Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

værk, der bl.a. prøver at træne sin læser i at bedrive filosofi ved selv at undersøge
sagen på den rette måde. 49 Her møder vi en anden grund end ideen om implicit
viden til, at Wittgenstein ikke uddyber og argumenterer meget for de positive
bemærkninger i sine værker: han forsøger at være jordemoder ved at få læseren til
at tænke selv. Wittgenstein vil kun pege på målet for at sikre, at læseren selv går
vejen. 50 Så selv om det, filosoffen skal undersøge for at få svar på sine spørgsmål,
ikke er noget skjult eller nyt (a.1.3.1,1.3.2), kan man godt sige, at svarene er
skjulte for os, - blot ikke på den måde som en nedgravet sørøverskat er skjult for
os, men på den måde som tegningen af en gammel heks kan være skjult i billedet
af et træ. Her er det måden, vi ser på, der gør det svært for os at se, at svarene
ligger lige foran os i det, vi allerede ser og kender, nemlig vores sproglige
praksis. 51 Wittgenstein ønsker at forandre den måde, vi ser på, ’was schon offen
vor unseren Augen liegt’ 52 , da det er måden, der sikrer fremskridt i filosofien. Hvis
vi for eksempel ønsker at forstå, hvad ’mening’ er, og vi er tilbøjelige til at tænke
på mening som bæreren af et navn, er det nyttigt at huske, at et navn ikke holder
op med at have mening, selv om bæreren af navnet dør. At se denne hverdags-
kendsgerning hjælper os med at gøre fremskridt i vores forståelse af, hvad det vil
sige, at noget har mening. Jeg vil i afsnit 2.4 vende tilbage til et andet aspekt af
den form for arbejde, Wittgenstein ønskede, at PU skulle udføre (filosofisk terapi).
Et af Wittgensteins billeder på det filosofiske problem er, at vi er faret vild i vores
begrebsverden. ”Ein philosophisches Problem hat die Form: ’Ich kenne mich nicht
aus.’” (§123,PU). Billedet af at have mistet orienteringen fører os hen til hans
begreb om ’en overskuelig fremstilling’. Wittgenstein introducerer ideen således:
”Es ist eine Hauptquelle unseres Unverständnisses, dass wir den Gebrauch unserer Wörter
nicht übersehen. – Unserer Grammatik fehlt es an Übersichtlichkeit. – Die übersichtliche
Darstellung vermittelt das Verständnis, welches eben darin besteht, dass wir die
’Zusammenhänge sehen’…Der Begriff der übersichtlichen Darstellung ist für uns von
grundlegender Bedeutung. Er bezeichnet unsere Darstellungsform, die Art, wie wir die
Dinge sehen.” (§122,PU)
49
Hilmy íbid.
50
Opfattelsen af filosoffen som jordemoder kan også ses i Platons og Kierkegaards forfatterskaber.
51
Rowe i ’Goethe and Wittgenstein’.
52
Creegan i Wittgenstein and Kierkegaard.
32