Jesper har boet på otte kvadratmeter i over to år: - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

Udlændinge venter på udvisning i fængslet Kriminelle udlændinge, der er dømt til udvisning oven i deres fængselsstraf, risikerer at sidde bag tremmer i Vestre Fængsel i årevis, efter de har afsonet deres fængselsstraf. Denne form for frihedsberøvelse kritiseres blandt andet af Institut for Menneskerettigheder. Af Birgitte Rørdam Kriminelle udlændinge, der er udvist ved dom, bliver ofte ikke sat fri, når de har afsonet deres straf. I stedet bliver de overført til varetægtsfængsling i Vestre Fængsel i København, og her kan de sidde i lang tid uden at ane, hvornår de bliver løsladt. Samtidig lever de her under vilkår, der er langt mere restriktive, end da de afsonede deres straf. Hvor de i fængslerne havde åbne døre, fælles opholdsrum og kunne ringe frit til fire forskellige telefonnumre, så sidder de nu i celler for lukkede døre, uden fælles opholdsrum og kan ikke få lov til at ringe, heller ikke til deres kone og børn, med mindre det drejer sig om noget akut, som ikke kan klares via brev. Ifølge rigspolitiets seneste tal, sidder der lige nu 32 udlændinge i Vestre Fængsel, som har afsonet deres straf og venter på at blive sendt ud af landet. En af dem har siddet varetægtsfængslet i mere end halvandet år, mens tre andre har siddet inde mere end et år. Men der er eksempler på folk, der har siddet inde i årevis. Og det er helt uacceptabelt, mener formand for flygtningeadvokaterne advokat Helge Nørrung. - Som varetægtsfængslingen praktiseres med de varigheder (frihedsberøvelse i mange måneder, red.), er det helt uantageligt og må stride mod menneskerettighederne. Det er jo i realiteten en dobbeltstraf. Først får de en straf for den kriminalitet, de har begået, og når den er afsonet, så varetægtsfængsles de – og endda på ubestemt tid – fordi de er udvist, siger han. Når udviste udlændinge ikke bliver udsendt straks, de har afsonet deres dom, skyldes det oftest, at hjemrejselandene ikke har fået udfærdiget de papirer, også kaldet rejsedokumenter, der skal til, for at den udviste kan vende hjem. Det kan tage lang tid, nogle gange tager det år – og er ikke noget, de udviste personer selv har nogen indflydelse på. Skal sikre effektiv udvisning Ifølge vicepolitichef Hans-Viggo Jensen, der er leder af udlændingeafdelingen, så varetægtsfængsler man udlændinge for at sikre den mest effektive udvisning. - Personer, der er udvist ved dom, skal rejse ud, og gør de ikke det, skal vi sørge for, at de gør det. Der kan også være tilfælde, hvor vi har en formodning om, at de vil gå under jorden for at undgå at blive sendt ud af landet. I de fleste tilfælde kan de udviste personer imidlertid ikke hjemsendes, fordi papirerne ikke er gået i orden, og der varetægtsfængsler vi også, fordi folk, der er udvist, ikke skal kunne gå rundt på gaden, forklarer han. Når udlændinge varetægtsfængsles, sker det for fire uger ad gangen. Det skal godkendes af retten, men der findes ingen lovmæssig øvre grænse for, hvor længe man kan holde dem bag tremmer. Ifølge Hans- Viggo Jensen skal fængslingen dog altid afpasses efter, hvad det er for en kriminalitet og tidsperspektivet for, hvornår personen kan udsendes. - Der skal være en balance mellem længden af frihedsberøvelsen og årsagen til den. Vi har sager, hvor vi varetægtsfængsler, men hvor det trækker så langt ud, at det ikke længere er rimeligt. Her kan vi selv løslade, eller retten kan. Og sker det, vil personen typisk blive indkvarteret i Sandholm med meldepligt, som indebærer, at man skal møde op to gange om ugen for at drøfte sin udsendelse, forklarer han. Helge Nørrung er ikke enig i, at længden af