You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DECEMBER 2007 / nR. 30<br />
Globen<br />
M E D l E M s B l a D f o R D E B E R E j s t E s K l u B<br />
Tema:<br />
Sydamerika<br />
- eventyr<strong>et</strong> lever<br />
JAMAL HALVØEN<br />
Rensdyrnomader i sibirien<br />
VATIK ANET<br />
overgav sig endelig
Oplev den legendariske<br />
legendariske<br />
karavanevej og få 10% rabat*<br />
DBK- medlemmer<br />
www.penguin.dk tlf. 33215100<br />
6<br />
tEMa<br />
6 COLOMBIA: GUERILLAER,<br />
NARKOSMUGLERE OG INGEN<br />
TURISTER<br />
af Henrik Schumacher<br />
Vanvittig cykeltur gennem <strong>et</strong> af verdens<br />
farligste områder.<br />
12 TEMA: 5 EVENTYRLIGE<br />
EKSPEDITIONER<br />
af Søren Fodgaard og Jakob Øster<br />
Fokus på fem eventyrlige ekspeditioner og<br />
tre kendte sydamerikanere.<br />
18 BOLIVIA: DET LOVLØSE FÆNGSEL<br />
af Jakob Øster<br />
Læs om kokainfængsl<strong>et</strong> San Pedro,<br />
verdens mest bizarre turistattraktion.<br />
28 RUNDTUR: SLANGEN I PARADISET<br />
af Arne Runge<br />
’Manos arriba!’ Læs om Arnes dramatiske<br />
oplevelser i Sydamerika.<br />
40 BRASILIEN: MED CLAUS I<br />
FØRERTRØJEN<br />
af Ann Kledal og Ann<strong>et</strong>te Grønkær<br />
Brasiliansk rundrejse og d<strong>et</strong> vestligste<br />
medlemsmøde i DBK.<br />
46 BOLIVIA & CHILE: FRA VERDENS<br />
HØJESTE JERNBANE TIL<br />
VERDENS ENDE<br />
af Jørgen Oulund<br />
Læs om djævelen i bjerg<strong>et</strong>, dødens<br />
landevej og <strong>et</strong> flystyrt s<strong>et</strong> fra oven.<br />
50 PERU: ØJEBLIKKE PÅ AMAZONAS<br />
af Anders K. Pedersen<br />
Drømmende ber<strong>et</strong>ning fra ekspedition i<br />
verdens største regnskov.<br />
aRtIKlER<br />
17 44<br />
37<br />
56 ARGENTINA: 4 BRYLLUPPER OG<br />
ET VANDFALD<br />
af Jacob Gowland Jørgensen<br />
Bryllupsklokker, store røde bøffer og <strong>et</strong><br />
brag af en fest.<br />
61 GUYANA: EN HOVEDSTAD OPFØRT<br />
I TRÆ<br />
af Simon Staun<br />
Pengeproblemer og bliktagsbelagte<br />
træhuse i besynderlige Georg<strong>et</strong>own.<br />
14 VATIKANET: VATIKANET OVERGAV<br />
SIG<br />
af P<strong>et</strong>er Schønsted<br />
Sværere at erobre end at vinde en million i<br />
Lotto? Læs om P<strong>et</strong>ers utrolige bedrift.<br />
22 RUSLAND: JAMAL FOR ALTID<br />
af Gerner Thomsen<br />
Vor Ruslandseksperts utrolige fortælling<br />
fra en af klodens barskeste egne.<br />
32 SOMALIA: ET ”IKKE” LAND<br />
af Rasmus Krath<br />
På besøg hos præsidenter og krigsherrer<br />
på Afrikas horn.<br />
38 KATHMANDU/NEPAL:<br />
ET LAND/EN BY<br />
af Per Allan Jensen<br />
5 ting du må vide om Kathmandu - og en<br />
billedrejse rundt i Nepal.<br />
54 SPANIEN: COSTA DEL SOL - ANNO<br />
2007<br />
af Henrik Frier Hansen<br />
Spansk multikultur - eller internationalt<br />
b<strong>et</strong>onhelvede?<br />
KluBBEn<br />
4 Leder<br />
D<strong>et</strong>te nummer af Globen er vi<strong>et</strong> til<br />
ber<strong>et</strong>ninger fra Sydamerika.<br />
5 Næste tema<br />
Fortællinger fra naturen, når vi sætter<br />
fokus på verdens vilde dyr.<br />
17 Forsidekandidater<br />
Se de flotte fotos, der var med i opløb<strong>et</strong><br />
om at komme på forsiden.<br />
37 Top 20<br />
Se listen over medlemmer med flest<br />
besøgte lande.<br />
43 Konkurrence<br />
<strong>De</strong> bedste artikler i konkurrencen: Mit<br />
besynderligste måltid.<br />
63 Folkersenprisen<br />
Se hvem der vandt klubbens fornemmeste<br />
pris i år 2007.<br />
64 Formandens ber<strong>et</strong>ning<br />
Søren Padkjær runder af med sin sidste<br />
ber<strong>et</strong>ning om år<strong>et</strong> der gik.<br />
65 Nye medlemmer<br />
Se de sidste nye ansigter i klubben.<br />
66 <strong>Klub</strong>bens kontaktpersoner<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 3
Medlemsblad for <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />
Redaktion:<br />
Jakob Øster (ansv.), Anja Povlsen Olsen,<br />
Gerner Thomsen, Per Allan Jensen, Søren<br />
Fodgaard. Adresser s. 66<br />
Indsendelse:<br />
Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:<br />
globen@berejst.dk<br />
Tekst / fotos:<br />
Medlemmer af <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />
Forsidefoto:<br />
Morten Elm<br />
Karneval, Rio de Janeiro<br />
Scan af billeder: Per Danielsen<br />
Tryk:<br />
Scanprint<br />
Jens Juuls Vej 2<br />
DK-8260 Viby J<br />
Oplag: 500<br />
ISSN: 1603-1458<br />
<strong>De</strong>adline til næste nummer:<br />
5. februar 2008<br />
Tema: Verdens vilde dyr<br />
Annoncer:<br />
annoncer@berejst.dk<br />
Medlemskab:<br />
www.berejst.dk<br />
Formand:<br />
Jens Poul Madsen, adresse s. 66<br />
<strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong> er en upolitisk forening. Alt<br />
stof og alle meninger, der kommer til udtryk i<br />
blad<strong>et</strong>, er derfor skribentens synspunkter og<br />
deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller<br />
klubbens øvrige medlemmer.<br />
Alle r<strong>et</strong>tigheder til de enkelte artikler og<br />
fotografier forbeholdes de respektive forfattere<br />
og fotografer og indhold<strong>et</strong> må ikke videreformidles<br />
eller sælges uden ophavsmandens<br />
godkendelse deraf.<br />
intro redaktørens forord næste tema verdens vilde dyr<br />
Vilde hjerter<br />
Sydamerika. Sig navn<strong>et</strong>, og d<strong>et</strong> vælter frem med billeder på n<strong>et</strong>hinden. en mand med<br />
overskæg, der spiller guitar. en mørkhår<strong>et</strong> skønhed med <strong>et</strong> forpint ansigt i en tango. en arbejdsmand<br />
i el Alto i højt humør trods en lang dags hårdt arbejde. en halvnøgen dronning<br />
i fjer og glitter på Sambadromen. Sydamerika er de store følelsers kontinent. <strong>De</strong>r festes,<br />
som var der ingen i morgen. <strong>De</strong>r leves, drikkes og danses. og melankolikerne skriger deres<br />
smerte ud i d<strong>et</strong> offentlige rum. I tangoen, i romantiske sange og på fodboldtribunerne.<br />
Men er Sydamerika råt eller romantisk? når du læser artiklerne i d<strong>et</strong>te blad, får du l<strong>et</strong><br />
indtrykk<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> første. <strong>De</strong>r er fokus på guerillaen, på kokainsmuglere, drukkenbolte, røverier<br />
og overfald. Sandt at sige har Sydamerika sine problemer med narkotika, fattigdom,<br />
ustabilit<strong>et</strong> og korruption. Paradoksalt nok er den gennemsyrede korruption måske med<br />
til at gøre Sydamerika til så spændende en destination. At der på en eller anden måde er<br />
plads til de vilde hjerter. Til eventyr<strong>et</strong>. Til at folk ikke behøver at bekymre sig alt for meg<strong>et</strong><br />
om regler og r<strong>et</strong>ningslinjer. Under alle omstændigheder er Sydamerika den rejsedestination,<br />
der står mit hjerte nærmest. På grund af menneskene, livsglæden og eventyr<strong>et</strong>. og<br />
selvfølgelig kan man sagtens trygt og roligt rejse uden problemer på d<strong>et</strong>te fantastiske<br />
kontinent, blot man udviser en smule omtanke.<br />
D<strong>et</strong>te nummer er endnu engang spækk<strong>et</strong> med velskrevne fortællinger om eventyr, der<br />
næsten overgår fantasien, og kommer helt ind under huden på læseren. I d<strong>et</strong>te nummer<br />
vil jeg fremhæve Henrik Schumachers fantastiske - nogle vil måske sige dumdristige<br />
- fortælling om en opsigtsvækkende cykeltur gennem guerillaens Colombia. <strong>De</strong>suden kan<br />
du læse P<strong>et</strong>er Schønsteds meg<strong>et</strong> underholdende ber<strong>et</strong>ning om, hvordan d<strong>et</strong> lykkedes ham<br />
at ’erobre’ Vatikan<strong>et</strong> - der dermed som d<strong>et</strong> sidste land i verden blev fjern<strong>et</strong> fra DbK’s kort<br />
over ubesøgte steder. endelig må du ikke snyde dig selv for Gerner Thomsens forrygende<br />
historie om hans mange besøg på en af klodens mest ufremkommelige destinationer, den<br />
russiske Jamal-halvø.<br />
En kæmpe tak til vores nye grafiker Anja Povlsen Olsen (P125), der er trådt til med kort<br />
varsel og professionelt har sat d<strong>et</strong>te blad så flot op. <strong>De</strong>suden tak til de utrættelige korrekturlæsere,<br />
Gerner og Per Allan, samt til min komp<strong>et</strong>ente nye medredaktør, Søren Fodgaard<br />
(P216).<br />
God fornøjelse med blad<strong>et</strong>.<br />
Jakob Øster<br />
Verdens vilde dyr<br />
elefanten på Ugandas savanne udstøder <strong>et</strong> højt tromp<strong>et</strong>stød. Kondoren hænger over en bjergkløft i Peru og spejder efter bytte.<br />
Kaskelothvalen ud for Vesterålen løfter halen højt til vejrs, inden den dykker ned på flere kilom<strong>et</strong>ers dybde. Vandregræshopperne<br />
i niger formørker himlen. Alligatoren i everglades ligger og lurer i sumpen med kun øjne og næsebor over vand<strong>et</strong>. <strong>De</strong> vilde heste<br />
på Mongoli<strong>et</strong>s stepper forsvinder i en støvsky.<br />
Alle berejste har nu chancen for at ber<strong>et</strong>te om deres møde med verdens vilde dyr. Har du vær<strong>et</strong> på kør-selv safari i Afrika og<br />
overnatt<strong>et</strong> blandt savannens rovdyr? Har du redd<strong>et</strong> på elefanter i Asien, dykk<strong>et</strong> med hajer i Stillehav<strong>et</strong> eller besøgt orangutanger<br />
på Sumatra? Har du opspor<strong>et</strong> kæmpe komodovaraner på øerne af samme navn, eller har du vær<strong>et</strong> på jagt efter krokodiller,<br />
anakondaer og piratfisk i Pantanal?<br />
ligegyldigt om du har vær<strong>et</strong> på jagt, på ekspedition eller på organiser<strong>et</strong> safari, hører vi meg<strong>et</strong> gerne fra dig, blot du har en<br />
underholdende ber<strong>et</strong>ning om dit møde med klodens vilde dyr. Send som altid gerne en mail, før du begynder at skrive, især hvis<br />
din ber<strong>et</strong>ning drejer sig om safari i Afrika, om dykning eller om jungl<strong>et</strong>ure i Amazonbassin<strong>et</strong>. Adressen er som altid globen@<br />
berejst.dk, og deadline for næste nummer er 5. februar.<br />
Kommende temaer<br />
juni 2008:<br />
Road trips<br />
(deadline 5. maj)<br />
september 2008:<br />
Mellemøsten<br />
(deadline 5. august)<br />
<strong>De</strong>cember 2008:<br />
D<strong>et</strong> indiske subkontinent<br />
(deadline 5. november)<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007<br />
Foto: Jakob Øster
tema sydamerika<br />
Guerillaer, narkosmuglere<br />
og ingen turister<br />
- En cykeltur gennem Colombias ”no go area”<br />
TeksT og foTo: Henrik scHumacHer<br />
Udenrigsministeri<strong>et</strong> havde advar<strong>et</strong><br />
kraftigt om ikke at rejse til ecuador.<br />
Regeringen i Quito havde øg<strong>et</strong><br />
gaspriserne med 50%. Alle hovedveje<br />
i ecuador var spærr<strong>et</strong> med brændende<br />
barrikader, og under de voldsomme<br />
demonstrationer i Quito havde militær<strong>et</strong><br />
skudt nogle demonstranter. Ikke<br />
ligefrem de bedste forudsætninger<br />
for at starte en tre måneders cykeltur<br />
gennem Sydamerika, men d<strong>et</strong> er heller<br />
ikke første gang <strong>et</strong> sydamerikansk land<br />
oplever denne slags uroligheder.<br />
efter en dejlig uge og <strong>et</strong> stort hul<br />
i budg<strong>et</strong>t<strong>et</strong> forlod jeg Quito trods<br />
uroligheder mod nord. Jeg nød<br />
fartvinden, bevægelsen og ikke mindst<br />
cyklen som transportmiddel, hvor<br />
sjælen kan følge med. Vejene var stort<br />
s<strong>et</strong> uden trafik, og de indfødte lod mig<br />
passere deres vejspærringer mod nogle<br />
smøger og smalltalk.<br />
efter tre dage nåede jeg grænsen til<br />
Colombia; nok d<strong>et</strong> mest udfordrende<br />
land for mig. Guerillaer og paramilitære<br />
styrker bød på helt nye udfordringer.<br />
Faren for bortførelse var hele tiden<br />
tilstede i de to måneder, jeg cyklede<br />
gennem Colombia.<br />
Med narkosmuglere til<br />
kokainområd<strong>et</strong><br />
Jeg elsker at cykle oppe fra<br />
Andesbjergene og ned til Amazonas<br />
regnskove. Man kommer indenfor kort tid<br />
gennem de forskellige veg<strong>et</strong>ationszoner,<br />
fra kulde og træløse bjergtoppe ned<br />
til tæt regnskov med vandfald, dyr og<br />
fugtig varme.<br />
I Pasto forlod jeg den verdensberømte<br />
Panamericana Highway, som starter i<br />
Lige om hjørn<strong>et</strong> fik Guerillaen sig en middagslur, jeg trillede<br />
lydløst forbi, men den gik ikke, og så var der ellers ballade.<br />
Alaska og ender efter 22.000 km ved<br />
Kap Horn. <strong>De</strong>r mangler dog 400 km<br />
mellem Panama og Colombia. Planen<br />
var at trille oppe fra bjergsøen lago de<br />
Cocha i 3300 m<strong>et</strong>ers højde og ned til<br />
Colombias kokainområde i Putumayo.<br />
Min cykel var ikke egn<strong>et</strong> til denne ”rough<br />
and bumpy road” (Lonely Plan<strong>et</strong>) med<br />
store sten og mudderbad på skift.<br />
Jeg besluttede mig for at blaffe ned til<br />
Mocoa. To flinke fyre fra Cali tog mig<br />
med i deres pickup. <strong>De</strong> var på vej ned<br />
til Amazonas for at ”besøge familien” og<br />
hente nogle specielle ”urter”, som kun<br />
vokser i d<strong>et</strong> område.<br />
D<strong>et</strong> tog os næsten hele dagen at køre<br />
de 140 kilom<strong>et</strong>er med flere stop, hvor<br />
de b<strong>et</strong>alte større beløb til nog<strong>et</strong> de<br />
kaldte Vejdirektorat<strong>et</strong>. Mig beskrev de<br />
som ”loco aleman con bici”, altså skør<br />
tysker med cykel. D<strong>et</strong> var fint med mig,<br />
bare jeg kunne nyde den enestående og<br />
uberørte natur.<br />
Vi kørte gennem den frugtbare<br />
Sibordoydal og på smalle grusveje,<br />
som bød på hæsblæsende udsigter til<br />
regnskov, der nærmest klistrede sig<br />
fast op ad de stejle skråninger. Ud af<br />
vindu<strong>et</strong> kunne jeg nogle gange se en<br />
rivende flod <strong>et</strong> par hundrede m<strong>et</strong>er<br />
længere nede. Jeg jublede over at være<br />
en af de få rejsende, der nogensinde har<br />
få<strong>et</strong> denne vidunderlige naturoplevelse,<br />
og så i selskab med narkokurerer.<br />
Sent på eftermiddagen satte de mig af<br />
ved <strong>et</strong> vejkryds og ønskede mig held og<br />
lykke med turen. <strong>De</strong> sidste 15-20 kilom<strong>et</strong>er<br />
til Mocoa lignede den sidste dag<br />
af ”Tour de France”. Hele den lokale<br />
befolkning kom stormende ud af deres<br />
hytter for at hilse på mig og klappe<br />
mig på skulderen. børnene og hundene<br />
løb efter mig, de fløjtede og klappede<br />
i hænderne. Jeg var den eneste turist<br />
i flere år, der var komm<strong>et</strong> ned i deres<br />
skønne område.<br />
amerikansk løsning på<br />
narkoproblemer<br />
Mocoa, som er den største by i områd<strong>et</strong>,<br />
ligger i 600 m<strong>et</strong>ers højde omgiv<strong>et</strong> af<br />
regnskov og med <strong>et</strong> behageligt klima.<br />
Byen nyder godt af narkotrafikken. <strong>De</strong>r<br />
er en helt unik stemning på byens mange<br />
hoteller, restauranter, barer, salsatecas<br />
og i gaderne. Jeg følte mig meg<strong>et</strong> tryg<br />
og blev hurtigt kendt som ”el ciclisto”.<br />
næste morgen vågnede jeg ved en<br />
kæmpelarm. nog<strong>et</strong> choker<strong>et</strong> spurgte jeg<br />
hotelejeren, hvad der foregik. D<strong>et</strong> var<br />
amerikanere, der bekæmpede narko.<br />
<strong>De</strong>n amerikanske regering havde i samarbejde<br />
med den colombianske regering<br />
lav<strong>et</strong> en ”plan Colombia” som kostede<br />
USA 1,3 milliarder dollars. <strong>De</strong>n gik ud<br />
på at dræbe alle kokaplanter ved hjælp<br />
Mit møde med en roterende ventilator resulterede i en hed<br />
flirt med lægen på skadestuen. Colombia er <strong>et</strong> dejligt land!<br />
af sprøjtegift og derefter ødelægge de<br />
illegale laboratorier. USA havde sendt<br />
”special forces” for at var<strong>et</strong>age denne<br />
opgave med helikoptere og våben.<br />
D<strong>et</strong> lykkedes dem at forgifte store områder<br />
og floder. Kokainproduktionen<br />
flyttede sammen med tusinder af flygtninge<br />
til nabolandene, hvor den nu er<br />
lige så stor som før, men mere spredt.<br />
<strong>De</strong> lokale fik aldrig tilbudt alternativer<br />
eller hjælp.<br />
D<strong>et</strong> må være den amerikanske måde<br />
at løse deres egne narkoproblemer på,<br />
tænkte jeg. Hvordan ville den amerikanske<br />
regering mon reagere, hvis<br />
saudiaraberne sprøjtede californiske<br />
vinmarker med gift, fordi alkohol er lige<br />
så forbudt i deres land som kokain er i<br />
USA?<br />
eU havde på samme tidspunkt tilbudt at<br />
give kokabønderne (cocaleros) løn for at<br />
ødelægge planterne uden gift. efterfølgende<br />
skulle de plante frugttræer, og<br />
eU ville købe frugterne til samme beløb,<br />
som de tidligere fik fra narkobaronerne.<br />
Ingen dårlig ide, men USA’s ”her og nu<br />
løsning” var hurtigere. <strong>De</strong> næste par<br />
dage så jeg, hvordan de syge cocaleros<br />
med deres børn på armene strømmede<br />
til byen, fordi de havde drukk<strong>et</strong> forgift<strong>et</strong><br />
vand. Stemningen var vendt 180 grader,<br />
og jeg havde få<strong>et</strong> nok af USA’s kortsigtede<br />
narkopolitik.<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 7
Dårlig stemning i<br />
guerillaområd<strong>et</strong><br />
Jeg kørte videre langs med regnskoven<br />
og var glad for hver kilom<strong>et</strong>er jeg cyk-<br />
lede uden at møde de berygtede FARC,<br />
som er Colombias største guerillagrup-<br />
pe. Mit næste mål, St. Augustin, har<br />
tidligere vær<strong>et</strong> Sydamerikas næststør-<br />
ste turistattraktion efter Machu Picchu<br />
(ifølge min Lonely Plan<strong>et</strong> fra 1994).<br />
Da jeg kom til St. Augustin lignede byen<br />
en stor depression. Ingen turister, ingen<br />
musik, og mange af beboerne havde<br />
pakk<strong>et</strong> deres habengut og var klar til<br />
at forlade byen. en fransk kvinde, som<br />
ejede <strong>et</strong> lille hotel i byen, spurgte mig,<br />
om jeg ikke havde hørt nyhederne i sidste<br />
uge. Mit behov for colombianske nyheder<br />
var for længst dækk<strong>et</strong>, efter at<br />
jeg kunne tælle i gennemsnit 20-30 lig<br />
hver aften i TV-avisen.<br />
en ny guerillagruppe var ved at <strong>et</strong>ablere<br />
sig i d<strong>et</strong> nærliggende bjergområde<br />
og havde skudt syv turister i St.<br />
Augustin. Tak for kaffe, tænkte jeg.<br />
Hvorfor kan jeg ikke bare cykle langs<br />
med Donaufloden, vandre i Alperne eller<br />
tage på charterferie til Spanien?<br />
næste dag havde jeg hele den store stenskulpturpark<br />
for mig selv. Skulpturerne<br />
skulle efter sigende være lidt i stil med<br />
dem på Påskeøerne.<br />
På landkort<strong>et</strong> viste hotelejeren mig,<br />
at St. Augustin var omring<strong>et</strong> af guerillagrupper,<br />
borts<strong>et</strong> fra den vej jeg var<br />
komm<strong>et</strong> ad. D<strong>et</strong> bedste var nok at tage<br />
bussen til Popayan. God idé. Min cykel<br />
gemte vi mellem frugtkurve og store tasker<br />
ovenpå tag<strong>et</strong>, og mine cykeltasker<br />
blev pakk<strong>et</strong> ned i en stor tern<strong>et</strong> plastiktaske<br />
for en tier. Jeg reserverede den<br />
midterste plads på den bagerste bænk,<br />
og borts<strong>et</strong> fra mine blå øjne kunne jeg<br />
godt ligne en colombianer.<br />
bussen var håbløst overbook<strong>et</strong> da vi forlod<br />
St. Augustin. Stemningen i bussen<br />
var meg<strong>et</strong> atypisk for Sydamerika. <strong>De</strong>r<br />
blev ikke spill<strong>et</strong> musik, og alle passager<br />
var tavse og meg<strong>et</strong> nervøse. Hver gang<br />
bussen stoppede, kunne man fornemme<br />
at alle holdt vejr<strong>et</strong> mens de kiggede ud<br />
af vindu<strong>et</strong>. Mange vendte sig i min r<strong>et</strong>ning<br />
og kiggede på mig, som om de ville<br />
spørge, hvad fanden jeg lavede her.<br />
D<strong>et</strong> samme tænkte jeg, da bussen blev<br />
stopp<strong>et</strong> af en gruppe guerillaer. Ti unge<br />
fyre i camouflag<strong>et</strong>øj, gummistøvler og<br />
delvist masker<strong>et</strong> med sortrøde tørklæder<br />
havde omring<strong>et</strong> bussen, bredbenede<br />
og skydeklare med deres maskingevær<br />
i hænderne. Min første tanke var ”wow,<br />
d<strong>et</strong> er sgu ægte guerilla” og den næste<br />
”hovsa, hvordan klarer jeg lige denne<br />
situation?”. Faktisk havde jeg meg<strong>et</strong><br />
hurtigt affund<strong>et</strong> mig med, at min rejse<br />
ville ende her i ødemarken. Min pensionsopsparing<br />
ville nok ikke række til udb<strong>et</strong>aling<br />
af løsepenge.<br />
Mine tanker kredsede omkring, hvor<br />
meg<strong>et</strong> jeg egentlig var værd, da to fyre<br />
kom ind i bussen og råbte nog<strong>et</strong>, som<br />
jeg heldigvis ikke forstod. <strong>De</strong> nøjedes<br />
med at kigge langs med begge sidderækker.<br />
en af dem pegede med sit maskingevær<br />
på en fyr med en nystrøg<strong>et</strong><br />
hvid skjorte og sagde, at han skulle<br />
komme med ud. Jeg bemærkede, at han<br />
rystede over hele kroppen og tydeligvis<br />
ikke var meg<strong>et</strong> for at forlade bussen.<br />
Jeg var så heldig at sidde for enden af<br />
gangen, som var fyldt med mennesker,<br />
så de ikke kunne se mig.<br />
Tavsheden fortsatte indtil cirka tredive<br />
kilom<strong>et</strong>er før Popayan. Så fik den ellers<br />
hele den sydamerikanske arm med<br />
musik for fuld skrue, og folk var l<strong>et</strong>tede<br />
over, at der ikke var sk<strong>et</strong> mere. D<strong>et</strong> mest<br />
uforståelige for de andre i bussen var, at<br />
de blev til flygtninge i deres eg<strong>et</strong> land,<br />
og hvorfor fanden jeg cyklede rundt her.<br />
Jeg gav dem r<strong>et</strong> i begge punkter.<br />
D<strong>et</strong> var efterhånden blev<strong>et</strong> mørkt, da<br />
jeg trillede af sted for at finde <strong>et</strong> hotel.<br />
I hele byen brændte der stearinlys, og<br />
min første tanke var ”nej, hvor hyggeligt,<br />
her bliver jeg <strong>et</strong> par dage” indtil jeg<br />
fandt ud af, at guerillaen havde slukk<strong>et</strong><br />
for strømmen på ubestemt tid. Præcis<br />
klokken tyve, samtidig med at Colombia<br />
skulle spille fodbold mod Australien<br />
(3:2), var strømmen tilbage. Sammen<br />
med en nordirsk backpacker skålede jeg<br />
på både Colombias sejr og d<strong>et</strong> spændende<br />
rejseland, som Colombia uden<br />
tvivl er.<br />
Popayan er ellers en hyggelig gammel<br />
koloniby, som blev genopbygg<strong>et</strong> i<br />
samme stil efter at <strong>et</strong> kraftigt jordskælv<br />
havde ramt byen. <strong>De</strong>n står på UneSCo’s<br />
liste over bevaringsværdige byer og er<br />
sikkert en rejse værd.<br />
Tilbage på Panamericana Highway cyklede<br />
jeg forbi en del udbrændte biler og<br />
busser og bildte mig selv ind, at de alle<br />
var blev<strong>et</strong> overfald<strong>et</strong> efter solnedgang.<br />
<strong>De</strong> bilister, der havde penge nok, forsynede<br />
deres biler med skudsikre ruder<br />
og hjul. oveni køb<strong>et</strong> er der indgraver<strong>et</strong><br />
samme nummer på ruderne som på<br />
nummerskiltene. Så kan d<strong>et</strong> vist heller<br />
ikke være værre.<br />
nogle gange cyklede jeg gennem spøgelsesbyer,<br />
dvs. forladte landsbyer med<br />
skudhuller i husmurene, smadrede vinduer<br />
og graffiti overalt. <strong>De</strong>r var en ubehagelig<br />
atmosfære, og jeg skyndte mig<br />
at cykle igennem uden fotostop, desværre.<br />
næste længere stop blev storbyen Cali.<br />
Tyve kilom<strong>et</strong>er før Cali oplevede jeg<br />
nog<strong>et</strong>, som man nok kun kan opleve i<br />
Colombia. Midt på vejen stod 58 mænd<br />
i cykeltøj, men uden cykler. <strong>et</strong> grotesk<br />
syn. Mændene var blev<strong>et</strong> overfald<strong>et</strong>,<br />
alle cykler var kort efter forsvund<strong>et</strong> i en<br />
lastbil, og nu stod de stakkels fyre og<br />
ringede efter hjælp.<br />
Velkommen til Cali, tænkte jeg og<br />
skyndte mig ind til millionbyen før solnedgang.<br />
Jeg tilbragte nogle dejlige<br />
dage i Cali og konstaterede, at byen har<br />
de kønneste kvinder i Colombia og uden<br />
tvivl er <strong>et</strong> mekka for salsamusikken.<br />
Choco, den glemte delstat<br />
Jeg havde tank<strong>et</strong> nok energi til nye<br />
eventyr, denne gang ned til delstaten<br />
Choco. I følge lonely Plan<strong>et</strong> kunne jeg<br />
tage en cargobåd fra Chocos hovedby<br />
Quibdo og op ad Rio Atrato til Turbo, en<br />
havneby ved d<strong>et</strong> caribiske hav. <strong>De</strong>r fører<br />
kun én vej ned til Quibdo, og den er i<br />
meg<strong>et</strong> dårlig stand. Jeg valgte igen bussen<br />
og overhørte alle advarsler fra de<br />
lokale om ikke at tage derned.<br />
Choco, som colombianerne kalder den<br />
glemte delstat, er cirka på størrelse med<br />
Frankrig og ligger ud til Stillehavskysten.<br />
<strong>De</strong>r bor kun 90-100.000 mennesker,<br />
hvoraf 5-10.000 er indianere og<br />
resten er sorte (1994). Choco består<br />
hovedsagelig af regnskov og sumpområder<br />
længere nordpå ved grænsen til<br />
Panama. Regnskoven har ingen forbindelse<br />
til Amazonas og skulle derfor<br />
være helt speciel med 20% endemiske<br />
planter.<br />
<strong>De</strong>r gik ikke lang tid, før vores bus blev<br />
stopp<strong>et</strong> af en større guerillagruppe,<br />
denne gang eln. en gruppe unge mænd<br />
iført Che Guevara T-shirts og med håndgranater<br />
hængende på deres militærveste<br />
stod kampklare omkring bussen.<br />
Alle passagerer forlod bussen borts<strong>et</strong><br />
fra mig.<br />
Jeg blev sur på mig selv. Hvorfor i alverden<br />
hørte jeg ikke på de lokale, der<br />
havde advar<strong>et</strong> mig. Hvorfor skulle jeg<br />
udfordre min skæbne igen og igen. Jeg<br />
nåede lige at gemme nogle vigtige ting i<br />
min nabos gamle og slidte taske, før jeg<br />
blev eskorter<strong>et</strong> ud af bussen og hen til<br />
kommandanten.<br />
<strong>De</strong>r stod jeg så blandt 15-20 bevæbnede<br />
guerillakæmpere og var meg<strong>et</strong> spændt<br />
på, hvad der skulle ske med mig. Jeg husker<br />
tydeligt, at jeg var forbavsende rolig,<br />
holdt nerverne i ro og smilede, mens<br />
jeg hilste på spansk. <strong>De</strong>n anspændelse,<br />
som havde fulgt mig hele vejen gennem<br />
land<strong>et</strong>, var pludselig forsvund<strong>et</strong>. På den<br />
ene eller anden måde var jeg meg<strong>et</strong> afklar<strong>et</strong>;<br />
en meg<strong>et</strong> underlig fornemmelse.<br />
Min skæbne lå i deres hænder.<br />
Lokale hænger ud på <strong>et</strong> gadehjørne i d<strong>et</strong> gamle kolonikvarter i Cartegena de Indias. Foto: Jakob Øster<br />
Straks efter de havde undersøgt mig<br />
for våben, skulle jeg aflevere mit pas<br />
til kommandanten. Han stillede mange<br />
spørgsmål, som alle gik ud på, om d<strong>et</strong><br />
kunne b<strong>et</strong>ale sig at bortføre mig. Hurtigt<br />
fattede jeg pointen og fortalte ham en<br />
”vandtæt” historie, som ikke skulle give<br />
grund til en bortførelse. Alle, både guerilla,<br />
passagerer og nogle lokale lyttede<br />
meg<strong>et</strong> interesser<strong>et</strong> til den følgende delvise<br />
løgnehistorie.<br />
Mine forældre var blev<strong>et</strong> dræbt i en trafikulykke,<br />
jeg havde ingen søskende,<br />
jeg havde sagt mit job op som sygeplejerske,<br />
solgt d<strong>et</strong> lille hus og flytt<strong>et</strong> til<br />
min mors fædreland. Jeg brugte mine<br />
resterende penge på en brugt cykel<br />
og en flybill<strong>et</strong> til Quito for at få tingene<br />
på afstand og opfylde min drøm om at<br />
rejse rundt i Sydamerika. Jeg sov i min<br />
hængekøje og kørte på cykel for at spare<br />
penge. <strong>De</strong>suden var colombianerne<br />
utrolig flinke til at invitere mig på middag<br />
eller give mig frugter og lignende.<br />
D<strong>et</strong> hele varede cirka en til halvanden<br />
time, hvor jeg skulle gentage nogle af<br />
de ting, som jeg tidligere havde fortalt.<br />
efter en kort pause, hvor han scannede<br />
mig fra top til tå, proppede han mit pas<br />
i sin brystlomme, lukkede den, lænede<br />
sig tilbage og sagde med korslagte<br />
arme, at de havde brug for en læge eller<br />
sygeplejerske.<br />
Kortvarigt strejfede tanken mig om en<br />
karriere som sygeplejerske hos guerillaen;<br />
d<strong>et</strong> ville sikkert pynte på CV’<strong>et</strong>,<br />
men hvad så med min bekymrede familie<br />
og venner derhjemme, hvad med forlængelse<br />
af mit visum, skulle d<strong>et</strong> være<br />
tidsbegræns<strong>et</strong>, osv., osv.<br />
<strong>De</strong> mærkeligste tanker kørte rundt i mit<br />
hoved, og d<strong>et</strong> eneste jeg sagde til ham<br />
var, at d<strong>et</strong> ikke kunne lade sig gøre.<br />
Han vendte hoved<strong>et</strong> til den ene side<br />
og spurgte med <strong>et</strong> overlegent smil ”og<br />
hvorfor ikke?”. og så væltede d<strong>et</strong> bare<br />
ud af mig. nu var jeg komm<strong>et</strong> den lange<br />
vej fra Danmark til Quito, cykl<strong>et</strong> derfra<br />
og hertil, og nu lige før regnskoven<br />
skulle min rejse ende. Jeg havde hørt<br />
og læst så meg<strong>et</strong> om regnskoven, så nu<br />
ville jeg opleve den med alt hvad der<br />
hører til, og i øvrigt er der ingen regnskov<br />
i Danmark.<br />
8 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007
En idyllisk lille landsby på vej ud af Andesbjergene.<br />
Cartagena, den koloniale perle ved d<strong>et</strong> caribiske hav, er godt besøgt af tusindvis af krydstogtturister<br />
og backpackere.<br />
Han lå flad af grin mens han fortalte mig,<br />
hvad der ventede mig i regnskoven, gav<br />
mig mit pas tilbage og sagde, at jeg var så<br />
langt ude, at han bare kunne ønske mig<br />
held og lykke i d<strong>et</strong> grønne helvede. Jeg<br />
takkede pænt og gik tilbage til bussen,<br />
hvor jeg lænede mig tilbage i mit sæde<br />
og tændte en smøg. <strong>De</strong>n har du brug for,<br />
sagde min nabo, for om cirka en time<br />
kommer vi til den næste guerillagruppe.<br />
Da vi nåede til næste gruppe blev jeg i<br />
bedste Hollywoodmaner still<strong>et</strong> op ad<br />
bussen med spredte ben, mens en ung<br />
knægt borede sit gevær ind i min ryg.<br />
buschaufføren forkortede ophold<strong>et</strong>, id<strong>et</strong><br />
han fortalte den hurtige version til kommandanten.<br />
Han stillede nogle enkelte<br />
konkr<strong>et</strong>e spørgsmål som tydede på, at de<br />
to grupper kommunikerede sammen. Jeg<br />
løj til den store guldmedalje og var lidt<br />
stolt af, at ingen fandt mine 1000 dollars,<br />
som var godt gemt i mine cykelbukser.<br />
Vi fortsatte turen til dagens sidste guerillagruppe.<br />
Kommandanten her havde<br />
solbriller på og kask<strong>et</strong>ten trukk<strong>et</strong> godt<br />
langt ned i panden. Af erfaring vidste jeg,<br />
at d<strong>et</strong> ikke er <strong>et</strong> godt tegn, men jeg blev<br />
nødt til at følge ham til en hytte, der lå lidt<br />
længere væk.<br />
Min første tanke var ”han er bøsse”.<br />
Hvorfor mig? Hvorfor skulle jeg havne i en<br />
sådan situation efter alt hvad der var sk<strong>et</strong><br />
i dag? Jeg blev helt nervøs og vidste sl<strong>et</strong><br />
ikke hvad jeg skulle gøre. Min homoseksuelle<br />
debut med en guerilla i en forladt<br />
hytte i Colombia. D<strong>et</strong> var da nog<strong>et</strong> af en<br />
historie. Vi gik ind i hytten, han lukkede<br />
døren, tog brillerne af, smed sin kask<strong>et</strong> på<br />
bord<strong>et</strong> og smilede. Hvad skulle jeg gøre?<br />
Spændingen var ikke til at holde ud. Han<br />
tilbød mig nog<strong>et</strong> at drikke, og så stillede<br />
han masser af spørgsmål omkring min<br />
cykeltur, liv<strong>et</strong> i europa, og, og, og... Jeg<br />
blev så l<strong>et</strong>t<strong>et</strong> at jeg nær var fald<strong>et</strong> ham<br />
om halsen.<br />
Tilbage i bussen undskyldte jeg mange<br />
gange og fordelte mine sidste smøger,<br />
mens jeg besvarede utallige spørgsmål.<br />
lige inden Quibdo blev vi atter kontroller<strong>et</strong>,<br />
denne gang af d<strong>et</strong> officielle militær.<br />
<strong>De</strong>n præstation fik mig til at trække på<br />
smilebåndene.<br />
sendt r<strong>et</strong>ur af d<strong>et</strong><br />
colombianske fBI<br />
D<strong>et</strong> var trykkende varmt da vi ankom i<br />
mørk<strong>et</strong> til Quibdo. Mit største behov bestod<br />
i <strong>et</strong> værelse med aircondition, nog<strong>et</strong><br />
mad og nogle kolde øller.<br />
næste dag undersøgte jeg muligheden for<br />
at rejse med en cargobåd 400 kilom<strong>et</strong>er<br />
gennem regnskoven op ad Rio Atrato til<br />
den caribiske kyst. <strong>De</strong>n trafik var blev<strong>et</strong><br />
indstill<strong>et</strong> efter at AUC (paramilitær) var<br />
begyndt at kontrollere områd<strong>et</strong> længere<br />
nordpå. Jeg kunne prøve at sejle med indianerne<br />
fra landsby til landsby, men d<strong>et</strong><br />
ville nok tage uger, og så havde jeg stadigvæk<br />
problem<strong>et</strong> med AUC, som skyder<br />
først inden de spørger.<br />
Jeg blev mere end skuff<strong>et</strong> nu, hvor jeg<br />
havde glæd<strong>et</strong> mig til denne unikke tur<br />
udenom guerillaen. I sted<strong>et</strong> gik jeg rundt<br />
i byen og sugede den fascinerende stemning<br />
til mig. en blanding af Sort-Afrika<br />
og Amazonas, fuldstændig ignorer<strong>et</strong> og<br />
glemt af resten af Colombia. Halvnøgne<br />
indianere som gik småforvirrede rundt,<br />
nærmest uden orientering, delvist berusede.<br />
om aftenen kiggede jeg længe<br />
efter dem, når de forsvandt i mørk<strong>et</strong><br />
med deres selvbyggede kanoer, tilbage<br />
til regnskoven. Klokken ti bankede d<strong>et</strong><br />
på døren, og en sort pige i tyverne med<br />
kort kjole, rød læbestift og en dyb hjerteform<strong>et</strong><br />
udskæring spurgte, om jeg havde<br />
brug for nog<strong>et</strong> til natten, mens hun løftede<br />
brysterne. Jeg takkede pænt nej og<br />
sagde, at jeg havde oplev<strong>et</strong> nok de sidste<br />
par dage.<br />
Næste morgen fik jeg besøg af to civilklædte<br />
colombianske DAS-agenter (FBI).<br />
<strong>De</strong> tjekkede mit pas over walkie-talkie og<br />
spurgte om min mission. Min mission? Jeg<br />
var cykelturist på vej fra Quito til Caracas,<br />
uden mission. Hvordan jeg var komm<strong>et</strong><br />
forbi guerillaen, hvad min plan var, og om<br />
jeg overhoved<strong>et</strong> havde en anelse om, i<br />
hvilk<strong>et</strong> område jeg befandt mig. Så fortalte<br />
de, at d<strong>et</strong> ikke var sjovt længere, at<br />
der var borgerkrigslignede konflikter, og<br />
at jeg skulle forlade Quibdo hurtigst muligt.<br />
<strong>De</strong> sidste vesterlændinge, der forlod<br />
områd<strong>et</strong>, var fra ”læger uden grænser”,<br />
efter at en af dem var blev<strong>et</strong> bortført i juli<br />
2000 og løsladt måneden før jeg kom til<br />
områd<strong>et</strong>.<br />
Jeg besluttede mig for natbussen samme<br />
vej tilbage frem for at vente en hel uge<br />
på en plads i <strong>et</strong> militærfly. Jeg var selvfølgelig<br />
skide nervøs, men havde ingen rigtige<br />
alternativer. Heldigvis sov mine gode<br />
venner, da vi passerede posterne, og vi<br />
ankom helskind<strong>et</strong> til Medellín.<br />
Jeg cyklede nu videre mod Cartagena.<br />
På vejen stødte jeg kun en enkelt gang<br />
mere på en guerillapost, som jeg listede<br />
mig forbi, mens hele banden sov til middag.<br />
efter jeg forlod bjergene, blev landskab<strong>et</strong><br />
nog<strong>et</strong> mere trist. enkelte marker<br />
med sukkerrør, majs og rigeligt med køer.<br />
Solen brændte fra morgen til aften, og<br />
en stærk modvind fulgte mig helt op til<br />
Caracas. <strong>De</strong>r er ikke nog<strong>et</strong> værre end at<br />
cykle i modvind. næste gang kigger jeg<br />
på vejrkort<strong>et</strong> inden jeg starter min tur.<br />
Cartagena og ”semana<br />
santa”<br />
endelig nåede jeg frem til Cartagena,<br />
storbyen med den velbevarede gamle bydel<br />
ved den caribiske kyst. Jeg trængte til<br />
at se og føle hav<strong>et</strong>, lytte til bølgerne og<br />
bare nyde storbyliv<strong>et</strong>. Hele byen vrimlede<br />
med udenlandske turister, både kokain<br />
glade backpackere og tusindvis af turister<br />
fra de mange krydstogtskibe der indtog<br />
hele byen.<br />
Jeg skaffede mig <strong>et</strong> visum til Venezuela<br />
og lagde planer om, hvor jeg skulle nyde<br />
min velfortjente ”semana santa”, altså<br />
påskeugen. ”Semana santa” er sydamerikanernes<br />
sommerferie, priserne bliver<br />
fordoblede, og man skal som cyklist holde<br />
sig langt væk fra vejene, ellers bliver<br />
man kørt ned af en øl- og romglad bilist.<br />
<strong>De</strong>suden er hotellerne overbookede, så<br />
må man finde sig <strong>et</strong> sted at bo i god tid.<br />
<strong>De</strong>n nye regering under præsident<br />
Pastrana havde lov<strong>et</strong> colombianerne, at<br />
de kunne køre i egen bil fra bogota op<br />
til kysten. I påsken forlod hver dag tre<br />
militærkonvojer hovedstaden med højst<br />
fakta om Colombia<br />
- 98% af alle mord og forbrydelser<br />
bliver aldrig opklar<strong>et</strong><br />
- 3.000 bortførelser om år<strong>et</strong> (verdensrekord)<br />
- 26.000 mord (2004)<br />
- 2.450.000 internt fordrevne personer<br />
(verdensrekord i 2001)<br />
- 41.000.000 indbyggere, heraf 0,3%<br />
udlændinge. 3% af colombianerne<br />
bor i udland<strong>et</strong>, hovedsagelig i USA<br />
- FARC med ca. 20.000 mand, ELN<br />
med ca. 6-9.000 mand, begge guerillagrupper<br />
og AUC (paramilitær) med<br />
ca. 15-20.000 mand kontrollerer<br />
40-60% af land<strong>et</strong>s territorier, mest<br />
landområder<br />
200 privatbiler ad gangen. Både på jorden<br />
og i luften sikrede militær<strong>et</strong> sig, at<br />
ingen af bilerne blev stopp<strong>et</strong> og overfald<strong>et</strong>.<br />
billederne virkede absurde, og jeg<br />
håbede at nog<strong>et</strong> lignende aldrig vil ske<br />
i europa. Men d<strong>et</strong> var dengang i påsken<br />
2001. I dag får vi ikke engang lov til at<br />
tage en plastikflaske med vand op i fly<strong>et</strong>.<br />
lige før Sierra nevada forlod jeg kystvejen<br />
og cyklede gennem en pragtfuld skov<br />
ned ad en grusvej, som endte i en lille sti.<br />
For enden ventede <strong>et</strong> paradis (Tayronaparken)<br />
med hængekøjer under <strong>et</strong> palm<strong>et</strong>ag,<br />
hvid sandstrand og små restauranter.<br />
Sted<strong>et</strong> var fyldt med backpackere<br />
fra hele Sydamerika. om aften sad vi<br />
saml<strong>et</strong>, og alle havde en god og sjov historie<br />
at fortælle. bord<strong>et</strong> blev hurtigt<br />
fyldt med flasker, guitaren pakk<strong>et</strong> ud, og<br />
så blev der ellers fest<strong>et</strong> til tidlig morgen.<br />
Herligt! en uforglemmelig påskeferie.<br />
Venezuela skuffede<br />
Tiden pressede lidt, jeg skulle nå mit fly<br />
fra Caracas, selvom vinden pressede mig<br />
