lærervejledning [PDF] - E-museum

More documents

Recommendations

Info

I de fire billeder kan du se et eksempel på, hvordan Willumsen også kunne bruge et portræt som udgangspunkt for et billede, man ikke kan kalde for et portræt, men derimod et genrebillede. De fire billeder er i realiteten to serier, hvor Willumsen har arbejdet med udgangspunkt i Michelles portræt. Men portrætligheden er hurtigt gledet i baggrunden. J.F. Willumsen: Damehoved. Skitse. 1945. Olie på lærred J.F. Willumsen: Dame leger med en sort kat. 1945. Olie på lærred I de to genrebilleder med enslydende titler, Dame leger med en sort kat, er det ikke portrættet af Michelle Bourret, som Willumsen har fokus på. Det er derimod samspillet mellem kvinde og kat; den sorte kat mod kvindens orange dragt, og kvindens leg med katten. Willumsen ville bl.a. vise legen mellem katten og kvinden så levende som muligt. I det tegnede portræt kan vi se, hvordan Willumsen har fokus på Michelles ansigt. I de efterfølgende malede skitser ser vi også, hvordan Michelles ansigt forvandles fra et egentligt portræt til et billede af en type. I modsætning til et portræt, som har individuelle træk, er en type generaliseret. I Willumsens malestil kan vi også følge, hvordan billederne bliver mere og mere tegneserieagtige i stilen. Willumsen understreger dermed med sin måde at male på, at han fjerner sig mere og mere fra den sete virkelighed og bevæger sig mere og mere over i fantasiens billedunivers. I billederne er farverne brugt til at gøre billederne levende og intense. Kvinden orange kjole mod den blå baggrund er komplimentære, og de giver billedet en dynamisk farvevirkning. En død soldat J.F. Willumsen: Hoved af en død soldat på Garnisons Sygehus. 1886. Olie på lærred Willumsen malede hovedet af den døde soldat, da han som ung netop havde forladt Kunstakademiet. Han har signeret det lille maleri med sit navn og datoen 16. maj 1886. Dermed fortæller han os, at han malede det på en enkelt dag, hvor han ganske givet har siddet på sygehuset og malet direkte “efter naturen”, altså foran den døde soldat. Billedet er malet i den stil, som Willumsen havde lært at beherske på Kunstakademiet. Stilen kaldes for naturalisme og dækker over kunstnerens intention om at male sit motiv med størst mulig lighed med virkeligheden. Altså når kunstneren forsøger at registrere virkelighedens synlige fænomener “objektivt” på lærredet. Naturalismen havde sin storhedstid fra ca. 1850 til starten af 1900-tallet. 20
En kunstner, der malede i den naturalistiske stil, malede som regel motiver fra virkelighedens verden, bl.a. motiver fra byen, fra familielivet, fra forlystelsesparker og fra fx et sygehus, som det er tilfældet med Willumsens døde soldat. Det er oplagt at diskutere, om man kan kalde billedet af den døde soldat for et portræt. For hvad er et portræt egentligt? Et billede af kroppen eller sjælen? Eller begge dele? Fra naturalisme til symbolisme og ekspressionisme Det var kun mens Willumsen var en helt ung kunstner, han malede naturalistiske billeder. I 1890’erne ændrede hans stil sig til symbolisme og senere igen fra 1910’erne til ekspressionisme. Symbolisme er kendetegnet ved, at kunstneren fortolker den sete virkelighed i sin kunst, så udtrykket bliver meget personligt og særegent. Senere begyndte Willumsen at arbejde i en ekspressionistisk stil. Særligt hans farver blev voldsomme og ekspressive. Ekspressiv betyder udtryksfuld, og ekspressionisme handler om kunstnerens følelsesfulde fortolkning af virkeligheden. Det var også i denne periode, han permanent flyttede til Sydfrankrig, hvor lyset – og dermed også farverne – er meget kraftige. Et bestillingsportræt J.F. Willumsen: Portræt af borgmester Jacob Marstrand. Skitse. 1919. Olie på lærred Willumsen malede mange portrætter af sig selv, sin familie og venner. Derudover malede han også egentlige portrætbestillinger, som han fik fra købere, der godt kunne lide hans malestil. Af gode grunde hænger Willumsens bestillingsportrætter ikke på museet, men rundt omkring i landet – som fx portrættet af borgmester Jakob Marstrand, der hænger på Københavns Rådhus. J.F. Willumsen: Portræt af rådmand Gustav Philipsen. Skitse. 1919. Olie på lærred J.F. Willumsen: Portræt af borgmester Jacob Marstrand og rådmand Gustav Philipsen. 1919. Olie på lærred. 103 x 101 cm. Københavns Rådhus 21
Page 1 and 2: Intro til Willumsens portrætter: E
Page 3 and 4: Et øje, der ser Da Willumsen begyn
Page 5 and 6: J.F. Willumsen: Selvportræt på se
Page 7 and 8: J.F. Willumsen: Selvportræt i male
Page 9 and 10: 1576, og han var en af de kunstnere
Page 11 and 12: At iagttage sig selv - og blive set
Page 13 and 14: Thorvaldsen var et stort forbillede
Page 15 and 16: imod hans kunst, svarede han: “Je
Page 17 and 18: Portrætter af Edith J.F. Willumsen
Page 19: efter naturen”. Dermed fortæller
Page 23: at se billedet udelukkende som et l

lærervejledning [PDF] - E-museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?