Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Dette nuancerer billedet af filosoffens succeskriterium og blokerer samtidigt en
anden anklage om inkonsistens, nemlig at det faktisk er de færreste af
Wittgensteins grammatiske bemærkninger, der lever op til trivialitetskravet, så
man umiddelbart kan sige ’Ja, selvfølgelig er det sådan!’, når man læser dem 47 .
Bemærkninger, som kan synes besynderlige eller direkte forkerte, er eksempelvis:
”Ein ’innerer Vorgang’ bedarf äusserer Kriterien.’ (§580,PU), ”’Ich’ benennt keine
Person.” (§410,PU), og ”Von mir kann man überhaupt nicht sagen…, ich wisse,
dass ich Schmerzen habe.” (§246,PU). Men påstanden om, at man bør kunne
samtykke i de grammatiske bemærkninger, beløber sig naturligvis ikke til en
påstand om, at man skal kunne gøre det umiddelbart, eller hvis man hører dem
løsrevet fra deres intenderede kontekst.
Et eksempel til illustration af hvordan sprog kan vildlede: Oftest taler folk om
kærlighed som værende en bestemt følelse. Men hvis vi ser på vores liv, bliver det
klart, at vi ikke anser kærlighed for at være en følelse. Hele vores levede indstilling
til fænomenet ’kærlighed’ er forskellig fra vores indstilling til følelser. Når en
kvinde elsker sin familie, vil hun ikke normalt mene, at hun ophører med at elske
sin familie, når hun ikke føler kærlige følelser over for den – fx når hun er i
narkose eller sover, hvilket beviser, at kærlighed ikke er en følelse. For hvis vi
vender os mod paradigmet på en følelse, smerte, så ville man sige, at man holder
op med at have smerter, når man ikke føler smerterne. Der er en række følelser, vi
forbinder med det at elske andre mennesker. Men disse følelser er ikke definerende
for kærlighed, de er med andre ord ikke essentielle. Et menneske, der p.g.a. en
defekt i hjernen, er ude af stand til at føle noget, kan stadigvæk meningsfuldt siges
at være et kærligt menneske. Hvis kærlighed var en følelse, så ville det også være
meningsløst af kristendommen at forlange af os, at vi skal elske vores næste, for
det giver ikke mening at kræve af folk, at de skal føle noget bestemt, som ’Jeg
forlanger, at du skal føle sult!’. Hvilke følelser, vi har, er ude af vores kontrol, vi
bare har dem eller ikke. Men man kan forlange af folk, at de skal indtage en
bestemt indstilling til deres følelser og arbejder på deres dispositioner til at have
bestemte følelser. Det bliver klart, med andre ord, at hvis vi beskriver den rolle,
47 Glock i ’Philosophical Investigations section 128’.
30