til at blive længere i d<strong>et</strong>te skønne land.<br />
Venezuela var <strong>et</strong> stort cykelmareridt.<br />
Flere gange måtte jeg hoppe af cyklen,<br />
fordi idioterne ikke tog hensyn.<br />
<strong>De</strong>n sidste dag var d<strong>et</strong> nær gå<strong>et</strong> helt galt,<br />
da min forbremse gik i stykker på vej ned<br />
ad en serpentinervej. Jeg reddede mig<br />
ved <strong>et</strong> stunt, og syntes d<strong>et</strong> var på tide at<br />
komme hjem til d<strong>et</strong> københavnske forår.<br />
- <strong>De</strong> tre grupper har tilsammen cirka<br />
samme styrke som militær<strong>et</strong> (2001)<br />
- Guerillakonflikten har siden 1966<br />
kost<strong>et</strong> over 200.000 menneskeliv,<br />
mest bønder<br />
- 74% af befolkningen lever i byer<br />
- Colombia producerer 80% af verdens<br />
kokain, 25% af verdens heroin<br />
og tonsvis af marihuana<br />
- Ca. 980 lufthavne/landingsbaner,<br />
både legale og illegale<br />
- Kun 26% af vejene er asfalterede;<br />
folk flyver helst, også korte strækninger,<br />
eller de bliver i lokalområd<strong>et</strong>.<br />
- USA’s militærhjælp på 7,5 mia. $ er<br />
uden større virkning<br />
10 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 11
tema sydamerika<br />
5 EVENTYRLIGE<br />
EKSPEDITIONER<br />
sydamerika er kendt for enestående natur og velbevarede inkaruiner.<br />
Her har du muligheden for at komme med Globen på fem spændende<br />
ekspeditioner til ruinerne, i sumpene, i bjergene og dybt inde i<br />
junglen. <strong>De</strong>suden kan du læse om tre kendte personer, der har sat<br />
deres præg på kontinent<strong>et</strong>.<br />
kilde: Wikipedia<br />
TeksT: søren fodgaaard & Jakob øsTer<br />
Inkastien/El Camino Inca<br />
Kend<strong>et</strong>egn: D<strong>et</strong> klassiske<br />
Sydamerikatrek. Trekk<strong>et</strong> går på dag<br />
to op i 4200 m<strong>et</strong>ers højde over ’<strong>De</strong>n<br />
døde kvindes pas’. På fjerdedagen nås<br />
Machu Picchu. For ikke at slide sted<strong>et</strong><br />
ned er der indført begrænsning på<br />
max. 500 startende personer på stien<br />
pr. dag. I 2007 blev Machu Picchu valgt<br />
som <strong>et</strong> af verdens syv nye vidundere.<br />
typisk varighed: 4 dage<br />
sværhedsgrad: Middel<br />
Historie: Machu Picchu blev opført<br />
omkring 1450 og forladt 100 år senere,<br />
da Spanierne gjorde deres indtog.<br />
Spanierne fandt dog ikke ruinerne, der<br />
blev opslugt af junglen. Først i 1911<br />
fandt den engelske opdagelsesrejsende<br />
Hiram bingham Machu Picchu, der blev<br />
kaldt ”The lost City of the Incas”.<br />
torres del Paine<br />
Kend<strong>et</strong>egn: Sublime trekkingmuligheder<br />
i de sydlige Andesbjerge blandt forrevne<br />
bjergtoppe, enorme gl<strong>et</strong>schere<br />
og vilde floder med d<strong>et</strong> reneste vand.<br />
<strong>De</strong> fleste vælger ”W-ruten”, der tager<br />
fem dage. <strong>De</strong>n store cirkelrute tager ni<br />
dage. <strong>De</strong>r er campingpladser og refugios<br />
langs ”W-ruten”.<br />
typisk varighed: 5-9 dage<br />
sværhedsgrad: ”W-rute”: L<strong>et</strong>/middel;<br />
Cirkel-rute: middel/svær<br />
Dyreliv: Parken byder på mange<br />
Guanacos (lama-lignende dyr), ræve og<br />
fugle samt den meg<strong>et</strong> sjældne bjergpuma.<br />
salto angel / angel falls<br />
Kend<strong>et</strong>egn: Venezuelas og verdens<br />
højeste vandfald på 979 m<strong>et</strong>er.<br />
Vandfald<strong>et</strong> er så højt, at vand<strong>et</strong> forstøver<br />
på vej ned. Man flyver fra Caracas<br />
eller Ciudad bolivar til Canaima,<br />
hvorfra man sejler i motoriser<strong>et</strong> kano.<br />
Kanoen gør stop, og der overnattes i<br />
hængekøjer i d<strong>et</strong> fri. endelig vandrer<br />
man de sidste timer til selve vandfald<strong>et</strong>.<br />
typisk varighed: 2-3 dage<br />
sværhedsgrad: ekspedition med lille<br />
cessna-fly, kano og 1-2 timers trek<br />
Historie: navngiv<strong>et</strong> efter amerikaneren<br />
James Crawford Angel. Angel<br />
landede i 1933 med <strong>et</strong> lille fly på toppen<br />
af den Tepui, som vandfald<strong>et</strong> flyder<br />
fra. Fly<strong>et</strong> blev ødelagt, og d<strong>et</strong> tog hans<br />
gruppe 11 dage at klatre ned og fortælle<br />
om d<strong>et</strong> fantastiske vandfald.<br />
Pantanal, amazonas<br />
Kend<strong>et</strong>egn: Verdens største vådområde,<br />
hvoraf 70% ligger i Brasilien<br />
og 30% ligger i Bolivia og Paraguay.<br />
Talrige turoperatører driver både i<br />
Pantanal og i Rurrenabaque (Bolivia)<br />
sump- og jungl<strong>et</strong>ure med mulighed for<br />
at se kaiman, piratfisk, papegøjer og<br />
talrige slanger<br />
typisk varighed: 2-3 dage<br />
sværhedsgrad: ekspedition med båd<br />
Historie: Tre indianske folk (Guaicurukrigere,<br />
der red på heste, Terena og<br />
Paiaguá, der jagede med bue og pil)<br />
levede oprindeligt i pantanalsumpene.<br />
Mange blev udrydd<strong>et</strong> i forbindelse med<br />
1700-tall<strong>et</strong>s goldrush i områd<strong>et</strong>. Kun få<br />
af deres efterkommere er tilbage i dag.<br />
salar de uyuni<br />
Kend<strong>et</strong>egn: Verdens største udtørrede<br />
saltsø bestående af 10 milliarder tons<br />
salt. <strong>De</strong> fleste tager på en 3-4 dages<br />
ekspedition med 4WD til områd<strong>et</strong>, der<br />
byder på øen Isla de Pescado med<br />
kæmpekaktus, laguna Colorado med<br />
flamingoer, <strong>et</strong> hotel bygg<strong>et</strong> af salt samt<br />
<strong>et</strong> fantastisk landskab med vulkaner og<br />
gejsere.<br />
typisk varighed: 4 dage<br />
sværhedsgrad: Ekspedition i 4WD<br />
Historie: For 40.000 år siden var Salar<br />
de Uyuni en del af den forhistoriske sø<br />
laguna Minchin.<br />
3 kendte sydamerikanere<br />
Eva Peron (1 1 -1 2)<br />
María Eva Duarte de Perón (med kælenavn<strong>et</strong><br />
Evita) var en argentinsk sanger<br />
og skuespiller, der blev berømt som<br />
præsidentfrue. Hun var datter af en<br />
fattig landmand og kom som 15-årig til<br />
buenos Aires. Startede som sanger og<br />
B-filmskuespiller, men hendes karriere<br />
tog først for alvor fart, da hun i 1944<br />
mødte den 48-årige general Juan Perón,<br />
som hun blev gift med år<strong>et</strong> efter. I 1946<br />
blev Juan valgt til præsident, bl.a. med<br />
stærk hjælp fra eva. Hun blev tilbedt af<br />
de fattige, descamisados – ”de skjorteløse”<br />
– som i hende så <strong>et</strong> håb om en<br />
bedre tilværelse. I 1951 forsøgte hun at<br />
blive valgt til vicepræsident og fik stærk<br />
støtte fra de fattige. Men d<strong>et</strong> mislykkedes<br />
pga. stor modstand fra land<strong>et</strong>s elite<br />
og grund<strong>et</strong> hendes vaklende helbred.<br />
Hun døde i 1952, kun 33 år gammel,<br />
af kræft. Hun har stadig helgenstatus<br />
blandt mange argentinere.<br />
augusto Pinoch<strong>et</strong> (1 1 -200 )<br />
Chilensk general og diktator, som styrede<br />
Chile fra 1973 til 1990. Han var<br />
med i den junta, som i 1973 afsatte<br />
Salvador Allende, land<strong>et</strong>s første socialistiske<br />
præsident. Kupp<strong>et</strong> afsluttede en<br />
49-årig periode med demokrati og fulgte<br />
efter længere tids politisk og økonomisk<br />
uro. Regim<strong>et</strong> startede en forfølgelse<br />
af den venstreorienterede opposition.<br />
D<strong>et</strong> menes, at over 2.000 er døde og<br />
forsvundne, 30.000 er fængsl<strong>et</strong> og torter<strong>et</strong>.<br />
Pinoch<strong>et</strong> indførte en meg<strong>et</strong> liberal<br />
økonomi, som afskaffede fagforeninger,<br />
fjernede minimumslønninger og privatiserede<br />
virksomheder. D<strong>et</strong> skabte økonomisk<br />
vækst, men også stor arbejdsløshed<br />
og store forskelle mellem rig og<br />
fattig. Han gik af som præsident i 1990,<br />
men fortsatte som øverstkommanderende<br />
for hæren indtil 1998. Pinoch<strong>et</strong> døde<br />
sidste år uden at være blev<strong>et</strong> still<strong>et</strong> til<br />
regnskab for sine gerninger.<br />
Pablo Escobar (1 -1 3)<br />
berygt<strong>et</strong> colombiansk narkosmugler,<br />
også kendt som el Patrón. Startede<br />
som teenager med biltyverier og en<br />
kidnapning, hvor gidsl<strong>et</strong> blev myrd<strong>et</strong>,<br />
efter der var udb<strong>et</strong>alt løsepenge. Gik ind<br />
i narkohandel, og i 1980’erne kontrollerede<br />
han d<strong>et</strong> meste af narkoeksporten<br />
fra Sydamerika. I 1989 var han ifølge<br />
magasin<strong>et</strong> Forbes den syvende rigeste<br />
person i verden. Han menes at være<br />
ansvarlig for mord<strong>et</strong> på en præsidentkandidat,<br />
bombning af <strong>et</strong> personfly og<br />
stormen på højester<strong>et</strong>, hvor halvdelen<br />
af dommerne blev dræbt. Gav politikere<br />
valg<strong>et</strong> mellem at modtage bestikkelse<br />
eller miste liv<strong>et</strong> med valg<strong>et</strong> mellem plata<br />
o plomo - ”sølv eller bly”. Meldte sig selv<br />
for at undgå at blive myrd<strong>et</strong> af rivaler.<br />
Flygtede efterfølgende, fordi han frygtede<br />
udvisning. blev sluttelig opspor<strong>et</strong> i<br />
Medellín af en specialstyrke fra politi<strong>et</strong><br />
og dræbt i ildkamp.<br />
12 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 13
1 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 1
”Billed<strong>et</strong> på forsiden af d<strong>et</strong>te blad er udvalgt blandt mange indsendte billeder fra sydamerika.<br />
D<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> <strong>et</strong> svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden<br />
kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløb<strong>et</strong>.”<br />
FORSIDEKANDIDATER<br />
DECEMBER 2007 / nR. 30<br />
Globen<br />
M E D l E M s B l a D f o R D E B E R E j s t E s K l u B<br />
leguaner, Georg<strong>et</strong>own, Guyana<br />
Foto: Simon Staun<br />
lake Titicaca, Peru<br />
Foto: Søren Bonde<br />
DECEMBER 2007 / nR. 30<br />
Globen<br />
M E D l E M s B l a D f o R D E B E R E j s t E s K l u B<br />
DECEMBER 2007 / nR. 30<br />
Globen<br />
M E D l E M s B l a D f o R D E B E R E j s t E s K l u B<br />
DECEMBER 2007 / nR. 30<br />
Globen<br />
M E D l E M s B l a D f o R D E B E R E j s t E s K l u B<br />
Iguazu Falls, Argentina<br />
Foto: Morten Elm<br />
Falden helt, Recol<strong>et</strong>a,<br />
buenos Aires, Argentina<br />
Foto: Knud B. Bach<br />
1 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 17
”fængsl<strong>et</strong> lignede ikke <strong>et</strong> fængsel. faktisk var d<strong>et</strong> ikke meg<strong>et</strong><br />
anderledes end de små distrikter i El alto uden for murene. Her var<br />
børn, der legede. legende børn i <strong>et</strong> fængsel. Meg<strong>et</strong> underligt.”<br />
tema sydamerika<br />
D<strong>et</strong> lovløse fængsel<br />
- Besøg i San Pedro fængsl<strong>et</strong> i La Paz, Bolivia<br />
tag med på ”prison tour” i d<strong>et</strong> lovløse san Pedro-fængsel. Et fængsel, hvor<br />
de indsatte selv laver reglerne, hvor kokain er tilgængelig overalt, og hvor<br />
fangerne lever under forhold fra den yderste fattigdom til den ypperste<br />
luksus. Hvor selvjustitsen råder, og hvor himmel og helvede bor dør om dør.<br />
TeksT og foTo: Jakob øsTer<br />
Gennem fængselslågens kolde ståltrem-<br />
mer b<strong>et</strong>ragtede vi på afstand menne-<br />
skemylder<strong>et</strong> på fængsl<strong>et</strong>s gårdsplads.<br />
Inde i fængsl<strong>et</strong> kunne vi ikke få øje på<br />
en eneste uniformer<strong>et</strong> vagt. I porten<br />
hvor vi stod, var der til gengæld mas-<br />
ser af fængselsvagter samt en hoben af<br />
and<strong>et</strong> godtfolk, hvis tilknytning til ste-<br />
d<strong>et</strong> vi ikke anede d<strong>et</strong> ringeste om. Vores<br />
nerver hang i laser uden på tøj<strong>et</strong>, og de<br />
mange folk omkring os i porten gjorde<br />
ikke situationen meg<strong>et</strong> bedre.<br />
Vi udpegede en fængselsb<strong>et</strong>jent og<br />
gjorde, hvad vi var blev<strong>et</strong> instruer<strong>et</strong> i<br />
at gøre. Diskr<strong>et</strong> stak vi ham en fem-<br />
dollarseddel og spurgte efter Thomas<br />
fra liverpool. Uden at mæle <strong>et</strong> ord lod<br />
b<strong>et</strong>jenten os passere d<strong>et</strong> sidste stykke<br />
gennem porten. Vi havde ikke den fjerneste<br />
idé om, hvad der skulle til for også<br />
at få ham til at åbne den tunge tremmelåge,<br />
som vi nu stod press<strong>et</strong> helt op<br />
i mod. Svar<strong>et</strong> lod dog ikke vente længe<br />
på sig, for snart flokkedes en hob af indsatte<br />
lige bag lågens ru tremmer. ”Que<br />
Quires?” ”eres buscando, Thomas?” og<br />
”You want Thomas?”, lød nogle af de<br />
mange råb fra flokken, der åbenbart<br />
havde lur<strong>et</strong>, hvad vores visit drejede<br />
sig om. Vi valgte at henvende os til en<br />
indsat, der ikke så særlig kriminel ud.<br />
”Give me one dollar!”, sagde han straks<br />
med <strong>et</strong> smil. Manden fik, hvad manden<br />
forlangte, og væk som vinden var han.<br />
Farvel lille dollar, tænkte vi og gik i gang<br />
med at diskutere en plan b. D<strong>et</strong> havde vi<br />
dog ikke behøv<strong>et</strong>, for straks efter dukkede<br />
den tilforladeligt udseende mand<br />
op igen med Thomas McFadden ved sin<br />
side.<br />
Prison tour<br />
”You guys want a prison tour?” sagde<br />
Thomas på sin syngende scouse-dialekt.<br />
Thomas var en lille, sorgløs, sort<br />
mand med en krop som en tønde og <strong>et</strong><br />
smilende ansigt. Han virkede åben og<br />
lig<strong>et</strong>il og mindede mere om en engelsk<br />
fodboldfan end en hærd<strong>et</strong> kriminel.<br />
”That’ll be 10 dollars, guys”. Vi hostede<br />
op med de krævede ti dollars, Thomas<br />
blinkede til en vagt, og øjeblikk<strong>et</strong> efter<br />
var lågen låst op, og vi var inde i d<strong>et</strong><br />
lovløse fængsel.<br />
Fængsl<strong>et</strong> lignede ikke <strong>et</strong> fængsel. Faktisk<br />
var d<strong>et</strong> ikke meg<strong>et</strong> anderledes end de<br />
små distrikter i el Alto uden for murene.<br />
Her var børn, der legede. legende<br />
børn i <strong>et</strong> fængsel. Meg<strong>et</strong> underligt. Her<br />
var små butikker og gadehandlere, der<br />
solgte frugter. Her var kvinder. Kvinder<br />
i <strong>et</strong> mandefængsel. også underligt.<br />
Tværs over gårdspladsen hang vask<strong>et</strong>øj<br />
til tørre i den bagende varme middagssol.<br />
D<strong>et</strong> virkede som <strong>et</strong> hyggeligt sted.<br />
Men hvor var morderne? Hvor var voldtægtsforbryderne<br />
og narkosmuglerne?<br />
”over d<strong>et</strong> hele” sagde Thomas og tilføjede,<br />
uden at blinke: ”Jeg er selv en af<br />
dem”. Thomas var blev<strong>et</strong> tag<strong>et</strong> med 850<br />
gram ren kokain og afventede på tredje<br />
år, at der skulle falde dom i hans sag.<br />
Han var havn<strong>et</strong> her, fordi nogen havde<br />
sladr<strong>et</strong>. ”Skiderikkerne narrede mig”,<br />
var d<strong>et</strong> eneste, han ville fortælle om<br />
den sag.<br />
”I skal ikke være bange”, sagde Thomas,<br />
da vi gik gennem fængsl<strong>et</strong> mod hans<br />
celle. ”Jeg har masser af venner herinde.<br />
<strong>De</strong> holder hånden over jer”. Gudskelov,<br />
tænkte vi, og håbede, at nogen også<br />
holdt hånden over de mange kvinder og<br />
børn, vi lige havde s<strong>et</strong>. Thomas’ celle<br />
var en sweatbox. en lille b<strong>et</strong>onkasse på<br />
otte kvadratm<strong>et</strong>er uden vinduer med en<br />
seng i den ene ende og <strong>et</strong> bord og en<br />
stol i den anden. <strong>et</strong> nøgent lysstofrør<br />
lyste cellen op. ”Jeg har selv købt den”,<br />
sagde Thomas: ”D<strong>et</strong> er en two star, og I<br />
er med til at b<strong>et</strong>ale”.<br />
Billede øverst til venstre: Narkobaronen Barbachocas residens er bygg<strong>et</strong> ovenpå d<strong>et</strong> øvrige fængsel og er forsyn<strong>et</strong> med al tænkelig luksus indeni.<br />
Billede øverst til højre: Åbent bur ind til morder med kniv. Eller muligvis blot en narkohandler der er ude på lidt sjov og ballade.<br />
Billede nederst til venstre: Kokainbase eller crack er billig, uforarbejd<strong>et</strong> kokain, der kan ryges, og som er afsindigt vanedannende.<br />
Billede nederst til højre: Fængsl<strong>et</strong>s swimmingpool i den 1-stjernede afdeling, hvor pædofile bliver torturer<strong>et</strong>. Nogle af dem ender deres dage på poolens bund.<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 1
Mordere solgte grøntsager<br />
Cellerne i San Pedro fængsl<strong>et</strong> ejedes af<br />
de indsatte. Fængsl<strong>et</strong> var delt op i otte<br />
sektioner, og i sektionerne var cellerne<br />
ligesom hoteller klassificerede efter,<br />
hvor mange stjerner de havde. <strong>De</strong> dy-<br />
reste 5-stjernede celler kostede op mod<br />
80.000 kroner. <strong>De</strong> eneste celler, der var<br />
gratis, var dem uden stjerner, men der<br />
fik man også, hvad man ikke b<strong>et</strong>alte for.<br />
Cellerne var små, kolde, uhumske fan-<br />
gehuller, hvor der knap var tilstrække-<br />
lig gulvplads til at de 4-5 indsatte, der<br />
delte cellen, kunne ligge udstrakt. <strong>De</strong>r<br />
stank af kokain-base, urin og chicha -<br />
en stærk alkoholisk lokalt producer<strong>et</strong><br />
drik. D<strong>et</strong> var som at stikke hoved<strong>et</strong> ind i<br />
<strong>et</strong> gravkammer, hvor ligene havde tøm-<br />
mermænd.<br />
Ikke overraskende gjorde de indsatte<br />
alt, hvad de kunne for at undgå den nul-<br />
stjernede afdeling. D<strong>et</strong> krævede kun én<br />
ting: penge. Havde man ikke råd til at<br />
bløde de tre tusinde, en 1-stjern<strong>et</strong> cel-<br />
le kostede, kunne man leje den for 30<br />
kroner om måneden. ”Hvordan får man<br />
penge i <strong>et</strong> fængsel?”, spurgte vi Thomas.<br />
”Du arbejder”, sagde han. ”Hvis du da<br />
ikke har en opsparing uden for mure-<br />
ne, eller en kone der kan forsørge dig”.<br />
<strong>De</strong>r var derfor en livlig aktivit<strong>et</strong> blandt<br />
alle fængsl<strong>et</strong>s små entreprenører, der -<br />
med pistolen for panden - forsøgte at<br />
få hverdagen til at hænge sammen. en<br />
gangster-mikroøkonomi, hvor kun de<br />
stærkeste overlevede. Mordere solgte<br />
grøntsager. narkohandlere drev små<br />
butikker og restauranter. Smuglere og<br />
tyveknægte rendte ærinder. og nogle<br />
solgte dope. Til hinanden. Til os turister.<br />
Til hvem fanden der ville købe. Alt for<br />
penge - for penge var alt i San Pedro.<br />
For de rige indsatte var San Pedro <strong>et</strong><br />
slaraffenland. D<strong>et</strong> var som at bo på hotel<br />
inde midt i <strong>et</strong> fængsel. I de 4- og<br />
5-stjernede sektioner var cellerne indr<strong>et</strong>tede<br />
med telefon, kabel-tv og eg<strong>et</strong><br />
køkken og badeværelse. <strong>De</strong> rige fanger<br />
hyrede de fattige til at gøre rent, lave<br />
mad, vaske tøj og gå til hånde. I fællesområderne<br />
var der billard og selvfølgelig<br />
både en italiensk og en kinesisk restaurant.<br />
Havde man penge i San Pedro,<br />
kunne man leve som en konge.<br />
”D<strong>et</strong> var som at<br />
stikke hoved<strong>et</strong> ind<br />
i <strong>et</strong> gravkammer,<br />
hvor ligene havde<br />
tømmermænd.”<br />
narkobaronernes konge<br />
Kongen over dem alle hed Amado<br />
Pacheco, men var kendt som barbachoca.<br />
barbachoca - eller ”rødskæg” som navn<strong>et</strong><br />
b<strong>et</strong>yder - var en glat og veltalende<br />
international narkobaron, der uheldigvis<br />
for ham havde få<strong>et</strong> sit private fly ransag<strong>et</strong>,<br />
da han mellemlandede i Mexico på<br />
vej fra bolivia til USA. Fly<strong>et</strong> viste sig at<br />
indeholde int<strong>et</strong> mindre end 4,2 tons ren<br />
kokain, svarende til næsten 1 % af hele<br />
verdens samlede kokainforbrug i <strong>et</strong> helt<br />
år. <strong>De</strong>n gode barbachoca måtte derfor<br />
en god lang tur i kachotten. nøglen til<br />
hans celle var smidt væk på ubestemt<br />
tid, men heldigvis for ham havde han<br />
nå<strong>et</strong> at stikke lidt skillinger i madrassen<br />
og var havn<strong>et</strong> her i San Pedro, hvor alt<br />
var til salg. og hvorfor skulle en narkogangster<br />
af format nøjes med en 5stjern<strong>et</strong><br />
celle, når han ved hjælp af lidt<br />
bestikkelse kunne få lov at opføre sit<br />
eg<strong>et</strong> domicil? barbachoca havde ønsk<strong>et</strong><br />
sig udsigt ud over el Alto til de smukke<br />
Andesbjerge, så derfor havde han naturligvis<br />
få<strong>et</strong> bygg<strong>et</strong> en kæmpe lejlighed<br />
ovenpå den 5-stjernede sektion.<br />
Her havde han jacuzzi, intern<strong>et</strong> og fem<br />
tjenere, der konstant vartede ham op.<br />
Han måtte ikke forlade fængsl<strong>et</strong>, men<br />
ellers gjorde han, hvad der passede<br />
ham. Sniffede uendelige baner af den<br />
reneste kokain og hyggede sig med sine<br />
mange smukke, unge elskerinder, som<br />
han b<strong>et</strong>alte vagterne for at lade komme<br />
på besøg.<br />
Indenfor murene bestemte de indsatte.<br />
<strong>De</strong>r var ingen vagter, og politi<strong>et</strong><br />
blandede sig ikke. Officielt var fængsl<strong>et</strong><br />
styr<strong>et</strong> af otte demokratisk valgte<br />
fanger. I praksis var d<strong>et</strong> de stærke og<br />
rige fanger, der bestemte næsten alt.<br />
Vagternes funktion begrænsede sig til<br />
at vogte porten og ydermurene. D<strong>et</strong><br />
var <strong>et</strong> lukrativt job at være vagt, for<br />
der blev dagligt b<strong>et</strong>alt store summer i<br />
”afgift” for at få transporter<strong>et</strong> ulovlige<br />
varer og gæster ud og ind af fængsl<strong>et</strong>.<br />
Rygt<strong>et</strong> sagde, at man som vagt skulle<br />
b<strong>et</strong>ale en stor sum i bestikkelse for at få<br />
lov at arbejde for San Pedro fængsl<strong>et</strong>,<br />
fordi så mange vagter var interesser<strong>et</strong> i<br />
d<strong>et</strong> indbringende arbejde.<br />
D<strong>et</strong> kriminelle parlament<br />
Trods manglen på politi og vagter virkede<br />
d<strong>et</strong> som om, at der herskede lov og<br />
orden i fængsl<strong>et</strong>. ”Hvordan kan så mange<br />
kriminelle leve her uden opsyn, uden<br />
at der sker nog<strong>et</strong> alvorligt?”, spurgte vi<br />
Thomas. ”D<strong>et</strong> kan de heller ikke altid”,<br />
svarede han. ”om dagen er her okay,<br />
men om natten sker der ting og sager”.<br />
Ifølge fængsl<strong>et</strong>s egne oplysninger<br />
døde fire fanger om måneden af naturlige<br />
årsager og ”ulykker”. Knivoverfald<br />
og bandeopgør om r<strong>et</strong>ten til at sælge<br />
narko var almindelige om natten i d<strong>et</strong><br />
lovløse fængsel. og i <strong>et</strong> fængsel, hvor<br />
de indsatte selv lavede reglerne, havde<br />
d<strong>et</strong> kriminelle parlament beslutt<strong>et</strong> ikke<br />
at tolerere voldtægtsforbrydere og pædofile,<br />
som blev tæsk<strong>et</strong>, torturer<strong>et</strong> og<br />
sendt på en ”uendelig svømm<strong>et</strong>ur til hav<strong>et</strong>s<br />
bund” i fængsl<strong>et</strong>s ”swimmingpool”.<br />
Vores guidede rundtur førte os rundt i<br />
alle fængsl<strong>et</strong>s otte sektioner. Flere gange<br />
undervejs blev vi tilbudt kokain. Selv<br />
om fangerne forsikrede os, at de havde<br />
aftaler med vagterne om, at vi godt<br />
kunne få kokainen med ud af fængsl<strong>et</strong>,<br />
tænkte vi, at d<strong>et</strong> sikkert ikke var år-<br />
hundred<strong>et</strong>s bedste idé at købe kokain<br />
i <strong>et</strong> fængsel, hvor over halvdelen af de<br />
indsatte n<strong>et</strong>op sad på grund af handel<br />
med selv samme stof. endelig lidt valuta<br />
for studenterhuen, selv om dopedealerne<br />
sl<strong>et</strong> ikke forstod vores argumenter.<br />
fremstilling af kokain<br />
Vi fik lov til at besøge flere af de indsatte<br />
i deres celler. Ikke alle var lige så<br />
nemme at snakke med som Thomas.<br />
nogle var psykisk syge, andre var fulde<br />
og en hel del var påvirkede af stoffer.<br />
Stofferne lå frit fremme og flød i mange<br />
celler, og flere fanger røg crack eller<br />
kokain-base, mens vi var på besøg.<br />
”Kokain-base er d<strong>et</strong> eneste de har råd<br />
til” sagde Thomas. Kokain-base viste sig<br />
at være den billige ufærdige pasta, der<br />
bruges til fremstilling af kokain i pulverform.<br />
Stoff<strong>et</strong> benyttes typisk af fattige<br />
i tredjeverdens lande, der ikke har råd<br />
til and<strong>et</strong>. ”<strong>De</strong> ryger d<strong>et</strong>, og når de først<br />
er begyndt holder de aldrig op” sagde<br />
Thomas.<br />
fakta san Pedro fængsl<strong>et</strong><br />
Udenfor murene havde vi hørt <strong>et</strong> rygte<br />
om, at man i San Pedro kunne købe d<strong>et</strong><br />
reneste kokain i bolivia. D<strong>et</strong> havde vi<br />
svært ved at tro. ”Jo, den er sgu god<br />
nok” sagde Thomas: ”Fangerne får<br />
smugl<strong>et</strong> kokainpasta eller kokablade ind<br />
i fængsl<strong>et</strong>. I flere celler er der laboratorier.<br />
<strong>De</strong>r fremstiller de rigtig kokain”.<br />
Så havde vi s<strong>et</strong> d<strong>et</strong> med. <strong>et</strong> kokainproducerende<br />
fængsel. <strong>et</strong> grotesk paradoks.<br />
nogenlunde lige så uforudsigeligt,<br />
som hvis nogen drev bordel i en kirke.<br />
Kvinder og børn kunne frit komme og<br />
gå i fængsl<strong>et</strong>. <strong>De</strong> fleste af børnene, der<br />
boede i San Pedro, gik om dagen i skole<br />
udenfor fængsl<strong>et</strong>. I skole om dagen og<br />
i fængsel om natten. ”<strong>De</strong> har d<strong>et</strong> ikke<br />
l<strong>et</strong>” sagde Thomas, ”, men d<strong>et</strong> er meg<strong>et</strong><br />
bedre end at de skal leve udenfor<br />
på gaden. og der er en meg<strong>et</strong> bedre<br />
stemning herinde, fordi her er kvinder<br />
og børn”. Vores rundtur nærmede sig<br />
sin afslutning. Alt åndede stadig fred<br />
og idyl på fængsl<strong>et</strong>s gårdsplads. børn<br />
legede. Mænd spillede fodbold. Kvinder<br />
handlede ind til aftensmaden. Folk var<br />
glade. Familieliv som i en hver anden<br />
sydamerikansk storby. Vidste man d<strong>et</strong><br />
ikke havde man aldrig gætt<strong>et</strong>, at vi stod<br />
inde midt i <strong>et</strong> af kontinent<strong>et</strong>s mest berygtede<br />
fængsler, hvor almindelige love<br />
ikke gjaldt, og hvor stofferne flød i stride<br />
strømme.<br />
Billeder fra venstre:<br />
I gården til den 0-stjernede afdeling. Thomas fortalte<br />
skrækindjagende historier om liv<strong>et</strong> i de uhumske<br />
celler i denne del af fængsl<strong>et</strong>, som er den eneste,<br />
hvor der ikke skal b<strong>et</strong>ales husleje.<br />
Porten ind til den korrupte kachot. Manden med<br />
kask<strong>et</strong>ten udenfor porten er stort s<strong>et</strong> den eneste<br />
vagt, vi ser under vores besøg.<br />
En af de udenlandske narkokurerer der sidder<br />
fængsl<strong>et</strong>. Ham her er franskmand og så kompl<strong>et</strong><br />
vind og skæv, at han knapt registrerer vores besøg.<br />
Besøg i Thomas McFaddens celle. Manden, der<br />
titter frem bag forhæng<strong>et</strong> er vistnok Rusty Young<br />
der boede 4 mdr. i fængsl<strong>et</strong> og senere skrev bogen<br />
‘Marching Powder’ om ophold<strong>et</strong> i fængsl<strong>et</strong>.<br />
I den 4-stjernede afdeling ligger flere hyggelige<br />
caféer og restauranter, der frekventeres af velbeslåede<br />
indsatte.<br />
Hvordan<br />
Besøg<strong>et</strong> fandt sted i oktober 1999. Vi traf tilfældigt nogle andre backpackere på Café Torino i La Paz, der fortalte os om<br />
fængsl<strong>et</strong> og om Thomas fra liverpool. På <strong>et</strong> tidspunkt var turene så populære, at de blev nævnt i lonely Plan<strong>et</strong> med en kort<br />
notits som ”verdens mest bizarre turistattraktion”. Turene blev stopp<strong>et</strong> omkring år 2003. Officielt fordi mange turister købte<br />
stoffer i fængsl<strong>et</strong>. Muligvis var den reelle grund, at der var blev<strong>et</strong> skrev<strong>et</strong> en bog om fængsl<strong>et</strong>.<br />
Rusty Young<br />
Rusty Young er en australsk forfatter. Som 24-årig boede han i 1999 i 4 måneder sammen med Thomas McFadden i fængsl<strong>et</strong>.<br />
Rusty skrev bogen ”Marching Powder” om ophold<strong>et</strong> i fængsl<strong>et</strong>. blev arrester<strong>et</strong>, da myndighederne fandt ud af, at han havde<br />
klistr<strong>et</strong> optageudstyr til kroppen, men hurtigt løsladt igen.<br />
thomas Mcfadden<br />
Født 1971 i Tanzania. Opvoks<strong>et</strong> i Liverpool. Begyndte at smugle narko efter flere ture til Indien i teenageårene. Arrester<strong>et</strong><br />
i 1996 og indsat i San Pedro fængsl<strong>et</strong>. Ernærede sig ved at drive ”prison tours” for backpackere. Fik efter tre års vent<strong>et</strong>id<br />
endelig sin dom, der lød på seks års fængsel. Blev købt fri af Rusty Young i slutningen af 1999, tre år før tid, på <strong>et</strong> tidspunkt,<br />
hvor Thomas frygtede for sit liv, da d<strong>et</strong> var rygtedes, at der skulle skrives en bog om fængsl<strong>et</strong>. boede en periode efter løsladelsen<br />
sammen med Rusty i bogotá. bor og arbejder i dag som bygningsarbejder i london.<br />
statistik<br />
<strong>De</strong>r er 1.500 indsatte i San Pedro fængsl<strong>et</strong>. 200-300 børn bor i eller besøger fængsl<strong>et</strong> dagligt. 80 procent af de indsatte er<br />
dømt eller anklag<strong>et</strong> for smugling af narkotika. <strong>De</strong> resterende 20 procent er enten mordere eller dømt/anklag<strong>et</strong> for andre alvorlige<br />
forbrydelser. Kun 25 procent af de indsatte er dømt, resten venter på deres domsafsigelse. Coca Cola har <strong>et</strong> sponsorat,<br />
der sikrer dem eksklusive r<strong>et</strong>tigheder til salg af alle læskedrikke i fængsl<strong>et</strong>.<br />
20 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 21
Jamal for altid<br />
luk øjnene. tænk på nog<strong>et</strong> du elsker.<br />
Hvad ser du? Et landskab fladt som<br />
en pandekage? Rensdyr i hob<strong>et</strong>al<br />
og myg store som kolibrier? En<br />
vinter så kold, at kun nomader<br />
i rensdyrskind kan overleve?<br />
nå, ikke? Men d<strong>et</strong> gør jeg.<br />
TeksT og foTo: gerner THomsen<br />
D<strong>et</strong> hænder, at der sker nog<strong>et</strong> uvent<strong>et</strong><br />
i ens liv. Nog<strong>et</strong> som får stor indflydel-<br />
se på d<strong>et</strong>, man for<strong>et</strong>ager sig de næste<br />
mange år. lige n<strong>et</strong>op d<strong>et</strong> sk<strong>et</strong>e for mig,<br />
en stjerneklar efterårsnat i 2001, da jeg<br />
stod af på station 220 km.<br />
Mine medpassagerer – russiske borebisser<br />
på vej mod Jamalhalvøens gasfelter<br />
længere nordpå – er for længst dejs<strong>et</strong><br />
omkuld i en vodkarus, så de sidste par<br />
timer har jeg omhyggeligt holdt øje med<br />
kilom<strong>et</strong>ermarkeringen langs spor<strong>et</strong>.<br />
Gazproms arbejdstog er nemlig af den<br />
type, som man helst ikke vil komme for<br />
sent til eller køre for langt med – d<strong>et</strong><br />
afgår kun hver 14. dag.<br />
Jeg har selvfølgelig bemærk<strong>et</strong> hus<strong>et</strong>,<br />
som står blot 50 m<strong>et</strong>er fra trinbrætt<strong>et</strong><br />
på station 220 km. Men hvis jeg skulle<br />
have gætt<strong>et</strong> på, at d<strong>et</strong> er en købmandshandel,<br />
der befinder sig på denne gudsforladte<br />
tundrasteppe, så ville d<strong>et</strong> have<br />
kræv<strong>et</strong> en usandsynlig god fantasi og<br />
to-tre vodkaflasker mere. Købmanden<br />
hedder Takuchi og kommer mig søvndrukkent<br />
i møde med en olielampe i<br />
hånden. Som d<strong>et</strong> er god skik her nord<br />
for polarcirklen, bliver den fremmede<br />
gæst budt indenfor og får en seng uden<br />
så mange spørgsmål.<br />
Et vanvittigt projekt<br />
D<strong>et</strong> tager mig tre dage at overbevise<br />
Takuchi om fornuften i mit projekt. ”At<br />
vandre alene ud på tundraen for at finde<br />
nenerne er den sikre død” gentager han<br />
igen og igen. ”Kun en stedkendt person<br />
kan undgå at fare vild, og når vinteren<br />
kommer, vil du uden tvivl dø af kulde og<br />
blive ædt af sultne ulve”. Tvivlen kommer<br />
snigende. Jeg er hverken bange for ulve<br />
eller for ikke at kunne finde vej. Men at<br />
finde rensdyrnomaderne på egen hånd i<br />
d<strong>et</strong>te uendelige tundraområde føler jeg<br />
vil blive nog<strong>et</strong> nær en umulig opgave.<br />
Jeg frygter, at mit projekt vil mislykkes<br />
– simpelt hen fordi d<strong>et</strong> afhænger af, om<br />
jeg på d<strong>et</strong> helt rigtige tidspunkt er i stand<br />
til at krydse nomadernes kurs sydpå under<br />
deres vandring imod trægrænsen.<br />
Til sidst bliver Takuchi mør af min stædighed,<br />
og han giver mig de oplysninger,<br />
som jeg hele tiden har sats<strong>et</strong> på at få fra<br />
en lokalkendt. Én af Jamalhalvøens 50<br />
rensdyrbrigader (en gammel sovj<strong>et</strong>isk<br />
b<strong>et</strong>egnelse for grupper af rensdyrno-<br />
Når nenerne kommer frem til en ny lejrplads,<br />
bliver teltene rejst på under en halv time.<br />
mader ansat af d<strong>et</strong> lokale statsbrug) har<br />
n<strong>et</strong>op passer<strong>et</strong> 220 km for en lille uge<br />
siden. Med al sandsynlighed vil den nu<br />
være omkring 40 km inde på tundraen,<br />
og på <strong>et</strong> kort ridser Takuchi den rute op,<br />
som nomaderne plejer at følge.<br />
Med maven fuld af andesuppe, kogt på<br />
Takuchis jagtbytte, tager jeg af sted.<br />
Rygsækken føles, som er den spækk<strong>et</strong><br />
med vodkaflasker, men d<strong>et</strong> er nu mest<br />
mad, som fylder. Tunge regnbyger driver<br />
ind fra vest og gør om muligt tundraen<br />
endnu mere svamp<strong>et</strong> og umulig<br />
at gå på. Temperaturen falder til <strong>et</strong> par<br />
grader, og når jeg bestiger områd<strong>et</strong>s<br />
små bakk<strong>et</strong>oppe, kan jeg konstatere,<br />
at der ikke er skyggen af en nomade<br />
i miles omkreds. Dagens sidste timer<br />
bliver brugt på at finde <strong>et</strong> sikkert sted<br />
at krydse en dyb flod i vand til lårene.<br />
Sokkerne bliver vred<strong>et</strong> og støvlerne<br />
tømt for vand, inden jeg kryber ind i mit<br />
lille enmandstelt, der står på d<strong>et</strong>, der må<br />
være Jamalhalvøens sidste tørre pl<strong>et</strong>.<br />
Mød<strong>et</strong> med nenerne<br />
Tanken om håbløsheden i mit projekt<br />
kommer snigende allerede næste dag.<br />
<strong>De</strong>n får god næring af d<strong>et</strong> dårlige vejr,<br />
de våde støvler og så d<strong>et</strong> uendelige<br />
landskab af søer og myr, hvor skridtene<br />
føles som forhindringsløb hen over en<br />
gigantisk badesvamp med blytunge lodder<br />
om benene. Jeg bestiger hver en<br />
bakk<strong>et</strong>op med kikkert for øjnene, men<br />
gang på gang må jeg skuff<strong>et</strong> konstatere,<br />
at der ikke er and<strong>et</strong> at se end den<br />
øde tundra. Hvis jeg falder og brækker<br />
ben<strong>et</strong> nu, så vil fiaskoen være fuldendt.<br />
bedst som d<strong>et</strong> ser allermest håbløst ud,<br />
genlyder tundraen pludselig af <strong>et</strong> sejrsbrøl.<br />
Ude i horisonten har jeg s<strong>et</strong> syv<br />
”tjummer” (rensdyrnomadernes tippilignende<br />
telte). Jeg tjekker flere gange<br />
med kikkerten, men den er god nok. I<br />
tusmørke og småregn nærmer jeg mig<br />
lejren. Mit hjerte sidder oppe i halsen.<br />
Rensdyrnomaderne får først øje på mig,<br />
da jeg er inde på 500 m<strong>et</strong>ers afstand.<br />
Kvinder og børn forsvinder ind i teltene,<br />
mens mændene bliver stående uden at<br />
sige en lyd. <strong>De</strong> stirrer blot på mig, som<br />
er jeg fløj<strong>et</strong> ind fra en anden plan<strong>et</strong>. Jeg<br />
præsenterer mig, men må gentage mig<br />
selv flere gange, før de ser overbeviste ud.<br />
Snart befinder jeg mig i Alexanders<br />
tjum, siddende med familien på rensdyrskind<br />
omkring <strong>et</strong> lavt bord. I skær<strong>et</strong> fra<br />
d<strong>et</strong> åbne ildsted kan jeg ane kød<strong>et</strong> fra <strong>et</strong><br />
slagt<strong>et</strong> rensdyr hængt til tørre i midten<br />
af tjummen. D<strong>et</strong> koger livligt i gryderne,<br />
og en himmelsk duft af rensdyrkød breder<br />
sig. Snart serverer Alexanders kone<br />
kødstykkerne, som vi spiser med fingrene.<br />
I tjummen befinder sig også Alexanders<br />
far på 80 år samt <strong>et</strong> spædbarn og<br />
to børn på fem og syv år. Familiens ældste<br />
børn er blev<strong>et</strong> hent<strong>et</strong> i helikopter for<br />
en måned siden og fløj<strong>et</strong> til en kostskole<br />
længere sydpå. Middagen bliver skyll<strong>et</strong><br />
ned med skoldhed te, og bagefter foreslår<br />
Alexander, at jeg sover i tjummen<br />
sammen med hans familie. behagelige<br />
mæt i rensdyrkød, liggende på varme<br />
rensdyrskind, falder jeg i søvn til lyden<br />
af hundeglam, mens bål<strong>et</strong> langsomt dør<br />
ud. Tjummen skal vise sig at blive mit<br />
hjem de næste to uger.<br />
”Kun en stedkendt person kan undgå at fare vild,<br />
og når vinteren kommer, vil du uden tvivl dø af<br />
kulde og blive ædt af sultne ulve”<br />
Råt kød og rensdyrblod<br />
Jeg bliver hurtigt introducer<strong>et</strong> til nogle<br />
af de få delikatesser, som findes på tundraen.<br />
En familie slagter 30-40 rener<br />
om år<strong>et</strong>, og hver gang er der fest. <strong>De</strong><br />
skærer små stykker af råt kød eller rå<br />
lever fra den nyslagtede ren, dypper d<strong>et</strong><br />
i blod og tager d<strong>et</strong> i munden, og med <strong>et</strong><br />
hurtigt snit af en kniv skæres d<strong>et</strong> over<br />
lige foran læberne. Kød<strong>et</strong> skylles ned<br />
med <strong>et</strong> krus varmt rensdyrblod tilsat lidt<br />
salt. både blod og råt kød er rigt på vitaminer,<br />
og d<strong>et</strong> giver variation i en ellers<br />
ensformig kost. D<strong>et</strong> bedste på rensdyr<strong>et</strong><br />
er tunge, lever, hjerte, nyrer, mule og<br />
knoglemarv. Ind imellem supplerer nomaderne<br />
med fisk fra søerne, som bliver<br />
fang<strong>et</strong> i n<strong>et</strong>. <strong>De</strong> bliver også spist rå eller<br />
en sjælden gang kogt. Man steger aldrig<br />
nog<strong>et</strong> herude på tundraen.<br />
Jeg kan ikke undgå at bemærke den<br />
tydelige kønsrollefordeling. Kvinderne<br />
står op før alle andre for at tænde bål<br />
og lave te til resten af familien. I løb<strong>et</strong><br />
af dagen skal de passe børn, hugge<br />
brænde, hente vand og så i øvrigt stille<br />
mad og te på bord<strong>et</strong> for manden flere<br />
gange dagligt. når efterår<strong>et</strong> og vinteren<br />
22 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 23
