Hvorfor borderline? Det stereotype kønssyn Det forbudte ord - Elbo

Familien
på fode
Hvilke kommunale indsatser gavner familierne?
De bedste eller dem med bedst evidens?
SIDE 4
Hvorfor borderline?
Der forskes flittigt i borderline,
men endnu er årsagerne til lidelsen
dårligt kortlagt.
SIDE 8
27. januar 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
Det stereotype kønssyn
Terapien beskyldes i debatten for
at have kvindelig natur. Det er
der flere meninger om.
SIDE 12
Det forbudte ord
Reallønsfald er ikke noget, man
siger højt. I virkeligheden er det,
hvad vi oplever aktuelt.
SIDE 16
2

› LEDER
Tavshedspligten handler ikke om psykologers
ømme tæer, men er forudsætningen for, at en
vigtig gren af sundhedssystemet fungerer.Hvorfor borderline?
Vejen mod rimelighed
P
sykologer betragter med god grund deres tavshedspligt som ’arvesølvet’.
Den er et princip, vi ikke vil (eller må!) sælge ud af – tværtimod
vogter og forsvarer vi den med næb og klør. Den meget omtalte
sag om tavshedspligt, der fandt en afgørelse før jul, er derfor nok helt sin
egen, men rører samtidig ved kernen i psykologens virke og for
klientens tillid til fortroligheden i terapirummet. Den er om
noget principiel.
Sagen har skabt forståeligt røre, både i foreningen og
eksternt, og har i kraft af sin karakter åbnet en glædelig politisk
forståelse for, at tavshedspligten ikke handler om psykologers
ømme tæer, men er forudsætningen for, at en
vigtig gren af sundhedssystemet fungerer. Som bidragyder
til denne forståelse har Dansk Psykolog Forening
spillet en aktiv rolle og haft kontakt til samtlige
Folketingets retsordførere.
Ud af denne dialog udspringer det beslutningsforslag
fremsat af Dansk Folkeparti, som Folketinget
førstebehandlede den 17. januar 2012, og som i
første række har ført til, at Retsplejerådet nu kommer
til at se på en mulig ændring af retsplejeloven i relation
til faggrupperne. På enklere dansk handler det om den
ligestilling med læger og advokater, foreningen har
efterspurgt gennem masser af år.
Området er juridisk overmåde vanskeligt, eftersom
tavshedspligten eksisterer sammen med vidnepligten.
Desuden spiller flere love sammen, fx psykologloven,
retsplejeloven, straffeloven og sundhedsloven. Hertil kommer
også de etiske overvejelser, idet lovreguleringen ikke
alene skal tjene til at beskytte, hvad der sker i terapirummet,
men også skal fungere under vilkår, der kan forsvares samfundsmæssigt.
Psykologernes arbejde for en mere rimelig retsstilling er
nået et godt stykke videre. Foreningen presser gennem dialogen
med Folketinget på for, at vi nu kommer helt i mål.
Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
27. januar 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
Familien
på fode
Hvilke kommunale indsatser gavner familierne?
De bedste eller dem med bedst evidens?
SIDE 4
Der forskes flittigt i borderline,
men endnu er årsagerne til lidelsen
dårligt kortlagt.
SIDE 8
Det stereotype kønssyn
Terapien beskyldes i debatten for
at have kvindelig natur. Det er
der flere meninger om.
SIDE 12
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E­mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E­mail: p­nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.
Trykoplag: 9.800 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: Colourbox
Jobannoncer 2012
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 12.480,- Kr. 10.770,-
Halvsider: Kr. 7.190,- Kr. 6.300,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMYK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.550,­
Alle priser ekskl. moms.
Det forbudte ord
Reallønsfald er ikke noget, man
siger højt. I virkeligheden er det,
hvad vi oplever aktuelt.
SIDE 16
Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
4 6/2 24/2
5 20/2 9/3
6 5/3 23/3
2

› EVALUERING
Hjælp til børn
og unge virker
Fin evaluering af forsøgsprojekter med psykologhjælp
til børn og unge. Hjælpen har forbedret
situationen for børn og unge med begyndende
psykiske vanskeligheder.
S
om et led i satspuljeforliget fra 2007
blev der afsat 133,2 mio. kroner over
fire år til psykologbehandling i kommunerne
samt forebyggende psykologiske
behandlingstilbud på ungdomsuddannelserne.
En ny evaluering af disse forsøgsprojekter,
foretaget af Servicestyrelsen, viser, at
psykologisk hjælp til børn og unge med vanskeligheder
har en række positive effekter.
Puljen har været rettet mod børn og unge,
der ikke i forvejen har været i behandling
inden for børne­ og ungdomspsykiatrien,
samt mod elever på ungdomsuddannelserne.
Blandt konklusionerne er følgende:
• Ca. 2/3 af de børn og unge med begyndende
psykiske vanskeligheder, der har
deltaget i indsatsen – det gælder både de
kommunale projekter og projekterne på
ungdomsuddannelserne – har fået forbedret
deres trivsel.
• Fem ud af syv medvirkende kommuner,
der har gennemført kommunerettede projekter,
har oplevet et større fald i antal sengedage
i ungdomspsykiatrien og en lavere
stigning i antal patienter i ungdomspsykiatrien
end landsgennemsnittet i perioden
2007­2009.
• Data indikerer, at indsatsen har ført til et
lavere frafald blandt de unge på ungdomsuddannelser,
der har deltaget i indsatsen.
Løft kommunernes kompetencer
Evalueringens konklusioner glæder Dansk
Psykolog Forenings formand, Roal Ulrichsen,
der hæfter sig ved dokumentationen af,
at psykologhjælp til børn og unge har en entydig
positiv effekt både for de unge selv og
for deres muligheder for at gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Evalueringens konklusioner understøtter
Dansk Psykolog Forenings ønske om at
styrke kommunernes kompetencer på dette
område.
­ Efter vores mening står vi over for en
udfordring, som kræver en oprustning af de
psykologfaglige kompetencer i kommunerne.
Og selv om mange kommuner her og nu
er under hårdt økonomisk pres, så er vi nødt
til at have blik for de langsigtede positive effekter,
både menneskeligt og økonomisk, ved
at tage endnu bedre hånd om de udsatte børn
og unge i tide og med psykologer med specielle
kompetencer, siger Roal Ulrichsen.
Nogle af projekterne har haft så positiv
Baggrund og rapport
Der har været to langsigtede målsætninger
med indsatsen over for børn og
unge med begyndende psykiske vanskeligheder.
For det første at reducere behovet
for psykiatrisk behandling og for
det andet at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne,
der skyldes psykiske
vanskeligheder.
både for de kommunerettede projekter
og for projekter på ungdomsuddannelser
er resultaterne fra indsatsgruppen blevet
sammenlignet med en kontrolgruppe bestående
af børn og unge fra andre kommuner
og på andre ungdomsuddannelser
med lignende vanskeligheder.
Hent rapporten: www.servicestyrelsen.dk
– søg på: ’psykologhjælp’.
en effekt, at flere af de medvirkende kommuner
har valgt at fortsætte indsatsen, ligesom
flere ungdomsuddannelser af egen drift
tilbyder psykologrådgivning.
Kim Østrøm, pressekonsulent i Dansk
Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 3
mODELFOTO: COLOuRbOx

