Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

Da ’Hvad er filosofi?’ er et filosofisk spørgsmål, kan der også opstå filosofiske misforståelser i forsøget på at besvare det (a. 2.1). Jeg vil hævde, at sådanne misforståelser er at finde i filosofiens historie. Så godt som alle filosoffer har filosoferet over filosofi, og det er hændt, at de har misforstået deres eget foretagende på en række forskellige måder. Dette kan være en af forklaringerne på, hvorfor der ikke er enighed om, hvad filosofi er. En anden er, som tidligere nævnt, at man kan beskrive vores begrebsverden på mange forskellige måder. Filosoffer er kommet med redegørelser for, hvad filosofi er, der strækker sig fra, at den er videnskabens dronning til dens tjenestepige, fra at være et redskab, der arbejder til Guds ære, til at være en hammer der smadrer guder, fra at skulle frelse verden fra ondskabsfulde dæmoner og moralsk fordærv til at være en stige, man smed væk efter brug. 75 Men der er en ting, der adskiller filosoffens undersøgelse af begrebet ’filosofi’ fra alle andre begrebslige undersøgelser: denne undersøgelse er selv et eksempel på hvad der undersøges, dvs. den er et eksempel på, hvad filosofi er. 76 Derfor er det problematisk, hvis der er en uoverensstemmelse mellem, hvad filosoffen hævder filosofi er, og hvad han selv gør som filosof. Denne inkonsistens ville enten være et symptom på, at filosoffens undersøgelse er gået galt, således at selve eksistensen af denne inkonsistens i værket afviser korrektheden af filosoffens redegørelse, eller også er filosoffens redegørelse korrekt, men hans øvrige praksis er ikke konsistent med redegørelsen, dvs. at han ikke bedriver filosofi, når det kommer til at besvare andre filosofiske spørgsmål ud over det om filosofiens natur. I begge tilfælde gælder det, at man må undersøge både hvad filosoffen gør, og hvad han siger for at bestemme hans filosofiopfattelse. Som eksempel på en sådan inkonsistens kan nævnes Lockes introspektive filosofiopfattelse og de dele af den filosofiske tradition, der vil naturalisere filosofien, som fx Quines naturaliserede epistemologi. Disse filosoffer hævder, at filosofien er en del af naturvidenskaben, men de bedriver alle ’armchair science’, dvs. de laver noget, som ikke kan kaldes naturvidenskab. 75 Henholdsvis Descartes, Locke & Russell, Augustin & Kierkegaard, Nietzsche, Hare, den tidlige Wittgenstein. 76 Denne pointe er lig den Rée laver om autobiografier i Philosophical Tales. 44
Disse overvejelser påpeger vigtigheden af den filosofiske undersøgelse af filosofiens natur. Hvis filosoffen har klarhed over hvad ’filosofi’ er, så er dette et godt redskab mod at gå galt i byen, når man bedriver filosofi, hvilket afværger at man ender med at sætte spørgsmålstegn ved filosofien selv (§133,PU). Dette er sandsynligvis grunden til, at Wittgenstein igen og igen i sine øvrige begrebslige undersøgelser kommenterer, hvilken karakter disse har. 2.3 Filosofi som terapi Indtil nu har jeg koncentreret mig om at undersøge den del af Wittgensteins filosofiopfattelse, der ser filosofien som en refleksiv aktivitet forstået som en refleksion over noget, nemlig vores begrebsverden. I dette afsnit vil jeg påbegynde undersøgelsen af den anden del af hans filosofiopfattelse og dermed den anden forstand, i hvilken filosofien kan være en refleksion, nemlig en refleksion af noget. Wittgenstein skriver i 1931: “Ich soll nur der Spiegel sein, in welchem mein Leser sein eigenes Denken mit allen seinen Unförmigkeiten sieht, und mit dieser Hilfe zurecht richten kann.” (p.474,VB). Hvordan skal vi forstå ideen om, det filosofiske værk som et spejl? Vi har hørt Wittgenstein tale om det filosofiske problem som resultatet af, at filosoffen er faret vild og er i en tilstand af uklarhed og forvirring (a.2.1). Wittgenstein sammenligner denne tilstand med en sygdom: “Der Philosoph behandelt eine Frage; wie eine Krankheit.” (§255,PU,mk). Begrebet om en sygdom har adskillige funktioner i vores daglige liv. Vi lider for eksempel af forskellige psykiske og fysiske sygdomme som skizofreni, influenza eller manglen på et bestemt kemisk stof i hjernen. Er det således Wittgenstein mener, at filosoffen er syg? Jeg tror ikke, at dette er Wittgensteins pointe. Hvad han kan have haft i tankerne som det sygelige aspekt af filosofien kunne for eksempel være det faktum, at nogle utilitarister bruger tid på at prøve på at bevise, at det er moralsk forkert at torturere et spædbarn, at visse behaviorister hævder, at smerte er lig en bestemt opførsel eller idealister benægter og commonsense filosoffer prøver at bevise eksistensen af den fysiske verden. De fleste mennesker, der endnu ikke er 45
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43: angående filosofiens natur, og der
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?