Jeg fulgtes med syv familier, som tilsammen drev en flok på 3000 rener.<br />
kommer, bruger kvinderne de mørke<br />
aftener til at sy tøj af rensdyrskind til<br />
hele familien. Uden anorak og benklæ-<br />
der i rensdyrskind ville nomaderne ikke<br />
kunne overleve den barske vinter med<br />
temperaturer ned til minus 50 grader.<br />
Mændenes opgave er mere afgræns<strong>et</strong>.<br />
<strong>De</strong> skiftes først og fremmest til at passe<br />
flokken på 3000 rensdyr døgn<strong>et</strong> rundt.<br />
Renerne skal hele tiden have de bedste<br />
græsningssteder, så derfor lever ne-<br />
nerne som nomader på evig vandring fra<br />
græsgang til græsgang. om forår<strong>et</strong> bevæger<br />
de sig fra overvintringsstederne<br />
sydpå, nær trægrænsen i d<strong>et</strong> nordlige<br />
Sibirien, til de nordlige sommergræsningssteder<br />
på Jamalhalvøen. om efterår<strong>et</strong><br />
vandrer de den modsatte vej - en<br />
rute på omkring 500 km.<br />
Når familien skal flytte og trækrenerne<br />
udvælges, er d<strong>et</strong> mændene, der svinger<br />
lassoen, mens kvinderne har til opgave<br />
at holde d<strong>et</strong> reb, der lægges rundt om<br />
rensdyrflokken, så man kan holde den<br />
saml<strong>et</strong>. Her er d<strong>et</strong> imponerende at se,<br />
hvordan kvinderne behændigt undgår at<br />
træde hen over reb, tøjler og styrestave,<br />
der ofte ligger spredt over hele lejren.<br />
Kvindens menstruation gør, at hun regnes<br />
for uren, og d<strong>et</strong> er derfor bandlyst,<br />
at hun går hen over ting, der kan sættes<br />
i forbindelse med renerne. overholder<br />
hun ikke d<strong>et</strong>te, risikerer familiens rener<br />
at blive ramt af en ulykke.<br />
<strong>De</strong>n hellige slæde<br />
Trods næsten 100 år under kommunismen,<br />
har shamanismen overlev<strong>et</strong> blandt<br />
nomaderne. enhver større sten eller<br />
underligt form<strong>et</strong> bakk<strong>et</strong>op i landskab<strong>et</strong><br />
er besjæl<strong>et</strong> med en ånd. en dag bliver<br />
jeg kaldt hen til familiens hellige slæde,<br />
hvorpå står en trækasse, som jeg aldrig<br />
har s<strong>et</strong> åbn<strong>et</strong>. Alexander løfter låg<strong>et</strong> og<br />
viser mig ikoner af skæbneguder, som i<br />
nenernes verden afgør forskellen mellem<br />
liv og død for både dyr og mennesker.<br />
I kassen ligger også to små dukker,<br />
som symboliserer forfædrenes ånder.<br />
D<strong>et</strong> sker, at Alexander sætter dem ind<br />
i tjummen for at sikre familiens lykke.<br />
<strong>De</strong>n hellige slæde går i arv og skal altid<br />
trækkes af en hellig ren, der som regel<br />
er hvid.<br />
efter <strong>et</strong> par uger sammen med nomaderne,<br />
begynder jeg at overveje mulighederne<br />
for at komme tilbage til civilisationen.<br />
D<strong>et</strong> vil snart blive vinter,<br />
og jeg beslutter mig derfor at gå efter<br />
<strong>et</strong> bor<strong>et</strong>årn 30 km ude i horisonten,<br />
som Alexander forklarer mig er en af<br />
Gazproms prøveboringer. Følelsen af<br />
våde fødder bliver hurtigt genopfrisk<strong>et</strong>,<br />
men tanken om varme og civiliserede<br />
forhold holder mod<strong>et</strong> oppe. Ved ankomsten<br />
bliver jeg mødt af 40 russiske<br />
borebisser, som giver mig en kongelig<br />
behandling med eg<strong>et</strong> værelse i de opstillede<br />
skurvogne og fri adgang til kantinens<br />
store udvalg i supper og russiske<br />
kålr<strong>et</strong>ter. efter en tur i saunaen falder<br />
Ikke alle synes d<strong>et</strong> er lige sjovt at sidde 20 km på en slæde under flytningen om vinteren. Piko med familien. Jeg fik tilbud om at gifte mig med Sv<strong>et</strong>lana (nr. 2 fra højre) – måske jeg skulle<br />
have sagt ja?<br />
jeg i søvn til filmen Gladiator med russisk<br />
synkronisering. <strong>et</strong> par dage efter<br />
får jeg <strong>et</strong> lift i helikopter sammen med<br />
skiftehold<strong>et</strong> – men desværre nordpå til<br />
den lukkede by Mys Kamin. D<strong>et</strong> lokale<br />
grænsepoliti står allerede klar ved ankomsten.<br />
Under afhøringen spørger de<br />
interesser<strong>et</strong> til mit ophold hos rensdyrnomaderne,<br />
og jeg undgår på forunderlig<br />
vis både konfiskering, bøder og bestikkelse<br />
- kun overraskelsesmoment<strong>et</strong><br />
kan forklare d<strong>et</strong>te. Officeren kræver<br />
blot, at jeg flyver sydpå hurtigst muligt<br />
med næste helikopter.<br />
Da jeg næste morgen vandrer ud ad<br />
grusvejen mod den faldefærdige lufthavnsbygning,<br />
er d<strong>et</strong> tydeligvis blev<strong>et</strong><br />
vinter. <strong>De</strong>n første sne er fald<strong>et</strong>, og frosten<br />
bidder i næseborene. Men jeg er<br />
klar over, at d<strong>et</strong> ikke er sidste gang, jeg<br />
har sat mine ben på tundraen. Jeg er<br />
solgt. Solgt til Jamal og rensdyrnomaderne,<br />
og <strong>et</strong> besøg den kommende vinter<br />
spøger allerede i mine tanker.<br />
spritkørsel på havisen<br />
Min ånde driver langsomt opad som en<br />
tyk tåge foran ansigt<strong>et</strong>, da jeg står på<br />
havisen og tomler i minus 25 grader. Jeg<br />
slår kuskeslag på tredje time og overvejer<br />
kraftigt situationen. D<strong>et</strong> er ikke <strong>et</strong><br />
spørgsmål, om bilerne stopper og tager<br />
tomlere med. D<strong>et</strong> skal de nok gøre.<br />
Spørgsmål<strong>et</strong> er mere, hvornår den første<br />
bil overhoved<strong>et</strong> vil komme. D<strong>et</strong> når at<br />
blive mørkt, før lykkens engel forbarmer<br />
sig over min naive optimisme. ”Har du<br />
visum?”, spørger chaufføren brovtent,<br />
da han hører min russiske accent. ”Jo,<br />
d<strong>et</strong> har jeg da”, svarer jeg. ”Drikker du<br />
også vodka?”. D<strong>et</strong> kan jeg også svare ja<br />
til, og så er jeg godkendt. I trucken sidder<br />
en russer mere, som tilsyneladende<br />
også har tag<strong>et</strong> den på stop ud over isen.<br />
efter en times kørsel stopper chaufføren.<br />
”er du sulten?”, spørger han. Før<br />
jeg når at svare, finder han <strong>et</strong> brød og<br />
en spegepølse frem, som hurtigt får følgeskab<br />
af en halv liter vodka. Alle tager<br />
godt for sig af r<strong>et</strong>terne, og især chaufføren<br />
gør sit til, at d<strong>et</strong> bliver lavvande i<br />
vodkaflasken. <strong>De</strong>r er næppe tvivl om, at<br />
han står til <strong>et</strong> klip i kørekort<strong>et</strong>, men vejen<br />
ud over isen er lige og flad, og der er<br />
heldigvis ligeså lidt modkørende trafik<br />
som politib<strong>et</strong>jente. lys<strong>et</strong> fra Panaevsk<br />
dukker op ude i horisonten ved midnatstide,<br />
og vi sætter kursen direkte mod<br />
landsbyens eneste bar, hvor folk danser<br />
og tumler omkring i sprittåger. Vi når<br />
vel at feste med i 20 minutter, før der<br />
opstår en slåskamp, som lukker baren<br />
med <strong>et</strong> brag. D<strong>et</strong> er en slåskamp mellem<br />
en rensdyrnomade fra tundraen og<br />
”.....pludselig spørger<br />
Piko, om jeg ikke har lyst<br />
at gifte mig med hans<br />
datter sv<strong>et</strong>lana på 18 år”<br />
én fra landsbyen – <strong>et</strong> klassisk opgør, får<br />
jeg senere at vide.<br />
Hvem vil have sv<strong>et</strong>lana?<br />
Alexander havde om efterår<strong>et</strong> fortalt<br />
mig, at de om vinteren ville stå cirka<br />
50 km fra landsbyen. Mere nøjagtigt<br />
kunne han ikke sige d<strong>et</strong>, så jeg har tag<strong>et</strong><br />
skiene med for at være selvtransporterende.<br />
På statsbrug<strong>et</strong> beskriver de<br />
sted<strong>et</strong> mere præcist, og så er d<strong>et</strong> bare<br />
at tage af sted, før de flytter. Allerede<br />
på andendagen er der bid – tror jeg.<br />
<strong>De</strong> fem telte på en bakk<strong>et</strong>op viser sig<br />
at være nabobrigaden. Vi kender ikke<br />
hinanden, men d<strong>et</strong> er ligegyldigt. Jeg<br />
bliver inviter<strong>et</strong> til at overnatte hos Piko<br />
og hans familie, som gerne vil lære den<br />
mystiske skiløber med rygsæk og pulk<br />
bedre at kende. Pikos kone serverer en<br />
dejlig kraftig rensdyrsuppe med knoglemarv<br />
og kogte kødstykker, og der kommer<br />
også en flaske vodka på bord<strong>et</strong>.<br />
Stemningen stiger, og pludselig spørger<br />
Piko, om jeg ikke har lyst at gifte<br />
mig med hans datter Sv<strong>et</strong>lana på 18 år.<br />
Jeg holder en kunstpause og tager en<br />
ekstra slurk af vodkaen. Sv<strong>et</strong>lana sidder<br />
ved siden af mig og er bestemt en<br />
køn pige. Men alligevel, jeg synes ikke<br />
helt vi passer til hinanden. ”Jeg kan jo<br />
ikke passe rensdyrene, så derfor vil d<strong>et</strong><br />
aldrig gå”, forklarer jeg Piko, overbevist<br />
om, at jeg har fund<strong>et</strong> d<strong>et</strong> perfekte argument.<br />
”D<strong>et</strong> er ligegyldigt, du tager<br />
hende bare med til Danmark”, svarer<br />
han, og bunder krus<strong>et</strong> med vodka. <strong>De</strong>n<br />
tygger jeg så lidt på og vurderer, at min<br />
bedste chance nok er, at vi drikker nog<strong>et</strong><br />
mere. <strong>De</strong>n eneste der ikke bliver<br />
spurgt om nog<strong>et</strong>, er Sv<strong>et</strong>lana. Hun går<br />
rundt og hjælper sin mor med at lave te<br />
og opvarte os mænd. D<strong>et</strong> er der ingen,<br />
der synes er underligt – formentlig heller<br />
ikke hende selv.<br />
tundraild og drukkenbolte<br />
næste morgen kører Piko mig på sin<br />
snescooter op til Alexanders brigade.<br />
natasha, Alexanders kone, står allerede<br />
klar med varm te. <strong>De</strong>r er godt nok ingen<br />
telefon, e-mail eller fax herude på<br />
tundraen, men man har nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong>,<br />
som er bedre og ikke behøver strøm.<br />
”Tundrailden”, som den kaldes, er for<br />
længst løb<strong>et</strong> i forvejen og har sladr<strong>et</strong><br />
om min ankomst. ”Alexander er inde i<br />
landsbyen for at købe madvarer, men<br />
han kommer snart igen”, fortæller hun.<br />
D<strong>et</strong> er dejligt at være tilbage hos familien<br />
og sjovt at gense børnene, som alle<br />
er blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> halvt år større. natasha varter<br />
mig op, som var jeg <strong>et</strong> nært familiemedlem.<br />
Solen når at gå ned, men der<br />
er stadig ingen Alexander. Til sidst går<br />
vi i seng. Jeg vågner klokken seks næste<br />
morgen, ved at Alexander kommer<br />
væltende ind i telt<strong>et</strong> med spritånde og<br />
istapper i skægg<strong>et</strong>. ”Velkommen hjem,<br />
min søn”, siger han med hoved<strong>et</strong> så tæt<br />
på mit ansigt, at jeg ville have forsøgt<br />
<strong>et</strong> kys, hvis ikke lige han havde vær<strong>et</strong><br />
en mand og lugt<strong>et</strong> af sprit. Jeg bliver<br />
hurtigt klar over, at der kun er én rigtig<br />
2 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 2
måde, jeg kan gengælde hans hengi-<br />
venhed på. Jeg bliver nødt til at stå op<br />
og starte dagen med at dele en halv liter<br />
vodka sammen med ham. Alt and<strong>et</strong> ville<br />
virke uopdragent.<br />
<strong>De</strong> næste uger bliver en udfordring for<br />
leveren. nomaderne står tæt på landsbyen<br />
om vinteren, og selvfølgelig burde<br />
jeg have regn<strong>et</strong> ud, at d<strong>et</strong> ville gå op i<br />
vodka. Ikke alle mændene drikker, men<br />
så godt som. nogen kan styre d<strong>et</strong> bedre<br />
end andre, men Alexander er ikke i den<br />
kategori. Han fortsætter drikkeri<strong>et</strong> ligeså<br />
længe, der er flasker tilbage. Når<br />
han vågner om morgenen med tømmermænd,<br />
så er d<strong>et</strong> første han leder efter<br />
en ny vodkaflaske. Natasha forsøger<br />
hver gang at gemme flaskerne, men<br />
problem<strong>et</strong> er bare, at der ikke er så<br />
mange gemmesteder i en tjum, når man<br />
har bo<strong>et</strong> i den hele sit liv. ofte drikker<br />
mændene i naboteltene med, og til sidst<br />
bliver kvinderne så trætte af d<strong>et</strong> hele, at<br />
de smider mændene på porten; her får<br />
de lov at ligge i sneen og sove rusen ud,<br />
før de kommer ind igen.<br />
<strong>De</strong>r er dog vodkafri perioder ind imellem,<br />
hvor mændene kommer på højkant<br />
og får indhent<strong>et</strong> nog<strong>et</strong> af alt d<strong>et</strong><br />
forsømte arbejde. D<strong>et</strong> er på denne årstid<br />
– i den sene vinter – at de bygger<br />
slæderne, som skal transportere dem til<br />
Karahav<strong>et</strong> i løb<strong>et</strong> af forår<strong>et</strong> og sommeren.<br />
Slæderne bygges i lærk<strong>et</strong>ræ vha.<br />
primitive redskaber, <strong>et</strong> gammelt håndværk<br />
som er gå<strong>et</strong> i arv mellem generationer.<br />
efter <strong>et</strong> par uger hos Alexander vender<br />
jeg tilbage til Piko i nabobrigaden. D<strong>et</strong><br />
er ikke bryllupp<strong>et</strong> med Sv<strong>et</strong>lana, som<br />
trækker, men derimod at få lov at følges<br />
med dem på deres forårsvandring nordpå.<br />
Pikos familie tilhører de såkaldte<br />
nordlige brigader, som forlader vinterlejrene<br />
først. Jeg fortryder ikke mit valg.<br />
D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> fantastisk skue at se ni familier<br />
køre i karavane udover den hvide isørken<br />
med over hundrede slæder trukk<strong>et</strong><br />
af rener. Bagved kommer den store flok<br />
på omkring 6000 rensdyr, som bliver<br />
drev<strong>et</strong> frem med hjælp fra hunde. Jeg<br />
sidder med på en af slæderne og kan<br />
følge, hvordan trækrenerne bliver styr<strong>et</strong><br />
vha. sel<strong>et</strong>øj, en lang pind og nogle<br />
hvislelyde. efter en lille uge sammen<br />
med Piko og familien siger jeg farvel og<br />
står på ski tilbage til landsbyen.<br />
”<strong>De</strong>r er dog vodkafri perioder ind imellem, hvor<br />
mændene kommer på højkant og får indhent<strong>et</strong><br />
nog<strong>et</strong> af alt d<strong>et</strong> forsømte arbejde”<br />
Varme følelser i - ºC<br />
År<strong>et</strong> efter er jeg tilbage igen. Jeg kommer<br />
i januar, midt i den koldeste periode,<br />
og finder Alexander og familien<br />
omtrent samme sted. Men allerede ved<br />
ankomsten fornemmer jeg, at nog<strong>et</strong> er<br />
galt. Alexander skal ikke have nog<strong>et</strong> af<br />
hverken den vodka eller vin, som jeg<br />
har slæbt med ud på tundraen. ”Hans<br />
far døde for <strong>et</strong> par måneder siden, og<br />
han sørger stadig”, forklarer Sergei fra<br />
nabotelt<strong>et</strong>. Med til forklaringen hører,<br />
at Alexander efter faderens død var tag<strong>et</strong><br />
til landsbyen og havde drukk<strong>et</strong> sig<br />
en brandert til, der fortsatte i mange<br />
dage. ”Til sidst nærmede d<strong>et</strong> sig d<strong>et</strong><br />
livstruende, og lægen måtte give ham<br />
antabus. Så nu kan han selvfølgelig<br />
hverken drikke vodka eller rødvin”, fortæller<br />
Sergei med <strong>et</strong> tydeligt håb om,<br />
at han så kan få lov at hjælpe mig af<br />
med mine gaver. Selv om stemningen<br />
er lidt trykk<strong>et</strong> til at starte med, så er d<strong>et</strong><br />
på mange måder hyggeligere at være<br />
sammen med Alexander denne gang,<br />
og han snakker også gerne om faderen.<br />
Han kom af dage på hospital<strong>et</strong> i landsbyen,<br />
og på den måde undgik familien<br />
at skulle transportere hans lig ugevis<br />
henover tundraen på en slæde, hvilk<strong>et</strong><br />
ellers ofte sker, når nogen dør. nenerne<br />
efterlader aldrig døde på tundraen, men<br />
lægger dem i en kiste i landsbyen, som<br />
står hæv<strong>et</strong> lidt over jorden.<br />
Januar er en måned, hvor nomaderne<br />
opholder sig så meg<strong>et</strong> som muligt indenfor<br />
i teltene og venter på varmen<br />
og forår<strong>et</strong>s kommen. Solen hænger lige<br />
akkurat over horisonten <strong>et</strong> par timer<br />
hver dag, og d<strong>et</strong> er bidende koldt som i<br />
to dybfrysere tilsammen. Temperaturen<br />
synker til -46 grader, men d<strong>et</strong> går fint<br />
med at holde varmen i den rensdyranorak,<br />
som jeg har lånt af statsbrug<strong>et</strong>. om<br />
natten sover jeg sammen med familien<br />
på rensdyrskind i telt<strong>et</strong>. Vi ligger på rad<br />
og række iført lange rensdyrstøvler og<br />
med rensdyrjakker trukk<strong>et</strong> henover os<br />
som dyner. På den måde kan man faktisk<br />
holde varmen selv i de koldeste<br />
nætter.<br />
Hen ad vejen oplever jeg en gensidig<br />
respekt mellem natasha og Alexander,<br />
som jeg ikke lagde mærke til i starten.<br />
når Alexander kommer tilbage efter at<br />
have vogt<strong>et</strong> over renflokken en kold vinternat,<br />
er d<strong>et</strong> med omsorg og tydelig<br />
respekt for hans arbejde, at natasha<br />
skænker te og serverer mad. Han får<br />
de bedste kødstykker med de største<br />
fedtbræmmer, for hun er godt klar over,<br />
at en person taber mange tusinde kalorier<br />
ved blot at skulle holde varmen i<br />
25 graders kulde en hel nat igennem.<br />
også Alexander omtaler altid natashas<br />
arbejde med stor respekt, f.eks. ved at<br />
fremhæve d<strong>et</strong> tøj, hun har sy<strong>et</strong> af rensdyrskind<br />
til familien. D<strong>et</strong> par rensdyrstøvler,<br />
som jeg har købt til mig selv<br />
inde i landsbyen, vækker ikke nogen<br />
beundring hos Alexander: ”<strong>De</strong> forstår<br />
ikke at sy d<strong>et</strong>, så d<strong>et</strong> kan holde til at<br />
blive brugt herude på tundraen” siger<br />
han, med tydelig henvisning til, at d<strong>et</strong><br />
gør hans kone. <strong>De</strong>n rollefordeling, jeg<br />
i begyndelsen syntes var ur<strong>et</strong>færdig,<br />
forekommer mig mere og mere at være<br />
<strong>et</strong> fornuftigt samarbejde mellem de to<br />
køn herude på tundraen, hvor d<strong>et</strong> er<br />
fuldstændigt urealistisk at bo alene. og<br />
ingen af kønnene virker utilfredse med<br />
deres opgave: ”Hvordan skulle kvinden<br />
både kunne amme børn og vogte<br />
over rensdyrene om natten”, spørger<br />
natasha, da jeg kommer ind på emn<strong>et</strong>.<br />
en kvinde får typisk mellem seks og<br />
otte børn, som alle fødes i telt<strong>et</strong> under<br />
primitive forhold.<br />
friheden er ikke til salg<br />
August er en dejlig årstid. Myggene er<br />
forsvund<strong>et</strong>, temperaturen behagelig,<br />
dagene stadig lange og tundraen bugner<br />
af orange multebær. Jeg møder<br />
Alexander og resten af brigaden <strong>et</strong> par<br />
dage før de når Karahav<strong>et</strong>. Vejen derud<br />
fra station 220 km tilbagelægger jeg i<br />
en pansr<strong>et</strong> mandskabsvogn på larvefødder,<br />
som købmanden tilfældigvis har<br />
stående. Købmandens chauffør er fuld,<br />
og d<strong>et</strong> er sent på aftenen, men han tilbyder<br />
alligevel at køre mig de sidste 50<br />
km ud til brigaden. Drivremmen ryger<br />
af hvert femte minut, men på forunderlig<br />
vis lykkes d<strong>et</strong> ham hver gang at sætte<br />
den på igen, selv om finmotorikken<br />
tydeligvis er forsvund<strong>et</strong> sammen med<br />
vodkaen. Da drivremmen ved midnatstide<br />
ryger af for 117. gang, overmander<br />
trætheden ham, og han falder i søvn<br />
med en svensknøgle i hånden og hoved<strong>et</strong><br />
inde i motorrumm<strong>et</strong>. Han vågner<br />
først op næste formiddag, men d<strong>et</strong> gør<br />
ikke så meg<strong>et</strong>. Herude er tiden ikke så<br />
vigtig, og ingen kender alligevel til min<br />
ankomst. Selv tundrailden har svigt<strong>et</strong><br />
denne gang.<br />
Alle børnene er hjemme, da jeg sidder<br />
i telt<strong>et</strong> og drikker te med Alexander<br />
og natasha. ”Jeg ventede, at du ville<br />
komme”, siger Alexander. ”Jeg ved, at<br />
du ikke kan undvære os og tundraen<br />
så længe”, griner han højt, men med<br />
<strong>et</strong> gran af alvor. D<strong>et</strong> er rigtigt nok. D<strong>et</strong><br />
er sj<strong>et</strong>te gang jeg besøger familien, og<br />
som altid føler jeg mig velkommen og<br />
accepter<strong>et</strong> som en af deres nærmeste.<br />
også denne gang slagter Alexander en<br />
ren for at fejre mit besøg, og som altid<br />
skal han lige se, om ”drengen” stadig<br />
kan huske at drikke en kop varm rensdyrblod.<br />
D<strong>et</strong> kan han godt.<br />
Da jeg <strong>et</strong> par dage efter går en tur langs<br />
stranden ved Karahav<strong>et</strong>, strejfer tanken<br />
mig, om nenerne vil fortsætte med<br />
at leve som de gør, eller de vil forfalde<br />
til at blive fastboende, som d<strong>et</strong> er sk<strong>et</strong><br />
med så mange andre nomadefolkeslag.<br />
Jeg tillader mig at være optimistisk.<br />
Historien viser, at nenerne kun tager<br />
den del af civilisationen til sig, som de<br />
kan bruge på tundraen – og forkaster<br />
den del, som vil b<strong>et</strong>yde, at de ikke kan<br />
leve d<strong>et</strong> frie liv under åben himmel. <strong>De</strong><br />
har allerede overvund<strong>et</strong> mange af civilisationens<br />
fristelser, hvor andre russiske<br />
nomadefolkeslag har giv<strong>et</strong> efter.<br />
Jeg tror, d<strong>et</strong> må være en sjælden stor<br />
stolthed og frihedstrang, som stadig<br />
får unge nenere til at gifte sig med hinanden<br />
og leve d<strong>et</strong> samme enkle liv på<br />
tundraen, som deres forældre og bedsteforældre<br />
gjorde, frem for at jage nye<br />
fristende muligheder. <strong>De</strong>r er mange måder<br />
at leve liv<strong>et</strong> på, men nomadeliv<strong>et</strong> på<br />
Jamalhalvøen er en af de mere eksotiske,<br />
som heldigvis ser ud til at overleve.<br />
Jeg ser i hvert fald frem til med sindsro<br />
at kunne fejre min 10. jubilæumsrejse<br />
til Jamalhalvøen om få år.<br />
Billede øverst: Inden nomaderne kan flytte, skal de først indfange træk-renerne.<br />
Billede midten; Natasha med børnene i august – tæt på Karahav<strong>et</strong>, hvor nenerne vender om<br />
og vandrer sydpå igen.<br />
Billede nerst: Vinteren kan være bitterlig kold (jeg oplevede ned til -46 grader), men teltene<br />
er lav<strong>et</strong> af rensdyrskind og varmes op af en lille brændeovn.<br />
2 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 27
tema sydamerika<br />
Slangen i Paradis<strong>et</strong><br />
sydamerika er <strong>et</strong> Paradis på jord, s<strong>et</strong> med vores nordlige blå øjne. tiden<br />
går langsomt, solen skinner, folk synger og danser, og ingen har stress eller<br />
mavesår. alle har god tid. Engang imellem alt for god tid, vil mange danskere<br />
nok mene. alle snakker med alle, folk har høns og får med i busserne, og<br />
så er der musik overalt. Pigerne er nogle af de smukkeste i verden, og<br />
sprutten er billig. <strong>De</strong>r er mange fristelser i sydamerika, men d<strong>et</strong> er bestemt<br />
ikke ufarligt. I Ushuaia på Tierra del Fuego fik jeg <strong>et</strong> flot stempel i pass<strong>et</strong><br />
der sagde ’fin del mundo’ - verdens ende. Og d<strong>et</strong> kunne d<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> l<strong>et</strong> være<br />
blev<strong>et</strong>. <strong>De</strong>r er nemlig osse en bagside på medaljen, en slange i Paradis<strong>et</strong>.<br />
TeksT: arne runge<br />
foTo: knud b. bacH<br />
I buenos Aires dansede smukke unge<br />
par tango på gaden. <strong>De</strong> var iført de<br />
smukkeste klassiske tango-dress og<br />
blev akkompagner<strong>et</strong> af musik fra en<br />
gh<strong>et</strong>toblaster. På Ipanema-stranden i<br />
Rio spillede guitaristerne bossanova,<br />
mens mine øjne var ved at trille ud af<br />
hoved<strong>et</strong> ved syn<strong>et</strong> af alle de chokoladefarvede<br />
pigenumser med G-strenge, de<br />
var omring<strong>et</strong> af. når pigerne kom op fra<br />
vand<strong>et</strong>, var der vanddråber og gåsehud<br />
på ballerne. I Paraguay gik jeg ind i en<br />
købmandsforr<strong>et</strong>ning for at købe en cola.<br />
Flaskerne med cola stod på en hylde ved<br />
siden af flasker med rom. Flaskerne kostede<br />
d<strong>et</strong> samme - seks kroner. På vandrehjemm<strong>et</strong><br />
i Cuenca i ecuador sad alle<br />
hippierne hver aften og sniffede kokain.<br />
Kokainen kostede otte kroner gramm<strong>et</strong>.<br />
otte kroner for at blive udødelig - <strong>et</strong> par<br />
timer. Men der var osse mange lomm<strong>et</strong>yverier,<br />
og d<strong>et</strong> der var værre. Meg<strong>et</strong><br />
værre.<br />
Pistoloverfald i uruguay<br />
Klokken var to om eftermiddagen. <strong>De</strong>n<br />
skarpe sol stod højt på himlen, og termom<strong>et</strong>r<strong>et</strong><br />
nærmede sig de 40 grader.<br />
<strong>De</strong>r var ikke en sjæl at se. Folk havde<br />
rull<strong>et</strong> persiennerne ned, byen sov siesta.<br />
Jeg slentrede langsomt ned ad den<br />
lille sidegade, der førte mod stranden.<br />
Pludselig blev stilheden brudt. Ud fra<br />
en gyde sprang fire unge knægte, den<br />
ene med en pistol i hånden. Mens de tre<br />
andre omringede mig, pegede drengen<br />
med pistolen direkte på min mave og<br />
sagde ’Money’. ’Que pasa’ - hvad sker<br />
der - spurgte jeg forvirr<strong>et</strong>, for d<strong>et</strong> var<br />
ikke rigtigt gå<strong>et</strong> op for mig endnu, at d<strong>et</strong><br />
var <strong>et</strong> ”hold up”. Money, gentog han, og<br />
pludselig fattede jeg choker<strong>et</strong>, hvad der<br />
var gang i.<br />
<strong>De</strong>n store rygsæk, med alt mit brugte<br />
tøj, var sikkert anbragt på hotell<strong>et</strong>, men<br />
jeg havde alt af værdi på mig. I min lille<br />
dagtursrygsæk lå mit kamera, mine<br />
film, min walkman, min dagbog og min<br />
guidebog og mine nye dobbeltslebne<br />
briller, og i lommen på mine cowboybukser<br />
havde jeg, i en lille lærredspose,<br />
mit pas, min flybill<strong>et</strong>, mine rejsechecks,<br />
mit visakort, og elleve hundrede dollars<br />
i kontanter. Ups! At aflevere ville sandsynligvis<br />
have afslutt<strong>et</strong> den tremåneders<br />
rundrejse i Sydamerika, som jeg<br />
var begyndt på kun to uger tidligere.<br />
Adrenalin<strong>et</strong> susede rundt i kroppen på<br />
mig. Pludselig sprang jeg ind imellem to<br />
af drengene og løb så godt jeg kunne. en<br />
af drengene fik fat i min T-shirt som blev<br />
flå<strong>et</strong>, samtidig med at der kom en taxi<br />
fra en sidegade. <strong>De</strong>n bremsede hård op<br />
lige ud for os. Drengene stoppede osse<br />
op og tog så benene på nakken, og jeg<br />
åndede l<strong>et</strong>t<strong>et</strong> op. Jeg glemte helt at sige<br />
tak til taxichaufføren. Jeg skyndte mig<br />
op til hovedgaden og ind på den første<br />
café, jeg mødte. På vejen passerede jeg<br />
en gammel dame, som havde s<strong>et</strong>, hvad<br />
der var sk<strong>et</strong>. Hun stirrede vildt efter<br />
mig, mens hun gjorde kors<strong>et</strong>s tegn.<br />
”Mens de tre andre omringede mig,<br />
pegede drengen med pistolen direkte<br />
på min mave og sagde ’Money’. ”<br />
Kiwien fik en strik om<br />
halsen og mistede alt<br />
I la Paz, hovedstaden i bolivia, boede<br />
jeg på hostel Continental, <strong>et</strong> rygsækshotel<br />
med sovesale og en stor have. en<br />
morgen, da jeg sad og drak morgenkaffe<br />
med <strong>et</strong> par andre backpackere, kom<br />
Jimmi, en Kiwi fra new Zealand, ind ad<br />
døren. Han kom lige fra politistationen<br />
og fortalte os, helt omtuml<strong>et</strong>, en meg<strong>et</strong><br />
trist historie. Han var ankomm<strong>et</strong> til la<br />
Paz klokken fem samme morgen, og da<br />
d<strong>et</strong> stadig var mørkt og der ikke var en<br />
sjæl på gaden, havde han tag<strong>et</strong> en taxi<br />
til hotell<strong>et</strong>. Hotell<strong>et</strong> havde han fund<strong>et</strong><br />
i guidebogen. Han b<strong>et</strong>alte taxien, som<br />
straks kørte videre, og gik ind i receptionen.<br />
Men alt var optag<strong>et</strong>. Så ud på<br />
gaden igen. Taxien var jo kørt, så han<br />
fandt guidebogen frem for at kikke efter<br />
<strong>et</strong> and<strong>et</strong> hostel, da en ung fyr kom<br />
forbi og spurgte, om han kunne hjælpe.<br />
Han fortalte, at lige rundt om d<strong>et</strong> næste<br />
hjørne lå der <strong>et</strong> and<strong>et</strong> hostel. <strong>De</strong> fulgtes<br />
ad, men rundt om hjørn<strong>et</strong> ventede hans<br />
kammerater. <strong>De</strong> kastede en snøre om<br />
halsen på ham, og mens to strammede<br />
snøren, så han næsten blev kvalt, rippede<br />
de ham for alt. Han kom tilbage til<br />
hotell<strong>et</strong>, hvor jeg boede, i T-shirt og underdrenge.<br />
Selv hans bukser og støvler<br />
havde de stjål<strong>et</strong>.<br />
Hotell<strong>et</strong> havde så lånt ham nog<strong>et</strong> tøj og<br />
ring<strong>et</strong> til politi<strong>et</strong>, som hjalp ham med at<br />
komme i kontakt med sit forsikringsselskab.<br />
new Zealand havde ingen ambassade<br />
i bolivia, så han skulle helt til<br />
Santiago for at få nyt pas. Politi<strong>et</strong> havde<br />
giv<strong>et</strong> ham <strong>et</strong> stykke papir med <strong>et</strong> stempel,<br />
der var <strong>et</strong> slags nødpas, så han<br />
kunne rejse til Chile. Han var helt knust.<br />
Hold da kæft hvor var han ked af d<strong>et</strong>.<br />
nogen havde i mellemtiden tjekk<strong>et</strong> ud,<br />
så han havde nu få<strong>et</strong> en seng i en sovesal<br />
på hotell<strong>et</strong>.<br />
To dage senere var han blev<strong>et</strong> kammerat<br />
med <strong>et</strong> par aussier, som man kalder<br />
folk fra Australien, som osse boede på<br />
vores hostel. <strong>De</strong> havde få<strong>et</strong> nogle bajere,<br />
og nu havde han d<strong>et</strong> helt fint igen.<br />
Han havde købt nyt tøj og en ny rygsæk.<br />
<strong>De</strong> fik mig ned med nakken <strong>et</strong> par dage,<br />
sagde han, men de<br />
skal fan’me ikke få<br />
lov at ødelægge<br />
hele min rejse. Så<br />
de tre nye venner<br />
tog sammen til<br />
Puno ved Titicacasøen.<br />
Jeg tog med. Hans nødpas gjaldt<br />
en måned, så der var god tid. en måned<br />
senere, en uge før min hjemrejse, var<br />
d<strong>et</strong> min tur igen.<br />
<strong>De</strong> fik mig alligevel til sidst<br />
Jeg var træt men l<strong>et</strong>t<strong>et</strong>, da jeg satte<br />
mig tilr<strong>et</strong>te ved <strong>et</strong> bord på den lille restaurant<br />
på hovedgaden i Trujillo, lige<br />
rundt om hjørn<strong>et</strong> fra busstationen. Hold<br />
da kæft hvor var jeg træt. Men alt var<br />
gå<strong>et</strong> helt efter bogen. næsten bedre,<br />
de forhold jeg havde rejst under de sidste<br />
fjorten timer tag<strong>et</strong> i b<strong>et</strong>ragtning.<br />
Jeg havde rejst på tommelfingeren ned<br />
gennem ecuador og d<strong>et</strong> nordlige Peru,<br />
og jeg havde lige købt en bill<strong>et</strong> til natbussen<br />
til lima. bussen afgik halvanden<br />
time senere. Så nu trængte jeg bare til<br />
lidt at spise, så tilbage til busstationen<br />
og ind i bussen med mig og mine rygsække.<br />
Så kunne jeg bare slappe af og<br />
sove trygt de næste tolv timer.<br />
Jeg havde i elleve uger rejst d<strong>et</strong> meste<br />
af Sydamerika rundt. Fra Rio de<br />
Janeiro var jeg - via Paraguay, Uruguay,<br />
Argentina, Tierra de Fuego, Chile, bolivia<br />
og ecuador - nu på vej til lima for at<br />
tage fly<strong>et</strong> hjem. En ting havde fulgt mig<br />
hele rejsen: de andre backpackeres<br />
historier om deres egne og bekendtes<br />
oplevelser med overfald, voldtægter,<br />
tyverier, røverier og bondefangerier. Så<br />
jeg var stolt af, at jeg havde klar<strong>et</strong> den<br />
i så lang tid uden at miste nog<strong>et</strong> som<br />
helst. Jeg havde vær<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> tæt på<br />
<strong>et</strong> par gange, især dengang med pistoldrengene<br />
i Montevideo, så jeg vidste, at<br />
jeg havde vær<strong>et</strong> heldig og at d<strong>et</strong> gjaldt<br />
om at passe på. Meg<strong>et</strong> på. Hele tiden.<br />
Alligevel gik d<strong>et</strong> galt.<br />
28 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 2
Costa del Sol-koncept<strong>et</strong> er for længst nå<strong>et</strong> til Sydamerika, hvor hoteller troner højt over de<br />
kridhvide sandstrande.<br />
Jeg smed mine to rygsække på gulv<strong>et</strong><br />
foran mine ben, bestilte dagens menu<br />
og forsøgte at følge med i en spansk<br />
film på TV’<strong>et</strong>, som hænger på alle re-<br />
stauranter i Sydamerika. <strong>De</strong>r var ikke<br />
andre i restauranten. <strong>De</strong> store glasdøre<br />
stod åbne ud til gaden. Jeg bemærke-<br />
de godt nok, at der kom to gæster ind<br />
i restauranten, men tænkte ikke nær-<br />
mere over d<strong>et</strong>. Pludselig prikkede den<br />
ene mig på ryggen og ville hjælpe mig<br />
med at flytte lidt på bord<strong>et</strong>, så jeg bedre<br />
kunne se fjernsyn<strong>et</strong>. Flink fyr. Jeg af-<br />
slog hans hjælp og sagde alt var oK.<br />
Så vigtigt var d<strong>et</strong> heller ikke med d<strong>et</strong><br />
TV. Han prikkede mig igen på ryggen,<br />
og da jeg vendte mig om, spurgte han<br />
på gebrokken engelsk, hvor jeg kom fra.<br />
Jeg var godt nok dødtræt, men jeg er<br />
jo en venlig mand, så jeg svarede ham,<br />
at jeg var fra <strong>De</strong>nmark. D<strong>et</strong> vil sige,<br />
mens jeg var ved at forklare ham, hvor<br />
<strong>De</strong>nmark befandt sig på landkort<strong>et</strong>, gik<br />
d<strong>et</strong> pludselig op for mig, at der var no-<br />
g<strong>et</strong> galt. <strong>De</strong>n flinke mand var alt for iv-<br />
rig. Jeg vendte mig lynhurtigt tilbage og<br />
så hælene af den anden mand, på vej<br />
ud af restauranten med min lille rygsæk<br />
i hånden. <strong>De</strong>n med alle værdierne. Hold<br />
da kæft. Jeg sprang op af stolen og løb<br />
efter manden. Men som i en tegnefilm<br />
stoppede jeg brat op i døren, jeg kunne<br />
alligevel ikke fange ham, han var tyve år<br />
yngre end jeg, så jeg løb tilbage til bor-<br />
d<strong>et</strong>, for dog at redde min store rygsæk.<br />
Selv om jeg var træt, hvilk<strong>et</strong> var hoved-<br />
grunden til at d<strong>et</strong> gik galt, så var jeg<br />
hurtig til at fange d<strong>et</strong> gamle trick. Mens<br />
jeg løber efter den første mand, som<br />
jeg aldrig kunne have fang<strong>et</strong> alligevel,<br />
smutter hans makker med den anden<br />
rygsæk. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> trick. ligesom i dyreverden<br />
er de altid to eller flere, der ar-<br />
bejder sammen. Mændene er makkere<br />
og går omkring ved bus- og togstationer,<br />
hvor de udser sig <strong>et</strong> offer. en svag,<br />
træt, enlig eller måske påvirk<strong>et</strong> person.<br />
<strong>De</strong> følger så efter ham eller hende, og<br />
første gang chancen byder sig, slår de<br />
til. D<strong>et</strong> var d<strong>et</strong>, der nu var sk<strong>et</strong>. <strong>De</strong> havde<br />
s<strong>et</strong>, hvor træt jeg var, da jeg ankom<br />
til busstationen for <strong>et</strong> øjeblik siden for<br />
at købe bill<strong>et</strong> til bussen, fulgt efter mig<br />
og slå<strong>et</strong> til, som en slange der snupper<br />
en mus. Haps. Væk var alle mine tredive<br />
eksponerede film, mit kamera og<br />
min dagbog.<br />
Jeg var i chok, alt blev sort omkring mig<br />
af blindt raseri og sorg. <strong>De</strong> allervigtigste<br />
ting, mine film og min dagbog med alle<br />
mine adresser, med folk jeg havde mødt<br />
og lov<strong>et</strong> at skrive og sende fotos til, var<br />
væk. Skidt med kamera<strong>et</strong>, walkmanden,<br />
mine briller og hvad der ellers var<br />
i rygsækken. Men min dagbog og tredive<br />
eksponerede film, fra næsten tre<br />
måneders rundrejse i Sydamerika. D<strong>et</strong><br />
var ikke til at bære. Gu´ske lov havde<br />
jeg stadig mine penge, pas og papirer,<br />
i lærredsposen i lommen. Hundrede<br />
mand og én bajer.<br />
<strong>et</strong> ungt, meg<strong>et</strong> hjælpsomt, peruansk<br />
ægtepar, der kom kørende i en gammel<br />
hvid folkevognsbobbel, tog mig med<br />
i deres bil, og vi kørte forgæves rundt<br />
for at se efter tyvene. <strong>De</strong> var naturligvis<br />
over alle bjerge. Så kørte de mig til<br />
Turistpoliti<strong>et</strong>. <strong>De</strong>n tykke, mørke turistpolitichef<br />
med den flotte uniform, moustache<br />
og pistol i bælt<strong>et</strong> hoppede ind i<br />
bilen, og vi kørte hurtigt tilbage til restauranten.<br />
Her fik tjeneren en ordentlig<br />
skideballe for ikke at have forhindr<strong>et</strong>,<br />
at en turist blev bestjål<strong>et</strong> i hans restaurant.<br />
Tilbage på politistationen skrev<br />
han en rapport til forsikringsselskab<strong>et</strong><br />
og fik min e-mailadresse, hvis nog<strong>et</strong><br />
skulle dukke op. Jeg hørte aldrig mere<br />
fra ham. nogle år tidligere var jeg, på<br />
min første Sydamerika tur, osse ude for<br />
en spændende historie, som jeg sent<br />
glemmer.<br />
Guerilla, politi og røvere i<br />
Colombia<br />
’Manos arriba’ skreg de, og bragede ind<br />
gennem døren til vores værelse på den<br />
lille busstation. Vi rakte forskrækk<strong>et</strong><br />
hænderne i vejr<strong>et</strong>. Hvor kommer I fra, og<br />
hvad laver I her, spurgte de på spansk.<br />
D<strong>et</strong> var guerillaen, dem der regerer i<br />
sydlige Colombia. Vi forklarede at vi,<br />
jeg og Køle-Poul, var turister og på vej<br />
til Amazonas for at besøge indianerne.<br />
løgn, skreg han, hvem fanden vil møde<br />
indianerne? enten var vi spioner fra CIA,<br />
eller osse havde vi andre skumle planer,<br />
og Danmark - Dinamarca - var der bestemt<br />
int<strong>et</strong> land i verden der hed. <strong>De</strong> var<br />
helt sikre på, at vores pas var falske, og<br />
konfiskerede alt. Vores rygsække, pas,<br />
penge, rejsechecks og flybill<strong>et</strong>ter, låste<br />
os inde og satte to bevæbnede vagter<br />
udenfor til at passe på, at vi ikke stak af.<br />
Vi bliver sgu’ nok skudt, sagde Poul, han<br />
var godt nok bleg i ansigt<strong>et</strong>. Men næste<br />
morgen kom de tilbage. <strong>De</strong> så mindre<br />
alvorlige ud end dagen før. Vi har snakk<strong>et</strong><br />
med hovedkontor<strong>et</strong>, sagde de, jeres<br />
papirer er gode nok. <strong>De</strong>r er <strong>et</strong> land der<br />
hedder Danmark, men I må ikke opholde<br />
jer her. I skulle have søgt om tilladelse<br />
på vores kontor i bogota. Tænk,<br />
guerillaen havde <strong>et</strong> kontor i bogota. Vi<br />
fik alt tilbage og blev sat på en direkte<br />
bus tilbage til hovedstaden bogota.<br />
lige før ankomsten til bogota var der<br />
<strong>et</strong> checkpoint. bevæbn<strong>et</strong> politi kom op<br />
i bussen og checkede folks papirer. Da<br />
de så os to lyshårede danskere, spærrede<br />
de øjnene op. Vi blev tag<strong>et</strong> med<br />
til politistationen. bagagen og vores papirer<br />
blev konfisker<strong>et</strong>, og vi blev lukk<strong>et</strong><br />