› EVIDENS
De indsatser der dur
Et nyt ord er dukket op i diskussionen af vores velfærdssystemer: evidens. men går man bag
om ordet, virker de kommunale indsatser da over for udsatte børn og familier? Og hvorfor?
R
egeringen og kommunerne har netop indgået, hvad de kalder
et ”strategisk partnerskab”, hvis formål er at sikre, at ressourcerne
på socialområdet ”anvendes på de indsatser, der
virker”. Nærmere bestemt ønsker Social­ og integrationsministeriet
at støtte kommunerne i at vælge og anvende de indsatser, der virker,
med fokus på sammenhæng mellem økonomi og faglighed. Ord
som evidens og forskningsbaseret viden er ikke direkte nævnt i, hvad
der præsenteres som en ny start på samarbejdet mellem ministerium
og Kommunernes Landsforening, men bliver centrale omdrejningspunkter
for fremtidige prioriteringer inden for det sociale velfærdsområde.
Kort fortalt handler evidens om, hvorvidt en bestemt indsats, en
bestemt metodik virker. Hvorfor er det nødvendigt at beskæftige sig
med evidensbegrebet?
Det er der flere grunde til, først og fremmest en politisk og økonomisk.
Vores sociale, behandlingsmæssige og pædagogiske velfærdssystemer
udgør en stadig større omkostning for samfundet.
Dette gælder ikke mindst de specialiserede indsatser, idet der i systemerne
identificeres flere og flere problemer. Velfærdssystemerne
skal kunne legitimere sig over for politikere og borgere, de skal kunne
dokumentere effekt af deres forbrug af samfundets ressourcer, de
skal med andre ord kunne begrunde deres faglige og metodiske prioriteringer
efter markedets hårde lov: Vind eller forsvind.
Hertil kommer en etisk og videnskabelig fordring, som må være
grundlæggende for al fortolkning af og intervention i menneskers
liv og adfærd: Når vi forsøger at udøve indflydelse og magt over andres
liv og selvfortællinger, når vi hævder ekspertpositioner med
deraf følgende prestige, så må vi kunne begrunde, at alt dette virker.
Men dette er selvfølgelig ikke nok. Vi skal også kunne begrunde,
at virkningen er til gavn og ikke til skade. Ganske vist er en harmløs
og virkningsløs indsats undertiden at foretrække og i realiteten
hyppigt forekommende. Det gælder for en stor del af forsøgene på
at øve indflydelse på andre menneskers helbred, udvikling, familieliv,
opdragelsespraksis og sociale forhold, at de på trods af faglige
selvfortællinger om stor betydningsfuldhed ofte er uden den effekt,
man søger at opnå. Dette burde føre til større ydmyghed og selvransagelse
i de professionelle velfærdssystemer.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Hvordan kan vi vide, hvad der er årsag, og hvad der er virkning
i en given indsats? Og hvordan kan vi afgøre, hvornår en virkning
er gavnlig, ligegyldig eller direkte skadelig? Dette kræver ofte opfølgning
over flere år, hvilket kun i sjældne tilfælde sker, og hvordan
kan man så efter flere år vide, hvad der har forårsaget hvad? Dette
er komplicerede spørgsmål.
Metoden – og alt det andet
Lad os se nærmere på evidensbegrebet og forestillingerne om evidensbaseret
praksis. Denne form for praksis benævnes ofte forskningsbaseret
praksis. Heri ligger ideen om, at man kan skabe objektiv
viden gennem særlige undersøgelsesdesigns, som dernæst kan
anbefale særlige metoder og indsatser som mere virkningsfulde end
andre.
Det design, som befinder sig øverst i evidenshierarkiet (størst
sandhedsværdi), er det såkaldte RCT design (randomiseret, kontrolleret
studie) – altså forsøg, hvor der arbejdes med kontrolgruppe,
der ingen indsats får, og hvor forsøgs­ og kontrolgruppe er repræsentativt
udvalgt og sammensat og resultaterne derfor vurderes at
kunne generaliseres. Dette videnskabsparadigme repræsenterer
grundlæggende et empirisk positivistisk syn på etablering af viden
og kundskab og har sin rod i den medicinske videnskab og praksis.
At overføre dette paradigme til de sociale og pædagogiske velfærdssystemer
lader sig imidlertid ikke uden videre gøre. Man kan også
argumentere for, at denne form for videnskab har medført store problemer
og ulykker inden for medicinen selv i form af ineffektive og
inhumane behandlinger samt alvorlige bivirkninger.
I en del danske kommuner vil man gerne være med på det, som
den norske psykologiprofessor Tor­Johan Ekeland kalder ”evidenskarrusellen”.
Det øgede fokus på effektdokumentation af de ofte dyre
sociale og pædagogiske indsatser over for udsatte grupper og den
rastløse søgen efter såkaldt ”best practice” medfører ofte, at kommunale
forvaltningsledere og politikere hovedløst overtager tænkning,
som egentlig hører hjemme inden for naturvidenskab og især
medicinsk forskning. At henvise til ”best practice” er ofte problematisk,
idet man dermed generaliserer og standardiserer erfaringer som
hører hjemme i en bestemt kontekst.

Hvordan og hvornår bestemte metoder virker, kan ikke adskilles
fra, hvem der bruger dem, hvem de bruges over for, kort sagt
kontekstuelle forhold i bred forstand. Diskussion og afklaring af metode
og metodevalg er på ingen måde uvæsentlig, men kan ikke afgøres
hverken ud fra tilsyneladende objektive kriterier som problemtype
eller diagnose eller med henvisning til evidensundersøgelser af
tvivlsom værdi.
Ekeland er stærkt kritisk over for brugen af evidensbegrebet i
forhold til faglige prioriteringer inden for socialt, pædagogisk og behandlingsmæssigt
arbejde:
”Den evidensbaserede sprogbrug er blevet en jargon hos forskere
og nogle praktikere, men måske mest af alt i forskellige fagforvaltninger
og i de voksende underliggende faglige bureaukratier.
Kommercielle aktører af forskellig slags, ikke bare lægemiddelindustrien,
men også det voksende antal udbydere af koncepter og manualer
inden for indsatsen over for udsatte børn og inden for psykisk
behandling, har vurderet det nødvendigt at skaffe sig evidensbaseret
legitimering.” (Ekeland 2009).
De evidensbaserede programmer
Servicestyrelsen under Socialministeriet i Danmark har igennem
flere år udbudt og fremmet sådanne koncepter og programmer inden
for det sociale og pædagogiske arbejde over for udsatte børn,
unge og familier. Programmerne præsenteres som evidensbaserede.
Hermed angives med andre ord, at de virker i kraft af en særlig metodik,
hvis effektivitet skulle være fastslået videnskabeligt.
Mange kommuner har indgået kontrakter med Servicestyrelsen
om at indføre disse programmer. Uddannelse af første hold af medarbejdere
i kommunerne har typisk været finansieret af Servicestyrelsen.
Senere skal kommunerne selv overtage dels vedligehold, dels nyuddannelse
samt betaling for autorisation eller certificering til de kommercielle
udbydere, som ofte er amerikanske. Eksempler på evidensbaserede
programmer er DUÅ (De Utrolige År) og PMTO (Parent
Management Training – Oregon, hvor O’et står for staten Oregon i
USA).
For PMT­O og DUÅ samt for det øvrige katalog af programbehandlinger
gælder, at der lægges stor vægt på træning og undervis­
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 5
mODELFOTO: COLOuRbOx

