Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

afgøre en eventuel uenighed om disse udtalelser ved at holde dem op imod den korrekte brug af vores ord. 2.2 Filosofiens genstandsområde I naturlig forlængelse af konklusionen på det sidste afsnit melder der sig en overvejelse om, hvad Wittgenstein mener, filosofiens genstandsområde er: Er det sproget, således at filosofi er en form for sprogvidenskab som lingvistik 54 ? Hævder Wittgenstein ikke, at filosofiens bemærkninger kun fortæller os, hvordan vi rent faktisk tænker, og ikke hvordan vi bør tænke? Med andre ord: I hvilken forstand skal man som filosof interessere sig for ’det tidslige og rumlige fænomen sprog’? Wittgenstein har et svar parat: ”…wir reden von ihr [dem räumlichen und zeitlichen Phänomen der Sprache] so, wie von den Figuren des Schachspiels, indem wir Spielregeln für sie angeben, nicht ihre physikalischen Eigenschaften beschreiben.” (§108,PU, mk). Filosoffens beskrivelser skal ikke opfattes som beskrivelser af noget empirisk, forstået som ’beskrive noget fysisk’, eller ’lave en meningsundersøgelse over et ords brug’ (jf. a. 1.2). Filosoffen skal derimod beskrive reglerne for brugen af et ord. Filosoffen skal beskrive vores sproglige praksis, fordi reglerne for brugen af et ord kommer til udtryk dér. Wittgenstein bruger således udtrykket ’grammatik’ både om det, filosofien beskriver, dvs. vores begrebsverdens struktur, som den viser sig i reglerne for ords brug, og om de bemærkninger, der udgør disse beskrivelser, dvs. de grammatiske bemærkninger. 55 De grammatiske bemærkninger giver udtryk til sproglige regler, og dermed er de normative. De fortæller os, hvad vi bør sige, hvis vi vil sige noget meningsfuldt: ”Nun, nur ich kann wissen, ob ich wirklich Schmerzen habe; der Andere kann es nur vermuten. – Das ist in einer Weise falsch, in einer andern unsinnig.” (§246,PU,mk). Citatet indeholder ikke en empirisk, men en begrebslig konstatering. Grammatikken står i samme relation til sprogbrugen som spillereglerne til spillet. Den definerer sprogspillet, dets pointe, karakter og form. Dette skal ikke forstås således, at den normativitet, som de grammatiske bemærkninger besidder, er en, filosofien tilfører dem. Tværtimod: de udtrykker, 54 Denne udlægning forsvares fx af Hilmy i The later Wittgenstein. 55 Hacker i Insight and Illusion. 36
hvad for en form for normativitet, der allerede ligger internt i sprogspillet. 56 Et spils normativitet er indeholdt i spillet på andre måder end i regler, der kan ekspliciteres, den er indeholdt i selve praksissen, hvad jeg vil vende tilbage til i afsnit 3.3. Disse overvejelser kaster lys over hvad ’logisk nødvendighed/tvang’ er: Man er fri til at gøre, som man vil fx med skakbrikkerne, og man kan også opfinde et helt nyt spil, hvis man ønsker det. 57 Men hvis det er ’skak’, man vil spille, så er der visse ting, man er nødt til at gøre, og nogle man ikke kan gøre med brikkerne, for ellers kan det ikke retfærdiggøres, at kalde hvad man foretager sig at spille skak! Vi kunne udtrykke dette ved at sige, at filosoffer beskriver normative kendsgerninger, når de beskriver vores sprogspil. 58 Filosofiske beskrivelser af fænomener i tid og rum adskiller sig således fra videnskabens empiriske beskrivelser ved at specificere hvordan vi og verden bør ’opføre’ os, hvor videnskabens opgave er at beskrive, hvordan tingene rent faktisk opfører sig. Fysikeren siger ikke: ’Når jeg slipper stenen, bør den falde til jorden, for hvis den ikke gør det, så gør den noget forkert, som den bør lade være med i fremtiden, hvis den vil handle i overensstemmelse med naturlovene!’. En naturlov skal kun fortælle, hvad sten rent faktisk gør, når vi slipper dem m.m. Begynder sten at opføre sig i modstrid med de nuværende naturlove, skal naturlovene følgelig ændres. Naturlove har intet at gøre med normativitet. 59 Men logikkens/grammatikkens love er normative. 60 Filosoffen kan derfor sige: ’Hvis et fænomen skal falde under begrebet ’tænkning’, bør det have de og de karakteristiske træk, ellers er det ganske enkelt ikke tænkning, men noget andet’. Et andet element, der adskiller den filosofiske beskrivelse af vores sprog fra eksempelvis den lingvistiske, er det formål, ’eine übersichtliche Darstellung’ af grammatikken altid har ifølge Wittgenstein. ”Und diese Beschreibung empfängt 56 Kenny i ’Wittgenstein on the Nature of Philosophy’. 57 Fogelin i Wittgenstein. 58 Baker & Hacker i Wittgenstein’s Philosophical Investigation’s. 59 Lewis redegør for dette s. 14 i Mere Christianity, og kaster dermed indirekte lys på bemærkningerne om etik og verden i Tractatus Logico-Philosophicus. 60 Her er en parallel til Kants opfattelse af logik. 37
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35: opfattelse af de filosofiske proble
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?