inde i en lille celle. <strong>De</strong>r sk<strong>et</strong>e d<strong>et</strong> samme<br />
som dagen før. <strong>De</strong>r var int<strong>et</strong> i bagagen,<br />
der ikke måtte være der, og vores pas<br />
og visa var gode nok, så næste morgen<br />
blev vi lukk<strong>et</strong> ud igen. <strong>De</strong> fattede heller<br />
ikke, at vi bare ville besøge indianerne.<br />
Vi blev enige om at tage nordpå til<br />
Cartagena ved den caribiske kyst, hvor<br />
alle turisterne var. Her ville vi nok være<br />
mere sikre. Vi fandt <strong>et</strong> lille hyggeligt<br />
hotel i centrum. Alt åndede idyl. næste<br />
morgen, da vi sad udenfor hotell<strong>et</strong> og<br />
drak morgenkaffe, kom en avisdreng<br />
forbi. Canadisk par røv<strong>et</strong> og myrd<strong>et</strong> på<br />
stranden i nat, råbte han, for at sælge<br />
aviser med nyheden. Jeg købte en avis<br />
og så, at der på forsiden var <strong>et</strong> stort<br />
farvebillede af de myrdede.<br />
<strong>De</strong> havde få<strong>et</strong> skår<strong>et</strong><br />
halsen over, og blod<strong>et</strong> var<br />
løb<strong>et</strong> ned af deres nøgne<br />
kroppe. Jeg kikkede på<br />
Poul. Du behøver ikke at<br />
oversætte, sagde han, jeg har fang<strong>et</strong><br />
den og jeg vil hjem nu. Vi havde kun<br />
vær<strong>et</strong> i Colombia en måned ud af de<br />
tre måneder, vi havde bill<strong>et</strong> til, og d<strong>et</strong><br />
var februar og snevejr hjemme, og Poul<br />
Schlütter var statsminister. Men der var<br />
int<strong>et</strong> at gøre, Poul havde giv<strong>et</strong> op, og<br />
selvfølgelig rejste jeg med hjem. Vi tog<br />
<strong>et</strong> lokalt fly til Bogota og der fik vi ordn<strong>et</strong><br />
d<strong>et</strong>, så vi kom med d<strong>et</strong> første fly<br />
hjem til Danmark.<br />
Voldtægt og mistede pas<br />
På <strong>et</strong> hostel i Santiago, hovedstaden i<br />
Chile, mødte jeg en finsk pige i tyverne,<br />
der havde vær<strong>et</strong> på en arranger<strong>et</strong> jungl<strong>et</strong>ur<br />
og var komm<strong>et</strong> væk fra sin gruppe.<br />
Hun havde vandr<strong>et</strong> omkring alene i fire<br />
dage, hvor hun var blev<strong>et</strong> voldtag<strong>et</strong> af<br />
en flok lokale indianere, før hun endelig<br />
fandt nogen, der hjalp hende tilbage<br />
til civilisationen. Men hun var en stærk<br />
pige, som finnerne som regel er, så hun<br />
fortsatte ufortrødent sin rejse rundt på<br />
kontinent<strong>et</strong>. Men hun tog nok ikke med<br />
på flere jungl<strong>et</strong>ure, vil jeg tro. Jeg mødte<br />
osse en dansk familie, far, mor og to<br />
børn, som på en busstation havde få<strong>et</strong><br />
stjål<strong>et</strong> en dagtursrygsæk med blandt<br />
Vindere af skribentkonkurrencen 2007<br />
1. plads: Arne Runge (29 point) - gavekort til JYSK Rejsebureau kr. 1.000,-<br />
2. plads: Jesper Grønkjær (26 point) - Turen Går Til guidebog og passivt medlemskab<br />
3. plads: Rasmus Krath (22 point) - Turen Går Til guidebog og passivt medlemskab<br />
4. plads: Jakob Øster (18 point) - Turen Går Til guidebog og passivt medlemskab<br />
5. plads: Lars Munk (17 point) - Turen Går Til guidebog og passivt medlemskab<br />
5. plads: Per Allan Jensen (17 point) - Turen Går Til guidebog og passivt medlemskab<br />
and<strong>et</strong> alle fire pas. Da de stod ved<br />
skranken havde faren købt busbill<strong>et</strong>ter,<br />
mens den lille rygsæk stod på gulv<strong>et</strong><br />
ved siden af ham. Da han havde b<strong>et</strong>alt<br />
bill<strong>et</strong>terne og ville tage rygsækken, var<br />
den væk. <strong>De</strong> var på vej til en ambassade<br />
for at få hjælp.<br />
”ting man mister i sydamerika,<br />
får man sjældent tilbage ”<br />
tragikomisk, men alligevel<br />
På samme hostel i Santiago mødte jeg<br />
osse en amerikaner fra new York. Han<br />
havde <strong>et</strong> trick, fortalte han. Han havde<br />
købt <strong>et</strong> rygsæks-ståln<strong>et</strong> til at placere<br />
omkring rygsækken, som man så kunne<br />
låse fast med en solid hængelås, hvor<br />
man ville. Han havde prøv<strong>et</strong> d<strong>et</strong> på hovedgaden<br />
i Santiago i Chile, hvor han<br />
havde låst rygsækken til en lygtepæl<br />
og lad<strong>et</strong> den stå der, men han gik på<br />
sightseeing. Da han kom tilbage var den<br />
der endnu. Han havde så kørt med <strong>et</strong><br />
tog til Cusco, hvor han havde låst den<br />
fast til en hylde i loft<strong>et</strong> i den første vogn<br />
han kom op i. <strong>De</strong>r var ingen ledige pladser,<br />
så han gik videre og fandt en plads<br />
nogle vogne længere fremme. Da han<br />
om morgenen ville hente rygsækken,<br />
var vognen, sammen med <strong>et</strong> par andre<br />
vogne, blev<strong>et</strong> kobl<strong>et</strong> fra i løb<strong>et</strong> af natten.<br />
Han havde opsøgt jernbaneselskab<strong>et</strong><br />
uden held. Så nu havde han måtte<br />
købe sig en ny rygsæk og nog<strong>et</strong> skift<strong>et</strong>øj.<br />
Ting man mister i Sydamerika, får<br />
man sjældent tilbage.<br />
Vindere af 10 stk. kufferttags fra Turen Går Til udtrukk<strong>et</strong> tilfældigt blandt alle der har stemt i konkurrencen: Søren Padkjær,<br />
Jacob Gowland Jørgensen, Kirsten Kjærsgaard, Jakob linaa, Theis Sølling, Morten Villadsen, Mikkel Høj, Henrik Schumacher,<br />
Per Allan Jensen, Kira liseau<br />
30 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 31
Kontrasternes storby; i Mogadishu lever almindelige mennesker konstant med krig og soldater i baggrunden - just another day in a warzone.<br />
Somalia – <strong>et</strong> <strong>“ikke</strong>-<strong>land”</strong><br />
- Rasmus Krath blandt krigsherrer og<br />
præsidenter på Afrikas Horn<br />
fucked up, elendigt, ludfattigt – og stolt. sådan står somalia for mig nu<br />
to måneder efter jeg forlod land<strong>et</strong>s blødende hovedstad Mogadishu, alt<br />
imens soldaterne skød rundt om i byens gader og befolkningen flygtede<br />
ud af ruinerne. jeg kom derfra igen, men somalierne og kampene er der<br />
stadigvæk - som de har vær<strong>et</strong> d<strong>et</strong> de sidste sytten år i <strong>et</strong> somalia, hvor<br />
anarki, lovløshed og Darwins lov hersker i en grad og langstrakthed, som<br />
verden ikke har s<strong>et</strong> i postkolonitiden.<br />
TeksT og foTo: rasmus kraTH<br />
”Fedt rejse<strong>land”</strong>, tænkte jeg ellers, da<br />
jeg første gang bredte Somaliakort<strong>et</strong> ud<br />
på mit skrivebord hjemme i Århus sidste<br />
vinter – en tanke, der skulle blive både<br />
be- og afkræft<strong>et</strong>, som rejsen senere<br />
kom til at skride frem måneder efter mit<br />
første bly møde med landkort<strong>et</strong>.<br />
Jeg rejste til Somalia i juli og august<br />
2007. Jeg ville lære om en ekstrem<br />
verden og blive klogere på, hvordan<br />
mennesker lever i kaos og efter en moderne<br />
tids junglelov, hvor hver mand er<br />
sin egen lykkes smed. Jeg ville møde<br />
og snakke med nogle af de ni millioner<br />
somaliere, der bebor Afrikas Horn - <strong>et</strong><br />
område i vores verden, der stort s<strong>et</strong><br />
har vær<strong>et</strong> forladt og glemt af d<strong>et</strong> internationale<br />
samfund siden midten af<br />
1990´erne, hvor FN - med USA i spidsen<br />
- led <strong>et</strong> sviende nederlag i Mogadishus<br />
gader under d<strong>et</strong> atten timer lange slag,<br />
der har få<strong>et</strong> navn<strong>et</strong> ”black Hawk Down”<br />
(også titlen på en heftig og patriotisk<br />
amerikansk Hollywoodfilm fra 2001).<br />
Siden har d<strong>et</strong> centrale Somalia vær<strong>et</strong><br />
styr<strong>et</strong> af krigsherrer og skiftende regimer,<br />
der aldrig har haft kontrol over<br />
land<strong>et</strong> i mere end seks måneder ad gangen<br />
– og d<strong>et</strong> kun i dagtimerne. Pt. sidder<br />
en begyndende overgangsregering<br />
sat på ”magten” af <strong>et</strong>iopiske tropper,<br />
der kæmper mod forskellige militser,<br />
oprørsgrupper og and<strong>et</strong> godt.<br />
Hvordan rejser man i <strong>et</strong><br />
”ikke-<strong>land”</strong>?<br />
”How to do?” var d<strong>et</strong> første spørgsmål,<br />
jeg måtte stille mig selv. Hvordan rejser<br />
man i <strong>et</strong> land, hvor guidebøger end ikke<br />
har nå<strong>et</strong> tegnebrætt<strong>et</strong>, hvor offentlig<br />
transport ikke rigtigt findes, og hvor den<br />
danske ambassade i naboland<strong>et</strong> Kenya<br />
officielt melder ud, at de ikke har nog<strong>et</strong><br />
chance for at redde en ud, hvis d<strong>et</strong><br />
går galt? Min løsning endte med at blive<br />
politisk. Mens jeg rejste rundt i Sudans<br />
støv i forår<strong>et</strong>, fik jeg kontakt til en sød,<br />
særlig og somalisk politiker, der boede i<br />
Århus. Han kendte en fyr i london, der<br />
kendte en minister i den lokale regering,<br />
der styrer en af de mindre urolige dele<br />
af Somalia, selvstyredelen Puntland i<br />
d<strong>et</strong> nordøstlige af land<strong>et</strong>. Ministeren<br />
arbejdede tæt sammen med Puntlands<br />
lidt tykke præsident, og præsidenten<br />
var lun på at få historier om Somalias<br />
måske begyndede lov og (u)orden<br />
spredt ud i verden. Summa summarum<br />
blev jeg inviter<strong>et</strong> på besøg i Puntland af<br />
regeringen imod løft<strong>et</strong> om at holde fore-<br />
drag om d<strong>et</strong> storslåede Somalia hjemme<br />
i Danmark.<br />
Via en tidligere NGO-aftale fik jeg flyvelejlighed<br />
med eU´s humanitære ottepersoners<br />
propelflyver, der den 9. juli i<br />
år åd sig gennem himlen fra nairobi i<br />
Kenya og efter tre nervøse timer gled<br />
ned på den anden side af lands lov og<br />
r<strong>et</strong> i Puntlands regeringsby Garowe på<br />
toppen af Afrikas sagnomspundne Horn.<br />
I was there. lufthavnen var en skummel<br />
airstrip uden lufthavnsbygning, paskontor<br />
eller hygge midt i en stenørken, hvor<br />
mit tvivlsomme somaliske eventyr nu<br />
skulle tage sin start. Jeg fik stempl<strong>et</strong><br />
d<strong>et</strong> danske pas på køleren af en gammel<br />
russisk jeep med flade dæk. En spytklat<br />
derefter blev jeg mødt af en skinnende<br />
blå Toyota 4WD med tonede ruder, der<br />
hvinende bremsede op i støv<strong>et</strong> foran<br />
mine lidt for store fødder. Fire døre gik<br />
op, og de tonede ruder afslørede en grim<br />
og skægg<strong>et</strong> chauffør, to AK47-bevæbnede<br />
soldater og en usansynligt spinkel<br />
gut spund<strong>et</strong> ind i ti m<strong>et</strong>er patronbælter<br />
og mast ned under <strong>et</strong> maskingevær, der<br />
må have vær<strong>et</strong> dobbelt så tungt som<br />
ham selv. ”Welcome to Punt<strong>land”</strong>, sagde<br />
chaufføren, hev mig ind i bilen og trådte<br />
på speederen, så vi fløj ud over <strong>et</strong> sand<strong>et</strong><br />
hjulspor ind mod byen tyve kilom<strong>et</strong>er<br />
borte, ”To the Presidencial Palace”,<br />
sagde han og smilede somalisk.<br />
Mød<strong>et</strong> med en præsident<br />
Præsidentens gemakker lå midt i Garowe<br />
by omgiv<strong>et</strong> af blik-, træ- og paphuse i<br />
<strong>et</strong> spindelvæv af gamle telefonledninger<br />
og håndmalede reklameskilte for<br />
cocacola og udbydere af mobiln<strong>et</strong>værk<br />
(nog<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> eneste, der faktisk er styr<br />
på i Somalia). Vi ventede kort i forkontor<strong>et</strong><br />
og blev så budt ind til en butt<strong>et</strong> og<br />
lavstamm<strong>et</strong> mand, der præsenterede<br />
sig som ”Musa, President of Puntland,<br />
Regional Administration of Somalia”,<br />
efterfulgt af sætningen: ”What do you<br />
wish to see in my country?”<br />
”Hehe”, tænkte jeg, ”er d<strong>et</strong> her fedt, eller<br />
hvad...?”. og d<strong>et</strong> var d<strong>et</strong>. Præsident<br />
Musa var overordenligt afrikansk flink<br />
og udstyrde mig med to firhjulstrækkere,<br />
to chauffører, tre sikkerhedsvagter<br />
og en tolk, der skulle stå til min rådighed<br />
al den tid, jeg havde tænkt mig<br />
at opholde mig i Puntland. Jeg takkede<br />
Musa på en pæn jysk måde og gik klukkende,<br />
tændt og særdeles benov<strong>et</strong> ud af<br />
præsidentens kontor med aftalte planer<br />
om at køre Puntlands ørkener, sl<strong>et</strong>ter og<br />
kyster tynde med mit nu officielle følge<br />
på seks nydelige somaliere i de to biler.<br />
<strong>De</strong>r sk<strong>et</strong>e vitterligt mange ting de næste<br />
uger rundt i d<strong>et</strong> r<strong>et</strong> smukke Puntland,<br />
men højdepunkt<strong>et</strong> kom, da vi nåede den<br />
pulserende havneby busaso op mod d<strong>et</strong><br />
tyrkisblå vand i Aden Golfen, der adskiller<br />
Afrika fra <strong>De</strong>n Arabiske Halvø. Jeg<br />
var efterhånden komm<strong>et</strong> r<strong>et</strong> godt ind<br />
under huden på min tolk, Hamid, der<br />
viste sig at være <strong>et</strong> helt igennem fornuftigt<br />
menneske med stor viden, insigt<br />
og interesse i verden og ikke mindst<br />
Somalia. en af de ting vi snakkede om<br />
var den danske Coaster, Danica White,<br />
der på d<strong>et</strong> tidspunkt lå kapr<strong>et</strong> ud for kysten<br />
ud til d<strong>et</strong> Indiske ocean i <strong>et</strong> område<br />
af Somalia, der er reger<strong>et</strong> af en af land<strong>et</strong>s<br />
krigsherrer. Jeg havde aftalt med<br />
Somalias præsident i godt selskab<br />
32 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 33
den danske ambassade i nairobi ikke at<br />
opsøge skib<strong>et</strong>, da en løsning så småt<br />
var under opsejling i de dage, og d<strong>et</strong><br />
skulle ikke forstyrrers af en nysgerrig<br />
dansk eventyrer. Men en ting jeg godt<br />
kunne spørge min tolk om, var hvordan<br />
Somalia egentlig beskytter d<strong>et</strong>s 3333<br />
kilom<strong>et</strong>er kyster og om, hvorfor far-<br />
vand<strong>et</strong> er så fyldt med pirater og and<strong>et</strong><br />
happengut, som var den historie, jeg så<br />
ofte havde hørt tilbage i Danmark.<br />
om at sejle med <strong>et</strong> krigsskib<br />
”Do you wanna see our costal fle<strong>et</strong>?”,<br />
spurgte Hamid hurtigt og begyndte at<br />
prale med en flåde på tre krigsskibe<br />
og ti motorbåde, der skulle vise sig<br />
at være d<strong>et</strong> absolut eneste, d<strong>et</strong> sam-<br />
lede Somalia råder over til at beskytte<br />
Afrikas næstlængste kystlinie. ”Yes I<br />
do, Sir!”, svarede jeg, og fluks var rat-<br />
t<strong>et</strong> drej<strong>et</strong> mod busasos havn. På havnen<br />
troppede flådeministeren op og så mig<br />
an gennem sine tynde, runde og gen-<br />
nemfedtede briller. ”So you want to give<br />
talks about Somalia and tell abour our<br />
coastal fle<strong>et</strong>? You shall be welcome! I<br />
will prepare a sailing trip for you – come<br />
to the habour tomorrow morning!” <strong>De</strong>n<br />
er fin, tænkte jeg, og brugte resten af<br />
dagen på at nusse rundt i busasos støvede<br />
markedsgader, hvor jeg gentagne<br />
gange var ved at falde over pengeveksleres<br />
pengebjerge rundt i de smalle gyder.<br />
Somalias største pengeseddel er 33<br />
danske ører værd, så der skulle nogle<br />
kilo sedler til for at matche de 200 dollers,<br />
jeg havde sat mig for at veksle den<br />
dag. Hvor mange tons penge skal der så<br />
til for at købe <strong>et</strong> krigsskib, tænkte jeg.<br />
næste morgen stod jeg fro og tidligt op<br />
i forventning om at komme ud på den<br />
turkisblå og piratfyldte Aden Golf med<br />
en af kystflådens motorbåde, som var<br />
d<strong>et</strong> fartøj, jeg regnede med, at sejlturen<br />
skule foregå i. Men allerede da vi nærmede<br />
os havnen, kunne jeg høre en motorsummen<br />
og en øredøvende larm fra<br />
nog<strong>et</strong>, der ikke helt matchede min forestilling<br />
om en lille motorbåd. Hvad har<br />
de gang i, de somaliere, funderede jeg,<br />
som vi trillede ind gennem den rustne<br />
havneport bevogt<strong>et</strong> af soldater i slidte<br />
uniformer. land<strong>et</strong>s to største krigsskibe,<br />
d<strong>et</strong> var hvad de havde gang i soma-<br />
lierne på havnen. Simpelthen. <strong>De</strong>n gode<br />
flådeminister havde valgt at fyre op for<br />
bluss<strong>et</strong> i de to af Somalias tre krigsskibe<br />
og indhente to besæninger på i alt<br />
halvtreds soldater, som nu fór rundt og<br />
baksede med hostende motorer, vandpumper<br />
og kanonerne på dækk<strong>et</strong>. ”For<br />
fanden, Somalia”, udbrød jeg stille, d<strong>et</strong><br />
her var sgu lidt for vildt at stille op med<br />
bare for min skyld. Jeg resonerede, at<br />
d<strong>et</strong> måtte være <strong>et</strong> udtryk for den stolthed,<br />
jeg efterhånden var begyndt at<br />
mærke, at de fleste somaliere havde<br />
omkring deres land og de ting, der trods<br />
alt fungerer efter de sidste mange års<br />
håbløshed. Jeg skal fandme ber<strong>et</strong>te om<br />
d<strong>et</strong> her, tænkte jeg, så de folk her får<br />
nog<strong>et</strong> ud af alle deres anstrengelser for<br />
at fortælle verden, at alt ikke er helt hat<br />
og briller i Somalia.<br />
Med d<strong>et</strong> udgangspunkt steg jeg ombord<br />
på d<strong>et</strong> gode skib ”Horse 1”, der efterfølgende<br />
tøffede glad ud til havs efterfuldt<br />
af ”Horse 2”. Jeg fik en god time<br />
på vand<strong>et</strong> og aftalte undervejs sammen<br />
med kaptajnerne over radioen, hvordan<br />
krigsskibene skulle sejle i forhold<br />
til hinanden, så jeg kunne tage nogle<br />
ordentlige billeder af den fornemme<br />
flåde. <strong>De</strong> to skibe udmærkede sig ved<br />
umiskendeligt at minde om fiskekuttere<br />
påsvejs<strong>et</strong> to ældgamle kanoner og en<br />
flagstang med <strong>et</strong> håbefuldt blafrende<br />
somalisk flag. D<strong>et</strong> her må være verdens<br />
mindste ”største krigsskibe” i <strong>et</strong> land,<br />
tænkte jeg forundr<strong>et</strong> for mig selv. Hvor<br />
er d<strong>et</strong> egenligt synd for de mennesker,<br />
at der er så lidt at rutte med her - både<br />
til at vise frem, men ikke mindst at forsvare<br />
sig med. <strong>De</strong>r er altså en grund til,<br />
at pirater trives ud for disse kyster, hvor<br />
meg<strong>et</strong> Puntlands regering end gerne vil<br />
gøre nog<strong>et</strong> ved d<strong>et</strong> som ansvarlig for<br />
hele Somalias kystbevogtning. Pirater er<br />
desværre ikke d<strong>et</strong> eneste, de skal trækkes<br />
med i d<strong>et</strong> ellers dragende blå hav<br />
ud for Afrikas Horn, fandt jeg senere ud<br />
af. Pga. den meg<strong>et</strong> manglende kontrol<br />
med somalisk farvand må somalierne<br />
finde sig i, at adskillelige udenlandske<br />
– herunder europæiske – skibe sniger<br />
sig ind mod de ubeskyttede kyster og<br />
dumper gift, olie og kemikalier i vand<strong>et</strong>,<br />
der ikke er omfatt<strong>et</strong> af internationale<br />
farvandslove og derigennem represalier.<br />
Somalierne kan kun kigge på.<br />
Ind i Mogadishu, somalias<br />
blødende hjerte<br />
Hmm, hvad nu, tænkte jeg, da vi var<br />
komm<strong>et</strong> ind på havnen og jeg havde<br />
sagt farvel til den stolte flådeminister.<br />
<strong>De</strong>r var begyndt at tegne sig <strong>et</strong> billede<br />
af <strong>et</strong> Somalia, der vitterligt ikke<br />
var som andre lande, jeg har prøv<strong>et</strong><br />
at rejse i. Hvordan kan en nation kun<br />
have tre fiskekuttere og ti sølle motorbåde<br />
som <strong>et</strong> saml<strong>et</strong> forsvar af så megen<br />
kyst? Hvordan kan en præsident bruge<br />
så mange ressourcer på at trække en<br />
dansk semi-journalist igennem sit land?<br />
og hvordan man have en højeste pengeseddel<br />
på kun 33 øre? Ja, hvordan skulle<br />
jeg finde ud af alt d<strong>et</strong>, og hvordan skulle<br />
jeg komme tættere på at forstå, hvorfor<br />
d<strong>et</strong> hele er komm<strong>et</strong> hertil i Somalia? Jeg<br />
vidste d<strong>et</strong> egentlig godt, svar<strong>et</strong> havde<br />
ligg<strong>et</strong> i mit baghoved allerede fra første<br />
dag på rejsen: Jeg måtte tage til<br />
Mogadishu, Somalias blødende hjerte.<br />
Byen, hvor borgerkrigen i 1991 startede,<br />
byen der ikke har haft <strong>et</strong> egentligt<br />
styre i 16 år, byen hvor ”d<strong>et</strong> offentlige”<br />
ikke eksiterer; der <strong>et</strong> ingen strømforsyning,<br />
ingen vandforsyning, ingen sanit<strong>et</strong><br />
og kun tres private hospitalssenge<br />
til 2,5 millioner indbyggere. Mogadishu,<br />
Somalias hovedstad.<br />
”Do you think, I can travel to Mogadishu?”,<br />
spurgte jeg en aften tolken Hamid. Han<br />
kiggede mig lige i øjnene med <strong>et</strong> på én<br />
gang skarpt, alvorligt og blødt, sårbart<br />
blik. ”If you mean, you want to to go, I<br />
think we can arrange a way”, svarede<br />
han. Så var d<strong>et</strong> som om, at den aftale<br />
var blev<strong>et</strong> indgå<strong>et</strong> uden flere nødvendige<br />
ord. Vi ringede til præsident Musas<br />
kontor, til ministeren i regeringen og til<br />
kontakterne i london + Århus. I løb<strong>et</strong><br />
af <strong>et</strong> par dage blev skabt kontakt ned til<br />
den egentlige regering for hele Somalia;<br />
den spæde overgangsregering, der sidder<br />
i Mogadishu. Jeg ved ikke helt, hvordan<br />
d<strong>et</strong> så kom i stand, men d<strong>et</strong> endte<br />
med, at jeg fik Somalias rigtige præsident<br />
i rør<strong>et</strong> over en skrattende telefonforbindelse<br />
ned til hovedstaden. ”You<br />
shall be welcome, we will take care of<br />
you. Goodbye”.<br />
<strong>De</strong>alen blev, at Somalias hærchef,<br />
Commander of National Security, fik ansvar<strong>et</strong><br />
for min sikkerhed i den tid, jeg<br />
I Mogadishu havde jeg en privat sikkerhedsstyrke på op til otte lejesoldater.<br />
Når vi gik ud på gaden, flankerede de alle hjørner, mens jeg gik med min sikkerhedsrådgiver i midten.<br />
skulle være i Mogadishu. D<strong>et</strong> måtte vel<br />
være den sikreste måde at besøge byen<br />
på, tænkte jeg og sagde god for at sætte<br />
d<strong>et</strong> hele i søen og tage en somalisk<br />
flyver (d<strong>et</strong> arveste lort) ned til hjert<strong>et</strong><br />
af ”ikke-land<strong>et</strong>”, d<strong>et</strong> centrale Somalia.<br />
overgangsregeringen er endnu ikke en<br />
regering på den måde, vi forstår ord<strong>et</strong>.<br />
D<strong>et</strong> er en sammenslutning af gamle<br />
magthavere, der har kast<strong>et</strong> deres soldater<br />
ind i en fælles pulje og nu forsøger at<br />
vinde over alle dem, der ikke kom med<br />
i fællesskab<strong>et</strong>. I dagtimerne skulle d<strong>et</strong><br />
gå nogenlunde, fik jeg at vide, men om<br />
natten var byen lovløs, og der var strict<br />
curfew en time før solnedgang for alle,<br />
der havde sit liv kært.<br />
Jeg landede i Mogadishu en formiddag,<br />
blev hent<strong>et</strong> af en sikkerhedsrådgiver<br />
og blev installer<strong>et</strong> på <strong>et</strong> hotel,<br />
hvor jeg kom til at bo nabo til nabo med<br />
flere af overgangsregeringens ministre,<br />
der havde indr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> deres ministerkontorer<br />
på hotelværelser. Fattigdom.<br />
Spillereglerne for de ni dage, jeg skulle<br />
tilbringe i Somalias hovedstad, blev,<br />
at jeg selv skulle leje de biler, vi skulle<br />
bruge til at komme rundt i byen.<br />
Sikkerhedsrådgiveren, der hed Jama og<br />
hele tiden talte i telefon, skaffede så de<br />
soldater, der skulle udgøre min fire til<br />
otte mand store sikkerhedsstyrke alt efter,<br />
hvor vi skulle hen i byen. ”okay, if<br />
this is what it takes to be here, then we<br />
do so”, sagde jeg, imens jeg så småt var<br />
ved at pisse i bukserne af angst.<br />
Vi kørte ud i byens gader og så en verden<br />
af ruiner, skraldebunker og ekstrem<br />
armod. Gader fyldt med pickups med<br />
kanoner svejs<strong>et</strong> på lad<strong>et</strong> og lastbiler<br />
ældre end Arne Runge. Vi så æselkærrer<br />
med vandvogne trille rundt i gaderne<br />
ledsag<strong>et</strong> af den monotone lyd fra<br />
private generatorer, der gav strøm til<br />
forskellige områder af byen – hvis man<br />
vel at mærke havde penge til at b<strong>et</strong>ale<br />
ejerne. Ingen penge, ingen strøm og int<strong>et</strong><br />
vand.<br />
om natten hørte jeg skud. om dagen<br />
hørte jeg historier om, hvem der var<br />
blev<strong>et</strong> skudt. Mogadishu var ekstrem.<br />
Som dagene gik, fik jeg lov til at møde<br />
præsidenten, forskellige krigsherrer,<br />
ministre og alle mulige andre somaliere,<br />
der hver havde deres bud på, hvad<br />
der ville ske i Somalias fremtid og på,<br />
hvorfor tingene var blev<strong>et</strong>, som de var i<br />
land<strong>et</strong> nu. Sidstnævnte var der dog r<strong>et</strong><br />
meg<strong>et</strong> enighed om, Somalias historie.<br />
”om natten hørte jeg skud. om dagen<br />
hørte jeg historier om, hvem der var<br />
blev<strong>et</strong> skudt.”<br />
Billede øverst: Heftig beskyttelse var hverdag under hele mit ophold i Mogadishu. <strong>De</strong>nne jeep fulgte<br />
os på vej til præsidentens plads.<br />
Billede nederst: Seks kilo penge veksl<strong>et</strong> på pengemarked<strong>et</strong> – special price for you: 200 dollers, do<br />
you want a plasticbag?<br />
enigheden skulle endvidere vise sig at<br />
fortsætte i de bøger, jeg senere skulle<br />
læse om Somalia efter at være komm<strong>et</strong><br />
hjem fra Mogadishu:<br />
Hvad er der egentligt sk<strong>et</strong> i<br />
somalia - land<strong>et</strong>s historie<br />
Somalia blev koloniser<strong>et</strong> i slutningen af<br />
1800-tall<strong>et</strong>. England, Italien, Frankrig<br />
og <strong>et</strong>iopien delte d<strong>et</strong> ellers samlede<br />
Afrikas Horn imellem sig og brugte efterfølgende<br />
tiden på at udnytte somalierne<br />
til at trække så mange ressourcer<br />
ud af land<strong>et</strong> som muligt. D<strong>et</strong> lykkedes<br />
r<strong>et</strong> godt, og da Somalia blev selvstændigt<br />
i 1960 var land<strong>et</strong> ludfattigt. <strong>De</strong>n<br />
kolde krig ramte nu den unge somaliske<br />
nation som den vigtige strategiske<br />
brik, land<strong>et</strong> var imellem Afrika og den<br />
Arabiske Halvø. Russerne pumpede våben<br />
ind i Somalia og støttede en diktator,<br />
der kom til at sidde godt og grundigt<br />
på magten. I slutningen af 1970´erne<br />
overtog USA påvirkningen af Afrikas<br />
Horn, og diktatorens regime fik støtte af<br />
USA, der i 1980´erne smed endnu flere<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 3
våben og accepterede diktatur<strong>et</strong>s ofte<br />
hårde fremfærd mod d<strong>et</strong>s undersåtter.<br />
Til gengæld fik USA fri adgang til havne,<br />
lufthavne og andre nyttige områder i<br />
d<strong>et</strong> kølige forhold til Sovj<strong>et</strong>unionen.<br />
I 1989 sluttede den kolde krig, og<br />
USA suspenderede støtten til Somalia.<br />
land<strong>et</strong> brød ud i borgerkrig, og diktatoren<br />
blev vælt<strong>et</strong>, men freden kom aldrig.<br />
Regeringssystem<strong>et</strong> var brudt sammen,<br />
strukturerne var væk og d<strong>et</strong> centrale<br />
Somalia med hovedstaden Mogadishu<br />
blev overtag<strong>et</strong> af private mænd med<br />
private militser, warlords - d<strong>et</strong> centrale<br />
Somalia forblev i lovløshed. Fn med USA<br />
i spidsen forsøgte i rusen over sejren i<br />
den første Golfkrig at sende en mindre<br />
fredsbevarende styrke til Somalia. Men i<br />
takt med, at USA forsøgte at snigmyrde<br />
forskellige ledende somaliere, brød en<br />
regulær krig ud mellem Fn-styrken og<br />
somaliske militser. Kampene blussede<br />
voldsomt op i 1993-94, og selv ikke<br />
USA’s Special Forces og <strong>De</strong>lta Forces<br />
kunne komme oprør<strong>et</strong> til livs.<br />
Black Hawk Down<br />
<strong>De</strong>n tredie oktober 1993 kom så den<br />
skæbnesvangre og verdensberømte<br />
dag, der malede begyndelsen på enden<br />
for Fn og USA i Somalia. en amerikansk<br />
styrke på 160 Rangers og<br />
<strong>De</strong>lta Force tropper - heftigt beskytt<strong>et</strong><br />
af kampvogne på landjorden og black<br />
Hawk helikoptere i luften – blev sendt<br />
ind i Mogadishus centrum for at ramme<br />
krigsherren Aideed, der mentes at være<br />
til <strong>et</strong> møde midt i byen. Mogadishu eksploderede,<br />
gaderne fyldtes med bevæbnede<br />
militssoldater, og to black Hawks<br />
blev skudt ned. <strong>De</strong> amerikanske soldater<br />
blev fang<strong>et</strong> i byen, og atten Rangers<br />
kom ikke ud i live.<br />
D<strong>et</strong> kom som <strong>et</strong> chok for verden, Fn<br />
og især USA, at verdens bedste soldater<br />
kunne tabe til en bande utrænede<br />
somaliere, og missionen i Somalia blev<br />
hurtigt nedprioriter<strong>et</strong>. I 1995 forlod<br />
de sidste udenlandske tropper Afrikas<br />
Horn, og omverden vendte ryggen til de<br />
tilbageblevne krigsherrer og de ni millioner<br />
somaliere, der nu for alvor gik en<br />
Forfatteren blev forelsk<strong>et</strong> på marked<strong>et</strong> i Somalia<br />
– pigen var desværre afsat og mor til to... pis.<br />
usikker fremtid i møde. Fn og USA’s katastrofale<br />
erfaring i Somalia resulterede<br />
desværre i, at folkemord<strong>et</strong> i Rwanda i<br />
1994 fik lov at foregå stort s<strong>et</strong> uden intervention<br />
udefra. Man havde simpelthen<br />
få<strong>et</strong> kolde fødder i Afrika på d<strong>et</strong><br />
tidspunkt.<br />
Først i 2006 fandt Somalia så en vis ro<br />
via <strong>et</strong> styre, der kaldte sig <strong>De</strong> Islamiske<br />
Domstole. Juli-december 2006 blev<br />
første gang i 17 år, hvor somalierne i<br />
Mogadishu kunne gå frit rundt i byens<br />
gader uden risiko for at blive skudt på.<br />
D<strong>et</strong> religiøse budskab havde saml<strong>et</strong><br />
folk, og krigherrerne blev hurtigt bank<strong>et</strong><br />
ud. Men alarmklokkerne på kontor<strong>et</strong> for<br />
Krigen Mod Terror og Alt Islamisk Rod i<br />
Pentagon lyste pludseligt rødt, og USA<br />
sendte i slutningen af 2006 støtte til de<br />
gamle krigsherrer, der sammen med d<strong>et</strong><br />
kristne Etiopien fik frit lejde til at fjerne<br />
de Islamiske Domstole. <strong>De</strong>n nuværende<br />
pro-<strong>et</strong>iopiske overgangsregering blev så<br />
installer<strong>et</strong> i forår<strong>et</strong> i år, <strong>et</strong>iopien udstationerede<br />
tropper i land<strong>et</strong>, og USA bombede<br />
civile landsbyer i 2006 og 2007 for<br />
at ramme Al Quedas sympatisører i d<strong>et</strong><br />
sydlige Somalia.<br />
the future...?<br />
Hvad sker så nu i Somalia? Måske lykkes<br />
d<strong>et</strong> for overgangsregeringen at<br />
samle land<strong>et</strong>, måske ikke. 850.000<br />
mennesker er flygt<strong>et</strong> ud af Mogadishu<br />
i år, og konflikterne er bluss<strong>et</strong> op hen<br />
over efterår<strong>et</strong>. Verden udenfor venter,<br />
ser tingene an og lader somalierne være<br />
i d<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> plejer man at gøre. Jeg forlod<br />
selv Somalias hovedstad i midten af<br />
august og har som så mange andre lagt<br />
tankerne om <strong>et</strong> vildt, splitt<strong>et</strong> og fortabt<br />
land lidt fra mig, nu hvor liv<strong>et</strong> går videre<br />
herhjemme i andedammen. Somalierne<br />
er der dog endnu, og i november har<br />
Mogadishu s<strong>et</strong> nogle af de hårdeste<br />
kampe i mange måneder, selvom hovedstaden<br />
officielt skulle være under<br />
overgangsregeringens kontrol. Resten<br />
af d<strong>et</strong> centrale Somalia ligger endnu sår<strong>et</strong><br />
og lovløst hen og bejler sørgmodigt<br />
om titlen som verdens mest gennemførte<br />
”ikke-<strong>land”</strong> i vor tid. Men d<strong>et</strong> er<br />
somaliernes land, og de er stolte af d<strong>et</strong><br />
- på trods.<br />
I see Orange Blossom, when you pass by my love...<br />
på marked<strong>et</strong> i Somalia<br />
klub info<br />
DBK’s Top 20 for besøgte<br />
lande<br />
Placering i år<br />
(sidste år)<br />
Med bjarnes genopdukken er vi alle atter blev<strong>et</strong> rykk<strong>et</strong> en<br />
plads nedad - alt and<strong>et</strong> lige.<br />
Medlemsnummer og navn alder antal lande tilvækst<br />
sidste år<br />
1 (-) 027 - Bjarne lund-jensen 178 - 12<br />
2 (3) 2 8 - P<strong>et</strong>er schönsted 12 10 -<br />
3 (1) 0 7 - arne Erik Runge 3 12 2<br />
( ) 2 3 - fred R. schäfer 12 10 -<br />
(2) 010 - Michael Mini 7 118 1 17<br />
( ) 01 - Claus Qvist jessen 11 28<br />
7 ( ) 082 - niels j. l. Iversen 3 10 3<br />
8 (8) 0 7 - Bertel Kristensen 107 1<br />
(13) 030 - svend Garbarsch 7 10 13<br />
10 (10) 03 - Kaj Heydorn 7 10 3 1<br />
11 (11) 022 - Preben Mogensen 103 3<br />
12 (-) 38 - P<strong>et</strong>er Goltermann 3 101 - -<br />
13 ( ) 001 - ole Egholm 0 101 0 8<br />
1 (12) 038 - Henrik Døcker 8 8 -1 1<br />
1 (23) 0 0 - an<strong>et</strong>te sode 7 12 2<br />
1 (20) 0 1 - Paul-Erik jensen 0 7 10 2<br />
17 (1 ) 0 - stig Monrad 8 3 21<br />
18 (22) 312 - jakob Øster 3 3 7 -<br />
1 (1 ) 02 - Per allan jensen 2 1 27<br />
20 (17) 112 - søren Padkjær 1 2 1 1<br />
År<strong>et</strong>s ’hurtigløbere’ er An<strong>et</strong>te Sode med 12 lande efterfulgt<br />
af P<strong>et</strong>er Schönsted, Fred Schäfer og Paul-erik Jensen med<br />
hver 10 lande. <strong>De</strong> tidligere års rekord-landefræsere Arne<br />
Runge og niels Iversen er nu endelig gå<strong>et</strong> lidt ned i tempo,<br />
men er stadig klart i spidsen mht. antal nye lande de sidste<br />
5 år.<br />
At der forekommer en enkelt negativ tilvækst (eller at disse<br />
tilsyneladende ikke stemmer med de faktiske antal besøgte<br />
nye lande d<strong>et</strong> sidste år) hænger sammen med den<br />
gennemførte ’landereform’, hvorefter man f.eks. godskrives<br />
for besøg i eks-sovj<strong>et</strong>tiske republikker, selv om besøg<strong>et</strong><br />
er for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> før disses selvstændighed. Til gengæld er<br />
der så forsvund<strong>et</strong> en række gamle lande (som f.eks. DDR,<br />
Tjekkoslovaki<strong>et</strong> <strong>et</strong>c.).<br />
tilvækst<br />
sidste år<br />
En streg ud for tilvækst (eller placering sidste år) skyldes<br />
manglende medlemskab d<strong>et</strong> relevante år.<br />
<strong>De</strong>n gennemsnitlige tilvækst af lande pr. år på listen er helt<br />
oppe på 4.2 (mod 1.1 for klubben som helhed), så ’d<strong>et</strong> går<br />
stærkt i toppen’.<br />
Antal medlemmer med mindst 100 lande er voks<strong>et</strong> fra 11 til<br />
13, hvilk<strong>et</strong> dels skyldes Bjarnes tilbagekomst og dels P<strong>et</strong>er<br />
Goltermann, der - ved sin indmeldelse for nylig - blev klubbens<br />
hidtil yngste medlem over den magiske grænse (en rekord<br />
som vores ærede redaktør vist nok pønser på at slå<br />
inden for d<strong>et</strong> kommende år).<br />
Tallene er baser<strong>et</strong> på data fra hjemmesiden pr. 1. november<br />
(efter registrering af postkortene for oktober måned).<br />
Per Allan Jensen<br />
3 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 37
1 2 3 4<br />
Maden<br />
I Kathmandu er der hundredvis<br />
af spændende<br />
- og meg<strong>et</strong> billige - restauranter,<br />
der serverer<br />
såvel regionale specialit<strong>et</strong>er<br />
som mad fra<br />
alverdens lande. Prøv<br />
at finde en restaurant<br />
med gårdhave eller<br />
tagterrasse, hvor du er<br />
i fred for byens larm og<br />
måske kan sidde og se<br />
de sneklædte bjergtinder<br />
i horisonten. land<strong>et</strong>s<br />
nationalr<strong>et</strong> hedder dal<br />
bhat, og d<strong>et</strong> kan man<br />
vænne sig til.<br />
Kathmandu<br />
ting du ifølge<br />
Per allan jensen skal<br />
vide om Kathmandu<br />
38 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007<br />
transport<br />
Du får langt mest ud af<br />
at opleve Kathmandu<br />
til fods. Far vild i smalle<br />
gyder, fald i svime over<br />
små butikker og kig ind<br />
i porte, gårdhaver og<br />
templer. Hvis du bliver<br />
træt i benene, så tag en<br />
cykel-rickshaw (fra hvis<br />
sæde du kan nå at følge<br />
med i hvad der sker) i<br />
sted<strong>et</strong> for at tage en larmende<br />
og forurenende<br />
taxa.<br />
opland<br />
når d<strong>et</strong> bliver for<br />
meg<strong>et</strong> med Kathmandus<br />
mylder, så brug en<br />
dag på at besøge de to<br />
andre gamle kongebyer,<br />
Patan og bhaktapur.<br />
eller én af de store<br />
buddhistiske stupaer:<br />
Swayambhunath og<br />
boudhanath. eller d<strong>et</strong><br />
hinduistiske tempelkompleks<br />
Pashupatinath.<br />
D<strong>et</strong> hele ligger indenfor<br />
en times kørsel med bus<br />
eller taxa eller - hvis du<br />
har d<strong>et</strong> fornødne mod<br />
- på en lej<strong>et</strong> cykel.<br />
Prisniveau<br />
Kathmandu er en af<br />
verdens billigste hovedstæder.<br />
Her kan du<br />
få mad og overnatning<br />
for <strong>et</strong> godt stykke under<br />
hundrede kroner om dagen,<br />
og hvis du ofrer lidt<br />
mere, kan du opleve gedigen<br />
luksus og føle dig<br />
som en fyrste. en times<br />
massage koster 20-30<br />
kroner, og en flyv<strong>et</strong>ur<br />
hen forbi Mt. everest<br />
(en oplevelse for liv<strong>et</strong>)<br />
koster 700 kroner.<br />
5 shopping<br />
Hvis du ikke allerede er<br />
shopaholic, så risikerer<br />
du l<strong>et</strong> at blive d<strong>et</strong>. Forvent<br />
ikke haute Couture<br />
butikker som i Rom eller<br />
Paris, men til gengæld<br />
kan der gøres rigtig<br />
gode køb, hvis du mangler<br />
rygsæk, støvler,<br />
sovepose eller vandr<strong>et</strong>øj<br />
til trekkingturen. <strong>De</strong>suden<br />
er der mange flotte<br />
smykker, ikke mindst<br />
af tib<strong>et</strong>ansk oprindelse<br />
(gode gaver, fylder og<br />
vejer begræns<strong>et</strong>).<br />
Religion<br />
85% hinduer lever fredeligt<br />
sammen med buddhister,<br />
muslimer og kristne.<br />
terrassemarker<br />
Yderst maleriske, og eneste<br />
mulighed for opdyrkning af<br />
d<strong>et</strong> kuperede terræn.<br />
Safari<br />
I land<strong>et</strong>s sydlige del kan<br />
man komme på safari og se<br />
tigre og næsehorn.<br />
nEPaL<br />
Varme kilder<br />
D<strong>et</strong> er en fryd at sidde i en<br />
varm kilde og se på Himalayas<br />
sneklædte tinder.<br />
Rododendron<br />
bliver kæmpestore og blomstrer<br />
i april-maj. <strong>et</strong> syn for<br />
guder.<br />
Bærere<br />
Små senede mænd med<br />
en vægt på 50-60 kg., som<br />
kan bære op til 100 kg.<br />
Børn<br />
Som så mange andre steder<br />
i den tredje verden myldrer<br />
d<strong>et</strong> med fotogene unger.<br />
mt. Everest<br />
nepals - og verdens -<br />
højeste bjerg (8.848 m). På<br />
nepalesisk Sagarathma.<br />
Yakokser<br />
Spiller en vigtig rolle i højland<strong>et</strong>,<br />
både til transport og til<br />
mejeribrug (god ost).