ning. For PMT­O er det undervisning af forældre individuelt, og for
DUÅ er der tale om en hel række aldersafgrænsede programmer,
som alle er rettet mod træning af børns adfærd i børnegrupper samt
et program for forældregruppe. Nogle af programmerne er designet
til forebyggende indsats i skoler og daginstitutioner, andre til behandling.
Fokus er på konfliktpræget adfærd hos børn og unge. Disse
programmer er styret af omfattende og store manualer, hvor hvert
enkelt skridt i programmet er angivet og nøje skal følges. Ideen er
at ubetinget troskab mod programmanualen netop sikrer evidensen
og dermed, at det virker efter hensigten.
Den amerikanske forsker Bruce E. Wampold har foretaget statistiske
metaanalyser af et stort antal evidensundersøgelser for at se,
om påstandene om særlige metodiske tilganges effektivitet inden
for socialt arbejde, behandling og pædagogik kan opretholdes, når
der korrigeres for fejl og mangler i de forskellige undersøgelsesdesigns.
Metaanalyserne viser ifølge Wampold konsekvent og systematisk,
at alle de specifikke effekter af særlige metoder, som de enkelte
evidensundersøgelser postulerer, stort set forsvinder dels i en
kritisk gennemgang af undersøgelsesdesigns, dels i sammenligning
af et stort og omfattende statistisk materiale. De specifikke faktorer
eller med andre ord forskelle mellem forskellige metoder kan kun
redegøre for i gennemsnit en procent af de variationer og forskelle,
man finder i effektundersøgelser inden for psykoterapeutiske, pædagogiske
og sociale indsatser. Flere årtiers evidensforskning hovedsagelig
i USA synes altså mere eller mindre at være løbet ud i
sandet.
Wampold konkluderer, at det er de ikke­specifikke kontekstuelle
forhold i behandling og pædagogik som fx terapeutens person
og klientens motivation og tiltro til behandler og behandling, der er
afgørende for effekten, og netop ikke særlige metoder. Manualbaseret
behandling og intervention må direkte frarådes, idet den rigiditet,
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
som præger disse fremgangsmåder, ofte ødelægger det mest virksomme
element i al intervention, kreativiteten og dermed den tillidsfulde
og troværdige relation mellem klient og behandler, pædagog,
socialrådgiver.
Det er ’noget andet’ der virker
Så tilbage til det indledende spørgsmål: Virker de kommunale hjælpeindsatser?
Og hvad er det egentlig, der virker?
Ja, vi ved, at noget virker, mange udsatte borgere, herunder børn
og familier føler sig hjulpet. Men efter al sandsynlighed er det noget
andet, der virker, end de specifikke metoder, de nye socialteknologier
peger på, og som de legitimerer sig ved. Disse teknologier er
dyre og af tvivlsom værdi, og vi bør af etiske og økonomiske grunde
beskæftige os meget mere med velfærdsindsatsernes relationelle
forhold, som formentlig udgør de virksomme elementer i al hjælpeindsats.
Det drejer sig om personlige egenskaber hos hjælperen, herunder
dennes erfaring, dygtighed, indlevelse og tilgængelighed. Og det
drejer sig om motivation og tillid samt måske allervigtigst en oplevelse
af magtesløshed eller handlekraft hos de udsatte grupper af
borgere, som vi har vænnet os til at kalde klienter og patienter. Eller
brugere, når vi forsøger at komme om ved ordenes og betegnelsernes
ubekvemme stigmatisering.
Lad os et øjeblik vende tilbage til Servicestyrelsens programbehandlinger.
De har én væsentlig kvalitet, som i hvert fald potentielt
har lovende perspektiver netop i forhold til den stigmatisering, som
det medicinske sygdomsbegreb medfører, den sygdomsforståelse,
som desværre stadig ligger til grund for mange af vores velfærdspolitikker,
foranstaltninger og hjælpeindsatser. Eksempelvis PMT­O
og DUÅ er træningsprogrammer, der grundlæggende har et pædagogisk
sigte dvs. de virker igennem undervisning og praktisk afprøvning
af det indlærte.
Måske kan læringsperspektivet på hjælp til udsatte grupper reddes
ud af program­ og manualtænkningens rigiditet og dødvande.
Og måske kan den evidenskarrusel, som i øjeblikket kører stadig
stærkere i kommunerne, bremses så meget op, at medarbejdere og
ledelse kan få tid og rum til at lære af de erfaringer, de allerede har
gjort i så rigelig mængde og dermed blive anerkendt for deres indsats
– og ikke gjort dummere.
Alex Madsen, cand.psych. Tidl. PPR-leder og socialchef for børn og
unge i Horsens Kommune. Netop fratrådt som afdelingsleder for
dag foranstaltninger for børn og familier i Aarhus Kommune
referencer
Ekeland, Thor-Johan; i Grimen, Harald; Terum, Lars Inge (red.) (2009).
Evidensbasert Profesjonsutøvelse. Oslo: Abstrakt forlag.
Wampold, Bruce E. (2001). The Great Psychotherapy Debate, Models, Methods,
and Findings. USA: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.

› KLUMME
Sig det med mere end blonder –
I
en amerikansk film siger den unge
kvinde et sted: “You are simply the
kindest person, I know”. Og han svarer
forbavset: ”Oh, I’m sorry to hear
that”… Ja, alt er relativt, og vi overraskes
gang på gang både af os selv og hinanden.
Før jul kunne medierne fortælle om
en hidtil uset stor interesse for at tilbyde
sig som frivillig assistance i forbindelse
med afholdelse af diverse julearrangementer
for dårligt stillede i samfundet.
Oftest ensomme mennesker, for hvem
julen er uoverskuelig, også økonomisk.
Det er faktisk sådan, at organisationer
som Frelsens Hær, Kirkens Korshær og de
Samvirkende Menighedsplejer får mange
flere henvendelser i december end i resten
af året. Faktuelt ønskede over 7000 frivillige
i december 2011 enlige, par og familier
med børn at holde juleaften med vores
samfunds svageste, hvilket er en del flere,
end der er brug for i julen. Sådan var det
ikke for bare ti år tilbage, men nu står vi
simpelt hen i kø for at hjælpe.
Måske har’krisen’ også en positiv
afsmitning, så vi får lyst til at give af vores
overskud og dele af vores egen glæde og
forventning. Måske er det bare sådan, at
kirkens budskab smitter i december, og at
kirkens arbejde og hele mening breder sig
som ringe i vandet og mere eller mindre
bliver alles i julemåneden.
Det er ganske tankevækkende, synes
KLuMMen (lat. columna)
jeg. Det er, som om dørtrinnet til alt,
hvad der har med kirke og kristendom at
gøre, bliver markant lavere eller helt forsvinder,
når det er jul. Men virkeligheden
er så også, at når julelysene er brændt ned
og januars gustne grå hverdag melder sig,
kun oplyst af skriggule udsalgsskilte og en
glemt lyskæde, ja, så daler interessen for
vores fattige medborgere betragteligt
igen.
Vi bliver revet med
Julen er hjerternes fest; det ved vi, ligesom
at forventning og glæde smitter, men
er det det alene, der gør os gavmilde, og
hvorfor holder det ikke niveau, når julens
glimmer og lys fader ud? Og hvorfra
kommer overhovedet trangen til at gøre
det gode?
Det er der gennem historien, ja, til
alle tider givet overordentlig mange bud
på. Ifølge filosoffen K.E. Løgstrup gør vi
godt, fordi vi slet ikke kan lade være,
mens forfatteren Tor Nørretranders hævder,
at alt åndsliv, kultur, etik og al altruisme
har rod i den seksuelle udvælgelse;
altså sex. Heraf opstår en etik om, hvordan
vi bør opføre os over for hinanden på
en ordentlig måde, mener han. Interessant
betragtning. I hvert fald er det ganske
vist, at salget af damelingeri topper i
december!
Måske påvirker decembers fest os
simpelt hen bare både i det private og
offentlige rum, så vi bliver revet med af
(jule­)stemningen og giver lidt mere også
af os selv. Og det er vel det, der først og
fremmest tæller. Albert Einstein har sagt,
at ”Alt, hvad der kan tælles, tæller ikke
nødvendigvis. Alt, hvad der tæller, kan
ikke nødvendigvis tælles.” Og jo, det er
tanken, der tæller, men før den er omsat i
konkret handling, er den ikke meget værd
for andre. Man kan ikke holde varmen
ved tanker alene; der må uldent undertøj
og en frakke til.
For en professionel forkynder af julens
budskab er det dejligt at opleve det lave
dørtrin, som omvendt spejler julens større
generøsitet. Men et ordentligt samfund
kendes på, hvordan det behandler sine
svageste hele året. Det er derfor en udfordring
for kirken, politikerne, for os alle
med bare lidt overskud, at juleglæden ikke
omsorgssvigtes efter festen.
Så undgår vi måske selv boomerangen
i denne lille tankevækkert, som i min
ungdom stod på små skilte på bordene i et
mørkt værtshus i det indre København:
”Det kan være, De ikke har fået den behandling,
De fortjener; dét skal De være
glad for.”
Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol.
sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 7

