Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

forvirring og fremvise dem for sin læser, så læseren bliver i stand til at udbryde:
’Det er nøjagtigt sådan, jeg tænker’. 81
“One of the most important tasks is to describe all the blind alleys of thought so vividly
that the reader says ‘Yes, that is just what I meant’. To hit off exactly the features of every
error. You see, it is the right expression only if he recognizes it as such (Psychoanalysis)”
(s.265, The Wittgenstein Reader, herefter WR)
Lykkes dette, fungerer det filosofiske værk som et spejl på læserens tænkning. Her
ses, at filosofien ikke kun en er refleksion over noget, men også en refleksion af
noget. Når læseren genkender sin tænkning i det filosofiske værk er der etableret
kontakt mellem læseren og forfatteren, og kun i det tilfælde har forfatteren
muligheden for at lede læseren ud af dennes forvirring:
“Man muss beim Irrtum ansetzen und ihn in die Wahrheit überführen. D.h., man muss die
Quelle des Irrtums aufdecken, sonst nützt uns das Hören der Wahrheit nichts. Sie kann
nicht eindringen, wenn etwas anderes ihren Platz einnimt…man muss den Weg vom
Irrtum zur Wahrheit finden.” (s.29, ’Bemerkungen über Frazers Golden Bough’, herefter
BüF)
Hvis det, der skaber problemer i filosofien, til dels er noget, filosoffen gør og er
nødt til at holde op med at gøre for at kunne fjerne problemet, så kan andre
mennesker netop ikke løse problemet for ham 82 , på samme måde som en murer
kan løse mit problem for mig, hvis jeg har et ødelagt hustag. I psykologisk terapi
er individet i høj grad nødt til at være en del af problemløsningsprocessen, hvilket
er endnu en grund til, at filosofi sammenlignes med terapi Hvis Wittgenstein
ønsker at hjælpe en person på en sådan måde, at personen selv er involveret i
processen, må han bruge, hvad Kierkegaard kalder ’indirekte kommunikation’. At
bruge indirekte kommunikation i denne forstand er ikke at sige noget på en
indirekte facon, som kunne være sagt direkte. Det er en form for kommunikation,
man bruger, for at få modtageren til at tænke selv. I indirekte kommunikation er
skabelsen af selverkendelse i læseren en essentiel del af formålet med
kommunikationen. Den søger at give læseren indsigt i, hvad han allerede ved (a.
81 Kenny i ‘Wittgenstein on the nature of philosophy’, Barnett i ‘The rhetoric of Grammar’,
Diamond i ‘Wittgenstein, mathematics and ethics’.
82 Rowe i ‘Goethe and Wittgenstein’.
48