tema sydamerika<br />
Med Claus i førertrøjen<br />
- <strong>Klub</strong>tur til Brasilien<br />
D<strong>et</strong> regner, og temperaturen er seks grader i Danmark, da Claus andersens<br />
lille Brasiliensgruppe på ni personer – aktive som passive medlemmer – den<br />
1. april 200 drager mod varmere himmelstrøg med kurs mod Rio de janeiro<br />
– første stop på en rundrejse, der også tager os til foz do Iquazu, Pantanal,<br />
salvador og olinda. og til d<strong>et</strong> vestligste medlemsmøde i <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong>.<br />
Claus har organiser<strong>et</strong> d<strong>et</strong> hele, og med ham i førertrøjen bliver d<strong>et</strong> ikke<br />
kedeligt. Han kender land<strong>et</strong>, taler sprog<strong>et</strong> og bliver ikke hyl<strong>et</strong> ud af den, selv<br />
om han glemmer sine flybill<strong>et</strong>ter til den videre rejse i fly<strong>et</strong> til Rio.<br />
TeksT: ann kledal og anneTTe grønkær<br />
foTo: ann kledal og morTen elm<br />
Karneval i Rio – erotik i luften!<br />
Rio – bare navn<strong>et</strong> får billeder frem på<br />
n<strong>et</strong>hinden af karneval og sambarytmer,<br />
fest, farver og erotik, sol og hvide<br />
strande, Sukkertoppen, Copacabana,<br />
Kristusfiguren og smukke mennesker<br />
i alverdens kulører, der bare forstår at<br />
nyde liv<strong>et</strong>. For de fleste i gruppen er Rio<br />
ny by i nyt land, for <strong>et</strong> par stykker af<br />
os <strong>et</strong> kært gensyn efter at have oplev<strong>et</strong><br />
karneval<strong>et</strong>. Rio og karneval<strong>et</strong> kan ikke<br />
beskrives, d<strong>et</strong> skal opleves!<br />
D<strong>et</strong> pirrer alle sanser på en sådan måde,<br />
at en vinterbleg dansker må overgive sig<br />
fuldstændigt. en hel nat med paraderne<br />
og sambaen på Sambadromen, de flotte<br />
blocos – optog på store lastbiler – der<br />
kører gennem gaderne for fuld udblæsning,<br />
de helt vilde transvestitfester om<br />
natten, hvor alle brasiliens transvestitter<br />
er saml<strong>et</strong> for at fremvise deres dyrekøbte<br />
ynder. I minimale kostumer, på<br />
bare tæer eller tårnhøje hæle. Alt oser<br />
af dekadence og erotik. Sådan er Rio i<br />
februar. nu skal vi se byen på <strong>et</strong> fredeligere<br />
tidspunkt.<br />
<strong>De</strong>n smukkest beliggende<br />
storby<br />
Rio – den smukkest beliggende storby<br />
i verden. byen ved hav<strong>et</strong> med de hvi-<br />
de strande, små øer og bjergtoppe der<br />
dukker op som grønne muldvarpeskud,<br />
dækk<strong>et</strong> af tæt veg<strong>et</strong>ation. Rio de Janeiro<br />
b<strong>et</strong>yder januarfloden, og den blev døbt<br />
sådan af de første portugisere, der kom<br />
til Guanabarabugten d. 1. januar 1502,<br />
fordi de troede, de havde opdag<strong>et</strong> en ny<br />
flod. Byen var på d<strong>et</strong> tidspunkt ub<strong>et</strong>ydelig,<br />
men da guldminerne i Minas Gerais<br />
åbnedes omkring år 1700, var Rio den<br />
nærmeste havneby, og enorme rigdomme<br />
blev udskib<strong>et</strong> herfra. byen blev<br />
handelscenter for portugiserne og var<br />
Brasiliens hovedstad fra 1763 til 1960,<br />
hvor man udnævnte den nyopførte<br />
brasilia til regeringsby – til stor ærgrelse<br />
for mangen en politikerfrue, der<br />
blev nødt til at forlade deres sorgløse<br />
liv i deres elskede Rio til fordel for en by<br />
uden sjæl midt inde i land<strong>et</strong>.<br />
Corcovado er navn<strong>et</strong> på en af de højeste<br />
toppe i Tijuca bjergkæden, der deler<br />
Rio, og den kendte Kristusfigur står i 710<br />
m<strong>et</strong>ers højde med udbredte hænder.<br />
Togbanen op til Corcovado kører gennem<br />
junglen fyldt med store farvestrålende<br />
sommerfugle og eksotiske planter,<br />
og vi underholdes af <strong>et</strong> sambaband, der<br />
stiger på undervejs og lokker til en dans<br />
og <strong>et</strong> lille bidrag. nogle af turisterne ser<br />
lidt stramme ud i b<strong>et</strong>rækk<strong>et</strong>, da de be-<br />
gynder at spille (kan man nu heller ikke<br />
sidde i fred her!), men selv den sureste<br />
må overgive sig til rytmerne.<br />
Rige og fattige – side om side<br />
Fra Corcovado er der en enestående<br />
udsigt over Rio. På trods af de mange<br />
turister står man helt lamslå<strong>et</strong> over en<br />
sådan skønhed: Sukkertoppen, strandene,<br />
junglen. Men op ad bjergsiderne<br />
findes over 500 favelaer som turisten<br />
næppe får øje på. en af grundene er, at<br />
fattige og rige bor side om side. På den<br />
ene side af en vej kan der ligge luksuriøse<br />
villaer og højhuse bebo<strong>et</strong> af pengestærke<br />
brasilianere, på den anden<br />
klamrer favelaen sig op ad bjergsiden,<br />
bebo<strong>et</strong> af fattige, styr<strong>et</strong> af bander.<br />
I nogenlunde fordragelighed, for de rige<br />
har brug for de fattige som chauffører,<br />
stuepiger og barnepiger, og de fattige<br />
har brug for de rige for at få mad på<br />
bord<strong>et</strong>. F.eks. ligger Rios største favela<br />
– Rochina – med over 130.000 indbyggere<br />
klos op ad den amerikanske skole,<br />
hvor forældre b<strong>et</strong>aler 10.000 kroner om<br />
måneden i skolepenge, og hvor poderne<br />
hentes og bringes af privatchauffører.<br />
Gang i den på stranden<br />
Vi bor to blokke fra Copacabana. På<br />
denne brede, hvide, palmeklædte strand<br />
med den 4,5 km lange strandpromenade,<br />
der fortsætter over i Ipanema, udfolder<br />
liv<strong>et</strong> sig på godt og ondt.<br />
om dagen er stranden og promenaden<br />
fyldt med folk, der enten solbader, cykler,<br />
jogger, spadserer, spiller fodbold eller<br />
volley, eller hænger ud på en af de<br />
mange strandbarer med en kokossaft, og<br />
senere på dagen måske en caipirinha.<br />
om aftenen og natten er d<strong>et</strong> ikke stranden,<br />
men de mange barer på den lange<br />
promenade, der er gang i. Copacabana<br />
er nemlig også hjert<strong>et</strong> af Rios prostitutionskvarter<br />
med baren ”Help” som d<strong>et</strong><br />
største trækplaster. Her udfolder der sig<br />
en livlig aktivit<strong>et</strong> for at kapre kunder, og<br />
pigernes kostumer overlader ikke meg<strong>et</strong><br />
til fantasien. Fantastisk flotte er de, og<br />
om d<strong>et</strong> er ”rigtige” piger eller transvestitter<br />
er svært at sige. begge kæmper<br />
samme kamp for at tjene hurtige penge.<br />
Hurtige penge vil alle jo gerne tjene.<br />
også bill<strong>et</strong>konduktøren i bussen – den<br />
unge pige, der prøver at snyde os for to<br />
riales. Vi lægger ti riales for tre personer<br />
og får to igen. Altså otte riales for<br />
tre busbill<strong>et</strong>ter??? Hun var ikke engang<br />
kvik nok til kun at give en tilbage, den<br />
var vi måske hopp<strong>et</strong> på! og hun var heller<br />
ikke spor flov, da hun måtte hoste op<br />
med to riales mere.<br />
Med Knud som vært<br />
<strong>et</strong> lidt usædvanligt medlemsmøde bliver<br />
der også tid til. <strong>De</strong>n gæstfri vært, som<br />
har inviter<strong>et</strong> gruppen, er medlem af <strong>De</strong><br />
berejstes <strong>Klub</strong>, Knud bach, som bor i<br />
P<strong>et</strong>ropolis, en by oppe i bjergene, cirka<br />
75 kilom<strong>et</strong>er nord for Rio.<br />
Knud har sat os stævne på byens museum,<br />
som tidligere var residens for<br />
den portugisiske kejser Don Pedro. Iført<br />
enorme filtsko glider vi gennem muse<strong>et</strong>,<br />
og får <strong>et</strong> godt indtryk af de enorme rigdomme<br />
portugiserne besad og den luksus,<br />
de levede i, i stærk kontrast til den<br />
fattige befolkning.<br />
efter museumsbesøg<strong>et</strong> kører vi med<br />
Knud ud til hans arbejdsplads ”Aalborg<br />
Industries”, hvor han har vær<strong>et</strong> direktør<br />
de sidste seks år. Fabrikken afventer<br />
vores besøg, og iført sikkerhedshjelme<br />
får vi en rundvisning<br />
Aalborg Industries er verdens førende<br />
leverandør af marinekedler og har også<br />
fabrikker i Kina og Indonesien. Inde<br />
på fabrikken bakses der rundt med de<br />
enorme kedler. og i modsætning til<br />
mange andre fabrikker i brasilien har fabrikken<br />
<strong>et</strong> rigtig godt arbejdsmiljø. <strong>De</strong>r<br />
er sikkerhedsrepræsentanter, og sikkerhedsreglerne<br />
med bl.a. høreværn og<br />
sikkerhedshjelm bliver overholdt. og interesserede<br />
medarbejdere har mulighed<br />
for at videreuddanne sig efter arbejdstid,<br />
men på firma<strong>et</strong>s regning. En yngre<br />
kvindelig medarbejder i laboratori<strong>et</strong> er<br />
således i gang med en uddannelse til<br />
kemiingeniør, og fortæller de måbende<br />
danskere, at hun efter arbejdsdagen fra<br />
7 til 16 tager bussen to timer frem og<br />
tilbage til Rio hver aften for at gå på universit<strong>et</strong><strong>et</strong>!<br />
Corcovado: Ann<strong>et</strong>te, Gritt og Ann – ikke helt alene<br />
foran Rios vartegn, den store Kristusfigur.<br />
endelig går turen i skudsikker bil hjem<br />
til Knud bachs residens, <strong>et</strong> lejligheds-<br />
kompleks, godt beskytt<strong>et</strong> af sikker-<br />
hedsvagter, hvor vi slår os ned på en<br />
kæmp<strong>et</strong>errasse. Tour de table og post-<br />
kortoplæsning er denne dag erstatt<strong>et</strong> af<br />
hyggesnak og en kølig caipirinha, mens<br />
vi venter på brasilianernes for<strong>et</strong>rukne<br />
specialit<strong>et</strong> Carne asada - grillstegte kyl-<br />
lingehjerter, pølser og oksekød i store<br />
mængder. Godt mætte og l<strong>et</strong>tere be-<br />
rusede ser vi til sidst lysbilleder fra<br />
brasilien, hvilk<strong>et</strong> giver os endnu mere<br />
lyst til at udforske d<strong>et</strong>te enorme land.<br />
foz do Iguazu – verdens<br />
største vandfad<br />
Heldigvis er d<strong>et</strong> d<strong>et</strong>, vi skal , så vi drager<br />
videre til Foz do Iguazu. I lufthavnen op-<br />
dager den gode Claus, at han har glemt<br />
nogle af sine flybill<strong>et</strong>ter i fly<strong>et</strong> til Rio, og<br />
selv om de kan se, at han er book<strong>et</strong> ind<br />
på fly<strong>et</strong> til Foz, kommer han ikke med<br />
– sikkert fordi fly<strong>et</strong> er overbook<strong>et</strong> i forvejen!<br />
Så han ankommer efter mange<br />
diskussioner og flere timer senere efter<br />
at have vær<strong>et</strong> en tur over Sao Paulo.<br />
Gruppen når dog frem uden fører, og vi to<br />
lægger straks ud med en helikoptertur over<br />
vandfaldene, som ligger mellem brasilien,<br />
Argentina og Paraguay. <strong>De</strong> næste to dage<br />
ser vi de 273 store og små vandfald, der<br />
strækker sig over tre kilom<strong>et</strong>er, både fra<br />
brasilien-siden og Argentina-siden. To helt<br />
forskellige oplevelser.<br />
Fra brasilien ser man dem store og<br />
brusende på afstand. Fra Argentina<br />
kommer man via stier meg<strong>et</strong> tættere<br />
på. Hovedattraktionen er Garganta do<br />
Diablo – Djævlens Gab – hvor der falder<br />
13.000 kubikm<strong>et</strong>er vand med halvfems<br />
m<strong>et</strong>er pr. sekund og med <strong>et</strong> øredøvende<br />
brag. Til sidst må vi bare prøve en tur<br />
med speedbåd op ad floden for at sejle<br />
under faldene og blive drivvåde..<br />
Pantanal – verdens største<br />
vådområde.<br />
Turen videre til Pantanal nationalpark<br />
foregår med fly til Campo Grande og<br />
derfra 236 km vestpå i bil. Nog<strong>et</strong> af en<br />
tur! Pantanal er verdens største vådområde<br />
og fem gange Danmarks størrelse.<br />
Vi indlogerer os på en Fazenda - ”Refúgio<br />
ecológico Caiman”.<br />
Parken rummer i hundredvis af fuglearter,<br />
bl.a. den blå ara, der er tru<strong>et</strong> pga.<br />
sine lange halefjer. <strong>De</strong>rfor har man start<strong>et</strong><br />
”Projecto Macau”, som tager sig af opdræt<br />
og beskyttelse af den blå ara.<br />
Da projekt<strong>et</strong> startede for femten år siden<br />
var der kun 1500 araer i områd<strong>et</strong>.<br />
Bestanden er nu voks<strong>et</strong> til 4000. Fuglene<br />
er unikke. <strong>De</strong> danner par for liv<strong>et</strong> og bliver<br />
cirka 35 år. Et par får kun unger hvert<br />
and<strong>et</strong> år, for d<strong>et</strong> tager halvand<strong>et</strong> år, før<br />
ungerne kan klare sig selv. når de er små<br />
er d<strong>et</strong> nemlig svært for dem at knække<br />
de nødder, de lever af. Parken er også <strong>et</strong><br />
paradis for brillekaimanen, en alligator,<br />
der bliver cirka halvanden m<strong>et</strong>er lang. <strong>De</strong><br />
ligger for d<strong>et</strong> meste sløve, næsten blinde<br />
og døve med dårlig lugtesans – de reagerer<br />
kun på vibrationer. <strong>De</strong> lægger cirka<br />
fyrre æg, og temperaturen bestemmer,<br />
om d<strong>et</strong> bliver en han eller hun. Ved 31<br />
0 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 1
grader bliver d<strong>et</strong> en han, ved 29 en hun og<br />
ved 30 grader enten eller. R<strong>et</strong> utroligt!<br />
Vi kigger også ind til skolen med 35 børn.<br />
Jeg spørger efter engelsklæreren. Hende<br />
jeg spørger, forstår ikke mit simple spørgs-<br />
mål – men viser sig ikke desto mindre at<br />
være...engelsklæreren!<br />
salvador - d<strong>et</strong> ”ægte” Brasilien<br />
Sidste stop på den fælles klubtur er Salvador<br />
i den nordlige bahia provins, også kendt<br />
som d<strong>et</strong> ”ægte” Brasilien. Her findes alle<br />
brasiliens kontraster og hudfarver. Claus har<br />
sørg<strong>et</strong> for <strong>et</strong> hyggeligt hotel i Cidade Alta,<br />
den gamle bydel, som ligger på <strong>et</strong> plateau<br />
halvfjerds m<strong>et</strong>er over hav<strong>et</strong>. <strong>De</strong> stejle gader<br />
i den maleriske by har alverdens tilbud af<br />
varer, som falbydes af utrolig smukke mennesker,<br />
mange iført store skørter i heftige<br />
farver, mens en hær af tiggere, gadesælgere,<br />
gadebørn, ”artister” og and<strong>et</strong> godtfolk<br />
prøver at overleve fra dag til dag.<br />
<strong>De</strong>r er politi på hvert <strong>et</strong> gadehjørne. og ikke<br />
uden grund! I den ”hyggelige” hotelgade lige<br />
uden for vores hotel bliver <strong>et</strong> fransk bøssepar<br />
slå<strong>et</strong> ned bagfra og frarøv<strong>et</strong> alt. <strong>et</strong> vidne<br />
ti m<strong>et</strong>er væk har selvfølgelig int<strong>et</strong> s<strong>et</strong> eller<br />
hørt, da politi<strong>et</strong> ankommer!<br />
en elevator fører ned til Cidade baja – den<br />
nedre bydel. Ved havnen ligger Salvadors<br />
berømte marked – nu muntert og sprudlende<br />
af liv - men med en mere dyster fortid.<br />
Her fandtes den gamle toldbygning, hvor<br />
slaverne blev opbevar<strong>et</strong> i kælderen i vand til<br />
knæene, indtil de på marked<strong>et</strong> blev faldbudt<br />
til højeste pris. <strong>et</strong> nog<strong>et</strong> skummelt sted,<br />
som vi efter nogen søgen finder frem til.<br />
På marked<strong>et</strong> kan man købe imitationer af<br />
de slavekæder, som slaverne bar rundt om<br />
liv<strong>et</strong>. Hvert syvende år fik slaven <strong>et</strong> nyt<br />
smykke af sin ejer til at hænge i kæden, og<br />
når de havde elleve var de fri! og så gamle,<br />
at de ikke mere kunne klare sig i frihed!<br />
olinda - en malerisk by<br />
<strong>Klub</strong>turen er slut, men flere af os har valgt at<br />
forlænge den med en uge i den nordlige region.<br />
Vi tager til olinda, seks kilom<strong>et</strong>er uden<br />
for Recife, en gammel by med nærmest<br />
landlig stemning, som er erklær<strong>et</strong> fred<strong>et</strong> af<br />
UneSCo. Husene er meg<strong>et</strong> velbevarede og<br />
malede i mange farver, gaderne er stejle,<br />
der er en pragtfuld udsigt over bugten og<br />
der er mindst ti kirker i byen.<br />
Påskemorgen bliver vi vækk<strong>et</strong> af fyrværkeri<br />
klokken halv seks, og de næste to timer går<br />
vi i procession med byens borgere for klokken<br />
halv otte at nå domkirken, der er fyldt til<br />
bristepunkt<strong>et</strong>. Her venter vi en stiv halv time<br />
på, at de gejstlige skal begynde løjerne. Ind<br />
træder de med pompt og pragt, mens byens<br />
tosse fumler rundt bag dem hele vejen op til<br />
alter<strong>et</strong>, så d<strong>et</strong> er svært at holde masken. Så<br />
lyder der gregoriansk sang og vi får sågar<br />
stænk<strong>et</strong> ægte katolsk vievand på vore syndige<br />
hoveder.<br />
<strong>De</strong>n nærliggende Recife er en ikke særlig<br />
køn storby. Men byen har dog én attraktion,<br />
nemlig Casa de Cultura, byens gamle fængsel<br />
i centrum, der nu er indr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> til marked.<br />
Kun én celle på seks kvadratm<strong>et</strong>er står tilbage<br />
i sin oprindelige, triste form med gitter<br />
for, resten af cellerne er omdann<strong>et</strong> til små<br />
butikker, der hovedsagelig sælger kunsthåndværk,<br />
men også d<strong>et</strong> sædvanlige turist<br />
crap.<br />
efter tre uger sætter vi atter kursen mod<br />
Danmark, mætt<strong>et</strong> med indtryk og med stor<br />
lyst til at udforske mere af d<strong>et</strong>te pragtfulde<br />
land, fuld af kontraster, men ikke mindst<br />
befolk<strong>et</strong> af smukke mennesker med app<strong>et</strong>it<br />
på liv<strong>et</strong>. en app<strong>et</strong>it vi nordboere kan lære<br />
meg<strong>et</strong> af.<br />
konkurrence besynderlige måltider<br />
under tema<strong>et</strong> ”Besynderlige måltider” har dommerkomiteen<br />
denne gang valgt arne Runges artikel, om en meg<strong>et</strong> interessant<br />
middag i Vi<strong>et</strong>nan, som konkurrencevinder. <strong>De</strong>suden bringes 2 andre<br />
medrivende artikler der var med i opløb<strong>et</strong>.<br />
Befrugtede æg og hundepik<br />
af arne runge<br />
Befrugtede æg til<br />
morgenmad og hundepik til<br />
aftensmad<br />
en af mine store fornøjelser ved at rejse<br />
er at prøve fremmed mad. Ikke nødvendigvis<br />
fin gourm<strong>et</strong>mad, men nærmere<br />
mad, som vi normalt aldrig ville drømme<br />
om at spise i Danmark. om ikke and<strong>et</strong>,<br />
så for oplevelsens skyld og for at kunne<br />
sige, at jeg i hvert fald har prøv<strong>et</strong> d<strong>et</strong>.<br />
I Grønland spiste jeg engang hvalbøf<br />
og sælspæk. Hvalbøffen smagte rigtig<br />
godt, men sælkød, fy for pokker. D<strong>et</strong><br />
var d<strong>et</strong> rene levertran. Men nu havde<br />
jeg da prøv<strong>et</strong> d<strong>et</strong>, og slap for at prøve<br />
d<strong>et</strong> igen. Men d<strong>et</strong> var formodentlig meg<strong>et</strong><br />
sundt for helbred<strong>et</strong>.<br />
I Mexico spiste jeg engang græshopper<br />
med citronsauce, og d<strong>et</strong> smagte faktisk<br />
rigtig godt. ”Rene proteiner”, som mexicanerne<br />
sagde. I Kina fik de mig engang<br />
overtalt til at spise tusinde år gamle<br />
andeæg. <strong>De</strong> var nu nok ikke tusinde år,<br />
men gamle var de helt bestemt, og de<br />
smagte grimt. Meg<strong>et</strong> grimt. en oplevelse,<br />
som jeg sent glemmer. Så jeg er<br />
altid på udkik efter nye madoplevelser,<br />
når jeg er ude at rejse. For <strong>et</strong> par år<br />
siden rejste jeg <strong>et</strong> par måneder rundt i<br />
Vi<strong>et</strong>nam, med min rejseveninde Maria,<br />
hvor vi hørte andre backpackere spøge<br />
med, at man i Vi<strong>et</strong>nam simpelthen spiste<br />
alt, hvad der bevægede sig. Vi besluttede<br />
os så til at finde nog<strong>et</strong>, vi aldrig<br />
før havde spist. Jo mærkeligere jo<br />
bedre, aftalte vi.<br />
allerede morgenmaden blev<br />
<strong>et</strong> scoop<br />
Vi startede med at dele en halv flaske<br />
vi<strong>et</strong>namesisk risbrændevin for ligesom<br />
at drikke os mod til. og så gik vi i gang<br />
med operation ”Mærkelig mad”. Vi fandt<br />
en lokal morgenrestaurant, hvor de lokale<br />
sad og spiste morgenmad, og fik<br />
en flink lokal student til at oversætte<br />
spisekort<strong>et</strong>. Han kikkede på kort<strong>et</strong> og<br />
anbefalede så nummer ét og nummer<br />
fem. nummer ét oversatte han til lysebrune<br />
biller der knasede, når man spiste<br />
dem, og nummer fem til befrugtede<br />
hønseæg. ”D<strong>et</strong> er d<strong>et</strong>, de fleste spiser”,<br />
sagde han, og pegede rundt i lokal<strong>et</strong>.<br />
”Ja, men så tager vi d<strong>et</strong>”, sagde jeg. <strong>De</strong><br />
lysebrune biller var helt bestemt dem, vi<br />
i Danmark kalder kakerlakker, og inden i<br />
d<strong>et</strong> blødkogte æg lå der <strong>et</strong> lillebitte sort<br />
kyllingefoster. Maria så ikke særlig glad<br />
ud. ”Man skal bare holde sig for næsen<br />
og lukke øjnene”, sagde jeg til hende.<br />
D<strong>et</strong> gjorde vi så, man er vel ingen chicken,<br />
og hvem ved, måske smagte d<strong>et</strong><br />
godt. D<strong>et</strong> gjorde d<strong>et</strong> nu ikke, d<strong>et</strong> kneb<br />
simpelthen med at glemme, hvad vi<br />
spiste, selv om vi havde lukk<strong>et</strong> øjnene.<br />
Men spændende var d<strong>et</strong>.<br />
<strong>De</strong>n er godt nok sej, sådan<br />
en hundepik<br />
Sent på eftermiddagen sad vi på en fortovsrestaurant<br />
og drak vi<strong>et</strong>namesisk<br />
fadøl, mens folk indenfor var i gang med<br />
at spise aftensmad. efter en halv snes<br />
fadøl gik vi indenfor for at se, om der<br />
skulle være nog<strong>et</strong> spændende mad. Vi<br />
fik hver <strong>et</strong> spisekort på engelsk, som vi<br />
satte os til at studere. Jeg var nå<strong>et</strong> til<br />
havrok, de der store flyvende tæpper<br />
med en lang tynd hale, man ofte svømmer<br />
under eller over, når man snorkler.<br />
D<strong>et</strong> kunne være helt sjovt at prøve.<br />
Maria var spansk og forstod kun ganske<br />
lidt engelsk, men alligevel var d<strong>et</strong> hende,<br />
der pludselig sagde: ”Arne, her er<br />
nog<strong>et</strong> jeg er helt sikker på, du gerne vil<br />
prøve”. Hun viste mig kort<strong>et</strong> og pegede<br />
på dogpenis. D<strong>et</strong> stod der fan’me, på<br />
korrekt engelsk. Dogpenis. Jeg bestilte<br />
to portioner, men Maria r<strong>et</strong>tede hurtigt<br />
bestillingen til én portion. ”Jeg er ikke<br />
sikker på, jeg kan lide d<strong>et</strong>”, sagde hun,<br />
Arne Runge får<br />
tilsendt denne<br />
bog for sin<br />
spændende<br />
vinderartikel<br />
1. plads<br />
I Vi<strong>et</strong>nam spiser man alt hvad der bevæger sig siges<br />
d<strong>et</strong>, og d<strong>et</strong> er vist ikke helt løgn. Foto: Arne Runge<br />
så lad os starte med en enkelt. D<strong>et</strong> var<br />
heldigt, for d<strong>et</strong> var nu heller ikke d<strong>et</strong><br />
bedste jeg havde spist. <strong>De</strong>n er godt nok<br />
sej, sådan en hundepik. Men ned kom<br />
den da. osse hoved<strong>et</strong>, som jeg tilbød<br />
Maria.<br />
spansk humor<br />
Mens vi spiste, fortalte Maria en spansk<br />
joke om dengang hotdogs blev introducer<strong>et</strong><br />
i Spanien. en spanier sad og<br />
kikkede interesser<strong>et</strong> på spisekort<strong>et</strong> og<br />
bemærkede, at de solgte perros calientes<br />
- varme hunde. ”Que es”, spurgte<br />
han tjeneren. ”<strong>et</strong> stykke varm hund i<br />
<strong>et</strong> sandwichbrød”, svarede tjeneren.<br />
”bueno”, sagde han modigt, lad mig<br />
prøve sådan en. Han fik sin hotdog og<br />
åbnede brød<strong>et</strong> for ligesom at se hvad<br />
d<strong>et</strong> var, der var indeni. ”Undskyld”,<br />
sagde han så lidt usikkert til tjeneren,<br />
”jeg kunne vel ikke få <strong>et</strong> and<strong>et</strong> stykke<br />
af hunden?”<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 3
konkurrence besynderlige måltider<br />
Sådan bliver<br />
man sej<br />
af Jørgen oulund<br />
Jeg har altid vær<strong>et</strong> med på den værste<br />
– også når d<strong>et</strong> gælder mad. Således føl-<br />
te jeg mig tit frist<strong>et</strong> første gang jeg var<br />
i equador, når otavallomarked<strong>et</strong> tilbød<br />
marsvin – de firbenede altså, dem der<br />
ligner rotter, de mangler bare den lange<br />
skællede hale. Men min kone nedlagde<br />
v<strong>et</strong>o. Senere, da jeg var der sammen<br />
med min rejsefælle Steffen, var d<strong>et</strong><br />
ham, der nedlagde v<strong>et</strong>o<strong>et</strong>. Steffen og<br />
jeg drog videre til Peru og slog os ned i<br />
den gamle inka-kongeby, Cusco.<br />
Her så marsvinene rigtig fede og gode<br />
ud. og en enkelt restaurant fristede<br />
med den på menukort<strong>et</strong>. Steffen stod<br />
og trippede lidt. Jeg kaldte ham både<br />
tøsedreng, kujon, salonspejder og pølsedansker.<br />
Helt uvillig til at prøve liv<strong>et</strong>s<br />
sande gourm<strong>et</strong>-specialit<strong>et</strong>er. D<strong>et</strong> kunne<br />
han, som en sand madelsker, alligevel<br />
ikke have siddende på sig. Så vi bestilte<br />
hver <strong>et</strong> marsvin.<br />
efter en rum tid kom så kokkens stolthed,<br />
server<strong>et</strong> direkte på tallerkenen,<br />
åh nej, snyd, kun en halv til os hver. <strong>De</strong><br />
havde simpelthen kløv<strong>et</strong> den fede gnaver<br />
på langs – men ellers var den hel,<br />
med hoved og røv.<br />
Vi måtte i gang med kniv og gaffel fra<br />
en ende af – om man så må sige – vi<br />
gemte hoved<strong>et</strong> til sidst. <strong>De</strong>n var lidt sej<br />
i d<strong>et</strong>, og der var simpelthen ikke meg<strong>et</strong><br />
sul på dyr<strong>et</strong>, så vi guffede hvad vi kunne,<br />
helt ind til skel<strong>et</strong>t<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> må da have<br />
vær<strong>et</strong> tænkt som en forr<strong>et</strong>, men trods<br />
den nagende sult mistede vi app<strong>et</strong>itten<br />
efter denne lille app<strong>et</strong>itvækker og skyllede<br />
efter med en stor øl.<br />
næh, må jeg så be’ om en ordentlig<br />
vovhund, d<strong>et</strong> ved man da hvad er. På<br />
en senere rejse til Vi<strong>et</strong>nam mødte vi en<br />
meg<strong>et</strong> ulykkelig amerikansk pige, som<br />
undrede sig over de mange hundehandlere,<br />
der var i Saigon.<br />
Siden opdagede hun, at de ikke alle<br />
sammen blev købt som skødehunde<br />
– tvært imod, de endte snarere deres<br />
dage som ”mavehunde” – altså nede i<br />
maven på vi<strong>et</strong>nameserne. <strong>De</strong> guffer<br />
hunde i sig, som vi andre gør med en<br />
saftig oksebøf.<br />
Hun blev meg<strong>et</strong> forelsk<strong>et</strong> i en køn lille<br />
vovse og besluttede sig for at ”løskøbe”<br />
den fra en ukendt skæbne for derefter<br />
at bringe den med hjem til Guds eg<strong>et</strong><br />
land.<br />
Som sagt, så gjort. Hun b<strong>et</strong>alte den<br />
flinke damehundehandler og ventede<br />
på hunden. Damen vendte sig om med<br />
hunden, bukkede sig ned og der lød <strong>et</strong><br />
højt og tørt knæk, vendte sig om igen<br />
og sagde værs’go’ og velbekomme. Som<br />
en service havde hun brækk<strong>et</strong> nakken<br />
på den lille vovse, så den var grydeklar.<br />
<strong>De</strong>n kom aldrig med hjem til USA.<br />
Med denne glubende app<strong>et</strong>it på hunde i<br />
land<strong>et</strong> der smed yankierne ud med fynd<br />
og klem, tænkte jeg, at d<strong>et</strong> måske var<br />
kosten, der gjorde dem så seje. Jeg ville<br />
også gerne være sej, så jeg måtte lægge<br />
kostvanerne om, fremover var der<br />
også hund på menuen.<br />
Vi var blev<strong>et</strong> gode venner med to cykeltaxichauffører,<br />
og jeg forhørte mig<br />
om mulighederne for denne kulinariske<br />
specialit<strong>et</strong>. <strong>De</strong> blev ellevilde. Tænk, at<br />
sådan en blegfis ligefrem forespurgte<br />
hos dem, som selv elskede hunde, ja,<br />
altså til middagsmad forstås.<br />
Vi bestilte hver en lille fed gnaver - men fik kun en<br />
halv. <strong>De</strong>n grinte smør<strong>et</strong> af os, som om vi var blev<strong>et</strong><br />
snydt. Jeg besluttede straks at næste gang skulle<br />
der vovhund på menuen. Foto: Jakob Øster<br />
<strong>De</strong> valgte en hunderestaurant, og jeg<br />
bød på aftensmad. Min stærkt forargede<br />
kone skulle ikke nyde nog<strong>et</strong> og truede<br />
med alt fra Dyrenes beskyttelse til<br />
skilsmisse. Jeg talte om ”Skik følge eller<br />
land fly” m.m. og fik så tilladelsen.<br />
Vi cyklede derud igennem byens anarkistiske<br />
trafikmylder. På restaurantens<br />
gulv i hjørn<strong>et</strong> lå flere ”levende sække”<br />
og i gryderne, på panderne og kødkrogene<br />
– lutter hund. Vi startede med en<br />
lille hors d’oeuvre af hundepølser, altså<br />
ikke dem der lugter, men pølser lav<strong>et</strong><br />
af hunde øh, altså med hundekød i.<br />
<strong>De</strong>refter en dejlig krydr<strong>et</strong> hunderagout<br />
og til slut hundeflæskesteg med sprød<br />
svær og d<strong>et</strong> hele. Alt sammen virkelig<br />
delikat, men en smule sødt. Til maden<br />
vi<strong>et</strong>namesisk brændevin og til kaffen en<br />
lille pibe opium. <strong>et</strong> udsøgt måltid som<br />
egentligt ikke er spor besynderligt. Mit<br />
eneste problem hjemme igen var, når<br />
jeg går tur med min kone, at hun påstår<br />
jeg ser så lækkersulten ud, hver gang<br />
jeg ser en hund.<br />
konkurrence besynderlige måltider<br />
Fårehjerne og en<br />
sej tennisbold<br />
af ann kledal<br />
Vi er i Spanien for første gang – jeg og<br />
Lone – ikke mere end 20 somre og uden at<br />
kunne mange ord spansk. en dag sidder vi<br />
i en lille landsby på den lokale kro og kigger<br />
i menukort<strong>et</strong>, der lige så godt kunne<br />
være på kinesisk. Men så kommer krofatter<br />
os til undsætning. ”especial, especial”,<br />
siger han og peger på en r<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> forstår vi<br />
og tænker ”Skik følge eller land fly”. Vores<br />
ordforråd rækker ikke til flere forespørgsler,<br />
så vi nikker og smiler.<br />
og ind kommer <strong>et</strong> fårehoved med tænder<br />
og øjne, og i toppen skvulper hjernemassen,<br />
som n<strong>et</strong>op er denne egns specialit<strong>et</strong>.<br />
og så sker d<strong>et</strong> pinlige! Vi begynder at grine,<br />
vi holder os for maven, tårerne løber,<br />
vi kan sl<strong>et</strong> ikke stoppe. Hver gang vi ser på<br />
hinanden, begynder vi igen. <strong>De</strong>r er kun ét<br />
at gøre! B<strong>et</strong>ale hurtigt – og flygte.<br />
Mange somre senere i 2000 kommer jeg<br />
til Cuba, og her indtager jeg <strong>et</strong> måltid, der<br />
også får lattermusklerne på overarbejde.<br />
Min kollega Pia er gå<strong>et</strong> kold herhjemme og<br />
benytter sidste udkald til at søge ”uddannelsesorlov”<br />
for at lære spansk og danse<br />
salsa på Cuba. Hun drager af sted <strong>et</strong> år, og<br />
jeg tager ud og besøger hende, og vi havner<br />
på <strong>et</strong> tidspunkt i Trinidad. Her foreslår<br />
Pia, at vi går på pesos-restaurant ligesom<br />
cubanerne. Pia har nemlig <strong>et</strong> studenter<br />
”carn<strong>et</strong>” og må b<strong>et</strong>ale i pesos, hvorimod<br />
jeg som turist må punge ud med d<strong>et</strong><br />
samme beløb i dollar. Men, men…..hun har<br />
”lånt” en dansk venindes ”carn<strong>et</strong>” til mig,<br />
og skønt veninden er blond og blåøj<strong>et</strong> og<br />
jeg d<strong>et</strong> modsatte, går den lige ind!<br />
Så vi finder en udefra s<strong>et</strong> pæn restaurant,<br />
hvor vi viser vores carn<strong>et</strong> og bliver lukk<strong>et</strong><br />
ind. <strong>De</strong>r er højt til loft<strong>et</strong> med krystallysekroner,<br />
og <strong>et</strong> orkester spiller i hjørn<strong>et</strong>.<br />
Vi bliver placer<strong>et</strong> ved <strong>et</strong> fint dækk<strong>et</strong> bord<br />
med pl<strong>et</strong>t<strong>et</strong> dug, og rundt om os sidder<br />
kun cubanere, der sikkert undrer sig over,<br />
hvad vi dog laver der, vi, der kan spise på<br />
bedre restauranter og b<strong>et</strong>ale i dollars! Men<br />
vi ved jo heller ikke, hvad der venter os.<br />
en tjener slentrer hen til vores bord, og<br />
vi bestiller vores mad. Vi starter med en<br />
sort bønnesuppe til 12 p = 48 øre. <strong>De</strong>n ser<br />
uhyre uspiselig ud – hvilk<strong>et</strong> den også er.<br />
Som hovedr<strong>et</strong> bestiller vi pommes frites,<br />
hvidkålsstuvning, tomatsalat og <strong>et</strong> stykke<br />
svinekød ”A la Uruguay”.<br />
Ind kommer en kag<strong>et</strong>allerken med ti små<br />
fritter til hver - de sidste de har - og en<br />
kødbolle som en tennisbold. Ingen hvidkålsstuvning,<br />
kun en håndfuld rå, snitt<strong>et</strong><br />
hvidkål! Ingen tomatsalat – den glemte<br />
de. <strong>De</strong>rtil orangejuice, spæd<strong>et</strong> op med<br />
halvt vand! nog<strong>et</strong> af <strong>et</strong> pauvert måltid,<br />
men måske er kødbollen A la Uruguay<br />
lækker? not!<br />
Vi får skår<strong>et</strong> bollen i stykker. <strong>De</strong>n består<br />
af press<strong>et</strong> dåsesvinekød med en sej ost<br />
indeni og rull<strong>et</strong> i rasp. Hvad Uruguay så<br />
end har med d<strong>et</strong> at gøre? D<strong>et</strong> lykkes os<br />
med gaflen at fiske en ”streng” af osten<br />
<strong>et</strong> godt stykke op i luften som en elastik<br />
for derefter at lade den svuppe tilbage i<br />
bollen under krampeagtige latteranfald og<br />
næste konkurrence<br />
Pia har få<strong>et</strong> fat i en ”streng” sej ost, som hives op<br />
som en elastik, mens jeg kæmper med tårerne og<br />
med at komme ind i min ”tennisbold”. Foto: Ann<br />
Kledal<br />
tårer i øjnene, som får mig til at mindes<br />
fårehjernen. D<strong>et</strong> begynder at blive pinligt!<br />
både ost og kød er total sejt, ja uspiseligt.<br />
Vi lader den rå hvidkål ligge, spiser de ti<br />
fritter og sætter vores lid til desserten.<br />
<strong>De</strong>r er mange desserter på kort<strong>et</strong>, og vi<br />
bestiller en kokosdessert. ”Med eller uden<br />
ost? ” spørger tjeneren gud hjælpe mig.<br />
Tak, uden! og en kaffe og en te! efter<br />
tyve minutter kommer tjeneren tilbage.<br />
<strong>De</strong>sværre – ikke flere desserter i dag,<br />
overhoved<strong>et</strong>! Hverken med eller uden ost!<br />
Men kaffen kommer – kold. og teen smager<br />
af erstatningskaffe, hvilk<strong>et</strong> den muligvis<br />
også er!<br />
Så kommer regningen. 65 p = 26 kr!<br />
D<strong>et</strong> er garanter<strong>et</strong> forkert, siger Pia –<br />
Cubaeksperten. og ganske rigtigt. Punkt<br />
for punkt gennemgår vi den. Ud af 8 poster<br />
er 7 forkerte. Resten er der lagt på.<br />
Så vi ender med 19 kr. eller 20 pesos for<br />
meg<strong>et</strong>, som sikkert deles i porten. bliver<br />
tjeneren flov? Ikke spor, men sikkert ærgerlig<br />
over at den ikke gik.<br />
Men da underholdningsværdien har vær<strong>et</strong><br />
i top, giver vi alligevel én dollar i drikkepenge!<br />
og går sultne hjem på værels<strong>et</strong> og<br />
spiser, hvad vi har - tørt brød med <strong>et</strong> glas<br />
rom til!<br />
”snydt og bedrag<strong>et</strong>”<br />
Konkurrence: Bedste indsendte artikel vinder. Er du blev<strong>et</strong> snydt så vand<strong>et</strong> driver?<br />
Har du købt uægte diamanter i bangkok eller uægte tæpper i Tunesien?.<br />
er du blev<strong>et</strong> fupp<strong>et</strong> godt og grundigt af snedige, kreative plattenslagere i<br />
Indien, og tør du fortælle andre om d<strong>et</strong>, så send os dit bidrag. Artikler vurderes<br />
alene på tekst, men send meg<strong>et</strong> gerne ét billede med, der kan illustrere<br />
artiklen. Artikler må max. fylde 4.000 tegn.<br />
Præmie: Greg Mortenson and David Oliver Relin: Three Cups of tea<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007
tema sydamerika<br />
Fra verdens højeste<br />
jernbane til verdens ende<br />
”jeg står her i over .000 m<strong>et</strong>ers højde og banker næver. Har alt for lidt tøj<br />
på, men hvem kunne også vide, at vi skulle ende her. får tag<strong>et</strong> mine støvler<br />
på – bare d<strong>et</strong> at snøre dem bliver man for-pust<strong>et</strong> af, når man er komm<strong>et</strong> op<br />
fra højde 0 for få timer siden”.<br />
TeksT og foTo: Jørgen oulund<br />
Jeg er tag<strong>et</strong> med tog<strong>et</strong> fra Arica ved<br />
Stillehav<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> allernordligste Chile og<br />
er på vej til la Paz i bolivia. Vi er nu tæt<br />
på d<strong>et</strong> højeste pas i 4.247 m<strong>et</strong>ers højde.<br />
Godt vi snart skal ned til 3.636 m<strong>et</strong>er i<br />
la Paz. Tog<strong>et</strong> har nu holdt stille i meg<strong>et</strong><br />
lang tid. Jeg går togføreren på klingen,<br />
og han tilstår, at vi næppe kommer videre<br />
foreløbig. <strong>et</strong> godstog i r<strong>et</strong>ning mod<br />
os er afspor<strong>et</strong> på denne ensporede livline<br />
mellem bolivia og Stillehav<strong>et</strong>. Han<br />
tilbyder at hente bagagen til os alle, så<br />
vi kan få nog<strong>et</strong> mere kluns på heroppe<br />
i kulden, hvor solen er på vej væk bag<br />
den 5.980 m<strong>et</strong>er høje sneklædte vulkan<br />
Tacota. en nat i denne højde bliver kold<br />
– meg<strong>et</strong> kold. bagagen ligger på tag<strong>et</strong>,<br />
ligesom i busserne, og tog<strong>et</strong> er næsten<br />
også en bus, eller r<strong>et</strong>tere skinnebus, én<br />
vogn, men bred og lang.<br />
Vi er kørt ind på <strong>et</strong> vigespor for at vente.<br />
D<strong>et</strong> tyder på, at vi skal overnatte<br />
i denne højde. Jeg fisker ekstra tøj,<br />
dunvest og sovepose op af rygsækken<br />
og klæder mig på til nattens kulde.<br />
Dunvesten pakker jeg en lille pige ind<br />
i. Familien har kun d<strong>et</strong> tøj på de går og<br />
står i, så de er taknemmelige for, at jeg<br />
ofrer min varme dunvest på datteren.<br />
borts<strong>et</strong> fra lamaer er her virkeligt øde<br />
i denne højde. Jeg synes d<strong>et</strong> er spændende<br />
og foreslår, at vi skal lave en lille<br />
fest ved at dele øl, vin, snacks m.m. Vi<br />
har ikke decider<strong>et</strong> mad med, da d<strong>et</strong> ikke<br />
må tages med over grænsen, og der er<br />
måltider med i prisen for togbill<strong>et</strong>ten. Vi<br />
har en glimrende kok ombord, som tryller<br />
i verdens mindste køkken (mange år<br />
senere ser jeg en tv-udsendelse om tog<strong>et</strong>,<br />
som vist nok nu er nedlagt). Jeg har<br />
hovedpine af højden, men får nu ekstra<br />
tid til at vende mig til den og sparer en<br />
hotelovernatning.<br />
Verdens højest beliggende<br />
hovedstad<br />
Jeg har mødt <strong>et</strong> boliviansk ægtepar, som<br />
er på vej hjem fra bryllupsrejse i Chile.<br />