› FORSKNING
ORSKNING I
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012

BORDERLINE
Hvorfor udvikler nogle mennesker borderline? Selv om der efterhånden forskes meget i
borderline og patienterne fylder i sundhedssystemet, ved vi stadig kun lidt om årsagerne.
F
ølgerne af borderlinepersonlighedsforstyrrelse, BPF, er ganske
synlige. Patienterne oplever stor personlig lidelse og op
mod hver tiende begår selvmord (ifølge DSM­IV). Men hvad
kan man udlede af den hidtidige forskning om, hvad der skaber
BPF?
Mange borderlinepatienter har haft en svær barndom, og næsten
tre ud af fire fortæller, at de har været udsat for seksuelt misbrug
(Bandelow et al., 2005). Ser man bredere på misbrugsoplevelser
(emotionelt, verbalt, fysisk eller seksuelt) og omsorgssvigt
(herunder manglende anerkendelse af barnets tanker og følelser),
har ni ud af ti oplevet en eller flere af disse. BPF er generelt den
personlighedsforstyrrelse, der er tættest forbundet med udsættelse
for misbrug og omsorgssvigt i barndommen.
Den slags negative oplevelser findes dog også hyppigt i andre
kliniske grupper, herunder hos patienter med andre personlighedsforstyrrelser
(ibid.). Der er desuden en tendens til, at seksuelt
misbrug (både i og uden for familien) oftest forekommer i familier,
der generelt er præget af mange negative oplevelser, og det gør
det vanskeligt at adskille betydningen af de enkelte faktorer. Der
er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem udsættelse for
misbrug og BPF – men forskningen peger på, at det kan udgøre
en del af forklaringen.
Over 70 % af borderlinepatienterne rapporterer, at en eller begge
forældre har haft en form for psykopatologi, herunder især personlighedsforstyrrelser
(ibid.). Psykiske lidelser hos forældrene kan
påvirke deres evne til at skabe et sundt miljø for barnets udvikling,
og i disse familier er der flere konflikter og mere kaos (Rutter &
Quinton, 1984). Et barn, der vokser op i et sådant miljø, har øget risiko
for at udvikle adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser og
senere få en personlighedsforstyrrelse (Ramklint et al., 2003). Da
mange BPF­patienter er vokset op med forældre med psykiske lidelser,
er de både genetisk sårbare og miljømæssigt belastede.
Tilknytning og mentalisering
En stor del af forskningen i BPF er baseret på tilknytningsteorien
og antagelsen om, at det tidlige samspil med forældrene er afgørende
for personens evne til senere i livet at indgå i nære relationer.
Fonagy et al. (2000) foreslår, at en tryg tilknytning går hånd i
hånd med udviklingen af mentaliseringsevnen, dvs. evnen til at
forstå egne og andres mentale tilstande og affekter. Denne evne
udvikles ved, at forældrene i deres samvær med barnet på en passende
måde spejler de indre mentale tilstande og affekter, som de
ser hos barnet.
Fonagy et al. mener, at grundlaget for borderlinesymptomerne
skabes gennem traumatiske oplevelser med forældre, der fungerer
som kilde til både tryghed og ubehag. Disse oplevelser virker
nedbrydende for udviklingen af mentaliseringsevnen og dannelsen
af et stabilt selvbillede (ibid.). BPF og de vanskeligheder
med at indgå i nære relationer, som patienterne har, skal i denne
forståelse ses som en videreførelse af en disorganiseret tilknytning
til forældrene.
Det viser sig da også, at op mod hver anden borderlinepatient
har en disorganiseret tilknytning, men dette tal er ikke højere end
hos andre grupper med psykiatriske lidelser (Lyons­Ruth et al.,
2005). Generelt er mange borderlinepatienter utrygt tilknyttet –
over 90 % mod normalt ca. 35 % – men det tyder ikke på, at der
er en specifik forbindelse fra den disorganiserede tilknytning eller
en anden specifik utryg type til BPF.
Man kan ikke sige, at en utryg tilknytning direkte er det, der
skaber BPF, men må se det som en risikofaktor i samspil med andre
påvirkninger. En person med en utryg tilknytning har ikke
haft optimal mulighed for at udvikle mentaliserings evne, evne til
affektregulering og en platform til at skabe velfungerende nære relationer.
Personen får dermed sværere ved at begå sig og bliver
også mere sårbar over for senere stress påvirkninger.
De beskrevne risikofaktorer er ikke specifikt relateret til BPF.
Der er tale om påvirkninger, som kan øge risikoen for, at personen
udvikler en række psykiske lidelser, herunder de øvrige personlighedsforstyrrelser.
Desuden er det langt fra alle dem, der har
været udsat for disse påvirkninger, som udvikler BPF eller nogen
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 9

KontaKt
Spørgsmål, kommentarer eller ønske om
yderligere referencer kan rettes til forfatteren
på maja@email.dk.
anden form for psykisk lidelse. Derfor tyder det på, at det er mængden
af negative påvirkninger, der gør sig gældende. Det, der er særligt
for BPF, skal sandsynligvis findes hos individet selv, fx i genetikken.
Neurobiologiske fund
Hos borderlinepatienter har man fundet ændringer i kemiske systemer
i hjernen, som har at gøre med affekter. Der er fundet nedsat
serotoninaktivitet, hvad der medvirker til mere aggressiv og impulsiv
adfærd. Dette kan tænkes at være delvis arveligt betinget. Der
ses også en forhøjet responsivitet i noradrenalinsystemet, som antages
at hænge sammen med den affektive ustabilitet. Denne ændring
kan være en følge af misbrugsoplevelser i barndommen. Flere
har foreslået, at det er denne kombination af impulsivitet og affektiv
ustabilitet, der sammen med udsættelse for negative miljøpåvirkninger
er særligt disponerende for BPF (Gurvits et al., 2000).
Man har også fundet strukturelle ændringer i hjernen hos borderlinepatienter,
idet hippocampus er formindsket i forhold til hos
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
kontrolgrupper. En sådan ændring kan have sammenhæng med
udsættelse for traumatiske oplevelser i barndommen og med stress,
idet den også er fundet hos børn udsat for misbrug og hos voksne
med PTSD (Nemeroff, 2004, Schmahl & Brenner, 2006).
Hippocampus er en del af det limbiske system, som spiller en
central rolle for affektregulering. Den hjælper med at regulere personens
reaktion på stress og sørger for, at der udføres en detaljeret
analyse af faretruende stimuli, inden personen reagerer. Når dens
funktion svækkes ved vedvarende udsættelse for stressfyldte oplevelser,
kan der derfor sættes en udvikling i gang, hvor reguleringen
nedbrydes og de emotionelle reaktioner bliver voldsomme og
udifferentierede, som det ses hos bor derlinepatienter.
Der er således et neurobiologisk grundlag for den adfærd, man
finder hos bordelinepatienter, men delvis som en følge af negative
oplevelser. Negative barndomsoplevelser kan dermed virke nedbrydende
for individets udvikling af affektregulering og evne til at
aflæse sociale samspil, både på det psykologiske og det biologiske
niveau.

