Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

teorier, en filosof har opstillet, har fået en status som Darwins eller Einsteins. 9
Filosofien har ikke vist tegn på at have fremskridt som biologi og fysikken har haft
det. Det er et problem: en disciplin, der er ude af stand til at besvare sine
spørgsmål, synes umiddelbart selv at være noget, det er legitimt at stille
spørgsmålstegn ved. Hvorfor skal der bruges tid og penge på at holde sådan en
institution kørende? Wittgensteins diagnose på, hvad der går galt i filosofien, går
ikke kun ud på at vise, at visse af de konkrete svar, som andre filosoffer har givet,
er forkerte m.m., men den går i højere grad ud på at vise, at filosoffen misforstår
selve karakteren af sine spørgsmål, og dermed misforstår han også, hvad der vil
tælle som en besvarelse af dem.
Hvad kendetegner så et filosofisk spørgsmål ifølge Wittgenstein? Først kan det
konstateres, at Wittgenstein mener, at de filosofiske spørgsmål er begrebslige
spørgsmål. ”Philosophische Untersuchungen: begriffliche Untersuchungen.”
(§458, Zettel (herefter Z)). Han hævder desuden, at begrebslige spørgsmål er
spørgsmål, der drejer sig om ords betydning: "Deine Fragen beziehen sich auf
Wörter;..." (§120,PU). Augustins spørgsmål 'Hvad er tid?' er således ikke et
empirisk spørgsmål, men handler om, hvad ordet 'tid' betyder.
”…:unsere Untersuchung aber richtet sich nicht auf die Erscheinungen, sondern, wie man
sagen könnte, auf die ’Möglichkeiten’ der Erscheinungen. Wir besinnen uns, heisst das,
auf die Art der Aussagen, die wir über die Erscheinungen machen. …Unsere Betrachtung
ist daher eine grammatische.” (§90,PU).
Filosofien skal derfor gøre det klart, hvad der giver og ikke giver mening at sige
om tid. Dette er hvad en grammatisk undersøgelse beløber sig til med
Wittgensteins brug af ordet ’grammatik’. Det filosofiske spørgsmål drejer sig
således ikke om, hvad der kan og ikke kan være tilfældet empirisk, men om hvad
der skal være tilfældet i vores liv før vi vil kalde noget tid, smerte, sprog, ansvar
etc. 10 Wittgenstein understreger flere gange, at det er en kendsgerning, at de
filosofiske spørgsmål er spørgsmål om dagligsprogets begreber (§113,Z). Men der
er ikke noget problematisk i at åbne muligheden for, at der kan være filosofiske
9 Måske vil det være rimeligt at ekskludere visse logikeres arbejde, som Freges, men selv det er
debatteret.
10 Malcolm i Nothing is hidden.
10