<strong>De</strong> fik stjål<strong>et</strong> deres penge på stationen,<br />
så vi deler mine sidste lokale penge til<br />
<strong>et</strong> ekstra måltid mad i tog<strong>et</strong>. Jeg hakker<br />
tænder og kan ikke falde i søvn. lægger<br />
mig til sidst på d<strong>et</strong> kolde m<strong>et</strong>algulv og<br />
får <strong>et</strong> par timer. Pludselig sætter tog<strong>et</strong><br />
sig langsomt i bevægelse, og tidligt om<br />
morgenen, med otte timers forsinkelse,<br />
ankommer vi til la Paz.<br />
Jeg har mødt <strong>et</strong> par piger i København<br />
til <strong>et</strong> Sydamerika-kursus i MS, og vi har<br />
aftalt at lægge besked på konsulat<strong>et</strong>,<br />
når vi er fremme. Jeg er dog blev<strong>et</strong> en<br />
Billede til venstre: La Paz, Bolivia, verdens højest beliggende hovedstad. Læg mærke til den rene, klare luft og frygt så den tynde, tynde luft.<br />
Billede til højre: Afsporing forude. Klar til overnatning i 4.000 m<strong>et</strong>ers højde. Togpersonal<strong>et</strong> er i færd med at sende bagagen ned, så alle kan få nog<strong>et</strong> mere tøj på.<br />
<strong>De</strong>n typiske indianerkvinde med den uundværlige<br />
bowlerhat. <strong>De</strong> er ikke helt så bredrøvede, som de ser<br />
ud til, men bærer 6-10 lag underskørter.<br />
uges tid forsink<strong>et</strong>, så de er nok fløj<strong>et</strong> videre.<br />
Alt er lukk<strong>et</strong> og slukk<strong>et</strong> så tidligt, så<br />
vi pruster og stønner os med sækken på<br />
nakken til nærmeste hotel. Her får jeg en<br />
mate (cocothe) mod højdesygen, medens<br />
jeg venter på værels<strong>et</strong>. På vej over patioen<br />
til værels<strong>et</strong> bliver der pludselig råbt:<br />
”Hej, Jørgen!” og - tro d<strong>et</strong> eller ej - d<strong>et</strong><br />
er Pia og else fra MS-kurs<strong>et</strong> København,<br />
som er på vej til morgenmad på præcis<br />
samme hotel. Verden er lille. Jeg falder<br />
om på sengen med alt tøj<strong>et</strong> på og vågner<br />
<strong>et</strong> par timer senere ved en buldren på døren.<br />
D<strong>et</strong> er pigerne i shorts og soltoppe.<br />
D<strong>et</strong> er middag, og solen står højt. Man siger<br />
også, at La Paz har alle fire årstider<br />
hver dag. Forår om morgenen, sommer<br />
til middag, efterår om eftermiddagen og<br />
vinter om aftenen.<br />
<strong>De</strong> inviterede på café, og vi fik rigtig kaffe<br />
og drak øl for at fejre gensyn<strong>et</strong>. Caféen<br />
var tysk ej<strong>et</strong>, og ved flere af bordene sad<br />
ældgamle tysktalende mænd og talte om<br />
gamle dage, medens de drak kaffe og spiste<br />
berlinere. Gad vidst om en tidligere<br />
”kendt” læge, doktor Mengele, mængede<br />
sig her, eventuelt assister<strong>et</strong> af en vis Herr<br />
”La Paz har alle fire årstider hver<br />
dag. forår om morgenen, sommer til<br />
middag, efterår om eftermiddagen<br />
og vinter om aftenen. ”<br />
Martin bormann – hmm? Temmelig tanke-<br />
vækkende, men kaffen var god, téen ex-<br />
cellent og berlinerne sublime. Vi var nu i<br />
indianerland. Selv her i land<strong>et</strong>s hovedstad<br />
Sådan klarer man sin nødtørft i Andes-regionen,<br />
når man er en lille tiss<strong>et</strong>rold. Læg mærke til pigens<br />
interesse for regnormen.<br />
var der mange af dem. Især kvinderne var<br />
meg<strong>et</strong> synlige med deres farvestrålende<br />
dragter og umi-skendelige bowlerhatte.<br />
Verdens værste vejstrækning<br />
efter at have s<strong>et</strong>, hvad der var at se i<br />
la Paz, trængte jeg til at komme ned<br />
i varmen igen. Jeg købte en busbill<strong>et</strong> til<br />
Coroico. Da jeg havde hørt om den berygtede<br />
strækning, valgte jeg den største<br />
bus jeg kunne finde. Og efter en enkelt<br />
punktering på vejen ankom jeg efter den<br />
mest halsbrækkende og hårrejsende,<br />
men storslåede busrejse jeg nogensinde<br />
har gjort. Til gengæld boede jeg på værelse<br />
Illusion, endeligt <strong>et</strong> opfindsomt navn<br />
på <strong>et</strong> værelse, håber så ikke d<strong>et</strong> hele er<br />
en illusion. Allerede efter en times tids<br />
kørsel rundede vi Cumbre, en helt gold<br />
bjergknold på 4.725 m<strong>et</strong>ers højde. Kort<br />
efter var vi på vej nedad til grønne marker<br />
med køer, lidt senere skov og til sidst<br />
jungleveg<strong>et</strong>ation med bl.a. bregner, bananer<br />
og eucalyptus. en utrolig forvandling<br />
fra sneklædte, næsten 7.000 m<strong>et</strong>er<br />
høje tinder til regnskov, gennem hårrejsende<br />
hårnålesving, langs dybe kløfter fra<br />
4.725 til ca. 1.500 m<strong>et</strong>er på 80 kilom<strong>et</strong>er.<br />
Storslå<strong>et</strong> og lidt uhyg-<br />
geligt. <strong>De</strong>r var mange kors<br />
ved vejkanterne, især i de<br />
grumme sving ved de dybe<br />
kløfter, hvor små vandfald<br />
af og til skyllede på tværs<br />
af vejen, eller hvad man nu<br />
skulle kalde den.<br />
endelig nede i varmen igen efter altiplano<strong>et</strong>s<br />
lunefulde vejr og kolde nætter.<br />
Cocabønderne og minearbejderne og -<br />
<strong>De</strong> skovlede malmen op i tipvognene pr. håndkraft<br />
og skubbede vognene på cirka <strong>et</strong> ton ud af minen på<br />
samme vis.<br />
ikke mindst - deres enker demonstrerer<br />
mod regeringen. Arbejderne bliver jo ikke<br />
så gamle på grund af d<strong>et</strong> hårde slid. og<br />
så er amerikanerne komm<strong>et</strong> til cocaområderne<br />
hernede for at ”hjælpe” regeringen<br />
med at fjerne cocamarkerne. D<strong>et</strong> kan<br />
gøre mig så eddersplintrende rasende.<br />
D<strong>et</strong> er jo ikke her problem<strong>et</strong> er, men i<br />
USA. D<strong>et</strong> er som at tisse i bukserne for at<br />
holde varmen. D<strong>et</strong> er amerikanerne, som<br />
efterspørger skidt<strong>et</strong>, ikke bolivianerne,<br />
som i hundreder af år har haft tradition<br />
for at tygge cocabladene og drikke theen.<br />
D<strong>et</strong> er ligesom Tyskland, der lige har giv<strong>et</strong><br />
50 millioner dollars til at støtte bekæmpelsen<br />
af cocadyrkelsen, medens deres<br />
kemiske fabrikker, ifølge Times Magazine,<br />
leverer tusindvis af tons kemikalier til kokainfremstillingen.<br />
Himmelråbende dobbeltmo-ralsk.<br />
Verdens højeste jernbane<br />
lige nu skrumpler jeg med tog<strong>et</strong> mod<br />
Potosi. efter en vidunderlig solopgang<br />
passerer vi verdens højest beliggende<br />
jernbanepas, Condor, 4.786 m<strong>et</strong>er oppe i<br />
Andeskæden. Mon d<strong>et</strong> er d<strong>et</strong> samme pas,<br />
Simon og Garfunkel synger om i den berømte<br />
el Condor Pasa? nå, men d<strong>et</strong> svarer<br />
næsten til toppen af europas højeste<br />
bjerg, Mont blanc.<br />
Tre timer senere er vi fremme ved den<br />
højest beliggende storby i verden, Potosi,<br />
4.070 m<strong>et</strong>er oppe. <strong>De</strong>n med d<strong>et</strong> berømte<br />
– og berygtede – sølvbjerg. Jeg går op<br />
af en kæmpestejl bakke til hotell<strong>et</strong> med<br />
fuld oppakning, og får heldigvis ikke ondt<br />
mere, så pillerne mod højdesygen virker<br />
stadig.<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 7
Verdens rigeste sølvbjerg.<br />
næste dag måtte jeg op på og ind i bjer-<br />
g<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> måtte jeg bare. Hyrede en guide<br />
sammen med <strong>et</strong> par tyskere og en enkelt<br />
dansker. efter en drøj tur var vi oppe ved<br />
indgangen i 4.500 m<strong>et</strong>ers højde, min personlige<br />
gå-rekord. Spanierne plyndrede jo<br />
bjerg<strong>et</strong> i sin tid, men her er stadig ”sølvstænk”<br />
for en fattig indianer. Minen er kollektiv,<br />
og årerne er nord/sydvendte, så<br />
meg<strong>et</strong> ved de. Lønnen ligger på cirka 350<br />
kr. pr. måned. <strong>De</strong> skovlede malmen op i<br />
tipvogne pr. håndkraft og skubbede vognene<br />
på cirka <strong>et</strong> ton ud af minen, også pr.<br />
håndkraft. D<strong>et</strong> var regulært slavearbejde.<br />
Somme tider skulle d<strong>et</strong> først i sække på<br />
nakken stejlt opad, derefter i trillebør ud<br />
til tipvognene og så endelig med disse ud<br />
i dagslys<strong>et</strong>. luften var fyldt med støv og<br />
stanken af arsenik, og der var bælgmørkt.<br />
Gangene er ofte så lave, at man må gå<br />
med krumm<strong>et</strong> ryg. Cirka femten år holder<br />
sådan en indianerslave. Så er d<strong>et</strong> stenlunger<br />
og ødelagt ryg. Selve minesøgeren arbejder<br />
med hammer og mejsel. Han skal<br />
hugge tres centim<strong>et</strong>er ind med mejslen,<br />
derefter dynamitstænger (som alle i øvrigt<br />
kan købe alle vegne for 2,50 kr.) ind i hull<strong>et</strong>,<br />
så en prop lav<strong>et</strong> af sand, femten m<strong>et</strong>er<br />
væk og bAnG! mere sølv, hvis held<strong>et</strong> er<br />
med dem og minegangen ikke er styrt<strong>et</strong><br />
sammen over dem ved eksplosionen.<br />
Djævelen i bjerg<strong>et</strong><br />
<strong>De</strong> arbejder hele dagen hernede uden mad<br />
og drikke. Dagen startede med indtagning<br />
og tygning af tredive gram cocablade. D<strong>et</strong><br />
dulmer sulten og giver energi. Jeg købte<br />
en pose til dem som gave og tog selv<br />
en smagsprøve, som senere kom mig til<br />
hjælp. <strong>De</strong>r er 5.000 miner her i bjerg<strong>et</strong>, så<br />
indvendigt er d<strong>et</strong> hull<strong>et</strong> som en ost. Her er<br />
fyrre <strong>et</strong>ager og cirka halvtreds m<strong>et</strong>er mellem<br />
hver. <strong>De</strong> tror, at djævelen bor i bjerg<strong>et</strong><br />
og ejer d<strong>et</strong>, så hver fredag ofrer de cocablade<br />
og cigar<strong>et</strong>ter til ham. To gange om<br />
år<strong>et</strong> ofrer de en lama. Djævelen får først<br />
lidt cocablade. Klokken 12.00 skærer de<br />
Inde i d<strong>et</strong> forulykkede fly blev en del fang<strong>et</strong><br />
i fælden og druknede, medens nogle<br />
slap ud i tide. Fly<strong>et</strong> kom for langt ind på<br />
banen i landingsfasen.<br />
så halsen over på lamaen og ofrer blod<strong>et</strong>,<br />
og klokken 16.00 spiser de den. Disse offergaver<br />
skal give dem held med at finde<br />
sølv<strong>et</strong> og formilde djævelen, som de tager<br />
sølv<strong>et</strong> fra. Selve turen ind i minen var en<br />
stor oplevelse, men utroligt anstrengende.<br />
Vi klatrede op og ned i mulvarpehullerne i<br />
tre timer i 4.500 m<strong>et</strong>ers højde. Man skal<br />
ikke lide af ”klaus”, og min puls var da<br />
også oppe på 150, da vi var oppe i lys<strong>et</strong><br />
igen. Jeg gav min gamle skjorte til en af<br />
minearbejderne. Så på en måde har jeg<br />
også ofr<strong>et</strong> til bjergdjævelen.<br />
flystyrt<br />
Fra Potosi tog jeg sydpå til Puntas Arenas.<br />
Her skulle jeg finde en transportmulighed<br />
til Port Williams, verdens sydligste by. Jeg<br />
fandt ud af, at land- og vandtransport<br />
var håbløs, så der var kun én vej, <strong>et</strong> lille<br />
charterfly. Bookede en plads og så i tvnyhederne<br />
om aftenen, at <strong>et</strong> fly var styrt<strong>et</strong><br />
ned i Port Williams. D<strong>et</strong> var dertil jeg<br />
skulle flyve morgen – eller hvad? Næste<br />
morgen kom der bud fra flyselskab<strong>et</strong> om,<br />
at turen var aflyst p.g.a. ulykken i går, som<br />
foreløbig havde kost<strong>et</strong> tyve dræbte og<br />
mange sårede. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> vanskeligt<br />
område at beflyve. <strong>De</strong>r er gl<strong>et</strong>chere,<br />
bjerge, kastevinde, lavt skydække og ofte<br />
regn eller sne, derfor skal jeg flyve med <strong>et</strong><br />
lille driftsikkert propelfly. D<strong>et</strong> forulykkede<br />
var <strong>et</strong> stort moderne j<strong>et</strong>fly, som kræver<br />
lange landingsbaneforhold. efter to dages<br />
aflysninger kom vi på vingerne. <strong>De</strong>n<br />
lille maskine skruede sig op over bjergene<br />
med skyer og turbulens. <strong>De</strong>refter kom de<br />
smukke bjerge til syne og en flot regnbue.<br />
Så dukkede beagle-kanalen op med forrevne<br />
bjerge på hver side. efter nogen tid<br />
dukkede så verdens ende op forude, og<br />
vi begyndte at smide højde af. <strong>De</strong>r dukkede<br />
landingsbanen op og dér - ulykkesfly<strong>et</strong><br />
tydeligt parker<strong>et</strong> på bunden af vand<strong>et</strong><br />
for enden af banen. Halefinnen og lidt af<br />
snuden var oven vande. Makabert, øger<br />
skrækken for vores egen landing, som<br />
heldigvis forløb perfekt.<br />
to sekunder skilte liv fra død<br />
Inde i d<strong>et</strong> forulykkede fly blev en del fang<strong>et</strong><br />
i fælden, medens nogle slap ud i tide.<br />
Vores hotelvært havde vær<strong>et</strong> med til redningsarbejd<strong>et</strong>,<br />
og han glemte aldrig syn<strong>et</strong><br />
af de, der ikke nåede ud. Halvand<strong>et</strong> til to<br />
sekunder skilte liv fra død. Piloterne fik d<strong>et</strong><br />
store fly for sent ned på den korte bane.<br />
Og i sted<strong>et</strong> for at flå gashåndtagene i bund<br />
for at komme i luften igen valgte de at<br />
håbe på at banen var lang nok – d<strong>et</strong> var<br />
den desværre ikke. nok om død og ulykke,<br />
jeg fandt en bil, der ville bringe mig de sidste<br />
seks kilom<strong>et</strong>er ind til selve byen og <strong>et</strong><br />
logi. Her var hverken bus eller taxi i denne<br />
udørk. Vågnede næste morgen til isnende<br />
kulde. <strong>De</strong>r var bare tre grader, og d<strong>et</strong> lyder<br />
måske rimeligt i februar i Danmark,<br />
men hernede var d<strong>et</strong> højsommer og vi er<br />
på 56 grader ligesom hjemme, bare sydlig<br />
bredde. Sov med lange joggingbukser,<br />
underbukser, specialundertrøje, sweatshirt<br />
og sokker, og alligevel frøs jeg under<br />
tre tæpper og <strong>et</strong> tykt vattæppe. Hvordan<br />
skal jeg dog holde varmen på denne lille,<br />
forblæste, regnfulde ø?<br />
Verdens ende<br />
Sammen med <strong>et</strong> par schweitzere hikede<br />
jeg cirka 25 kilom<strong>et</strong>er i <strong>et</strong> ganske flot vejr<br />
ud langs Beagle-kanalen og fik <strong>et</strong> glimt af<br />
Ushuaia på Argentinasiden. <strong>De</strong> slås om<br />
hvilken by, der er sydligst. D<strong>et</strong> er nu Port<br />
Williams, men argentinerne hævder, at<br />
d<strong>et</strong> ikke er en rigtig by, men kun en flådestation.<br />
never mind, den er sydligst. Her<br />
er mange specielle fugle, og vi bliver inviter<strong>et</strong><br />
ind på en krabbe-konservesfabrik<br />
til smagsprøver. <strong>De</strong>jligt måltid og flinke<br />
mennesker, men her kommer heller ingen<br />
turister overhoved<strong>et</strong>. Vi fortsatte ud<br />
til <strong>et</strong> flot vandfald og nogle imponerende<br />
bæverdæmninger. Disse dygtige ingeniører<br />
fældede træer med de bare tænder og<br />
byggede de flotteste ting med de samme<br />
bisser. Vi balancerede over deres dæmninger<br />
på tilbagevejen uden at tvivle på,<br />
at de kunne holde.<br />
lige nu sidder jeg og nyder udsigten over<br />
verdens sydligste by, så nåede jeg, trods<br />
besværlighederne, dog d<strong>et</strong>te mål, selvom<br />
stemningen hernede er meg<strong>et</strong> trykk<strong>et</strong>.<br />
Aviserne, tv-stationerne og folk på gaden<br />
taler kun om én ting, flyulykken her for enden<br />
af landingsbanen ved verdens ende.<br />
Jeg er omgiv<strong>et</strong> af snedækkede, lave bjerge<br />
på tre sider og beagle-kanalen på den<br />
fjerde, den kanal, der forbinder Stillehav<strong>et</strong><br />
med Atlanterhav<strong>et</strong>. lidt sydligere har vi så<br />
Kap Horn, som jeg forhåbentlig kommer til<br />
at runde for sejl til næste år.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
8 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007
tema sydamerika<br />
Øjeblikke på Amazonas<br />
I midten af oktober fik jeg mulighed for, sammen med fotograf Søren<br />
Kjeldgaard, at rejse med en dansk led<strong>et</strong> ekspedition fra Iquitos i d<strong>et</strong><br />
nordøstlige Peru op ad Amazonfloden og dennes bifloder. Amazonfloden<br />
med sine godt . 00 km er <strong>et</strong> vidunder i særklasse, som ingen bør bilde sig<br />
ind at kunne rumme og forstå helt. D<strong>et</strong>te er derfor blot nogle subjektive<br />
brudstykker, som alene har til formål at beskrive en brøkdel af liv<strong>et</strong> langs<br />
denne enorme flod<br />
TeksT: anders k. pedersen<br />
foTo: anders k. pedersen og søren kJeldgaard<br />
2 /10: nauta<br />
lysreguleringen passer sig selv. Ingen<br />
ser ud til at tage nævneværdig notits af<br />
den. Jeg lister lidt rundt i gaderne og<br />
finder en substitut for mine originale<br />
Ray ban, model Top Gun, som har mått<strong>et</strong><br />
lade liv<strong>et</strong> her i Peru. 24 kroner koster<br />
de. Jeg gider ikke slå en handel af - smiler<br />
bare. Køber derudover tre pakker lokale<br />
cigar<strong>et</strong>ter.<br />
Her passer folk mere eller mindre sig<br />
selv, på trods af, at Iquitos kun er en<br />
kør<strong>et</strong>ur på to timer væk - eller en sejltur<br />
på fjorten timer, som er tilfæld<strong>et</strong><br />
for os. en enkelt forsøger sig dog med<br />
salg af <strong>et</strong> seks m<strong>et</strong>er langt slangeskind.<br />
”Anaconda, kun tyve kroner”. Jeg smiler,<br />
men er ikke interesser<strong>et</strong>. Skyggerne<br />
er blev<strong>et</strong> længere, og Angel og hans<br />
venner leger i den begyndende solnedgang.<br />
<strong>De</strong> besidder endnu ikke d<strong>et</strong> filter,<br />
der hedder situationsfornemmelse, og<br />
vi nyder deres spil, mens de poserer for<br />
vores kameraer.<br />
Vi skubber båden fri fra havnen og starter<br />
motoren. Jeg placerer mig ude foran<br />
på skib<strong>et</strong>s tag med fødderne dinglende<br />
i kaptajnens synsfelt. Guillermo, Pedro<br />
og Carlos råber fra land. Vi har glemt<br />
tre af vores peruvianske venner, som -<br />
udover at være venner - også er med til<br />
at fastholde mig i kategorien ”den hvide<br />
mand på tur”. <strong>De</strong> gør alle de ting jeg<br />
eller andre ellers skulle gøre. <strong>De</strong>res arbejdsindsats<br />
er fænomenal, og jeg nyder<br />
at se med hvilk<strong>et</strong> humør de klarer<br />
dagen. Inde langs bredden bliver husene<br />
igen færre i antal, og lyden af civilisation<br />
forsvinder. Jeg kigger fremad.<br />
Kursen er sat. På vej ud i solnedgangen.<br />
På vej videre på eventyr.<br />
D<strong>et</strong> var blev<strong>et</strong> morgen og aften på ekspeditionens<br />
første dag, og jeg så, at alting<br />
var godt.<br />
2 /10: ”D<strong>et</strong> Grønne<br />
Helvede” og ”den Beskidte<br />
flod”.<br />
Solnedgangen er fantastisk. Jeg sidder<br />
forrest på vores båd <strong>De</strong>lfincito (den lille<br />
delfin) og følger interesser<strong>et</strong> ruten igennem<br />
vand<strong>et</strong>, som farvelægges af den<br />
smukke himmel. På trods af, at båden<br />
kun stikker en m<strong>et</strong>er ned i vand<strong>et</strong>, tager<br />
vi den lange vej rundt, hvor floden er<br />
dybest og langsomt eroderer på mæanderens<br />
yderside og over tid skaber nye<br />
vandveje. Jeg læner mig tilbage, mens<br />
jeg forsøger at indtage omfang<strong>et</strong> af d<strong>et</strong><br />
billede, der bliver mal<strong>et</strong> foran mig. Jeg<br />
tænker på de lid<strong>et</strong> flatterende navne<br />
”d<strong>et</strong> Grønne Helvede” og ”den beskidte<br />
Flod”. navne, som skulle beskrive regnskoven<br />
og den flod der løber igennem<br />
den. navne, som på ingen måde evner<br />
at indfange al den majestæt, jeg som<br />
dansker lader mig fascinere af i d<strong>et</strong>te<br />
øjeblik. Fascinationen kommer måske<br />
l<strong>et</strong> til mig, s<strong>et</strong> i lys<strong>et</strong> af mit danske<br />
sammenligningsgrundlag: Rold Skov og<br />
Gudenåen.<br />
Uans<strong>et</strong> sammenligningsgrundlag bekræfter<br />
d<strong>et</strong> dog mere end nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong><br />
de ord jeg læste på <strong>et</strong> caf<strong>et</strong>oil<strong>et</strong> i<br />
d<strong>et</strong> indre København nogle år tilbage.<br />
”You only see half of everything – the<br />
other half is the meaning you give to the<br />
things you see”. en anden har sagt, at<br />
man skal være varsom med den måde<br />
man fortolker verden på, for verden er<br />
præcis som man fortolker den. For mig<br />
er Amazonfloden mere end bare en beskidt<br />
flod. <strong>De</strong>n dræner 40 % af hele d<strong>et</strong><br />
sydamerikanske kontinent og står for 20<br />
% af den mængde ferskvand, der udledes<br />
i verdenshavene, og så pumper den<br />
10.000 gange så meg<strong>et</strong><br />
vand ud i Atlanterhav<strong>et</strong>,<br />
som Gudenåen udleder<br />
i Randers Fjord. ”D<strong>et</strong><br />
Grønne Helvede” burde<br />
snarere omdøbes til ”den<br />
Grønne Himmel”, for med en størrelse<br />
på 75 gange Danmarks areal synes den<br />
uendelig, og her leves liv<strong>et</strong> mere end<br />
nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong> sted i verden.<br />
Midt i alt d<strong>et</strong>te sidder jeg lige nu, og på<br />
sidelinjen får jeg lov til at følge en gruppe<br />
mennesker, der forsøger at forklare<br />
lidt mere af d<strong>et</strong> liv, der udspiller sig for<br />
vores allesammens øjne.<br />
2 /10: Intuto<br />
Jeg vågner tidligt om morgenen ved<br />
at motoren slukker. Vi er i Intuto. Jeg<br />
ser solopgangen agterude gennem fem<br />
myggen<strong>et</strong>, som dækker de hængekøjer,<br />
der hænger ved siden af mig. Solen lokker<br />
mig ud af fjerene tidligere end ellers,<br />
og klokken halv seks står jeg klar<br />
på dækk<strong>et</strong>.<br />
I dag skal arbejd<strong>et</strong> endelig til at begynde,<br />
og alle gør langsomt klar til d<strong>et</strong><br />
de har vent<strong>et</strong> på i flere måneder. Inden<br />
morgenmaden bliver server<strong>et</strong> går jeg<br />
en tur på land for at få fast grund under<br />
fødderne og for at se mig lidt omkring.<br />
Jeg møder hurtigt Søren, som allerede<br />
har vær<strong>et</strong> oppe <strong>et</strong> stykke tid for at tage<br />
billeder i d<strong>et</strong> bløde morgenlys.<br />
ekspeditionen, som er en gruppe studerende<br />
under ledelse af professor Henrik<br />
balslev fra Aarhus Universit<strong>et</strong>, er verdensmestre<br />
i palmer. <strong>et</strong> udsagn der<br />
nok kan få de fleste til at trække lidt på<br />
smilebånd<strong>et</strong>, men jo mere tid vi bruger<br />
sammen med dem, desto mindre nørd<strong>et</strong><br />
synes d<strong>et</strong> at blive. lort<strong>et</strong> hænger sammen,<br />
havde en af de studerende få<strong>et</strong><br />
at vide en dag på studi<strong>et</strong>, og derfor er<br />
d<strong>et</strong> ikke nørd<strong>et</strong>, for d<strong>et</strong> giver mening.<br />
biologer som disse zoomer helt ind eller<br />
starter indefra, hvor en idealist som mig<br />
bilder mig selv ind, at d<strong>et</strong> er mere rigtigt<br />
at starte udefra og danne sig d<strong>et</strong> store<br />
overblik over tingene først. På denne<br />
tur er d<strong>et</strong> dog blev<strong>et</strong> klarere for mig,<br />
at min evne til at begribe d<strong>et</strong> store billede<br />
hænger uløseligt sammen med min<br />
evne til at sætte mig ind i de små ting.<br />
D<strong>et</strong> vigtigste er dog - uans<strong>et</strong> hvor man<br />
starter fra - at være i bevægelse enten<br />
ind eller ud, for fattigdommen sætter<br />
ind den dag videbegærligheden bliver<br />
mætt<strong>et</strong>.<br />
”jeg sanser <strong>et</strong> glimt i hendes øjne.<br />
’lad mig føde dine børn’, står der”<br />
Projekt<strong>et</strong> er delt op i forskellige fokusområder,<br />
men hver dag vil de komme til<br />
at lave mere eller mindre d<strong>et</strong> samme.<br />
<strong>De</strong> der tænker, at feltarbejde er en nem<br />
vej til at få lidt ferie i sin studi<strong>et</strong>id, skal<br />
ikke være med her mange minutter for<br />
at finde ud af, at d<strong>et</strong> er benhårdt arbejde.<br />
Fire – seks timer hver dag i den tætte<br />
jungle i fuld uniform og gummistøvler<br />
kan give enhver sved på panden, og de<br />
fleste vil sikkert have få<strong>et</strong> nok inden den<br />
første uge er gå<strong>et</strong>. Vi er med på sidelinien<br />
den første dag og vender hjem til<br />
båden efter en gåtur på i alt tr<strong>et</strong>ten kilom<strong>et</strong>er.<br />
Solen har bagt hele dagen, og <strong>et</strong><br />
par af ekspeditionsdeltagerne kaster op<br />
i floden. Selv professoren på 56 år må<br />
sande, at d<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> en hård dag.<br />
oppe i Intuto by falder jeg hen under<br />
aftenen i snak med Darci og Paula. <strong>De</strong><br />
glæder mig ved at vise mig vej til en<br />
kold cola længere nede i byen, hvor der<br />
stadig er åbent. Jeg drikker den hurtigt,<br />
mens den er allerbedst. Darci kigger<br />
på mig. Jeg sanser <strong>et</strong> glimt i hendes<br />
øjne. ”lad mig føde dine børn”, står der.<br />
Svar<strong>et</strong> er nej, og i næste øjeblik vælger<br />
0 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 1
Øverst: D<strong>et</strong> gode skib <strong>De</strong>lfincito (den lille delfin), som var vores hjem i de<br />
9 dage vi var ombord. En original bananbåd, med visse forbedringer.<br />
Nederst: Heni på 5 år er endelig blev<strong>et</strong> overbevist, at fotografen ikke har<br />
ondt i sinde. Hun smiler skævt.<br />
jeg at sige pænt tak for snakken og de-<br />
res tid, og stille og roligt lister jeg r<strong>et</strong>ur<br />
til båden. Aftensmaden står klar da jeg<br />
kommer.<br />
27/10: slangerne i paradis<br />
<strong>De</strong>n eneste slange i d<strong>et</strong>te paradis er<br />
den pagt myggene har indgå<strong>et</strong> med<br />
sandfluerne. En pagt, der er velsign<strong>et</strong><br />
af fanden selv. Pagten går i al sin en-<br />
kelthed ud på, at sandfluerne får lov til<br />
at herske i dagtimerne, og myggene rå-<br />
der så, når mørk<strong>et</strong> falder på. Jeg har i<br />
mange år søgt efter pålidelige skrifter,<br />
der underbygger den parentes i skabel-<br />
sesber<strong>et</strong>ningen, der fortæller om den 8.<br />
dag (dagen efter Gud havde hvil<strong>et</strong> sig<br />
og s<strong>et</strong>, at alt var godt). På den dag kom<br />
Djævelen til Gud og spurgte om lov til<br />
at skabe lidt, når nu Gud havde skabt så<br />
meg<strong>et</strong>. Gud gav Djævelen 666 sekunder<br />
(godt elleve minutter), og på den tid fik<br />
han kreer<strong>et</strong> myggene, sandfluerne og<br />
deres fætre og kusiner, som heller ikke<br />
gør and<strong>et</strong> end at fremelske ondskaben i<br />
mennesk<strong>et</strong>. Herren selv kunne godt se,<br />
at d<strong>et</strong> ikke var den klogeste disposition<br />
i verdenshistorien, for ikke at sige evig-<br />
heden. Han bestemte derfor, at de først<br />
skulle slippes løs i tilfælde af <strong>et</strong> evt.<br />
syndefald. Resten af historien kender vi<br />
selv, og dén rejsende, der endnu ikke<br />
har forband<strong>et</strong> en af disse tilbage til <strong>De</strong>n<br />
evige Ild, hvor de hører til – ja, han eller<br />
hun har ikke rejst nok. Thi selv i <strong>et</strong><br />
sommerhus i Søndervig kan de smadre<br />
enhver terrassehygge for rolige unge<br />
danske mænd og kvinder, der blot forsøger<br />
at nyde <strong>et</strong> stykke dansk sommer,<br />
når d<strong>et</strong> er bedst.<br />
Her går jeg så hvileløst rundt på tag<strong>et</strong><br />
af den lille delfin og har fund<strong>et</strong> min egen<br />
lille ovale bane på cirka tredive m<strong>et</strong>er.<br />
Øverst: Pedro og Carlos kommer stolt hjem fra junglen og tilbyder suri til<br />
den knap så begejstrede forfatter.<br />
Nederst: Tøj hænger til tørre i landsbyen Santa Elena.<br />
Tilsyneladende er bevægelse d<strong>et</strong> eneste,<br />
der hjælper på disse sandfluer, så<br />
de ikke har tiden til at sætte sig og mæske<br />
sig i mit blod. Hver gang jeg står<br />
stille går der cirka tredive sekunder, og<br />
jeg bliver vidne til <strong>et</strong> bespisningsunder<br />
af bibelske dimensioner. Her står jeg<br />
som substitut for de fem brød og to fisk,<br />
men alligevel er jeg ene mand i stand til<br />
at bespise 5000 sandfluer foruden hunner<br />
og unger. Så meg<strong>et</strong> frirum har jeg<br />
dog ikke giv<strong>et</strong> de små fluer endnu, og<br />
jeg har derfor kun cirka 5-600 bid. Et tal<br />
der dog vil stige proportionalt med antal<br />
dage i d<strong>et</strong>te landskab.<br />
Min trampen rundt på d<strong>et</strong> grå bliktag er<br />
ikke så lidt forstyrrende for Søren, M<strong>et</strong>te<br />
og Guillermo, der sidder nedenunder og<br />
arbejder. <strong>De</strong> er tilsyneladende knap så<br />
attraktive som undertegnede, eller også<br />
har de bare lært at lide. Guillermo, får<br />
jeg senere at vide, sidder med jævne<br />
mellemrum og peger op mod tag<strong>et</strong> og<br />
siger; ”Andres. loco”, hvorefter han<br />
griner så de to store guldtænder i hans<br />
overmund blottes og giver genskin i sollys<strong>et</strong>.<br />
2 /10: santa Elena<br />
<strong>De</strong>r er cirka halvtreds huse i den lille<br />
landsby. På <strong>et</strong> tidspunkt hører den lille<br />
asfaltsti op, og jeg går videre til <strong>et</strong> hus,<br />
der ligger hundrede m<strong>et</strong>er længere ude.<br />
Mor og far er ikke<br />
hjemme, men halvanden<br />
m<strong>et</strong>er hæv<strong>et</strong><br />
over jorden i d<strong>et</strong> åbne<br />
hus sidder tre små<br />
piger. <strong>De</strong> kigger på<br />
mig med store øjne<br />
og siger ikke meg<strong>et</strong>.<br />
I nogle af landsbyerne langs med floden<br />
går der rygter om den forfærdelige<br />
Gringo (hvide mand). En af historierne<br />
går på, at den hvide mand skulle skære<br />
ansigterne af de små børn, tørre dem<br />
og sælge dem i USA som souvenirs. en<br />
anden går på, at den onde Gringo tager<br />
de små indianerbørn og hænger dem<br />
op med hoved<strong>et</strong> nedad og derefter tapper<br />
den olie, der løber ud af deres øjne.<br />
olien bliver så brugt til at fylde på den<br />
hvide mands flyvemaskiner. Om d<strong>et</strong> er<br />
disse historier de tre små piger tænker<br />
på ved jeg ikke, men jeg gør mit for at<br />
ligne den rareste hyggeonkel. Jeg får<br />
deres navne. Heni på fem år sidder tættest<br />
på mig i sin hængekøje, og jeg får<br />
lov til at tage <strong>et</strong> billede af hende. endelig<br />
smiler hun.<br />
31/10: suri<br />
Carlos og Pedro kommer hjem fra skoven<br />
med en pose, indeholdende 10-15<br />
svulmende hvide larver. Suri hedder de,<br />
og nærende skulle de være. Til stort<br />
held for de stakkels larver sidder 90%<br />
af mine smagsløg i øjnene, og jeg har<br />
på ingen måde lyst til at sætte tænderne<br />
i en organisme, der på ingen tid<br />
er på vej kravlende ud af plasticposen.<br />
<strong>De</strong> griner, som står alt d<strong>et</strong> jeg ikke kan<br />
forklare tydeligt på spansk, skrev<strong>et</strong> i<br />
øjnene på mig. <strong>De</strong> laver sjov med mig,<br />
og jeg laver sjov med dem. Sarkasmen,<br />
ironien og de godmodige ydmygelser vi<br />
med jævne mellemrum sender videre til<br />
hinanden igennem skøn interkontinental<br />
kommunikation er forrygende - for<br />
grine og gøre nar kan man altid, som<br />
professoren plejer at sige, når han lægger<br />
ryg til nogle af mine morsomheder.<br />
<strong>De</strong>n uhøjtidelighed der er til stede om-<br />
bord mellem ung og gammel, dansker<br />
eller ej, nyder jeg mere end aircondition<br />
på en varm sommerdag. For mens de<br />
nymodens anlæg, man må spejde langt<br />
efter herude, kun køler på ydersiden, så<br />
går denne forfriskende jargon helt ind<br />
og skaber glæde dér, hvor hjert<strong>et</strong> slår.<br />
D<strong>et</strong> er længe siden jeg i god tone har<br />
vær<strong>et</strong> så ligefrem over for folk, der er<br />
godt på vej mod de 50, og helt op til de<br />
70 somre (<strong>et</strong> udtryk, der ikke fungerer<br />
helt så godt hernede). Jeg kalder Cesar<br />
”En af historierne går på, at den<br />
hvide mand skulle skære ansigterne<br />
af de små børn, tørre dem og sælge<br />
dem i usa som souvenirs”<br />
på 47, som er professor på universit<strong>et</strong> i<br />
Iquitos, for en gammel mand. og sammen<br />
med Guillermo, der fyldte 60 i lørdags,<br />
driller vi ham med, at han har en<br />
lille tissemand. Guillermo får igen med<br />
en sætning om, at han er ”supergays”<br />
og hans kone hedder ikke Maria, men<br />
Mario. Hvornår har jeg sidst vær<strong>et</strong> så<br />
bramfri overfor en 60-årig? Vi smiler og<br />
griner sammen og kompenserer dermed<br />
for de ting, der går tabt i oversættelsen.<br />
D<strong>et</strong> er for nemt og i-bås-sættende at<br />
kalde dem simple mennesker, men med<br />
en mere simpel livsstil og færre midler<br />
formår de at udtrykke mere livsglæde<br />
end de fleste danskere, og d<strong>et</strong> uans<strong>et</strong><br />
om de stemmer på velfærd eller skattel<strong>et</strong>telser<br />
ved folk<strong>et</strong>ingsvalg<strong>et</strong>. Jeg har<br />
uendeligt meg<strong>et</strong> at lære endnu og lader<br />
mig derfor fascinere, hver gang jeg er<br />
afsted. Jeg vil komme til at savne dem.<br />
Senere kommer Pedro smilende med en<br />
friturestegt suri. <strong>De</strong>n ser mere harmløs<br />
ud nu, så jeg spiser den, og den smager<br />
faktisk helt ok.<br />
1/11: Postludium<br />
D<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> november. <strong>De</strong>rhjemme er<br />
d<strong>et</strong> ensb<strong>et</strong>ydende med konstant nattefrost<br />
og mørk<strong>et</strong>, der alt for hurtigt tærer<br />
af dagens lyse timer. I søndags gik de<br />
over til vintertid, synonymt med årstidernes<br />
skiften. Her hedder d<strong>et</strong> regntid<br />
og tørtid, men klokken er den samme.<br />
<strong>De</strong>r er ingen grund til at ændre tiden for<br />
at spare sollys. Vi er for tæt på Ækvator<br />
til, at d<strong>et</strong> skulle give mening. <strong>De</strong>n evige<br />
som-mer her, som vi stadig nyder med<br />
store mængder sved i armhulen, står i<br />
skærende kontrast til årsti-dernes skiften<br />
i Danmark. På trods af vores evige<br />
snak om vejr<strong>et</strong> og den utilfredshed, der<br />
er forbund<strong>et</strong> med d<strong>et</strong>te, så er jeg ikke<br />
<strong>et</strong> sekund i tvivl om, at enhver dansker<br />
efter få år vil komme til at savne duften<br />
af d<strong>et</strong> spirende forår, der vidner om, at<br />
sommeren er på vej. For uans<strong>et</strong> hvor<br />
meg<strong>et</strong> sidste sommer regnede væk, så<br />
fastholdes vi som naive børn i troen på,<br />
at d<strong>et</strong> nok bliver meg<strong>et</strong> bedre til næste<br />
år.<br />
Husene langs floden står hyppigere her,<br />
hvor Rio Tigre snart løber ud i den store<br />
Marañon flod, for kort efter at blive en<br />
del af den flod, der blot bærer navn<strong>et</strong><br />
Amazonas. D<strong>et</strong> sker ved byen nauta,<br />
som siden vi i går aftes vinkede farvel til<br />
de andre og gik ombord på denne fragtbåd,<br />
har vær<strong>et</strong> vores bestemmelsessted.<br />
nauta er både d<strong>et</strong> første og sidste<br />
trinbræt på civilisationens motorvej,<br />
af-hængigt af hvilken vej du sejler. For<br />
os har d<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> begge dele. For otte<br />
dage siden vinkede vi farvel til Angel og<br />
alle de andre legende børn på havnen i<br />
nauta, mens solnedgangen og eventyr<strong>et</strong><br />
ventede forude. nu er vi om få timer tilbage,<br />
og nauta vil for os være den sikre<br />
havn og d<strong>et</strong> sidste nævneværdige punktum<br />
i denne historie. <strong>De</strong>rfra hedder d<strong>et</strong><br />
offentlig transport til Iquitos, og derfra<br />
kan enhver bog om Peru guide dig til<br />
den historie, man ville kunne fortælle.<br />
<strong>De</strong>rfra ligger eventyr<strong>et</strong> på Amazonas<br />
bag os, og forude venter e-mails, aircondition<br />
og mobiltelefoner. <strong>De</strong>rfra er<br />
der kun mind<strong>et</strong> tilbage, og håb<strong>et</strong> om at<br />
man fik s<strong>et</strong> d<strong>et</strong> man ville – at man fik<br />
greb<strong>et</strong> dagen, mens den var der.<br />
2 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 3
Costa <strong>De</strong>l Sol<br />
- anno 2007<br />
spansk multikultur – eller internationalt b<strong>et</strong>on-helvede?<br />
smager den spanske sangria stadig af god rødvin og friske frugter, eller er<br />
den blev<strong>et</strong> sur og udtynd<strong>et</strong> med årene…? En lidt skeptisk dansk rejsende er<br />
tag<strong>et</strong> til den spanske solkyst for at tage pulsen.<br />
TeksT og foTo: Henrik frier Hansen<br />
fordommene<br />
Havde C.V. Jørgensen r<strong>et</strong>, da han i halv-<br />
fjerserne sang om ’Costaen’ og om at<br />
’være pift, væk over samtlige bjerge’, og<br />
at ’finde sit luksuseksil der, hvor solen den<br />
danser…”?<br />
Jo, der er ganske rigtigt mange højt opsat-<br />
te, grå hårpragter hernede på den span-<br />
ske solkyst. lyserøde spadseredragter,<br />
tyske ølmaver og danske køkkenbutikker.<br />
<strong>De</strong>r er grobund nok til fodre ens værste<br />
fordomme om ’Costa´en’ som nordeuro-<br />
pæernes for<strong>et</strong>rukne luksuseksil. Man fin-<br />
der fornemme eksempler på pensione-<br />
rede engelske damer med silkesløjfede<br />
puddelhunde og deres mænd, der kan få<br />
sig en ’pint of Guinness’ på den lokale en-<br />
gelske bodega mens de ser ’the six o´clock<br />
news’ direkte på satellit-tv. Tyskerne kan<br />
glæde sig over d<strong>et</strong> spritnye lidl-supermarked,<br />
der n<strong>et</strong>op er åbn<strong>et</strong>, og hvor de kan få<br />
både pølser og tysk øl til lavpris. Faktisk<br />
kan man bo her på solkysten uden rigtigt<br />
at forlade d<strong>et</strong> derhjemme.<br />
International stemning<br />
Måske d<strong>et</strong> n<strong>et</strong>op er fordi man kan finde<br />
sin egen lille niche hernede og indr<strong>et</strong>te sig<br />
som man vil, at her er så mange forskellige<br />
mennesker fra hele verden. Scenen<br />
er virkelig international. Her i den lille by<br />
Algarrobo, hvor jeg opholder mig i <strong>et</strong> lille<br />
3-ugers eksil, er både de handlende, de<br />
besøgende og de fastboende repræsenter<strong>et</strong><br />
ved <strong>et</strong> bredt udsnit af mennesker<br />
fra hele verden. <strong>De</strong>n lokale slagter er<br />
østriger, de små pubber kan jeg finde på<br />
både spansk, dansk og engelsk. Frisøren<br />