Genetik og temperament
Tvillingstudier peger på, at både den normale personlighed og personlighedsforstyrrelser
har en betydelig genetisk komponent, som
udgør ca. 50 % af variansen (Torgersen et al., 2000). De genetiske
dispositioner kan give en del af forklaringen på, hvorfor personer,
der udsættes for forholdsvis ens miljøpåvirkninger, udvikler forskellige
symptomer, idet nogle er mere disponeret for at udvikle
bestemte typer af biologiske og psykologiske reaktioner. Samspillet
mellem arv og miljø i udviklingen af BPF foregår dynamisk gennem
en række mekanismer og er kun utilstrækkeligt kendt.
Et træk, der kan vise samspillet mellem arv og miljø, er barnets
temperament, der anses som forløberen for personlighedstræk.
Der er en høj grad af kontinuitet fra tidligt temperament til
senere personlighed. Fx har et studie (Caspi, 2000) vist, at de, der
har et vanskeligt temperament i 3­årsalderen, scorer højere på aggression
og lav selvkontrol i 21­årsalderen. Et vanskeligt temperament
fungerer generelt som en risikofaktor for at udvikle psykopatologi.
Det skyldes blandt andet, at personen kan have vanskeligt
ved at indgå i samspil med andre og derfor oplever mange negative
reaktioner.
Det er en af de mekanismer, hvormed de genetisk betingede
temperamentsforskelle kan udvikle sig til personlighedstræk og
eventuelt ­forstyrrelser. Der er dog kun tale om mulige forbindelser,
og udviklingsforløbet afhænger af, hvilke senere påvirkninger
og relationer individet møder. Der er ikke udført et studie af temperament
og BPF, men tilsyneladende er et vanskeligt temperament
en risikofaktor for BPF.
Den fremtidige forskning
Samlet peger forskningen på, at BPF ikke kan forstås udelukkende
som resultatet af tidlige eller enkeltstående påvirkninger. Der
er tale om et længere udviklingsforløb, hvor personen med sine
dispositioner møder omgivelserne, og hvor nye oplevelser kontinuerligt
kan påvirke udviklingen. De tidlige påvirkninger og dispositioner
er ikke altafgørende, men indvirker på, hvilken betydning
de senere påvirkninger får. Hvad der fører frem til BPF, kan
altså være meget forskelligartet, og hos individer med BPF vil der
være tale om varierende grader af biologisk sårbarhed og negative
miljøpåvirkninger.
Forskningen viser, at der er tale om et samspil mellem biologiske,
psykologiske og miljømæssige faktorer, men har hidtil ikke
kunnet vise, hvordan samspillet fungerer. Studierne har som regel
ikke fokuseret på individet og dets omgivelser som helhed, men
på én eller enkelte variable hos individet eller i omgivelserne. Der
har desuden været tale om tværsnitsundersøgelser af kliniske grupper,
hvad der giver et statisk billede af tilstedeværelsen af de undersøgte
faktorer, men ikke siger noget om udviklingsforløbet.
Denne type studier gør det vanskeligt at afgøre, hvad der er årsagen
til lidelsen, og hvad der er en vedligeholdende faktor eller
en følge af at leve med en psykisk lidelse.
For at udvikle forståelsen af, hvordan arv og miljø spiller sam­
men, og af de individuelle udviklingsforløb til BPF bør man ideelt
set gennemføre prospektive, longitudinelle studier, der følger en
stor kohorte af børn over en lang tidsperiode og måler variable fra
både personen og miljøet, fx tilknytningskvalitet, familieinteraktioner,
forældrenes og barnets psykopatologi, stressorer, genetiske
dispositioner, neurobiologiske funktioner, temperament, mentaliseringsevne
og affektregulering. Et stort longitudinelt studie,
Copenhagen Child Cohort 2000, er netop i gang i Danmark og
følger 6.000 børn født i år 2000. Dette studie vil i de kommende
år kunne øge vores viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer
for de psykiatriske lidelser.
Grundet den forholdsvis lave prævalens af BPF i normalpopulationen
vil det dog kræve en meget stor kohorte, før et tilstrækkeligt
antal udvikler lidelsen, til at man kan sige noget om sammenhængene.
Et alternativ kan være at udvælge kohorten med baggrund i
den allerede eksisterende viden om grupper, der er i højrisiko for
at udvikle BPF, fx børn af forældre med psykopatologi. Ligeledes
vil det for at få en bedre forståelse af samspillet være relevant at
undersøge effekten af de formodede miljømæssige risikofaktorer
hos individer med forskellige genetiske disposi tioner.
Litteratur
Maja Gregersen, cand.psych.
Bandelow, B., Krause, J., Wedekin, D., Broocks, A., Hajak, G., Eckart, R. (2005).
Early Traumatic Life Events, Parental Attitudes, Family History, and Birth Risk Factors
in patients with Borderline Personality Disorder and Healthy Controls. Psychiatry
Research, 134. S. 169­179.
Caspi, A. (2000). The Child is Father of the Man: Personality Continuities From
Childhood to Adulthood. Journal of Personality and Social Psychology, vol. 78, no. 1.
S. 158­172.
Fonagy, P., Target M. & Gergely, G. (2000). Attachment and Borderline Personality
Disorder. A Theory and Some Evidence. The Psychiatric Clinics of North America,
vol. 23, no. 1. S. 103­122.
Gurvits, I.G., Koenigsberg, H.W. & Siever, L.J. (2000). Neurotransmitter Dysfunction
in Patients with Borderline Personality Disorder. The Psychiatric Clinics of North
America, vol. 23, no. 1. S. 27­40.
Lyons-Ruth, K., Yellin, C., Melnick, S. & Atwood, G. (2005). Expanding the Concept
of Unresolved Mental States: Hostile/Helpless States of Mind on the Adult Attachment
Interview are Associated with Disrupted Mother­Infant Communication and Infant
Disorganization. Development and Psychopathology, 17. S. 1­23.
Nemeroff, C.B. (2004). Neurobiological Consequences of Childhood Trauma.
Journal of Clinical Psychiatry, 65 (suppl. 1). S. 18­28.
Ramklint, M., von Knorring, A.L., von Knorring, L., Ekselius, L. (2003). Child and
Adolescent Psychiatric Disorders Predicting Adult Personality Disorder: A Follow­Up
Study. Nordic Journal of Psychiatry, 57:1. S. 23­28.
Rutter, M. & Quinton, D. (1984). Parental Psychiatric Disorder: Effects on Children.
Psychological Medicine, 14. S. 853­880.
Schmahl, C., Bremner, J.D. (2006). Neuroimaging in Borderline Personality Disorder.
Journal of Psychiatric Research, 40. S. 419­427.
Torgersen, S., Lygren, S., Øien, P.A., Skre, I., Onstad, S., Edvardsen, J., Tambs, K. &
Kringlen, E. (2000). A Twin Study of Personality Disorders. Comprehensive Psychiatry,
vol. 41, no. 6. S. 416­425.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 11

KØNNETS
magtfulde sandhed
mænd og kvinder – så er det sagt! Terapien
beskyldes i debatten for at have kvindelig
natur, men vi må ikke glemme, at ’køn’ også
er et teoretisk koncept.
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
K
øn er altid på dagsordenen – i de seneste måneder således
også i Psykolog Nyt. Terapien beskyldes af Frej Prahl for
at have ’kvindelig natur’ (P­Nyt 13/2011), en påstand, der
naturligt nok har affødt debat.
Jeg vil gerne gribe bolden, idet mit budskab dog mere generelt
handler om, hvordan problemer og årsager konstrueres og skaber
betingelser for, hvad vi efterfølgende bliver i stand til at se. Køn er
en voldsomt kompleks størrelse – og altid allerede et teoretisk koncept.
Debatten, som indledtes med Prahls artikel, fremstiller en række
problemer og giver dem karakter af at være årsagsforbundne:
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt, hvad der til dels skyl­