varetægtsfængslingen er afpasset årsagen. Han mener, at ordningen bliver brugt for ukritisk, og at der burde indføres en maksimumsgrænse for, hvor længe folk kan holdes varetægtsfængslet. - Nogle vil ikke samarbejde, men i de tilfælde, hvor det er landene der er årsag til, at personen ikke kan sendes ud, og det er det i de fleste af sagerne, må der være en øvre grænse for, hvor længe man kan holde på dem, f.eks. to måneder. Har en person fået en dom på to års fængsel, er det jo helt ude af proportioner at lade personen sidde yderligere i et år eller mere i varetægt, siger Helge Nørrung, som også er skeptisk over den måde, domstolene behandler disse varetægtsfængslinger. Formel domstolsprøvelse - Som flygtningeadvokat er jeg ofte med i retten, og selvom retten efter loven skal vurdere hver sag nøje for at finde ud af, om problemet kan klares med mindre indgribende foranstaltninger, så er der nærmest tale om en formel domstolsprøvelse. Politiet opsummerer kort sagen, man spørger ikke engang klienten, om han eller hun har noget at sige. Det hele tager ti minutter, det foregår anonymt og nærmest proforma, forklarer han. Seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder har forståelse for, at der kan være behov for at kunne holde på udviste personer, men han mener, at varetægtsfængslingen ofte trækker så længe ud, at det er i strid med menneskerettighederne. Og da frihedsberø- velse efter grundloven er den sidste løsning, bør retten i alle sager først overveje muligheden af at løslade den udviste og give personen meldepligt i stedet, påpeger han. - Der kan godt være fornuft i, at frihedsberøve en udvist, hvis der er risiko for, at personen forsvinder. Men varetægtsfængslingerne træk- ker ofte helt unødvendigt ud. Faktisk så længe, at Højesteret i nogle sager har sagt, at nu må det være slut. Afgørelser fra både Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser da også, at der skal være et rimeligt forhold mellem målet med og længden af varetægtsfængslingen. Jeg ved ikke, om en fast øvre grænse er løsningen. Jeg tror mere på, at lovgivningen eller praksis skærpes, så varetægtsfængslingens længde i hver enkelt sag kommer til at stå mål med forbrydelsen, siger han. Også vilkårene for de udviste, der sidder i varetægt, bør imidlertid ændres, mener Kim U. Kjær, som er bekymret over, at de udvistes forhold er væsentlig mere strenge i varetægtsfængslet, end da de afsonede. - De rettigheder, man har i fængslet, bør man selvfølgelig også have under varetægtsfængslingen. Det giver slet ingen mening, hvis varetægten er mere streng end selve straffen. Og helt urimeligt, hvis man af den grund ikke kan opretholde kontakten til sine nærmeste. Det er for mig at se et spørgsmål om, at praksis bliver justeret, så udviste udlændinge bliver sikret de samme rettigheder, som de havde, da de sad fængslet, siger han. Det siger loven Varetægtsfængsling af udlændinge sker efter udlændingelovens § 35, der siger, at man kan varetægtsfængsle en udlænding for at sikre en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen. 6 hus forbi · nr. 73 · maj 2008 hus forbi · nr. 73 · maj 2008 7 Foto: Scanpix I øjeblikket sidder 32 udlændinge i Vestre Fængsel. De har alle afsonet deres straf og venter kun på at blive sendt ud af landet.
Page 1 and 2: hus forbi Køb avisen på stationen
Page 4: Samme pris - uanset stør relse Ott
Page 10: EU-kommissær: Kommunerne skal løs
Page 14: Argentina Ikke kun kirkens opgave O
Page 18: Gaden gjorde mig stærk Da Leifs da
Page 22: Nogle fattigbesøg før jul Af Herm
Page 26: 26 hus forbi · nr. 73 · maj 2008

Jesper har boet på otte kvadratmeter i over to år: - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?