er russisk, og restauranten ved siden af<br />
er kinesisk. en ung tysk fyr har lige slå<strong>et</strong><br />
sig ned og åbn<strong>et</strong> <strong>et</strong> autoværksted. og så<br />
er der komm<strong>et</strong> mange latinamerikanere<br />
til kysten. <strong>De</strong>n lokale intern<strong>et</strong>café er columbiansk,<br />
min bager lige overfor er fra<br />
Ecuador, og på marked<strong>et</strong> kan jeg finde<br />
sælgere fra både Peru og bolivia. og jeg<br />
kan høre accenten af mange argentinere<br />
hernede også. Spanien har - som gammel<br />
sydamerikansk kolonimagt - modtag<strong>et</strong><br />
mange sydamerikanske immigranter,<br />
der kommer for at prøve lykken i d<strong>et</strong> rige<br />
europa, og d<strong>et</strong> gør gadebilled<strong>et</strong> spændende<br />
og varier<strong>et</strong>.<br />
Selv om Algarrobo er <strong>et</strong> lille sted, kan jeg<br />
mærke en duft fra verden. Her er en international<br />
stemning, som man ellers kun<br />
finder ude i verdens store kosmopoler, og<br />
d<strong>et</strong> klæder sted<strong>et</strong> meg<strong>et</strong>.<br />
spanierne<br />
Spørgsmål<strong>et</strong> er jo, om d<strong>et</strong>te her egentlig<br />
er Spanien? Jo, selvfølgelig er d<strong>et</strong> Spanien.<br />
bare gå en tur en søndag ved frokosttid og<br />
se alle de spanske familier gå tur ved stranden<br />
og spise frokost på den lokale restaurant.<br />
Her luftes både bedstemor og børnebørn<br />
i bedste spanske stil. Spanierne, der<br />
mere end nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong> folk jeg har mødt,<br />
elsker at gå ud og socialisere. børnene får<br />
sig en ’churro’ og leger ved stranden. <strong>De</strong><br />
voksne spiser ’boquerones’ til frokost og<br />
får sig <strong>et</strong> stort glas vin mens de snakker<br />
og snakker …ih, hvor de kan snakke. Hele<br />
familier er saml<strong>et</strong> for at spise og sludre, og<br />
man kan virkelig se, hvordan de nyder at<br />
tilbringe en fredelig søndag sammen. en<br />
stemning af familieliv jeg kun har oplev<strong>et</strong> i<br />
latinske samfund.<br />
På en stol foran den lille købmand kan man<br />
se den typiske ældre spanske mand, der<br />
bare sidder på en stol. Han laver egentlig<br />
ikke nog<strong>et</strong>, men sidder blot der og hviler<br />
sig og kigger lidt på verden, der går forbi.<br />
Han ryger måske på en stor cigar, som<br />
han ikke må hjemme hos lillemor, måske<br />
han sidder og småfiser lidt efter frokosten<br />
– eller sludrer blot lidt med alle de andre<br />
gamle mænd, der måtte komme forbi.<br />
På baren overfor sidder fire andre ældre<br />
mænd ved <strong>et</strong> bord på terrassen. <strong>De</strong> spiller<br />
domino og går op i d<strong>et</strong> med liv og sjæl.<br />
<strong>De</strong> gestikulerer højrøst<strong>et</strong> omkring de små<br />
brikker, der bankes ned i bord<strong>et</strong> med stolthed<br />
og en vis pondus. Måske de får sig en<br />
enkelt øl, men så heller ikke mere. <strong>De</strong>r er<br />
fodbold i aften på tv – ’la liga’ – og d<strong>et</strong> gælder<br />
om at få udgangstegn igen senere…<br />
liv i gaden<br />
lørdag aften er der bryllup i byen. Man<br />
kan ikke undgå at vide d<strong>et</strong>, for hele byen<br />
er mærk<strong>et</strong> af d<strong>et</strong>. Fra d<strong>et</strong> unge par stiger<br />
ud af kirken i deres elegante dragter, kan<br />
man høre familiens og vennernes højrøstede<br />
tiljublen og se blitzlys<strong>et</strong> fra de<br />
mange kameraer, der tager bryllupsbilleder.<br />
både til og fra festen transporteres<br />
de nygifte i flot pyntede biler, der dytter<br />
konstant med horn<strong>et</strong>. Forbipasserende<br />
biler dytter igen, og inden længe dytter<br />
alle byens biler i takt. nogle gange tror jeg<br />
bilkortegen tager en ekstra runde i byen,<br />
bare for at gøre opmærksom på dagens<br />
store begivenhed. Hvis oven i køb<strong>et</strong> d<strong>et</strong><br />
lokale fodboldhold har vund<strong>et</strong> lørdagens<br />
kamp, er der endnu flere biler i gaderne<br />
for at dytte og vise deres glæde. larmen<br />
kan blive enorm. Men d<strong>et</strong> er en glædelig<br />
larm, d<strong>et</strong> er liv – og d<strong>et</strong> er så spansk som<br />
d<strong>et</strong> kan blive.<br />
for enhver smag<br />
Måske jeg er nå<strong>et</strong> til <strong>et</strong> senere sted i liv<strong>et</strong>,<br />
end jeg troede, men jeg falder lige<br />
ind i denne scene! Jeg lader fordommene<br />
om de tyske ølmaver falde – og begynder<br />
faktisk at forstå, hvorfor folk er her. Solen<br />
er her jo, i modsætning til derhjemme.<br />
også nu i oktober, hvor den står højt på<br />
himlen og varmer med 27 efterårsgrader.<br />
luften er tør og behagelig, man kan<br />
næsten mærke, at d<strong>et</strong> er sundt at ånde<br />
hernede. Hav<strong>et</strong> er her, Middelhav<strong>et</strong> ligger<br />
jo altid tæt på, hvad enten man har<br />
lyst til at bade i d<strong>et</strong>, gå langs d<strong>et</strong> eller<br />
blot kigge på alle skibene, der sejler forbi.<br />
bjergene er her, Sierra nevada ligger mod<br />
øst og sætter hele sceneri<strong>et</strong> i perspektiv.<br />
bjergene er fyldt med små landsbyer, der<br />
emmer af fred og ’tranquilidad’. Vil jeg til<br />
storbyen, ligger Malaga med sine 600.000<br />
indbyggere kun en bustur væk. og to andre<br />
skønne andalusiske byer, Sevilla og<br />
Granada, ligger også, så de kan nås på en<br />
dag. Vil jeg have usnobb<strong>et</strong> stemning og<br />
atmosfære, kan jeg tage på marked og<br />
finde sigøjnere, der sælger alt fra guldure<br />
til piratkopierede flamenco-cd´er. Og hvis<br />
jeg virkelig ønskede at snobbe lidt og have<br />
en bid af d<strong>et</strong> fine, så ligger Marbella lige<br />
vest for Malaga med sine internationale<br />
filmfestivaler og sit verdenskendte j<strong>et</strong>-s<strong>et</strong>.<br />
Man kan virkelig finde liv for enhver smag<br />
her på kysten.<br />
Byggekaos<br />
Spanien har også haft rentefald og <strong>et</strong><br />
kæmpe boom på boligmarked<strong>et</strong>. Kører<br />
man en tur langs kysten, oplever man at<br />
Spanien har haft bygge-boom de sidste år.<br />
<strong>De</strong>r er blev<strong>et</strong> bygg<strong>et</strong> mange nye ferielejligheder,<br />
rigtig mange, og d<strong>et</strong> er absolut<br />
ikke alle steder, der er lige kønne. Man får<br />
fornemmelsen af, at der ikke altid er helt<br />
orden i byplanlægningen de forskellige<br />
steder. Man hører historier om korruption<br />
og ’købte’ bygg<strong>et</strong>illadelser. Faktum er i alt<br />
fald, at man ser kæmpe b<strong>et</strong>onbyggerier<br />
mange steder, hvor de nok ikke burde høre<br />
hjemme. Selv i områd<strong>et</strong> omkring nationalparken<br />
Gabo de Gatas bliver der bygg<strong>et</strong><br />
på liv<strong>et</strong> løs – og nogle vil nok mene, at d<strong>et</strong><br />
ligner mere <strong>et</strong> b<strong>et</strong>on-helvede end <strong>et</strong> ferie-paradis.<br />
Mange boliger ligger da også<br />
stadig tomme og usolgte, og man siger, at<br />
der er blev<strong>et</strong> bygg<strong>et</strong> mere end marked<strong>et</strong><br />
kan bære. Man mener dog, at fænomen<strong>et</strong><br />
stopper nu, og at d<strong>et</strong> stort s<strong>et</strong> ikke mere<br />
kan lade sig gøre at få en bygg<strong>et</strong>illadelse.<br />
Hvor d<strong>et</strong> hele begyndte<br />
Men denne udvikling på kysten har måske<br />
sin naturlige forklaring. D<strong>et</strong> var jo her<br />
på kysten, d<strong>et</strong> hele startede. Charter-turismen<br />
med Spies og Tjæreborg, der introducerede<br />
rejser til spændende og eksotiske<br />
Torremolinos i Sydspanien. D<strong>et</strong><br />
samme gjorde englænderne, tyskerne og<br />
svenskerne. <strong>De</strong> meste af nordeuropa kom<br />
hertil i horder for at nyde godt af solen,<br />
drikke ’Sangria’ og opleve denne spændende<br />
og fremmede kultur, som d<strong>et</strong> jo var<br />
dengang. Først var d<strong>et</strong> charter-turisterne,<br />
senere kom folk for at købe sommerhuse,<br />
og nu er d<strong>et</strong> pensionisterne, der vil have<br />
deres otium-bolig under en spansk palme.<br />
og d<strong>et</strong> er ikke bare nordeuropæerne, der<br />
<strong>De</strong>r promeneres i bedste stil..<br />
Danskervenlig ”Eurobar” i Torremolinos<br />
vil bo her og nyde klima<strong>et</strong>, d<strong>et</strong> er også<br />
spanierne selv.<br />
Press<strong>et</strong> på Costa del Sol har simpelthen<br />
vær<strong>et</strong> enormt gennem årene. Jeg tror<br />
næppe man finder <strong>et</strong> så stort antal besøgende<br />
turister r<strong>et</strong> mange andre steder<br />
i verden. D<strong>et</strong> er simpelthen utroligt,<br />
at Costa del Sol ikke er blev<strong>et</strong> udpump<strong>et</strong><br />
for alt liv og charme og bukk<strong>et</strong> under af<br />
al den massive turisme. Men d<strong>et</strong> er den<br />
faktisk ikke. D<strong>et</strong> er gå<strong>et</strong> op, og d<strong>et</strong> er gå<strong>et</strong><br />
ned, men Costa del Sol er her endnu og er<br />
kun blev<strong>et</strong> mere moden med årene. Midt<br />
i b<strong>et</strong>onjunglen findes der stadig masser<br />
af charmerende perler her på kysten, og<br />
uans<strong>et</strong> hvor mange tyske ølmaver der end<br />
måtte troppe op, så kan man ikke fratage<br />
Costa del Sol d<strong>et</strong> gode klima eller den varme<br />
spanske sjæl. Disse ting vil altid være<br />
her. Sangria´en smager stadig godt under<br />
solen, også selv om den er blev<strong>et</strong> dyrere<br />
og nu skal b<strong>et</strong>ales med euro og ikke med<br />
pes<strong>et</strong>as.<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007
tema sydamerika<br />
4 bryllupper og <strong>et</strong> vandfald<br />
Enhver mands drøm, og enhver mors mareridt, blev pludselig en realit<strong>et</strong>,<br />
da familie og venner drog til bryllup i <strong>et</strong> land, som flyder med smukke<br />
mennesker, køer og pingviner, og hvor planlægning er en by i – ja,<br />
argentina.<br />
TeksT: Jacob goWland Jørgensen<br />
foTo: Jacob goWland Jørgensen, peTer ulf Jørgensen, cHrisTian Jørgensen og fabian maine<br />
Forvirringen er total. Små og store mennesker<br />
går rundt mellem hinanden i kirken<br />
”nuestra señora de las Mercedes”<br />
i den aristokratiske forstad belgrano i<br />
buenos Aires, Argentina.<br />
Selvom sponsering er en fast bestanddel<br />
af liv<strong>et</strong> i m<strong>et</strong>ropolen med 11 millioner<br />
indbyggere, så skyldes kirkens navn ikke<br />
<strong>et</strong> tysk bilfirma, men en lokal helgen, der<br />
skal sikre, at dagens usædvanlige brudepar<br />
får en god start på liv<strong>et</strong> som hr. og fru<br />
Jørgensen. Men helgenen har lidt svært<br />
ved at gøre så meg<strong>et</strong> ved d<strong>et</strong> sceneri, der<br />
udspiller sig foran den.<br />
Klokken er 17.50 på en lørdag, og d<strong>et</strong> er<br />
store dåbs- og bryllupsdag, så d<strong>et</strong> er vigtigt,<br />
at bryllupp<strong>et</strong> starter kl. 18.00, fortalte<br />
præsten, hvis familie oprindelig hed<br />
bentsen og stammede fra nordjylland.<br />
Tid er ellers sjældent nog<strong>et</strong>, der bliver<br />
tag<strong>et</strong> alvorligt her, men i dag bliver d<strong>et</strong><br />
tag<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> alvorligt.<br />
en barnedåb er n<strong>et</strong>op overstå<strong>et</strong>, og bryllupsgæsterne<br />
forsøger at komme ind,<br />
mens en masse andre forsøger at komme<br />
ud. Gommen med familie kæmper sig op<br />
til alter<strong>et</strong>, kun for at konstatere, at der<br />
ikke er nogen præst, ingen stole eller så<br />
forfærdelig meg<strong>et</strong> and<strong>et</strong>. brudens familie<br />
kommer forvirrede ind fra en sideindgang<br />
og begynder desperat at lede efter præsten.<br />
Samtidig begynder flere af dåbsgæsterne<br />
at hulke højlydt og sætter sig<br />
stortudende på flere af de forreste rækker.<br />
Pludselig rammer sandheden den danske,<br />
protestantiske gom, og d<strong>et</strong> går op<br />
for ham, at han befinder sig i en katolsk<br />
kirke, at han skal giftes med en argentinsk,<br />
katolsk kvinde og have adskillige<br />
hundrede katolske gæster til middag, og<br />
d<strong>et</strong> n<strong>et</strong>op på d<strong>et</strong> tidspunkt, hvor pave<br />
Johannes Paul har tabt kalotten for sidste<br />
gang og er drag<strong>et</strong> mod Skt. P<strong>et</strong>ers porte.<br />
Samtlige dommedagsprof<strong>et</strong>ier og overtroiske<br />
uheldsvarsler fra ind- og udland<br />
passerer revy for gommen, mens den<br />
lejede pingvindragt pludselig strammer<br />
skæbnesvangert om halsen.<br />
Klokken er nu 17.55, og bryllupsgæsterne<br />
får press<strong>et</strong> de andre besøgende ned<br />
mod udgangen, der hulkende siver ud af<br />
kirken, og halleluja, præsten kommer løbende<br />
ind i cowboybukser og forsikrer, at<br />
der skal holdes bryllup. Vandene skilles,<br />
og d<strong>et</strong> hele bliver sat op i løb<strong>et</strong> af ingen<br />
tid, og 17.58 lægger der sig en befriende<br />
stilhed over d<strong>et</strong> store, hvide kirkerum.<br />
Sveden pibler frem fra gommens pande<br />
– nu er der kun at vente.<br />
Præsten får kåben på, og alt ånder fred,<br />
udover den hjertelyd, som må kunne<br />
høres i hele rumm<strong>et</strong>, tænker gommen.<br />
Men den åndelige Mercedes er med d<strong>et</strong><br />
usædvanlige brudepar. Dørene går op<br />
kl. 18.00, og sjældent har verden s<strong>et</strong> så<br />
skønt <strong>et</strong> syn vandre op ad kirkegulv<strong>et</strong>,<br />
mens kirkesangerne, som til daglig synger<br />
i buenos Aires verdensberømte opera,<br />
får en ny bølge af våde øjne til at opstå<br />
blandt gæsterne.<br />
enhver mands drøm står nu ved siden af<br />
gommen og ser forelsk<strong>et</strong> og nervøs ud.<br />
Ave Maria, tænker gommen, da vielsen<br />
er vel overstå<strong>et</strong>, og overvejer at blive lidt<br />
mere religiøs end man nok er, når man<br />
er sådan en gennemsnitsdansker fra en<br />
r<strong>et</strong> uaristokratisk forstad til København,<br />
og man kun har familie som forgrener sig<br />
til brønderslev og til Flemløse lige syd for<br />
Snave.<br />
fra pampassen til strøg<strong>et</strong><br />
Historien begynder halvand<strong>et</strong> år før, hvor<br />
en moderne kvinde fra globaliseringens<br />
tidsalder beslutter sig for at tage fra<br />
Argentina til d<strong>et</strong> kolde nord og besøge d<strong>et</strong><br />
land, hvor en del af hendes familie stammer<br />
fra, og samtidig studere på universit<strong>et</strong><strong>et</strong>.<br />
Hendes familiehistorie stammer fra<br />
en tid, hvor d<strong>et</strong> var d<strong>et</strong> normale, at d<strong>et</strong><br />
var danskerne, der vandrede ind i andre<br />
lande for at kunne få <strong>et</strong> bedre liv end i<br />
fattige Danmark. Hendes danske mor<br />
kom til Argentina sammen sin far, der var<br />
dansk ambassadør dér, og hun fandt sin<br />
argentinske drøm hos en ung mand fra<br />
en af de gamle, argentinske storfamilier,<br />
der oprindeligt bestod af spaniere og englændere.<br />
Mange år senere befinder den unge, moderne<br />
datter med den vidtfavnende familiehistorie<br />
sig i barlygternes skær på en<br />
råkold januaraften, hvor sneen og blæsten<br />
har indtag<strong>et</strong> stræderne i København.<br />
Glade, unge stemmer blander sig i baren<br />
og på dansegulv<strong>et</strong>, hvor der danses tæt<br />
for at få varmen. efter nogle få danse<br />
med en dansk fyr tager kvindens islandske<br />
veninde <strong>et</strong> billede af den argentinske<br />
kvinde og den danske fyr og forudser, at<br />
de bliver gift.<br />
om der virkelig er nog<strong>et</strong> om de islandske<br />
spådomme er svært at sige, men udsagn<strong>et</strong><br />
fra sagaøens datter blev til virkelighed,<br />
og billed<strong>et</strong> fra den råkolde januaraften,<br />
hvor tangoen og støvledansen mødte<br />
hinanden, hænger på min opslagstavle.<br />
For d<strong>et</strong> var den aften, jeg mødte min argentinske<br />
kone Clara.<br />
Knap halvand<strong>et</strong> år senere stod vi i vores<br />
landes nationalfarver og blev gift på rådhus<strong>et</strong><br />
i Danmark, og d<strong>et</strong> var startskudd<strong>et</strong><br />
til d<strong>et</strong>, der skulle blive en oplevelse<br />
af argentinske dimensioner – fire bryllupper<br />
og <strong>et</strong> vandfald. Vi skulle til vores<br />
kirkebryllup og stor fest med sytten tilrejsende<br />
danskere, islændinge og en enkelt<br />
franskmand.<br />
Vi havde på forhånd arranger<strong>et</strong> hotel i<br />
d<strong>et</strong> smarte Recol<strong>et</strong>a i buenos Aires og<br />
en masse udflugter og aktivit<strong>et</strong>er af den<br />
slags, som er meg<strong>et</strong> nemmere at arrangere,<br />
når man kender nogle lokale. Men<br />
d<strong>et</strong> var sl<strong>et</strong> ikke nemt, når d<strong>et</strong> er i <strong>et</strong> land<br />
som Argentina, hvor planlægning bliver<br />
b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong> som overvurder<strong>et</strong>, og hvor der<br />
ikke er nog<strong>et</strong>, der ikke kan laves om. For<br />
anden gang. Uden at spørge.<br />
Turistbureauer og guider har dog få<strong>et</strong><br />
øjnene op for, at mange turister er vant<br />
1. billede fra venstre: Vandene skiltes, og brudeparr<strong>et</strong><br />
kunne ånde l<strong>et</strong>t<strong>et</strong> op efter en vellykk<strong>et</strong> vielse og<br />
grinende se frem til <strong>et</strong> brag af fest, mens der blev<br />
tag<strong>et</strong> billeder ude i kirkens grønne gård.<br />
2. billede: På grænsen mellem Brasilien, Paraguay<br />
og Argentina kan man nyde syn<strong>et</strong> af <strong>et</strong> af de flotteste<br />
huller i jorden - de spektakulære vandfald i den<br />
frodige og l<strong>et</strong>tilgængelige nationalpark Iquazu.<br />
3. billede: <strong>De</strong>r findes kun én ting, der er bedre end<br />
argentinsk oksekød, og d<strong>et</strong> er grill<strong>et</strong> argentinsk<br />
oksekød, så en asado er meg<strong>et</strong> populært. Sammen<br />
med sydende chorizos og sprødt patagonsk lam<br />
udgjorde koen en væsentlig del af vores frokost.<br />
Billede 4: Klokken 4 om morgenen er der stadig liv<br />
i en bryllupsfest i Argentina, og karnevalsudstyr<strong>et</strong><br />
og den tilhørende musik afslutter d<strong>et</strong> hele med <strong>et</strong><br />
ordentlig brag, hvor der danses i samtlige stilarter.<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 7
til nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong>, så d<strong>et</strong> hjalp. og utroligt<br />
nok får man også selv en mere fleksibel<br />
indstilling til tid. <strong>De</strong>r var dog også en fak-<br />
tor, der gjorde d<strong>et</strong> hele lidt nemmere:<br />
penge.<br />
På trods af land<strong>et</strong>s rigdom gik Argentina<br />
konkurs i 2001, så alt er i den prisklasse,<br />
hvor man bestiller d<strong>et</strong>, man vil have og<br />
dropper at kigge på priserne – og sam-<br />
tidig i en kvalit<strong>et</strong>, som sagtens kan måle<br />
sig med Europa. Når en fin middag for to<br />
med mørbradbøffer på 400 gram og en<br />
flaske vin går til hundrede kroner, så skal<br />
der ikke være nogen smalle steder, og<br />
vores aktivit<strong>et</strong>sniveau matchede da også<br />
meg<strong>et</strong> fint verdens bredeste boulevard,<br />
den 16-sporede Avenido de Julio, der lø-<br />
ber gennem buenos Aires.<br />
<strong>De</strong>nne fortælling handler også om ekso-<br />
tiske ord som Tango, Pampas, Malbec og<br />
lomo, der blev virkelige for os, og ikke<br />
mindst store portioner argentinsk festlighed<br />
og venlighed. Man siger om argentinerne,<br />
at de er italienere, der snakker<br />
spansk, går klædt som franskmænd og<br />
gerne ville være englændere. D<strong>et</strong> billede<br />
kom til at passe på vores oplevelser – d<strong>et</strong><br />
levende, kaotiske, elegante og aristokratiske<br />
saml<strong>et</strong> i ét folk.<br />
følg koen<br />
når vi var sultne gik vi på ”Siga la vaca”<br />
(=”følg koen”) og spiste Lomo (grill<strong>et</strong><br />
oksemørbrad i en kvalit<strong>et</strong> som overgår<br />
fantasien). Når vi ville shoppe gik vi i<br />
indkøbscentr<strong>et</strong>, der havde vær<strong>et</strong> <strong>et</strong> dyrskue<br />
tidligere. og da vi kom til parlament<strong>et</strong><br />
begyndte alle vi danskere at skrald-<br />
grine, så vores guide kiggede mærkeligt<br />
på os. D<strong>et</strong> viste sig nemlig, at da de to<br />
stridende parter fra uafhængighedskrigen<br />
i starten af 1800-tall<strong>et</strong> sluttede fred,<br />
skulle der være <strong>et</strong> synligt symbol på d<strong>et</strong>:<br />
Republikanernes hvide farve blev bland<strong>et</strong><br />
med føderalisternes røde farve, og således<br />
opstod Argentinas svar på d<strong>et</strong> hvide<br />
hus, d<strong>et</strong> lyserøde hus ”Casa rosada”, som<br />
man kan se i filmen ”Evita”. Og parlament<strong>et</strong><br />
blev selvfølgelig mal<strong>et</strong> med koblod.<br />
Middagen fik vi på én af de mange fremragende<br />
fiskerestauranter, der ligger ved<br />
kysten, og de serverede kæmperejer og<br />
fiskespecialit<strong>et</strong>er, der blev skyll<strong>et</strong> ned<br />
med fadlagr<strong>et</strong>, lokal Chardonnay og rødvin<br />
af nationaldruen Malbec.<br />
Højdepunkt<strong>et</strong> i buenos Aires var d<strong>et</strong> mest<br />
turistede indslag på turen, tangoaften på<br />
”El viejo almacen” (=”<strong>De</strong>n gamle købmand”),<br />
hvor d<strong>et</strong> var svært at sidde stille<br />
i ren begejstring over de dygtige dansere,<br />
og de høje hæle slog gnister og violinen<br />
skreg sørgmodige sange om kærlighedskvaler<br />
ud til os. Inden da havde vi øv<strong>et</strong> os<br />
i tangoens trin på en danseskole, og selv<br />
de mest skeptiske herrer måtte indrømme,<br />
at d<strong>et</strong> var l<strong>et</strong> at danse tango, så d<strong>et</strong><br />
ser elegant og selvfølgeligt ud – og lige<br />
har d<strong>et</strong> touch af arrogance, som argentinerne<br />
også er berygtede for. <strong>De</strong>n lokale<br />
joke er, at hvis en argentiner skal begå<br />
selvmord, skal han bare springe ud fra sit<br />
eg<strong>et</strong> ego!<br />
Åndernes hus – nu med myg<br />
Pampassen er en enorm og frodig sl<strong>et</strong>te,<br />
der går fra buenos Aires og langt ind<br />
Inde bag denne facade ligger en bank, der som mange andre banker i centrum af Buenos<br />
Aires har valgt at have m<strong>et</strong>alskodder for – også i åbningstiden, hvor bevæbnede vagter<br />
lukker kunderne ind af bagdøren.<br />
i land<strong>et</strong>, og 250 kilom<strong>et</strong>er derude ligger<br />
min kones families lille landsted, kald<strong>et</strong><br />
en estancia. nu er lille og landsted måske<br />
ikke helt de korrekte ord, for alting er<br />
større i Argentina, og estanciaen er mere<br />
<strong>et</strong> gods i stil med d<strong>et</strong> i filmen Ӂndernes<br />
hus”.<br />
<strong>De</strong>n oprindelige jord til gods<strong>et</strong> svarer til<br />
areal<strong>et</strong> for 600 danske bondegårde – og<br />
man kan finde grænserne for gods<strong>et</strong> på <strong>et</strong><br />
verdenskort. D<strong>et</strong> er bygg<strong>et</strong> i slutningen af<br />
1700-tall<strong>et</strong>, og d<strong>et</strong> er lidt pudsigt, at samtidig<br />
med at man afskaffede stavnsbånd<strong>et</strong><br />
i Danmark, indførte man d<strong>et</strong> i Argentina<br />
og beholdt d<strong>et</strong> i mange år. D<strong>et</strong> er denne<br />
estancia, ”Las Saladas” (= ”Saltene” opkaldt<br />
efter den lokale flod), som havde<br />
gjort familien til en af Argentinas vigtigste<br />
og rigeste familier. Mange års opdeling af<br />
jorden og krisen i land<strong>et</strong> gør dog, at der<br />
er mange familier, som må sælge deres<br />
godser, og familiens gods er ingen undtagelse.<br />
Vi skulle selvfølgelig derud og<br />
opleve d<strong>et</strong> historiske sted, møde familien,<br />
ride på heste på pampassen i solnedgangen<br />
og gå tur i parken med statuerne,<br />
grantræerne og palmerne med undulater<br />
i. Samt ikke mindst hilse på vores venner<br />
– køerne.<br />
Men nu skulle vi lige have straffen for<br />
at rejse i efterår<strong>et</strong>: D<strong>et</strong> silede ned, og<br />
myg så store at svenske skovmyg ville<br />
blive bange var en grim start på turen,<br />
og samtidig var der en reel risiko for, at<br />
vi ikke kunne komme derfra igen i tide<br />
pga. mudder<strong>et</strong>. I sted<strong>et</strong> brugte vi tiden<br />
på at se på billeder af forfædrene, som<br />
havde vær<strong>et</strong> helte i uafhængighedskrigen<br />
og havde skabt d<strong>et</strong>te sted som ”the last<br />
frontier” før indianerland<strong>et</strong> vestpå.<br />
Indenfor var der også lynnedslag, for min<br />
kones mor havde naturligt nok svært ved<br />
at acceptere, at hendes datter nu skulle<br />
gøre d<strong>et</strong> samme som hun selv havde gjort<br />
33 år tidligere: at flytte om på den anden<br />
side af Jorden. en mors værste mareridt<br />
førte til, at samtlige kulturforskelle mellem<br />
dansk og argentinsk tankegang blev<br />
afprøv<strong>et</strong> på ganske kort tid. Resultat<strong>et</strong><br />
var, at min kone og jeg begge blev så<br />
stressede at vi blev syge, og derfor kom<br />
til at spise hinandens medicin og blev<br />
endnu mere afkræftede - fem dage inden<br />
kirkebryllupp<strong>et</strong>. Men også her blev regn<br />
vendt til sol, og vi spiste den traditionelle<br />
asado med grill<strong>et</strong> oksekød og lækre grillpølser<br />
i solskin, inden vi vendte tilbage til<br />
Buenos Aires. <strong>De</strong> næste fire dage kørte vi<br />
så meg<strong>et</strong> i taxa, som jeg aldrig har prø-<br />
v<strong>et</strong> før, for vi skulle nå at have styr på<br />
d<strong>et</strong> sidste, dvs. alt d<strong>et</strong>, der var lav<strong>et</strong> om i<br />
sidste øjeblik. Dvs. d<strong>et</strong> meste til <strong>et</strong> bryllup<br />
med 120 spisende gæster og i alt 180 til<br />
fest, for d<strong>et</strong> er normalt, at der kommer en<br />
masse venner efter middagen.<br />
Vielsen & bryllup nr. 2<br />
efter den veloverståede vielse i ”nuestra<br />
señora de las Mercedes”, hvor præsten fik<br />
sendt en bøn til den nyligt afdøde pave<br />
(og samtidig var i stand til at lave jokes<br />
på engelsk om de vikingegener, der nok<br />
gemte sig i mig), kørte vi til de ”beskedne”<br />
festlokaler, som var ”el Jockey Club<br />
de buenos Aires”. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> fantastisk<br />
sted, der i land<strong>et</strong>s aristokratiske machoånd<br />
normalt er forbeholdt mænd fra de<br />
bedste familier, og d<strong>et</strong> ligner en blanding<br />
mellem <strong>et</strong> middelalderslot og <strong>et</strong> engelsk<br />
hus. Dér skulle vi holde <strong>et</strong> multikulturelt<br />
bryllup, som få af de tilstedeværende<br />
gæster vil glemme. Koncept<strong>et</strong> var groft<br />
sagt, at middagsdelen var danskinspirer<strong>et</strong>,<br />
f.eks. var der kun 120 gæster og ikke<br />
700, og der var taler, som argentinerne<br />
da også gerne ville være med i. D<strong>et</strong> blev<br />
en lang og festlig middag, hvor tårerne<br />
jævnligt trillede fra min kones veninder,<br />
for de var sl<strong>et</strong> ikke vant til, at man var så<br />
personlige til <strong>et</strong> bryllup, og onklerne roste<br />
os for at have lav<strong>et</strong> <strong>et</strong> så intimt bryllup.<br />
Middagen bestod selvfølgelig af ko og<br />
andre gode sager, for gommen nægtede<br />
at følge restaurantens forslag om, at vi<br />
da skulle have den dyre og eksotiske r<strong>et</strong><br />
”Svinekotel<strong>et</strong>”. Efter brudevals på flere<br />
måder blev der lagt i kakkelovnen til argentinsk<br />
bryllup, som primært foregår på<br />
dansegulv<strong>et</strong>, og som kun kan b<strong>et</strong>egnes<br />
som usædvanligt kækt. Vi skulle flyve<br />
som supermand, bår<strong>et</strong> af vennerne og<br />
ledsag<strong>et</strong> af titelsangen, og der var fællesdanse,<br />
ringdanse, smiden rundt med<br />
brudeparr<strong>et</strong>, og alt sammen godt hjulp<strong>et</strong><br />
på vej af mørbradsandwich de luxe og fri<br />
bar, som sted<strong>et</strong> så l<strong>et</strong>sindigt havde giv<strong>et</strong><br />
os for næsten ingen penge.Da klokken<br />
nærmede sig tre om natten, hvor visse<br />
fester nok ville ende, blev der skru<strong>et</strong> op<br />
for tempo<strong>et</strong>. Afslutningsdelen blev sat i<br />
gang med karnevalsstemning, samba<br />
amok, hatte og serpentiner, inden d<strong>et</strong><br />
blev afskedens time og vi drog mod vores<br />
hotel.<br />
Dagen efter drog hele hold<strong>et</strong> i hver sin<br />
r<strong>et</strong>ning – nogle ned for at se pingviner<br />
på Valdez-halvøen, andre til vindistrikt<strong>et</strong><br />
ved Mendoza, og vi tog på bryllupsrejse<br />
til Argentinas spektakulære vand-<br />
Vaskebjørnene var overalt ved Iquazu, og havde man mad med, var man sikker på, at d<strong>et</strong> kun<br />
var <strong>et</strong> spørgsmål om <strong>et</strong> øjebliks uopmærksomhed før den var væk.<br />
fald Cataratas del Iguazu, der ligger ved<br />
grænsen til brasilien og Paraguay.<br />
Kæmpens vandland<br />
Vi havde frygt<strong>et</strong> at Cataratas del Iguazu<br />
var en turistfælde, for der lå <strong>et</strong> Sheraton<br />
hotel midt i d<strong>et</strong> hele med ekstra dyre priser<br />
for udlændinge. Vi blev dog positivt<br />
overraskede, og den unikke naturpark,<br />
som vandfaldene ligger i, passer perfekt<br />
med de fantasibilleder jeg altid har haft<br />
af, hvordan nilens udspring måtte se ud.<br />
Massive, røde klipper og enorme mængder<br />
vand i frit fald. Vi fløj over vandfaldene<br />
i en helikopter. D<strong>et</strong> ser præcis ud som om<br />
en kæmpe har skull<strong>et</strong> vaske fødder i floden<br />
og på den måde har lav<strong>et</strong> <strong>et</strong> enormt<br />
hul, hvor Sydamerikas næststørste flod<br />
løber ud over kanten, mens ørnene cirkler<br />
oven over og de små næsebjørne nysgerrigt<br />
løber rundt og kigger efter mad på de<br />
mange gangstier. D<strong>et</strong> kan kun anbefales.<br />
Bryllup nr. 3 og og freja<br />
Maria<br />
D<strong>et</strong> tredje bryllup var hos min kones veninde<br />
i weekenden efter vores i bjergbyen<br />
Salta ved bolivia, hvor veninden skulle<br />
giftes med en amerikaner, men da alt jo<br />
kan laves om, ændrede de datoen, så d<strong>et</strong><br />
nåede vi ikke.<br />
Her efter bryllupp<strong>et</strong> har vi oplev<strong>et</strong> den<br />
glæde, at min kone er blev<strong>et</strong> gravid. D<strong>et</strong><br />
ser ud til, at vi skal have en baby på vores<br />
1-års bryllupsdag, og den vil så blive halvt<br />
dansk og halvt argentinsk og skal derfor<br />
nok hedde Freja Maria. babyen har også<br />
formild<strong>et</strong> min kones mor, som nu godt kan<br />
se fordelen ved ham danskeren fra forstaden<br />
til København, og d<strong>et</strong> er jo også<br />
meg<strong>et</strong> nemmere at holde kontakten i dag<br />
med billig telefoni og intern<strong>et</strong> med kamera<br />
end d<strong>et</strong> var i 1969.<br />
Vi er dog ikke helt sikre på kønn<strong>et</strong>, og datoen<br />
kommer jo nok heller ikke til at holde<br />
med de argentinske gener, der er i babyen,<br />
så vi må hellere lige spørge vores islandske<br />
veninde, om hun har få<strong>et</strong> nogle tegn,<br />
inden vi køber d<strong>et</strong> lyserøde babytøj, og så<br />
i øvrigt købe en Mercedes, så helgenen fra<br />
vores vielseskirke kan hjælpe os videre.<br />
D<strong>et</strong> fjerde bryllup? Ja, d<strong>et</strong> viste sig efterfølgende,<br />
at vi i kampens hede ikke var<br />
blev<strong>et</strong> rigtig gift i Argentina, for papirerne<br />
var blev<strong>et</strong> forsink<strong>et</strong>, så når vi skal derned<br />
til barnedåb, skal vi lige forbi bryllupskontor<strong>et</strong><br />
i buenos Aires. Men denne gang skal<br />
d<strong>et</strong> bare være os to med baby i en af de<br />
mest elegante og levende hovedstæder i<br />
verden, buenos Aires.<br />
8 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007
<strong>De</strong>n klassiske argentinske estancia ”Las Saladas” var yderste forpost før indianerland<br />
da den blev bygg<strong>et</strong> i 1780, og med dens enorme jordarealer lagde den<br />
grunden til <strong>et</strong> familiedynasti og en hel landsby, hvor arbejderne boede.<br />
fakta om argentina<br />
Danskere i argentina: <strong>De</strong>n danske koloni i Argentina er den næststørste danske koloni i verden, og der er flere byer syd<br />
for Buenos Aires med danske skoler og kirker, bl.a. Tandil, Necochea og Tres Arroyos. <strong>De</strong>r udvandrede 13.000 danskere til<br />
Argentina i årene 1860-1930, og <strong>et</strong> forsigtigt gæt lyder på, at der ca. er 50.000 mennesker med direkte eller indirekte tilknyt-<br />
ning til Danmark i dag. byerne ligger ikke overraskende i <strong>et</strong> område hvor der både er <strong>et</strong> behageligt klima, Argentinas bedste<br />
landbrugsjord og samtidig de bedste strande i land<strong>et</strong>. læs fx ”Indvandrernes paradis. Danske rødder i Argentina” af Adil<br />
erdem, der n<strong>et</strong>op er udkomm<strong>et</strong> på Geografforlag<strong>et</strong>.<br />
Stærke mænd var – og er - meg<strong>et</strong> værdsatte i Argentina, så da familiens estancia<br />
”Las Saladas” skulle restaureres omkring år 1810 måtte Napoleon naturligvis<br />
have en hædersplads over pejsen.<br />
Bedste rejsemåneder: Argentina er <strong>et</strong> oplagt rejsemål år<strong>et</strong> rundt pga. de mange klimazoner og højdeforskelle, men Patagonien<br />
i juli er altså rigtig koldt og blæsende. November, december og marts er alle oplagte måneder med flot vejr, og januar og februar<br />
kan også godt være fantastiske fra buenos Aires og sydpå, men er man ikke til fugtig varme skal man prøve at undgå dem. April<br />
og maj har også sin charme med køligere vejr og høj sol i buenos Aires. Argentinerne holder selv lang sommerferie fra Jul og frem<br />
til februar.<br />
fly: D<strong>et</strong> er billigst, hurtigst og bedst at rejse med Alitalia via Milano, og en r<strong>et</strong>ur koster 5800 kr., hvis du booker i rigtig<br />
god tid. Turen kan nogle gange blive billigere ved at købe discountbill<strong>et</strong>ter til fx Madrid eller Barcelona, og flyve sydpå med<br />
Aerolineas Argentinas. D<strong>et</strong> kan anbefales at undgå Iberia på denne rute, da ”Sibiria Airlines” i d<strong>et</strong>te tilfælde ville være <strong>et</strong><br />
mere passende navn. Flypas til at flyve indenrigs i Argentina kan købes til priser fra 700 kr./enkeltbill<strong>et</strong> i Danmark. <strong>De</strong>r er 4-5<br />
timers tidsforskel afhængig af årstid, da man ikke har vintertid i Argentina, og turen kan gøres på under 24 timer fra hjem til<br />
hotel. www.alitalia.dk og www.aerolineas.com.ar.<br />
Hoteller: Juncal Palace Hotel i Recol<strong>et</strong>a, buenos Aires er <strong>et</strong> lidt slidt, men hyggeligt mellemklassehotel med en perfekt beliggenhed<br />
i gå-afstand fra transport og attraktioner. D<strong>et</strong> koster 130 kr./person/nat i dobbeltværelse. www.juncalpalacehotel.<br />
com.ar. Sheraton Hotel ved Iguazuvandfaldene er d<strong>et</strong> eneste hotel, der ligger ved selve vandfald<strong>et</strong>, og man kan derfor selv gå<br />
rundt i områd<strong>et</strong>, og dermed undgå de mange turbusser. Priserne går op til 900 kr./person/nat i dobbeltværelse, men de svinger<br />
meg<strong>et</strong>, og der er mulighed for billige pakk<strong>et</strong>ure fra buenos Aires og store rabatter i hverdagene. D<strong>et</strong> kan ellers anbefales<br />
at bo på Argentina-siden ved vandfaldene, da der er en lille, hyggelig by med gode restauranter i modsætning til den uskønne<br />
brasilianske storby på den anden side. www.sheraton.com/iguazu<br />
aktivit<strong>et</strong>er: Club del Vino, vinsmagning for 150 kr./person, og hovedr<strong>et</strong>ter op til 100 kr. <strong>De</strong>r er også <strong>et</strong> lille vinmuseum og<br />
teater i klubben www.adondevamos.com/bares/Club-del-Vino/905. Tangoaften på El Viejo Almacen med stor middag med<br />
drikkevarer og show bagefter koster 400 kr./person. www.viejo-almacen.com.ar. Kæmpebuff<strong>et</strong>en på ”Siga La Vaca” koster fra<br />
35 kr./person, og er <strong>et</strong> populært sted for unge argentinere, www.adondevamos.com/restau/Siga-la-Vaca/446. For at komme<br />
ind på ”el jockey Club” kræver de, at man kender <strong>et</strong> lokalt medlem, men man kan altid nyde billederne på deres hjemmeside<br />
http://golf.eljockeyclub.com.<br />
Mere information: Se den officielle turisthjemmeside på www.turismo.gov.ar og fx CC Travels informative sider.<br />
Alle priser er cirkapriser, da prisstigningerne i øjeblikk<strong>et</strong> er høje i Argentina, og priserne på hoteller og restauranter er steg<strong>et</strong><br />
med op til 20% d<strong>et</strong> sidste år. Heldigvis er priserne med danske standarder stadig meg<strong>et</strong> lave. 1 argentinsk peso = 2 kr. = vestlig<br />
kvalit<strong>et</strong> til lave priser. Flypriserne svinger også en del.<br />
tema sydamerika<br />
En hovedstad opført i træ<br />
<strong>De</strong>n tidligere engelske koloni Guyana har stadig ikke fund<strong>et</strong> sit fodfæste. D<strong>et</strong><br />
mærker man især i hovedstaden Georg<strong>et</strong>own, hvor man på d<strong>et</strong> nærmeste<br />
føler sig som gæst i <strong>et</strong> centralafrikansk land, hvor bliktagsbelagte træhuse<br />
fylder slumkvarterne, og de koloristiske markeder er propp<strong>et</strong> med sjældne<br />
urter til medicinsk brug<br />
TeksT og foTo: simon sTaun<br />
Selv om solen skinner fra en næsten<br />
skyfri himmel, er ankomsten til Guyanas<br />
internationale lufthavn bestemt ikke en<br />
lun oplevelse. Allerede efter femten minutter<br />
i land<strong>et</strong> har to kulsorte og hærdebrede<br />
officials s<strong>et</strong> sig sure på de to<br />
blege danske turister, der står i shorts<br />
samt sandaler og tripper. ”Hvor mange<br />
penge har I med”, spørger han uden at<br />
ændre udtryk. ”50 dollar i kontanter og<br />
tre Visa-kort” svarer vi hurtigt. ”Så må I<br />
rejse tilbage. I får ikke lov at komme ind<br />
i mit land med så lidt penge. <strong>De</strong>r er ingen<br />
hæveautomater” lyder d<strong>et</strong> kontant<br />
fra ham.<br />
Hvad! Vi kigger desperat på hinanden<br />
og ved ikke, om vi skal le eller græde.<br />