Hvad er det for egenskaber, handlemåder og værdier, der dømmes ude
og ikke genkendes som ’mandede’ i konstruktionen af det maskuline?
des, at de frafaldstruede ofte kæmper med psykiske problemer.
Herfra foretages et spring hen til, at mænd generelt set er underrepræsenteret
i behandlingssystemet.
Årsagen udpeges herefter til at være, at drengene ikke opsøger
psykologhjælp. Det gør de ikke, fordi terapi associeres med ”hjælp”
og ”svaghed”, hvilket ikke stemmer overens med en ’maskulin selvopfattelse’.
Problemet er altså ikke, at de gængse terapiformer ikke ’virker’
på mænd – for det gør de, som det også bliver pointeret i Frej Prahls
eget bachelorprojekt. Således bliver det altså, at det er i kulturelt
indlejrede diskurser og normer, blandt andet om hvad der er ’maskulint’,
at barrieren skal findes.
Mit hovedbudskab er, at vi som psykologer har ansvar for, hvordan
vi konstruerer diskurser og identitetskategorier, fordi de bliver
sandhedsdefinerende og derfor har effekter og konsekvenser,
som kan være uhensigtsmæssige.
Hvad er en ’mand’?
Den ’mand’, der konstrueres af Prahl, er en, der ”behersker et andet
(mere fysisk) sprog”, som ikke bare er ”associeret med vold” –
vold er ligefrem ”en del af mænds og især unge drenges kommunikationsrepertoire”.
Hvis vi ifølge Prahl vil tale dette sprog, må vi spørge ”Hvad vil
du?” i stedet for ”Hvad føler du?”, og det bliver vi nødt til, fordi følelser
er ”vildt angstprovokerende for de fleste mænd”. ”Mænd bryder
sig ikke om opkast”, skriver Prahl i øvrigt. Jeg fristes til at spørge,
om kvinder mon gør det.
Én ting er at reducere alle mænd til udtryk for blot én skabelon.
At (alle) mænd skulle være følelsesforskrækkede, handlingsorienterede
og fysisk­kommunikerende – eller at disse skulle være
særligt ’maskuline’ egenskaber eller værdier – overser ikke bare
forskelle og kompleksiteter, men beror tilmed på et ganske stereotypt
kønssyn.
Når denne konstruktion af ’mænd’ bruges så selvfølgeligt som
her til at beskrive, hvordan mænd er, placeres ’mandighed’ og ’maskulinitet’
samtidig som en art iboende essens i den mandlige krop.
Kønnet bliver en ontologisk kategori, hvor der sluttes direkte og
› SYNSPUNKT
kausalt fra mandlig kropsudformning til følelsesforskrækkelse og
voldeligt associerede kommunika tionsformer.
Løsningen bliver problemet
Når man siger at ”mænd ikke bryder sig om at tale om følelser”, at
de har et mere ”fysisk sprog”, er man med til at sætte rammer for,
hvad der genkendes som ’mand’ – og altså dermed hvilke handlemåder,
udtryksformer og identiteter der bliver mulige.
Herved (gen­)skaber og forstærker debattens kønssyn selvsamme
problematik, som den søger at løse: De diskurser, der identificeres
som barrieren for, at (visse) mænd er underrepræsenterede
i behandlingssystemet, fx ”terapi er sovset ind i (...) kvindelighed.
Det appellerer på ingen måder til mænd”, er lige nøjagtig
udtryk for disse diskurser, der her i debatten får sandhedsværdi.
Dermed bliver de netop normsættende.
På vegne af de ganske mange empatiske, reflekterede, samtalende
og fuldt ud følelsesmæssigt kompetente mænd i min omgangskreds,
tillader jeg mig at spørge: Hvad bliver der af dem, som
ikke passer ind i denne reduktionistiske skabelon? Bliver de så en
slags ikke­mænd?
Hvad er det for egenskaber, handlemåder og værdier, der dømmes
ude og ikke genkendes som ’mandede’ i konstruktionen af det
maskuline?
Psykologers ansvar
Noget andet er den videnskabelige lødighed i, at selvfølgeliggjorte
commonsense­forståelser af køn gøres til genstand og dermed
grundlag for det ’problem’, som føromtalte debat identificerer.
Én ting er at benytte en kønsdiskurs, der – som i den aktuelle
debat – overser de mellemkategorier og nuancer, som bør medtænkes
i en videnskabelig psykologisk forståelse af, hvordan komplekse
sociale kræfter som køn er med til at skabe muligheder, begrænsninger,
betydninger og fortolkningsrammer for sociale aktører.
Men som uddannede psykologer og videnskabsfolk har vi et
stort ansvar. Vi får adgang til en autoritet, som gør, at vores ord
har vægt og fører handling med sig. Netop derfor må vi sikre os,
at det, vi siger, og de ’sandheder’, vi er med til at (re­)producere, er
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 13

videnskabeligt og teoretisk funderede. Og at vi holder os for øje,
hvordan visse diskurser fortrænger andre mulige måder at forstå
problemet på.
For at illustrere kan nævnes ’det feminiserede samfund’­diskursen,
som har vundet indpas i den offentlige kønsdebat, og som
Prahl også benytter som argument for, at ”mændene bliver tabere”.
Denne diskurs er én fortælling, der kan bruges til at skabe mening
i nogle forhold, vi finder problematiske. Her skabes typisk et årsagsforhold
mellem på den ene side, at nogle drenge har det svært
i folkeskolen, og at mænd er underrepræsenteret i forhold til kvinder
på de videregående uddannelser, og på den anden side, at der
er ansat flere kvinder i børneinstitutioner og folkeskoler.
Effekten bliver, at det kommer til at handle om, hvem det er mest
synd for, hvem der har magten, og hvis tur det er til ligestilling.
Således konstrueres en kamp mellem kønnene samt en kategorisering
af visse værdier og handlemåder som værende ’kvindelige’.
En sådan fortælling om, hvad årsagen til problemet er, overser,
at vi alle er kønnede, og at vi alle må forholde os til besnærende
kønskategorier, ­normer og ­idealer, hvis vi vil gøre kulturelt
forståelige identitetsprojekter. Herskende kønsdiskurser skaber
begrænsede handlemuligheder for både mænd og kvinder, og vi
løser ikke dette problem ved at stå i hver vores skyttegrav og råbe
højest om, hvilket køn det er mest synd for.
Den måde, vi forstår et problem på, skaber ligeledes betingelser
for de løsninger, vi kan se, og dermed for, hvordan vi vælger at
intervenere.
Videnskabeliggørelse og kønsforskning
Det kan altså godt være, det ikke er hensigten at skabe stereotype
årsagsforbindelser mellem kønnede kroppe og sociale identiteter,
men det bliver lige præcis resultatet, hvis man i køns debatten formulerer
sig ukritisk.
Der er en udflydende grænse mellem at skabe debat ved at skildre
tingene i forenklet form for at kalde opponenterne frem og at
trække debatten ned ved at anvende og forstærke reduktionistiske,
ulødige logikker. Derfor bør vi alligevel bruge vores begreber med
omhu – ved at trække på videnskabelige, teoretiske tilgange.
På stort set alle landets universiteter findes kønsforskningsenheder,
som beskæftiger sig med køn fra forskellige teoretiske perspektiver
og med forskellige videnskabelige tilgange til, hvad køn
er. Vil vi kvalificere debatten, må vi derfor tage afsæt i den eksisterende
forskningstradition.
Forskningsresultater kan dog naturligvis understøtte mange
forskellige, til tider modsatrettede, hypoteser. Derfor bør vi samtidig
forholde os kritisk til forskningen: hypoteser, forskningsspørgsmål,
data, metode, analyse, resultater – samt konstant medtænke
de mulige effekter af, hvordan vi bruger disse forskningsresultater.
Køn er ikke én ting
Jeg plæderer ikke for, at vi tænker ”kønsneutralt”. Tværtimod vil
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
deBat oM Køn
udgangspunktet er Frej Prahl: ”For mændenes
skyld”, Psykolog Nyt 13/2011. Artiklen har hidtil
affødt debatindlæg i Psykolog Nyt 15, 18,
20/2011. Alle teksterne kan downloades fra
www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv.
DEbAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?
Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle
temaer.
jeg advare mod forestillingen om at (kunne) være kønsneutral som
en faldgrube i forhold til at overse implicitte kønsnormative forventninger
og lade dem påvirke terapeutiske relationer eller forskning.
Det er heller ikke min pointe, at den fysiske krop er uden betydning,
og at vi blot er en ren tavle, som formes af kulturelle og
sociale inskriptioner. Kroppen, dens specifikke udformning og
’kropstegnet’ er helt konkret udgangspunkt for, hvilke subjektpositioner
der bliver mulige for hvem, og vil altid allerede være en
del af den måde, vi konstruerer vores identiteter på.
Men hvordan den specifikke krop er med til at forme os – og
vi den – må ses i samspil med et utal af andre faktorer: etnicitet,
opdragelse, den klasse vi gik i, om vi har gået til sport, spejder eller
symaskine, hvem vi forelsker os i osv. Samt hvilken betydning
køn har i de miljøer, vi begår os i!
Kort sagt: køn er ikke én ting, og det har ikke altid (den samme)
betydning (for alle).
Hvem omhandler problemet
Ikke alle mænd er underrepræsenteret i behandlingssystemet. Lad
os derfor inddrage andre faktorer og identificere, hvem det egentlig
handler om: bestemte subgrupper eller et mere broget udvalg
af enkeltindivider, og lade problematikken handle om dem.
Vores anvendelse af teorier, sprogbrug og forskningsresultater
skaber ’sandheder’, som igen bliver normsættende forskrifter for,
hvad der er og kan genkendes som ’maskulint’ og ’feminint’. Herved
bliver det ikke lettere for mænd at gå i terapi eller at blive pædagoger
eller psykologer.
Netop derfor er bør psykologer skærpe deres kapacitet i forhold
til, hvordan køn skabes og formes, og hvor meget variation
kønnet prøver at kamuflere, hvis vi vil undgå at reproducere grundlaget
for det problem, vi ønsker at løse.
Sidsel Marie Rosengreen, stud.psych., Københavns Universitet

