I 1919 udførte Willumsen et portræt på bestilling fra byplanborgmesteren i København, Jacob Marstrand. Marstrand havde været borgmester i København 1904-1917, og traditionen tro, skulle hans hænges op på rådhuset efter hans borgmesterperiode. De to portrætter af borgmester Marstrand og rådmand Philipsen er farvestærke skitser til et dobbeltportræt, som blev resultatet af bestillingen. I det færdige portræt blev de to skitser sammenarbejdet, så borgmesteren står i forgrunden med en byplan, mens rådmanden sidder bagved. Læg mærke til, hvordan Willumsen portrætterer borgmesteren med hovedet og øjnene drejet væk fra os beskuere. Borgmesterens øjne har fokus på noget, vi ikke kan se. Derimod sidder rådmanden med sammenknebne øjne og ser direkte på os. Er det med et lumsk smil på læben? Mens borgmesteren virker fjern og distanceret, er rådmanden meget nærværende – også selvom han sidder i anden række. Historien fortæller os, at borgmesteren gik meget op i sin bagerforretning i Nørregade – måske mere end i politikken på rådhuset. Og han havde stor succes som bager og introducerede wienerbrødsstangen borgmesterstangen, mens han var borgmester. Marstrand bad Willumsen om at male rådmanden med på portrættet. Ret usædvanligt for et borgmesterportræt. Willumsen har uden tvivl gennemskuet, hvordan de to mænd har fordelt magten mellem sig. Rådmanden er portrætteret som en person med insisterende handlekraft, mens borgmesteren ser ud som om, at han nok kan have haft travlt med andre ting – og måske kun formelt var den, der bestemte. Følsom natur – fantastisk fantasi J.F. Willumsen: Tåger og sneklatter på et bjerg. 1938. Olie på lærred Omkring år 1900 var Willumsen meget fascineret af bjergmotivet, som han blev fortrolig med gennem rejser til Norge og i Alperne. Allerede i 1892-1893 skabte han det store bjergbillede Jotunheim, hvor et norsk bjerglandskab blev sat sammen med en kunstfærdig billedramme med et mylder af menneskefigurer. Midt i 1930’erne fik Willumsen igen lyst til at arbejde med bjergmotivet. I stedet for at rejse til bjergegne for at se dem igen, fandt han alle sine gamle skitser og fotografier af bjerge frem og brugte dem som udgangspunkt for en lang række bjergbilleder. Af disse er Tåger og sneklatter på et bjerg fra 1938 ganske særligt. Med få farver (grøn, beige, grå, hvid og sort) og brede penselstrøg har Willumsen fremtryllet et bjergmotiv, hvor vi ser direkte ind på en stejl bjergskråning med bjergtinder i billedets baggrund øverst oppe. På bjergskråningen ser vi også gletschere, sneklatter, skyer og tåge. Men vi kan se meget mere end det. Willumsen har eksperimenteret med at lade grå skyformationer få form som rasende rovdyr, der stormer mod hinanden på bjergskråningen. Og de hvide områder med sne har former som masker og ansigter. Overalt vrimler det med liv på bjergskråningen, så snart vi abstraherer fra 22
at se billedet udelukkende som et landskab. Med andre ord bliver landskabet pludselig fyldt med ånder, trolde, klovne, dyr, fugle og fodspor, som Willumsen måske har fornemmet, da han oplevede bjergene. Derfor kan man måske med god vilje kalde bjergbilledet for et portræt af Willumsens fantasi, følelser og sjæleliv. 23
![lærervejledning [PDF] - E-museum](https://img.yumpu.com/17925157/23/500x640/laerervejledning-pdf-e-museum.jpg)
Change language