<strong>De</strong>n overordnede chef bliver tilkaldt.<br />
Han udspørger os om vores uddannelse,<br />
formål med rejsen og økonomiske situation.<br />
Først efter lange, seje overvejelser<br />
ser han ud til at give sig. ”ok, I får lov<br />
at rejse ind i land<strong>et</strong>. Men d<strong>et</strong> er på eg<strong>et</strong><br />
ansvar. Vi kommer og tjekker, at I bor<br />
på d<strong>et</strong> hotel, I har nævnt. Så pas på,<br />
hvad I for<strong>et</strong>ager jer” advarer han.<br />
Skræmte forlader vi lufthavnens skyggeside.<br />
Da vi kommer ud i sollys<strong>et</strong>, står<br />
der en hel horde af glubske taxachauffører<br />
og kæmper om n<strong>et</strong>op os som passagerer.<br />
Velkommen til Guyana!<br />
Iskold velkomstøl<br />
”200 dollar” skriger en ung mand med<br />
guldsmykker. Selv om der er 40 kilom<strong>et</strong>er<br />
til centrum i Georg<strong>et</strong>own, så lyder<br />
1300 kroner lige i overkanten. Vi trækker<br />
over i <strong>et</strong> hjørne og puster ud. en<br />
mand med rare øjne kommer over til os<br />
Markederne er som i hele Sydamerika farverige. Men den afrikanske påvirkning er unik for<br />
kontinent<strong>et</strong>.<br />
og tilbyder at køre turen for blot 35 dollars.<br />
”Jeg er muslim, så d<strong>et</strong> er forbudt<br />
for mig at snyde. D<strong>et</strong> er faktisk min pligt<br />
at hjælpe jer” smiler han varmt.<br />
Vi sætter os tilr<strong>et</strong>te i hans ekstremt velholdte<br />
Toyota Corolla, hvor sæderne er<br />
dækk<strong>et</strong> til med damaskbroderede b<strong>et</strong>ræk.<br />
efter få minutter på landevejen<br />
bremser Roger, som han kalder sig, op,<br />
så støv<strong>et</strong> løfter sig dovent. ”<strong>et</strong> øjeblik”<br />
mumler han og stiger ud af bilen. <strong>et</strong> kort<br />
øjeblik senere står han og vinker med<br />
to kælderkolde banks-pilsnere. ”D<strong>et</strong> er<br />
den allerbedste øl i mit land. Velkommen<br />
til Guyana” råber han, mens radioen<br />
drøner løs med lokale reklamer. <strong>De</strong>nne<br />
gang lyder velkomsten en smule mere<br />
opløftende.<br />
Pengejagt over floder<br />
Da vi ankommer til hotell<strong>et</strong>, som vi<br />
havde svor<strong>et</strong>, vi ville bo på, hænger der<br />
<strong>et</strong> skilt på den frønnede dør: ”Closed”.<br />
Uforudsigelige hændelser kan man<br />
jo aldrig gardere sig mod, så vi lader<br />
Roger køre os til <strong>et</strong> and<strong>et</strong> hotel. Da vi<br />
har brugt stort s<strong>et</strong> alle vores penge på<br />
taxaturen, må vi tigge om at vente med<br />
b<strong>et</strong>alingen, til vi har fund<strong>et</strong> en ATM-ma-<br />
0 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 1
skine. Heldigvis ved Roger lige præcis,<br />
hvor vi kan finde én, så han ringer ef-<br />
ter sin bror, der vil køre os derud. D<strong>et</strong><br />
eneste, han glemmer at fortælle er, at<br />
der er 45 kilom<strong>et</strong>er. Ad meg<strong>et</strong> hullede<br />
veje. Veludhvilede og renvaskede pas-<br />
serer vi den overordentligt grumsede<br />
flod <strong>De</strong>merara, der er næsten to kilo-<br />
m<strong>et</strong>er bred, og fortsætter gennem små<br />
landsbyer, hvor folk stopper op og sen-<br />
der nysgerrige blikke efter de to blonde<br />
gæster i Hassans taxi.<br />
Da vi ankommer til den lille flække<br />
Parika er gaderne fulde af handlende og<br />
<strong>et</strong> usædvanligt brog<strong>et</strong> udbud af mad-<br />
og tekstilvarer. Side om side ligger<br />
app<strong>et</strong>itlige meloner og knap så lækre<br />
slagtervarer, der ville få den hjemlige<br />
fødevarestyrelse til at tabe kæben for<br />
bestandigt. Men vigtigst af alt finder vi<br />
her af alle steder land<strong>et</strong>s eneste bank,<br />
hvor man kan hæve på Visa-kort. Pyha!<br />
alle butikkers moder<br />
efter en velfortjent eftermiddagslur,<br />
hvor vi sov skønhedssøvn oven på vores<br />
nyerhvervede kontanter, er vi endelig<br />
klar til at gå på oplevelse i denne mærk-<br />
værdige hovedstad, der mest af alt gør<br />
sig bemærk<strong>et</strong> ved sin eklatante mangel<br />
på attraktioner.<br />
<strong>De</strong>r er en zoologisk have næsten<br />
uden dyr og en botanisk have næsten<br />
uden veg<strong>et</strong>ation. Absolut bundklasse.<br />
<strong>De</strong>rudover er der kun træhuse. endeløse<br />
Et par skolepiger tør lade sig fotografere af den<br />
meg<strong>et</strong> blege fotograf.<br />
gader med træhuse. I alverdens afskygninger<br />
og farver. Dog overvejende firkantede<br />
og hvide eller i hvert fald oprindeligt<br />
hvide. For hovedparten af husene<br />
trænger lige så meg<strong>et</strong> til frisk maling,<br />
som europæere trænger til solcreme<br />
under den kyniske tropesol.<br />
Tæt ved land<strong>et</strong>s mest berømte marked,<br />
Starbroek, finder man land<strong>et</strong>s førende<br />
materialist- og kosm<strong>et</strong>ologfor<strong>et</strong>agende.<br />
I gentagne håbløst ringe tv-reklamer på<br />
hotell<strong>et</strong>s tv har vi måbende studer<strong>et</strong>,<br />
hvordan de falbyder alt, hvad hjert<strong>et</strong><br />
begærer af fantastiske cremer, franske<br />
parfumer og and<strong>et</strong> feminint, uundværligt<br />
tingeltangel. Så vi går på øjenshopping<br />
i butikken på størrelse med en<br />
dansk kiosk og ser først, at der ikke er<br />
nogen som helst form for belysning and<strong>et</strong><br />
end sollys<strong>et</strong>, der som de nysgerrige<br />
nordboer sniger sig ind i hulen.<br />
D<strong>et</strong> er åbenbart ikke normalt, at mænd<br />
kommer ind og øjenshopper. Så for ikke<br />
bare at være til besvær spørger vi om<br />
lidt almindeligt hårvoks. D<strong>et</strong> må de da<br />
have. ”Jo”, spørger den venlige ekspedient<br />
”vil I have den med bivoks eller<br />
den uden bivoks?” Hmm! Vi får lov at<br />
skrue låg<strong>et</strong> af og ved selvsyn konstatere,<br />
at d<strong>et</strong> rigtignok dufter af honning.<br />
”nej tak, d<strong>et</strong> er ikke lige den, vi leder<br />
efter” smiler vi overbevisende og forlader<br />
butikken. Forunderligt at <strong>et</strong> besøg i<br />
en ekstremt ringe assorter<strong>et</strong> butik kan<br />
være højdepunkt<strong>et</strong> på en formiddags<br />
sightseeing.<br />
Udenfor kører hestevogne rundt i gaderne<br />
tungt læss<strong>et</strong> med nyfæld<strong>et</strong> tømmer.<br />
Vi søger derfor i sikkerhed på de<br />
ikke-eksisterende fortove og studser<br />
over alt d<strong>et</strong> træ, der gennem hundrede<br />
år har udgjort fundament<strong>et</strong> i regeringsbygninger,<br />
kirker og almindelige huse.<br />
<strong>De</strong>rfor kommer d<strong>et</strong> ikke som en større<br />
overraskelse, at hovedstadens mest<br />
iøjnefaldende bygning er Sct. Georgekatedralen.<br />
Grangiveligt verdens højeste<br />
kirke opført i træ med sit 44 m<strong>et</strong>er<br />
høje tårn. På dens store trappe foran<br />
<strong>De</strong>r er træbygninger i alle mulige farver i Georg<strong>et</strong>own.<br />
Søndag har man dem helt for sig selv, men<br />
selv midt i de mildest talt slidte omgivelser er kirken<br />
i hovedstaden imponerende.<br />
”Hey Charlie, skriger<br />
de igen og igen.”<br />
kan man sidde og b<strong>et</strong>ragte liv<strong>et</strong>s gang i<br />
Georg<strong>et</strong>own. Med jævne mellemrum afbrydes<br />
man af en tiggers ”Give me some<br />
money, mister” eller en flok skolebørns<br />
nysgerrige tilråb. ”Hey Charlie”, skriger<br />
de igen og igen. Vi fatter ikke, hvorfor<br />
vi lige skal kaldes d<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> studser<br />
vi over <strong>et</strong> stykke tid, indtil den venlige<br />
kirkevagt Albert stopper op og giver sig<br />
tid til en informativ snak. ”D<strong>et</strong> kalder de<br />
alle hvide mennesker. Ikke som en provokation.<br />
D<strong>et</strong> er bare meg<strong>et</strong> nemmere,<br />
når I ligner hinanden. og så er Guyana<br />
jo gammel engelsk koloni” understreger<br />
han.<br />
endnu en tigger, denne gang åbenlyst<br />
en narkoman, nærmer sig med fremstrakte<br />
hænder. ”I må endelig ikke give<br />
ham og hans slags nog<strong>et</strong>. <strong>De</strong> er ødelagt<br />
af stofferne, og desværre oversvømmes<br />
land<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> skidt. <strong>De</strong>rfor bliver flere og<br />
flere kriminelle” fortæller han med en<br />
opgivende mine.<br />
faldefærdig færge<br />
Vi ser medfølende på den ældre herre<br />
med d<strong>et</strong> smittende, men l<strong>et</strong>tere opgivende<br />
smil. Han trasker ind i sit helle i<br />
trækirken, mens vi daffer videre og fryder<br />
os over, at vi ikke skal blive mere<br />
end fire dage i denne parodi på en hovedstad,<br />
hvor de engang så smukke<br />
kanaler nu er propp<strong>et</strong> med affald, opsvulmede<br />
rottekorpusser og alverdens<br />
bakterier.<br />
I en af de utallige overgejlede minibusser<br />
med altødelæggende subwoofer og<br />
seje slogans som ”Pimpjuice Van” og<br />
”Joyride 2000”, bumper vi ud gennem<br />
Georg<strong>et</strong>owns miserable forstæder og<br />
bevæger os mod floden Courantyne,<br />
hvor en historisk dårlig vedligeholdt<br />
færge skal fragte os til Surinam, der<br />
indtil 1975 var en del af d<strong>et</strong> hollandske<br />
kongedømme.<br />
Vi ved dog, at vi vender tilbage til d<strong>et</strong>te<br />
mystiske land. Vi er nemlig blev<strong>et</strong><br />
fortrolige med d<strong>et</strong>s kaos og uendelige<br />
mængder træ. Så på gensyn, du fascinerende<br />
trælasthandel.<br />
klub info<br />
Folkersen-prisen 2007<br />
I forbindelse med generalforsamlingen<br />
for syv år siden indstiftede klubben en<br />
såkaldt ”Folkersen-pris” til minde om<br />
klubbens medstifter, ildsjæl og inspirator,<br />
Poul Folkersen, der døde den 4.<br />
august 2000, kort efter at han var blev<strong>et</strong><br />
udnævnt til æresmedlem af klubben.<br />
<strong>De</strong>nne hædersbevisning uddeles til <strong>et</strong><br />
klubmedlem, der gennem årerne har<br />
dyrk<strong>et</strong> rejseliv<strong>et</strong> i Poul Folkersens ånd,<br />
en person der ved <strong>et</strong> særligt energisk<br />
og grænsesøgene rejseliv er nå<strong>et</strong> langt<br />
bort fra de gængse turistområder og har<br />
få<strong>et</strong> en grundig indsigt i lokale forhold.<br />
endvidere lægges der vægt på, at oplevelser<br />
og erfaringer på passende vis<br />
er blev<strong>et</strong> videregiv<strong>et</strong> til både klubben<br />
og resten af samfund<strong>et</strong>. Prisen uddeles<br />
hvert år i forbindelse med generalforsamlingen<br />
og består – ud over af selve<br />
æren – i år af <strong>et</strong> kontant beløb på kr.<br />
2.000.<br />
Alle kan foreslå kandidater, men hvem<br />
der modtager prisen afgøres af en<br />
jury bestående af <strong>et</strong> tomands udvalg:<br />
Formanden for <strong>De</strong> berejstes <strong>Klub</strong> og sidste<br />
års prismodtager (Gerner Thomsen).<br />
Tidligere modtagere har vær<strong>et</strong> Claus<br />
Qvist Jessen, lone Friis larsen, Claus<br />
Andersen, Arne Runge, Rasmus Krath,<br />
Pia og Poul Saabye samt som nævnt<br />
Gerner Thomsen.<br />
D<strong>et</strong> er jo <strong>et</strong> særdeles celebert selskab<br />
af personligheder – flere af dem af enspændertypen<br />
- der rejser efter motto<strong>et</strong>:<br />
Jo værre, jo bedre.<br />
År<strong>et</strong>s Folkersen er en gæv jyde, der den<br />
sidste halve snes år har gjort d<strong>et</strong>, som<br />
vi alle drømmer om: Lagt arbejdsliv<strong>et</strong><br />
bag sig og så ellers rejse ud i verden<br />
halve år ad gangen. Rejser, hvor der er<br />
god tid til at møde lokalbefolkningen og<br />
finde på de oplevelser, der altid dukker<br />
op for den tålmodige.<br />
Hans opvækst på land<strong>et</strong> i beskedne kår<br />
gav egentlig ikke store løfter om de kommende<br />
eventyr. Senere blev d<strong>et</strong> dog via<br />
en militærkarriere til flere udstationeringer<br />
på Cypern og i Skotland, samtidig<br />
med at der var god tid til at indhente den<br />
uddannelse, som han ikke havde få<strong>et</strong><br />
tag<strong>et</strong> i første omgang. D<strong>et</strong> blev derefter<br />
til <strong>et</strong> succesfuldt job i finanssektoren,<br />
hvor den medfødte sparsommelighed<br />
lagde d<strong>et</strong> økonomiske grundlag for d<strong>et</strong><br />
nuværende frie rejseliv.<br />
Hans seneste rejse, der også var på <strong>et</strong><br />
halvt års tid, bragte ham bl.a. til to ikke<br />
tidligere besøgte territorier. På d<strong>et</strong> ene<br />
viste d<strong>et</strong> sig dog, at han måtte se sig<br />
slå<strong>et</strong> med <strong>et</strong> par uger af <strong>et</strong> and<strong>et</strong> medlem.<br />
Så meg<strong>et</strong> mere målbevidst gik han<br />
efter d<strong>et</strong> and<strong>et</strong> territorium, Tokelau,<br />
som vi kunne læse om i sidste nummer<br />
af Globen, og hvor han efter flere ugers<br />
vent<strong>et</strong>id nåede frem med en fragtbåd -<br />
vistnok som den første dansker nogensinde.<br />
<strong>De</strong> husker ham stadig på Tokelau – ligesom<br />
de gør d<strong>et</strong> dybt inde i brasiliens<br />
regnskov, i Rajastans ørken og på de<br />
mest ufremkommelige øer i Filippinerne<br />
– for hvad gør man, når man gerne vil i<br />
kontakt med de lokale, men ikke rigtig<br />
kan kommunikere på almindelig vis?<br />
År<strong>et</strong>s Folkersen har udvikl<strong>et</strong> sin egen<br />
m<strong>et</strong>ode, som går under navn<strong>et</strong> Chicken<br />
Dance, og som man efter sigende nu<br />
kan opleve rundt om i verdens fjerne<br />
landsbyer. Måske kan vi lidt senere få<br />
en demonstration af Chicken Dance, da<br />
han har lov<strong>et</strong> under julefrokosten at underholde<br />
om sin seneste rejse.<br />
Mine damer og herrer – d<strong>et</strong> er mig en<br />
stor glæde på klubbens vegne at kunne<br />
overrække Folkersen-prisen 2007<br />
til vort medlem nr. 352, Henri Madsen.<br />
Med æren følger <strong>et</strong> kontakt beløb på kr.<br />
2.000, som kan bruges på nye rejseoplevelser.<br />
Til orientering kan jeg desuden<br />
oplyse, at der den 11. januar afholdes<br />
medlemsmøde i Henris selvbyggede<br />
træhus på Mols. D<strong>et</strong> bliver garanter<strong>et</strong><br />
ikke kedeligt.<br />
Søren Padkjær<br />
Generalforsamling DBK 2007<br />
ny bestyrelse blev:<br />
Jens Poul Madsen (056, formand), Gerner Thomsen (263), Lars Munk (207),<br />
Jakob Linaa (233), Thomas Snorgaard (264). <strong>De</strong>suden fortsætter følgende<br />
personer der ikke var på valg i bestyrelsen: Nikolaj Witte (212), Kirsten<br />
Kjærsgaard (318), Jakob Øster (312) og Per Danielsen (223). Revisor Lasse<br />
nørgaard blev desuden genvalgt. ny fordeling af ansvarsområder i bestyrelsen<br />
fremgår af side 66 kontaktpersoner.<br />
Referat og regnskab:<br />
Udsendes til alle medlemmer pr. mail. Regnskab<strong>et</strong> blev godkendt og viste, at<br />
klubben har en sund økonomi, der er blev<strong>et</strong> yderligere forbedr<strong>et</strong> af de mange<br />
nye medlemmer. Kontingentsatser vil for såvel aktive som passive medlemmer<br />
forblive uændrede i 2008.<br />
2 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 3
klub info<br />
Formandens Ber<strong>et</strong>ning<br />
Generalforsamlingen, den 24. november 2007<br />
For at kunne blive medlem af <strong>De</strong> berejstes<br />
<strong>Klub</strong> skal man som bekendt opfylde en lang<br />
række krav, der beviser, at man har vær<strong>et</strong> vidt<br />
omkring i verden. b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong> så, at man hermed<br />
kan kalde sig berejst? og er der egentlig<br />
nogen klar definition af d<strong>et</strong> at være berejst?<br />
<strong>De</strong>r findes adskillige andre rejseklubber rundt<br />
i verden, der beregner lande og oplevelser på<br />
en helt anden måde, end vi gør i DbK. Hvad er<br />
egentlig d<strong>et</strong> rigtige? Jeg er klar over, at d<strong>et</strong>te<br />
emne ofte bliver debatter<strong>et</strong>, da vi vel alle sammen<br />
her i klubben mener, vi er temmelig berejste<br />
– selv om vi nok er d<strong>et</strong> på hver vores<br />
måde.<br />
For <strong>et</strong> par uger siden inviterede den lokale<br />
idrætsforening på busudflugt til Hamburg for<br />
at se fodbold. I bussen kom jeg til at sidde<br />
ved siden af en pæn mand, der bl.a. har vær<strong>et</strong><br />
udstationer<strong>et</strong> ved de fredsbevarende styrker<br />
i Gaza for nogle år siden. Jeg har selv bo<strong>et</strong> i<br />
libanon i en periode og spurgte derfor interesser<strong>et</strong><br />
til, hvad han syntes om folk på de kanter,<br />
og hvad han ellers havde oplev<strong>et</strong>. n<strong>et</strong>op Gaza<br />
har jo vær<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> i medierne i år, og d<strong>et</strong> er<br />
altid interessant at høre en førstehåndsber<strong>et</strong>ning<br />
fra d<strong>et</strong> virkelige liv – der ifølge min egen<br />
erfaring ofte er nog<strong>et</strong> ganske and<strong>et</strong>, end d<strong>et</strong><br />
medierne skaber.<br />
Jamen d<strong>et</strong> var sådan s<strong>et</strong> ikke meg<strong>et</strong>, han<br />
kunne fortælle, for enten var de på vagt eller i<br />
lejren, eller også var de på druk i Gaza by. D<strong>et</strong><br />
var altså d<strong>et</strong> indtryk, han tog med sig hjem:<br />
nogle besværlige mennesker, en kedelig by og<br />
nog<strong>et</strong> underligt mad – og ingen af delene blev<br />
nærmere undersøgt. Sprutten var d<strong>et</strong> eneste,<br />
de (altså soldaterne) var fortrolige med, så d<strong>et</strong><br />
blev derved.<br />
Her er <strong>et</strong> eksempel på, at selv om man rejser<br />
ud i verden, så b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong> altså ikke, at man<br />
er berejst. I hvert fald ikke hvis vi definerer d<strong>et</strong><br />
at være berejst som d<strong>et</strong> at opleve, at knytte<br />
kontakter med den lokale befolkning, at respektere<br />
deres kultur, at leve sig ind i deres<br />
dagligdag, at smage deres mad og i d<strong>et</strong> hele<br />
tag<strong>et</strong> absorbere den forskellighed, der er selve<br />
rejsens sjæl.<br />
<strong>De</strong>rfor er der brug for <strong>et</strong> sted som <strong>De</strong> berejstes<br />
<strong>Klub</strong>, hvor mennesker med interesser for op-<br />
levelser og andre kulturer kan mødes og ud-<br />
veksle erfaringer, fortælle historier, give prak-<br />
tiske tips og være med til at udbrede viden om<br />
og forståelse for denne fantastiske verdens<br />
utrolige mangfoldighed.<br />
På klubplan fortsætter den dynamiske udvik-<br />
ling med stadig flere medlemmer. Vi har n<strong>et</strong>op<br />
få<strong>et</strong> medlem nr. 402, så vi nu er oppe på 263<br />
aktive medlemmer, hvilk<strong>et</strong> er en stigning på<br />
12% i forhold til sidste år. Antall<strong>et</strong> af passive<br />
medlemmer er steg<strong>et</strong> endnu mere, nemlig til<br />
175, hvilk<strong>et</strong> er en stigning på over 50% i for-<br />
hold til sidste år. Passive medlemmer er bl.a.<br />
personer, som er interesserede i rejser, men<br />
som endnu ikke opfylder kravene til fuldt med-<br />
lemskab. <strong>De</strong>r er også mange, som tegner <strong>et</strong><br />
passivt medlemskab for at modtage vores<br />
flotte medlemsblad Globen. <strong>De</strong>suden har vi<br />
som passive medlemmer nu også en lille snes<br />
biblioteker, hvor bladene er lagt frem på tids-<br />
skriftshylderne, og vi på denne måde når yder-<br />
ligere <strong>et</strong> stort antal læsere.<br />
n<strong>et</strong>op medlemsblad<strong>et</strong> Globen er en hjørnesten<br />
i klubben, der i høj grad lever op til §1 i vore<br />
vedtægter, hvor der står: Foreningens formål<br />
er at udbrede rejselysten og sprede informa-<br />
tion om rejseliv<strong>et</strong>, fremmede lande og kultu-<br />
rer. Med de spændende artikler, flotte billeder<br />
og den helt professionelle opsætning lever bla-<br />
d<strong>et</strong> til fulde op til b<strong>et</strong>egnelsen DBK (Danmarks<br />
Bedste <strong>Klub</strong>blad). <strong>De</strong>r er blandt vore medlem-<br />
mer en uendelig kilde til fantastiske ber<strong>et</strong>nin-<br />
ger, der n<strong>et</strong>op beviser, at I får rigtig meg<strong>et</strong> ud<br />
af jeres rejser. Med jeres indleven i og respekt<br />
for de lokale kulturer kommer I helt tæt på<br />
oplevelserne. Vi er glade over at få lov til at<br />
dele dem med jer. <strong>De</strong>r har tidligere i år vær<strong>et</strong><br />
afholdt en fotokonkurrence med medlemmer-<br />
nes bedste rejsebilleder, hvor der igen i år var<br />
overvældende interesse.<br />
<strong>De</strong>r har i år<strong>et</strong>s løb vær<strong>et</strong> afholdt 23 medlems-<br />
møder med ikke mindre end 478 deltagere,<br />
svarende til <strong>et</strong> gennemsnit på 21 deltagere pr.<br />
møde. Rigtig mange deltager flittigt i møderne,<br />
og i alt 134 af klubbens medlemmer har delta-<br />
g<strong>et</strong> i ét eller flere møder. Disse møder afvikles<br />
som regel efter en nogenlunde fast procedure,<br />
med hyggesnak, oplæsning af de seneste post-<br />
kort, Tour de Table, <strong>et</strong> rejseforedrag - og ikke<br />
at forglemme en god middag. <strong>De</strong>suden har der<br />
på Café Globen igen i år vær<strong>et</strong> afholdt <strong>et</strong> utal<br />
af spændende rejserelaterede arrangementer<br />
(foredrag, fester, quiz’er m.m.), hvoraf mange<br />
har vær<strong>et</strong> med klubmedlemmer som ’hoved-<br />
kræfter’.<br />
Vi vil gerne møde endnu flere af medlemmer-<br />
ne, og jeg vil derfor komme med en opfordring<br />
til alle – og ikke mindst vore nye - medlemmer:<br />
Tilmeld jeg ved første lejlighed <strong>et</strong> arrangement<br />
– I vil blive tag<strong>et</strong> godt imod og hurtigt blive<br />
en del af rejsefællesskab<strong>et</strong>. <strong>De</strong>r er i tidens løb<br />
knytt<strong>et</strong> utallige gode kontakter på disse mø-<br />
der, og d<strong>et</strong> er en effektiv måde at opbygge sit<br />
rejsen<strong>et</strong>værk, hvad enten d<strong>et</strong> drejer sig om at<br />
finde rejsefæller, få tips om konkr<strong>et</strong>e rejsemål<br />
eller inspiration til den næste tur.<br />
en stor tak til alle aktive medlemmer, hvad<br />
enten I har skrev<strong>et</strong> artikler i Globen, indsendt<br />
billeder, holdt foredrag, vær<strong>et</strong> vært eller på an-<br />
den vis bidrag<strong>et</strong> til den unikke atmosfære, der<br />
præger <strong>De</strong> berejstes <strong>Klub</strong>. <strong>De</strong>suden en speciel<br />
tak til mine kolleger i bestyrelsen – I har alle<br />
udført <strong>et</strong> kæmpe arbejde, og I har gjort d<strong>et</strong><br />
fantastisk godt. D<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> en fornøjelse at<br />
arbejde sammen med jer.<br />
Selv vil jeg også gerne sige tak til jer alle efter 4<br />
år som formand. Jeg har her lært mange pragtfulde<br />
mennesker at kende, og jeg vil ønske d<strong>et</strong><br />
bedste for jer og for klubben fremover.<br />
Søren Padkjær<br />
klub info<br />
Nye medlemmer<br />
3 3: Morten Villadsen<br />
Jeg er 27 år og læser på Musikvidenskabeligt Institut. Jeg har især rejst som backpacker og i forbindelse med friluftsliv. Som<br />
barn plantede jeg træer i Afrika, og som teenager rejste jeg rundt i Sydamerika og lærte spansk. For nylig har jeg sejl<strong>et</strong><br />
over Atlanterhav<strong>et</strong> og rundt i Caribien ombord på <strong>et</strong> sejlskib. Jeg er nu komm<strong>et</strong> på landshold<strong>et</strong> i undervandsjagt (fridykning<br />
med harpun) og skal i den forbindelse rejse endnu mere. Min seneste dykkerrejse gik til Nordnorge, hvor jeg jagede torsk,<br />
havkat og kongekrabber. Jeg drømmer om at backpacke og arbejde mig frem i Stillehav<strong>et</strong> som undervandsjæger.<br />
3 : alexander stig nielsen<br />
Jeg er 25 år. Jeg har læst økonomi og filosofi på Copenhagen Business School. Da jeg var 20 tog jeg på min første store tur til<br />
bl.a. Cambodia. <strong>De</strong>n første morgen i Siem Reap cyklede jeg tidligt ud til Angkor Wat. <strong>De</strong>n halve time hvor jeg så solen langsomt<br />
oplyse Angkor var en af de smukkeste i mit liv. I d<strong>et</strong> øjeblik blev rejselysten for alvor vakt hos mig. Mine to næste store rejser gik<br />
til Guatemala hvor jeg boede privat hos en familie for at komme ind i deres kultur. Sidste år var jeg i Australien og arbejdede i <strong>et</strong><br />
dyrereservat med at passe dyr. Jeg fodrede bl.a. de små kænguruer med mælkeflaske – d<strong>et</strong> er til at blive helt skruk af.<br />
3 : Karen Hammer<br />
Jeg er uddann<strong>et</strong> ved Københavns Universit<strong>et</strong> i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmkundskab.<br />
Fra 1978 til 2007 har jeg utallige gange besøgt Vestafrika og skrev<strong>et</strong> om de enkelte landes film.<br />
Jeg har deltag<strong>et</strong> i <strong>De</strong>n Panafrikanske Film Festival i Ouagadougou 10 gange. Jeg var medstifter af<br />
burkina Faso-Danmarks venskabsforening og er p.t. formand for Mali-Danmarks venskabsforening.<br />
Jeg er medlem af <strong>De</strong> kvindelige Æventyrere. Jeg har 2 sønner, 8 børnebørn og 1 oldebarn.<br />
3 : Camilla Malmquist<br />
D<strong>et</strong> hele begyndte ved solnedgang i en lille fiskerlandsby på Bali i 2001. Jeg sad ganske alene … ganske stille ... – og opdagede<br />
pludselig, hvad d<strong>et</strong> vil sige at være lykkelig. <strong>De</strong>nne åbenbaring gjorde, at jeg mærkede, hvordan d<strong>et</strong> at rejse kan ændre ens<br />
bevidsthedstilstand. <strong>De</strong> sidste fire år har jeg brugt mere tid udenlands end hjemme. Jeg har mit ’hjem’ på ryggen og hele<br />
verden som min legeplads. Jeg har to gange tag<strong>et</strong> en overland tur fra København til Himalaya, først med autocamper gennem<br />
Mellemøsten, anden gang med d<strong>et</strong> trans-mongolske tog. <strong>De</strong>rudover backpacking i Sydøstasien, Australien og Sydamerika.<br />
3 7: jan lundquist<br />
lige fra jeg var lille tog mine forældre mig med på bilferier rundt i europa, og familien var blandt<br />
pionererne da Spies introducerede charter-turismen. Jeg har derfor rejseliv<strong>et</strong> ind med modermælken,<br />
men jeg har også besøgt lande jeg i dag ikke kan huske. Senere er bilen udskift<strong>et</strong> med rygsækken, og<br />
drømmene er udlev<strong>et</strong> på 5 forskellige kontinenter. Min fortrukne rejseform er rejser til 3. verdenslande<br />
med rygsæk hvor jeg kombinerer min lidenskab for dykning med at opleve fremmede kulturer.<br />
3 8: jimmi Wolff<br />
Da jeg var 19 tog jeg to måneder til Brasilien for at bo hos den udvekslingsstudent der havde bo<strong>et</strong> hos<br />
os år<strong>et</strong> før. Her oplevede jeg for første gang de store forskelle der er i verden. Siden rejste jeg rundt<br />
i europa og blev meg<strong>et</strong> overrask<strong>et</strong> over den store gæstfrihed og forskellighed i Østeuropa, og jeg har<br />
rejst rundt i Thailand, Malaysia og Ægypten. Min sidste store oplevelse var, da jeg i sommers var til<br />
bryllup i Pakistan. Jeg boede hos en lokal familie i 14 dage og oplevede på den måde land<strong>et</strong> indefra.<br />
3 : Martin Richard spager<br />
Jeg har altid som H.C. Andersen sagt: ”At rejse er at leve”. Da jeg var lille boede<br />
jeg 5 år i England. Da jeg blev 18 år meldte jeg mig ind i Mellemfolkeligt Samvirke<br />
og rejste til Cuba. Siden tog jeg med MS til nepal, Kenya og Tanzania. efter at have<br />
arv<strong>et</strong> tog jeg på en jordomsejling med Queen Elisab<strong>et</strong>h 2, d<strong>et</strong> varede fire måneder.<br />
00: Markus nørgaard<br />
Måske klubbens yngste medlem - 3 år? Jeg har vær<strong>et</strong> i 34 lande, og på den sidste rejse til<br />
Bolivia krydsede jeg Ækvator, så jeg kunne optages i klubben. Både storebror på 5 år og mor<br />
og far er medlemmer. Hver gang vi har besøgt <strong>et</strong> nyt land, bliver der sat <strong>et</strong> billede ind i min<br />
”landebog” med en kort beskrivelse, så jeg senere kan huske hvad jeg har oplev<strong>et</strong>. F.eks. da<br />
jeg fodrede duer med en lokal tjener i beirut, eller da jeg gav elefanten bananer i Cambodia.<br />
01: Mikael Hoffmann<br />
En stor del af mit rejseliv har vær<strong>et</strong> som styrmand og kaptajn i 12 år. Jeg var en r<strong>et</strong> atypisk sømand,<br />
forstå<strong>et</strong> på den måde at jeg var nysgerrig. Jeg har adskillige gange tag<strong>et</strong> af sted før min påmønstring<br />
og blev<strong>et</strong> i land<strong>et</strong> efter afmønstring. Jeg har også rejst meg<strong>et</strong> med rygsæk og cykel. Primært i europa,<br />
men også fra Egypten til Indien, samt flere gange i USA. Hvert år er jeg på krydstogt. To år i træk har<br />
jeg gå<strong>et</strong> Caminoen i Spanien - en pilgrimsvandring. Læs mere på www.mhoffmann.dk/mitliv<br />
02: Else Braathen<br />
Da jeg var 17 år, tog jeg på interrail i Europa og blev så bidt af d<strong>et</strong> at jeg gjorde d<strong>et</strong> 7 gange. Halvvejs<br />
gennem min uddannelse tog jeg <strong>et</strong> års rejse rundt om Jorden: <strong>De</strong>n transsibiriske jernbane, Kina,<br />
Sydøstasien, Australien, NZ, USA. Efter endt uddannelse har jeg arbejd<strong>et</strong> 9 år i udland<strong>et</strong> (UK, Sverige<br />
og Holland), og inden jeg tog tilbage til Danmark for 3 år siden var jeg på en 4 måneds rundtur i<br />
Sydamerika. Jeg elsker at være på ferie, møde nye mennesker, kulturer og lære om nye lande.<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007 GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007
klub info<br />
Kontaktpersoner DBK<br />
Jens Poul Madsen<br />
info@berejst.dk<br />
Pelargonievej 27<br />
2000 Fredeksberg<br />
Tel. 20 66 76 33<br />
Formand<br />
Jakob Øster<br />
globen@berejst.dk<br />
Stavnsbjerg Allé 30<br />
2730 Herlev<br />
Tel. 32 11 31 11<br />
Globen, ansv. redaktør<br />
Per Danielsen<br />
kasserer@berejst.dk<br />
Rørholmsgade 7A, 5<br />
1352 København K<br />
Tel. 33 13 56 18<br />
Kasserer<br />
Gerner Thomsen<br />
annoncer@berejst.dk<br />
Marathonvej 21, 1.-5<br />
2300 København<br />
Tel. 3259 6095<br />
PR-ansvarlig / Sponsorer<br />
Jakob Linaa<br />
toastmaster-west@berejst.dk<br />
Katrinebjergvej 67, 2. th<br />
8200 Århus N<br />
Tel. 2086 7777<br />
Toastmaster vest<br />
Nikolaj Witte<br />
nikolaj@wayout.dk<br />
Balders Plads 4, 1 tv.<br />
2200 København N<br />
Tel. 86 18 11 36 / 22 79 03 84<br />
Sekr<strong>et</strong>ær<br />
GLOBEN nr. 30 / <strong>De</strong>cember 2007<br />
Niels Iversen<br />
webmaster@berejst.dk<br />
Grøfthøjparken 162, 2.mf.<br />
8260 Viby J<br />
Tel. 86 28 18 56<br />
Webmaster og adresseændringer<br />
Kirsten Kjærsgaard<br />
nytmedlem@berejst.dk<br />
Møllestien 34<br />
8000 Århus C<br />
Tel. 86 20 91 33<br />
Medlemskontakter<br />
Thomas Snorgaard<br />
toastmaster-east@berejst.dk<br />
Borgmestervangen 22 st. tv.<br />
2200 København N<br />
Tlf. 35 38 25 83<br />
Toastmaster øst<br />
Lars K. Munk<br />
munkens@gmail.com<br />
Smed<strong>et</strong>often 24, 1. th<br />
2400 København NV<br />
Tel. 3834 8980<br />
Næstformand<br />
Per Allan Jensen<br />
globen@berejst.dk<br />
Bernhard Bangs Allé 51A, 2th<br />
2000 København F<br />
Tlf: 38 10 10 78<br />
Globen, statistik og korrektur<br />
Anja Povlsen Olsen<br />
apovlsen@yahoo.dk<br />
Holcks Plads 4, st. th.<br />
2700 Brønshøj<br />
Tel. 24 65 55 22<br />
Globen, grafisk design<br />
BRASiLiEN<br />
Viktors Farmor<br />
World-Wide Expeditions<br />
HoNDURAS<br />
Regnskov – Maya-ruiner - Landsbybesøg – Caribisk Hav<br />
17 dages rundrejse med dansk rejseleder fra Nepenthes til alle de flotteste steder og største attraktioner<br />
– traditionelle som utraditionelle – i Honduras: Maya-ruinerne ved Copán, vandring i regnskoven<br />
ved Pico Bonito Nationalparken, besøg hos lokale familier i landsbyerne, snorkling ved de smukke<br />
øer Cayos Cochinos og afslapning på turist-øen Roatán i d<strong>et</strong> Caribiske Hav.<br />
28. februar til 15. marts 2008 • 21.700 kr.<br />
Med sejlskib langs Brasiliens østkyst<br />
D<strong>et</strong> store højdepunkt er sejladsen med d<strong>et</strong> smukke ”Tall Ship” Tocorimé, en tur,<br />
der af National Geographic er kår<strong>et</strong> til at være blandt verdens top 25 ”adventurerejser”.<br />
Efter 4 døgn i Iguaçu, med de fantastiske vandfald, flyves til Rio. Efter 2 dage i Rio<br />
begynder 6 dages sejlads med Brasiliens smukkeste og største træskib, Tocorimé.<br />
Alle har mulighed for sætte sejl og andre gøremål om bord. <strong>De</strong>r er vandr<strong>et</strong>ure i regnskov<br />
undervejs med badning ved vandfald, og der kastes hyppigt anker, så man kan<br />
få en svømm<strong>et</strong>ur. Vi slutter med 3 dage i den gamle koloniale by Paraty.<br />
9. til 25. marts 2008 • 27.600 kr.<br />
LiByEN<br />
off road i den Libyske Ørken<br />
Vær blandt de første til nyde d<strong>et</strong>te store lands glemte skatte. Libyen gemmer på<br />
velbevarede ruiner, der står med en d<strong>et</strong>aljerigdom, der ikke findes lige lige mange<br />
andre steder.<br />
Efter de klassiske ruiner venter ørkenen for dig, der også kan udstå lidt strabadser og<br />
primitiv feltfod. I 4-hjulstrækkere kæmper vi os frem gennem ødemarkens b<strong>et</strong>agende<br />
og afvekslende landskaber, der for tusindvis af år siden var frodig savanne. Vi standser<br />
med jævne mellemrum for at studere klippemalerier og relieffer. Om aftenen slår<br />
vi teltene op eller sover under åben himmel.<br />
10. til 24. marts 2008 • 21.600 kr<br />
LANGS SiLKEvEJEN i KiNA<br />
<strong>De</strong>n lange snoede silkevej gennem d<strong>et</strong> nord-vestlige Kina har en historie, der går mere end 2000 år<br />
tilbage. <strong>De</strong>ns b<strong>et</strong>ydning er verdenskendt og er en helt unik rejserute. Silkevejen går gennem store ørkenområder,<br />
udstrakte græssl<strong>et</strong>ter, sneklædte bjerge, forbi grotter og ruiner af ældgamle byer.<br />
<strong>De</strong>r startes i Beijing og vi oplever terracotta-statuerne i Xian og Mogao-grotterne i Dunhuang. I oasebyen<br />
Turpan starter den mere eventyrlige del af turen: Kørslen langs Taklamakan Ørkenen til den ældgamle<br />
legendariske karavaneby Kashgar.<br />
23. marts til 10. april 2008 • 25.200 kr.<br />
AD PERSiENS KARAvANEvEJE<br />
Specialrejse i iran<br />
D<strong>et</strong>te er en rejse for de eventyrlystne, der ønsker at udforske nye veje og oplevelser<br />
i Iran. D<strong>et</strong> er en rejse for de kultur- og historie interesserede. Og for de der ønsker<br />
at se nogle af verdens smukkeste bygningsværker. På rejsen oplever vi ikke mindre<br />
en 7 af de steder der er på Unescos liste over verdens kulturarv:<br />
Undervejs bor og spiser vi i flere af de gamle smukt restaurerede karavanserais, og<br />
rejselederen ber<strong>et</strong>ter om en tid, hvor al transport foregik på kamelryg<br />
6. til 20. april 2008 • 20.600 kr.<br />
SMÅ GRUPPER • DANSKE REJSELEDERE<br />
Også rejser til: Tunesien - Jordan – Syrien - Yemen – Ethiopien – Namibia - Mexico – Peru – Ecuador - Borneo<br />
www.viktorsfarmor.dk • 86 22 71 81 • info@viktorsfarmor.dk
THAILAND, fly fra kr. 4.875<br />
NYHEDER: Unikke adventure oplevelser hvor asfalten ender og uden for de<br />
gængse turistruter. Prøv f.eks. vores nye tur i husbåd ved <strong>De</strong> Tre Pagoders<br />
Pas i Sangkhlaburi eller tag med thailandske rangers på trek i Khao Yai<br />
National Park. Bagefter kan du slappe af på vores skønne resort Koh Kood<br />
Beach Bungalows, der har egen pool og er <strong>et</strong> perfekt valg for en afstressende<br />
solferie.<br />
Ankomstpakke Bangkok, inkl. 2 nætter, fra 250<br />
Koh Kood Beach Bungalows, 1 nat, fra 220<br />
Sea Safari, 7 dage, fra 2.165<br />
Jungl<strong>et</strong>rek: Umphang, 5 dage, 1.700<br />
NYHED Jungl<strong>et</strong>rek: Khao Yai Ranger Tour, 4 dage, 1.595<br />
NYHED Husbåd: Lake Safari Sangkhlaburi, 6 dage, 2.240<br />
Jysk Rejsebureau har eg<strong>et</strong> servicekontor og hotel i Bangkok.<br />
DRØMMEREJSER jorden rundt<br />
Hos Jysk Rejsebureau er vi eksperter i at sammensætte Jorden rundt<br />
rejser, der er skræddersy<strong>et</strong> n<strong>et</strong>op til dine ønsker og behov. Du kan få stop<br />
overs overalt i verden, - og bill<strong>et</strong>terne er gyldige i op til <strong>et</strong> år. Vi kan lave<br />
Jorden rundt til alle rejsende, men for unge under 26 år og studerende<br />
kan vi tilbyde særlige rabatter og kombinationer.<br />
Asien og USA, ungdomspris fra 9.200*<br />
Rute: København-Bangkok-Manila-Los Angeles/San Francisco // New York-<br />
København.<br />
Asien, Australien, New Zealand og USA, ungdomspris fra 12.995*<br />
Rute: København-Bangkok-Manila-Sydney-Auckland // Christchurch-Nadi-<br />
Los Angeles // New York-København.<br />
*Priserne er inkl. skatter og afgifter og med forbehold for eventuelle prisændringer.<br />
/ = eller. // = rejse på egen hånd.<br />
Læs mere på www.jysk-rejsebureau.dk<br />
KENYA, fly fra kr. 5.840<br />
Kenya er <strong>et</strong> enestående rejsemål med nogle af verdens bedste safarioplevelser.<br />
Jysk Rejsebureau har eg<strong>et</strong> servicekontor på Wildebeest Camp i<br />
hovedstaden Nairobi. Wildebeest Camp består af <strong>et</strong> charmerende<br />
herskabshus fra 1935 bygg<strong>et</strong> i victoriansk stil og omgiv<strong>et</strong> af en tropisk have.<br />
D<strong>et</strong> perfekte sted at slappe af før og efter din safari.<br />
NYHED Overnatning i Wildebeest Camp, pr. nat, fra 70<br />
NYHED <strong>De</strong>luxe safaritelt m. eg<strong>et</strong> toil<strong>et</strong>/bad, pr. nat, fra 185<br />
Safari Masai Mara og Lake Nakuru, 4 dage, fra 2.785<br />
Trekking Mt. Kenya, 6 dage, fra 3.290<br />
Hell´s Gate, 1 dag, fra 880<br />
Walking Safari Loita Hills, 6 dage, fra 2.895<br />
Ballonsafari, 1/2 dag, fra 2.640<br />
Jysk Rejsebureau har eg<strong>et</strong> servicekontor og safarihotel i Nairobi.<br />
FILIPPINERNE, fly fra kr. 7.155<br />
Et eventyr i verdensklasse! Tag med Jysk Rejsebureaus eg<strong>et</strong> skib Hans Christian<br />
Andersen på Adventure Cruise i Filippinerne. Oplev d<strong>et</strong> uspolerede<br />
øhav, vidtstrakte strande, traditionelle fiskerlandsbyer samt enestående<br />
dykning og snorkling. Kombinér dit cruise med trekking eller oplev de<br />
smukke risterrasser fred<strong>et</strong> af Unesco.<br />
Adventure Cruise, 8 dage inkl. helpension, fra 4.995<br />
Børn under 12 år fra 2.995<br />
Dykkerpakke, 6 dyk med eg<strong>et</strong> udstyr fra 950<br />
Rundrejse og risterrasser, 5 dage, 2.230<br />
NYHED Svøm med hvalhajer, 4 dage, 2.425<br />
NYHED Vulkantrekking, 5 dage, 3.095<br />
Århus 8618 2488 København 3311 1616 Aalborg 9812 3336 Odense 6312 1216<br />
www.jysk-rejsebureau.dk