› I KORT FORM
NB.
Ny kategori er ikke klar
Der er nye henvisningsregler om tilskud til psykologhjælp for angste
og depressive over henholdsvis 28 og 37 år. Reglerne betyder, at den
øvre aldersbegrænsning for henvisning af de to grupper afskaffes –
en nyhed, Psykolog Nyt tidligere har omtalt.
Bemærk imidlertid, at tilskudsordningen endnu ikke er trådt i
kraft! Der er indledt dialog mellem Dansk Psykolog Forening og
Danske Regioner for at afklare, hvordan de afsatte midler i satspuljeaftalen
skal implementeres.
Dansk Psykolog Forening informerer via hjemmeside og nyhedsbrev,
når datoen for aftalens ikrafttrædelse kendes.
amm & nl
Har vi din
e-mail?
I ’Mit DP’, medlemmernes ny selvbetjeningsunivers på www.dp.dk
– kan du se, hvilke private arbejds­ og uddannelsesoplysninger vi
har om dig. Du kan også se, hvilke kurser du er optaget på eller
står på venteliste til.
Log ind i ’Mit DP’ og brug to minutter på at tjekke og rette
dine data. Det er dem, der gør det muligt for os at skræddersy
vores tilbud til dig.
nl
det hjælper med suppe!
Suppe er nærende, varm og velsmagende
(synes mange). Ikke alt er imidlertid sagt
med gastronomi og ernæring, mener den
engelske psykolog Christy Ferguson. Med
henvisning til, at man siden 1100­tallet
har ordineret suppe til syge mennesker,
fastslår hun, at det ikke er gjort med det
nærende, styrkende og let fordøjelige til
forklaring på dette fødevalg.
Når vi er syge og føler os skidt tilpas,
søger vi den samme slags trøst, vi fik som
børn. Fra naturens side forbinder vi flydende
kost med tryghed og omsorg, fordi
det minder os om den mad, vi fik, da vi
De alt
for små børn
Landsforeningen Præmatures Vilkår efterlyser nu en lovmæssig
grænse for, hvor små børn lægerne skal forsøge at redde.
Det sker på baggrund af, at op til hvert 5. barn født i 24. eller
25. svangerskabsuge har alvorlige handicap, og at en række
forskningsprojekter viser, at mange af de for tidligt fødte som
voksne kommer til at slås med indlæringsvanskeligheder samt
sociale og psykiske problemer.
I Danmark er det lægerne og forældrene i fællesskab, der
vurderer, om man skal forsøge at redde et ekstremt for tidligt
født barn, mens man fx i Holland har en behandlingsgrænse
ved 24 uger.
Landsforeningen støttes af et medlem af Etisk Råd, mens
man fra lægelig side ser kritisk på en skarpt defineret grænse.
Heller ikke sundhedsministeren ønsker en grænse, men foretrækker
en sundhedsfaglig stillingtagen til det enkelte barn.
I Sverige, USA og England har lægerne reddet børn, som er
født i uge 22.
jc
var små, siger hun til BBC. Det er en
forbindelse til mad, vi skaber i underbevidstheden,
når vi vokser op. Når vi har
brug for at føle os trøstet, søger vi mod
det, vi som børn fik fra vores mødre,
lyder hendes forklaring.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 15

› KØBEKRAFT
Pres på
REALLØNNEN
Priserne stiger lige nu hurtigere end lønningerne. Det præger forhåndsforventninger
til de offentlige OK-forhandlinger, der skal afsluttes om et år.
P
sykologforeningen lægger i lighed med alle andre
fagforeninger an til at forhandle de offentlige overenskomster.
Et af de klassiske krav til enhver overenskomst
de sidste mange år har været et klart ønske om reallønsfremgang
– eller i krisetider: at reallønnen
bevares. Mens vi først skal forhandle på det offentlige område i
2013, er det private arbejdsmarked i fuld gang med deres forhandlinger,
der allerede skal afsluttes om et par måneder. Også her er
bevarelsen af reallønnen det store tema for lønmodtagerne, mens
konkurrenceevnen over for udlandet er det store tema for arbejdsgiverne.
På det offentlige område følger lønningerne, via reguleringsordningen,
lønningerne på det private arbejdsmarked. Derfor er
forhandlingerne for de privatansatte bestemt ikke uinteressante
for de kommende offentlige forhandlinger.
Så mens de store fagforbund i LO holder øje med lønudviklingen
i Tyskland, Polen og Kina, sidder Dansk Psykolog Forening
sammen med andre AC­organisationer og ser på lønudviklingen
hos Danfoss, Lego og Novo Nordisk. Alle håber vi, at der sker en
positiv udvikling, så der kan blive plads til vores ønsker ved overenskomstforhandlingerne.
Men ét er at få lønningerne til at stige, noget andet er at få dem
til at stige mere end priserne. Og det er svært.
Begrebet realløn handler meget forenklet om, at lønstigningerne
skal være mindst lige så store som stigningerne på priserne
i butikkerne. Stiger lønnen i gennemsnit mere end priserne, har vi
en positiv realløn, men hvis priserne stiger mere end lønningerne,
har vi en negativ realløn – det, vi kalder et reallønsfald.
I lande i Sydeuropa er offentligt ansatte i forbindelse med eurokrisen
blevet sat ned i løn. Det har vi dog aldrig oplevet herhjemme.
Dermed skiller den danske offentlige sektor sig stadig fra den
private sektor, hvor vi også i Danmark med mellemrum har set aftaler
mellem de lokale fagforeninger og virksomheder i krise om
at sætte lønningerne ned for at sikre arbejdspladser.
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Reallønnen falder
Den nuværende offentlige overenskomst, som løber til udgangen
af marts 2013, vil som den første i flere årtier komme ud med en
negativ reallønsudvikling. De kommunalt og de regionalt ansatte
fik deres lønninger reguleret op 1. januar 2012, mens de statsligt
ansatte må vente til 1. april 2012. Men for alle områder er det den
eneste regulering i denne overenskomst, og reguleringen blev mindre
end forventet på grund af lavere lønudvikling i den private sektor.
Lønstigningerne i kommunerne forventes at være 2,01 %, i regionerne
1,97 %. Vi venter stadig på statens regulering, men den
forventes ikke at komme over 2 %. Samtidig viser alle målinger og
beregninger, at priserne forventes at stige 4,55 % i samme periode
som overenskomsterne. Der er dermed tale om et historisk reallønsfald
på omkring 2,5 %. Slut er festen fra de glade økonomiske
dage i 2008, hvor vi indgik den forrige, gyldne overenskomst.
Det spørgsmål, der fylder nu, mens vi forbereder OK13, er,
hvad det betyder for den næste overenskomstperiode. Der er ingen
tvivl om, at det private arbejdsmarked er stærkt under pres,
og selv om lønmodtagerne taler højt om at bevare realløn de kommende
to år, er der ingen tvivl om, at det bliver svært at sikre dette.
Specielt når store dele af lønningerne på det private arbejdsmarked
forhandles ude på de enkelte virksomheder.
Så – for at tage et eksempel – hvordan sikrer de lokale tillidsrepræsentanter
deres medlemmers realløn på vindmøllefabrikken
Vestas lige nu, når der tales om afskedigelse af flere tusinde? Derfor
er vores vurdering, at vi også ved OK13 vil få meget svært ved at
sikre de offentlige ansatte mod et reallønsfald.
Psykologer klarer sig lidt bedre
Når vi betragter de offentlige lønninger, er det vigtigt samtidig at
se på lønudviklingen inden for de enkelte faggrupper. Selv om de
offentlige ansatte forhandler samlet, betyder blandt andet de lokale
forhandlinger, at der sker forskydninger mellem faggrupperne.

