lærervejledning [PDF] - E-museum

I de fire billeder kan du se et eksempel på, hvordan Willumsen også kunne bruge et
portræt som udgangspunkt for et billede, man ikke kan kalde for et portræt, men
derimod et genrebillede. De fire billeder er i realiteten to serier, hvor Willumsen har
arbejdet med udgangspunkt i Michelles portræt. Men portrætligheden er hurtigt
gledet i baggrunden.
J.F. Willumsen: Damehoved.
Skitse. 1945. Olie på lærred
J.F. Willumsen: Dame leger
med en sort kat. 1945. Olie på
lærred
I de to genrebilleder med enslydende titler, Dame leger med en sort kat, er det ikke
portrættet af Michelle Bourret, som Willumsen har fokus på. Det er derimod
samspillet mellem kvinde og kat; den sorte kat mod kvindens orange dragt, og
kvindens leg med katten. Willumsen ville bl.a. vise legen mellem katten og kvinden
så levende som muligt.
I det tegnede portræt kan vi se, hvordan Willumsen har fokus på Michelles ansigt. I
de efterfølgende malede skitser ser vi også, hvordan Michelles ansigt forvandles fra
et egentligt portræt til et billede af en type. I modsætning til et portræt, som har
individuelle træk, er en type generaliseret.
I Willumsens malestil kan vi også følge, hvordan billederne bliver mere og mere
tegneserieagtige i stilen. Willumsen understreger dermed med sin måde at male
på, at han fjerner sig mere og mere fra den sete virkelighed og bevæger sig mere
og mere over i fantasiens billedunivers.
I billederne er farverne brugt til at gøre billederne levende og intense. Kvinden
orange kjole mod den blå baggrund er komplimentære, og de giver billedet en
dynamisk farvevirkning.
En død soldat
J.F. Willumsen: Hoved af en død soldat på Garnisons
Sygehus. 1886. Olie på lærred
Willumsen malede hovedet af den døde soldat, da han
som ung netop havde forladt Kunstakademiet.
Han har signeret det lille maleri med sit navn og
datoen 16. maj 1886. Dermed fortæller han os, at han
malede det på en enkelt dag, hvor han ganske givet har siddet på sygehuset og
malet direkte “efter naturen”, altså foran den døde soldat.
Billedet er malet i den stil, som Willumsen havde lært at beherske på
Kunstakademiet. Stilen kaldes for naturalisme og dækker over kunstnerens
intention om at male sit motiv med størst mulig lighed med virkeligheden. Altså når
kunstneren forsøger at registrere virkelighedens synlige fænomener “objektivt” på
lærredet. Naturalismen havde sin storhedstid fra ca. 1850 til starten af 1900-tallet.
20