønskede helst bevidst at tegne på en ny måde. Han gad ikke længere bare kopiere virkeligheden, som et fotografi kopierer den, og i digtet skriver han, hvor svært det er at forstå en ny kunsts nye sprog. 15
Page 1 and 2: Intro til Willumsens portrætter: E
Page 3 and 4: Et øje, der ser Da Willumsen begyn
Page 5 and 6: J.F. Willumsen: Selvportræt på se
Page 7 and 8: J.F. Willumsen: Selvportræt i male
Page 9 and 10: 1576, og han var en af de kunstnere
Page 11 and 12: At iagttage sig selv - og blive set
Page 13: Thorvaldsen var et stort forbillede
Page 17 and 18: Portrætter af Edith J.F. Willumsen
Page 19 and 20: efter naturen”. Dermed fortæller
Page 21 and 22: En kunstner, der malede i den natur
Page 23: at se billedet udelukkende som et l

lærervejledning [PDF] - E-museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?