mODELFOTO: COLOuEbOx
figur 1. Lønudvikling i procent fra 2010 til 2011 (september)
for medarbejdere ansat i samme stilling begge år.
Kilde: Fælles Kommunale Løndata-kontor
Kommuner Regioner
Alle ansatte 0,7 % 0,8 %
Akademikere 1,5 % 1,7 %
Psykologer 2,4 % 2,2 %
Vi har ved årsskiftet 2011­2012 modtaget tal, der viser, at lønudviklingen
i kommuner og regioner har været bedre for akademikere
end andre inden for det sidste år, og inden for den akademiske
gruppe har psykologerne klaret sig rigtig godt. Tallene dækker
lønudviklingen i kommuner og regioner fra september 2010
til september 2011, en periode, hvor der ikke er sket nogen generel
lønudvikling. Der er altså tale om en lønudvikling, der er aftalt
lokalt.
Ser vi på de medarbejdere, der er ansat i samme stilling i begge
år, får vi et rent billede af denne lønudvikling. Data stammer
fra det Fælles Kommunale Løndata­kontor, og usikkerheden er
minimal, eftersom statistikken bygger på indsamling af data fra
alle lønsedler i kommuner og regioner.
De eksakte tal er gengivet i Figur 1. Tendensen er meget markant:
at lønudviklingen har været højere for ’akademikere’ end ’alle
ansatte’, og at ’psykologerne’ klarer sig bedre end gen nemsnittet.
Alligevel er sådanne stigninger dog næppe nok til at sikre psykologerne
mod et reallønsfald.
Niels Kjeldsen, cand.oecon., chefkonsulent,
Dansk Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 17

› ANMELDELSE
Kærlighed og parforhold
man kan godt forske sig til viden om kærlighed. Det viser
den seneste bog fra redaktøren af Forskningsnyt.
Kærlighed skal man ikke prøve at forklare, mener P.O. Enquist.
Thomas Nielsen har gjort et medrivende forsøg. Måske ikke så
meget på at forklare, men i høj grad beskrive.
I ”Kærlighed og parforhold – under forskningens lup” griber
han fat i et komplekst emne, som er svært at fastholde som en
eksklusiv størrelse. Et emne, hvor det normative og det deskriptive
let løber sammen, og som ligger i et ikke helt klart felt mellem
biologi, antropologi, psykologi, teologi m.m.
Thomas Nielsen evner at holde balancen i dette felt og er
konsekvent tro mod sin empiriske fundering, når han skriver
om, ”hvad forskningen har fundet”. Bogen er altså ikke en selvhjælpsbog
for par, ikke et teoretisk værk om kærlighedens ontologi
eller kulturhistorie, men netop en bog om, hvad forskningen
finder på kærlighedens område.
Kærlighed i parforholdet
Bogen kan læses som en fortløbende og sammenhængende
tekst, men også bruges som lettilgængeligt opslagsværk til alle,
der vil vide mere om kærlighedens og parforholdets psykologi.
En særlig kvalitet er, at bogen er letforståelig og kan læses forudsætningsfrit,
uden at den mister substans af den grund.
Den gennemgående struktur er, at de enkelte afsnit lægger
ud med en kort beskrivelse af det emne, de begreber og de
spørgsmål, som kapitlet har fokus på. Herpå følger en præsentation
af forskning, der belyser emnet.
Temaet er kærlighed, men i snæver forstand. Ikke kærlighed
til familie, venner, fædreland osv., men kærligheden i parforholdet.
Bogen er bygget op om kærlighedsforholdets ”livscyklus”.
Lægger ud med spørgsmålet om tiltrækning og partnervalg,
over forelskelsen – den lykkelige og den ulykkelige – og videre
til spørgsmålet om, hvorfor vi overhovedet forelsker os.
Dernæst over forskernes teorier om, hvad kærlighed er og er
sammensat af. Videre til fokus på det, der får kærlighedsforholdet
til at trives og lykkes, over det, der får parforholdet til at
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Bogdata
Thomas Nielsen: ”Kærlighed og parforhold under forskernes lup”.
Plurafutura Publishing, 2011. 238 sider, 299 kr.
forlise, og endelig til spørgsmålet om at ”komme over og komme
igen” efter en skilsmisse.
Undersøgelserne er gennemgående, men i et par kapitler om
forelskelses funktion og kærlighedens struktur lader han dog
forskernes teorier komme til orde. Dels med et afsæt i en evolutionspsykologisk
funktionalitetsmodel, dels teorier om kærlighedens
”byggesten”.
Udbytte og savn
Jeg vil varmt anbefale denne bog. Den er til stor nytte for alle,
der ønsker at blive klogere på ”kærlighedens snoretræk”. Jeg vil
især anbefale den til klinikere og parterapeuter. Som klinikere
intervenerer vi med begrundelse og legitimitet i den terapeutiske
tradition, vi er rundet af, og det er fint, og som det kan være. I
en tid præget af de teoretiske og terapeutiske paradigmers kamp
er det godt at kunne vende tilbage til et empirisk perspektiv – de
metodemæssige problemer, der i øvrigt kan være i dette ufortalt.
Kunne jeg savne noget? Et centralt anliggende i parforholdets
liv er seksualiteten. Jeg er med på prioriteringens nødvendighed,
men seksualitetens store og dynamiske betydning i alle
livsfaser af parforholdet, bl.a. for parforholdstilfredshed, kunne
nok have haft en større plads.
Jeg savner nok også et startkapitel, hvor kærligheden lidt
bredere placeres i det psykologiske landskab. Det kunne være i
en struktur a la Preben Bertelsens bud på en antropologisk psykologisk
model, hvor kærligheden ville kunne ses i såvel et naturperspektiv,
et ontogenese­perspektiv og et kulturhistorisk
perspektiv. Parforholdskærligheden er trods alt kun en kategori
af kærligheden.
Alligevel: Thomas Nielsen er konsekvent her som i alle sine
bøger. Han ser ”under forskningen lup”, og i denne vinkel er
læsningen af ”Kærlighed og parforhold” rigtig givende.
Asger Neumann

John Graversgård:
› Psykisk arbejdsmiljø.
Fokuserer på de elementer, der udgør det psykiske
arbejdsmiljø. Og på, hvorfor det er så vigtigt at værne
om det. Den beskriver og diskuterer en lang række
centrale begreber, som giver overblik over de mange
faktorer, der spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø,
samt den nyeste forskning på området. 4. rev. udgave.
Frydenlund, 2012, 254 sider, 249 kr.
Arne Poulsen:
› Hvad er psykologi.
Hvorfor bliver nogle ludomaner? Hvad kan man
bruge personlighedstest til? Og hvordan kan psykologi
være med til at forklare aktiekursers udsving? I
bogen præsenterer professor Arne Poulsen psykologiens
centrale aspekter med udgangspunkt i aktuelle
spørgsmål og fagets gode historier. Bogen er en lettilgængelig
introduktion til faget psykologi, der henvender
sig til fx førsteårsstuderende på psykologistudiet.
Akademisk Forlag, 2012, 222 sider, 229 kr.
Christian Knudsen:
› Økonomisk psykologi.
Økonomisk psykologi eller adfærdsøkonomi er en hovedstrøm
inden for erhvervsøkonomien. Forfatteren
viser, hvordan adfærdsøkonomi kan bruges til at
forstå centrale erhvervs­ og virksomhedsøkonomiske
problemstillinger. Hvor det økonomiske perspektiv
traditionelt beskriver, hvordan virksomheder er eller
bliver rationelle og velkoordinerede, fokuserer det
økonomisk­psykologiske perspektiv på, hvad der kan
gå galt i en virksomhed – altså på de irrationelle dele
af samme virkelighed.
Samfundslitteratur, 2011, 276 sider, 299 kr.
nYe Bøger
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Finn Warburg:
› I fulde åndedrag.
Erindringsbog fra Danmarks mest erfarne krigskirurg.
Han var med i Beirut i firserne, Sarajevo i halvfemserne,
jordskælvet i Iran og Indien, sult, tørke og
borgerkrig på Afrikas Horn, tsunamien og senest med
forsvaret i Afghanistan i 2006. I bogen fortæller han
med udpræget lune om barndomshjemmet, tiden i
Hjemmeværnet og om alle krigene og katastroferne
– og ikke mindst om alle de mange mennesker, han
har mødt på sin vej.
FADL’s Forlag, 2011, 562 sider, 350 kr. indb.
Per Hove Thomsen. Dorte Damm (red.):
› Et liv i kaos. Om voksne med ADHD.
Voksne med ADHD er meget forskellige med vidt
forskellig prognose, livsmuligheder og eventuelle
komplicerede vanskeligheder. Nogle er behandlingkrævende,
andre ikke. Bogen belyser tilstandens aspekter i
voksenlivet: det kliniske udtryk og prognose, neuropsykologiske
aspekter og behandlingsplanlægning, mødet
med behandlingssystemet, de sociale myndigheder og
kriminalforsorgen. 2. rev. udgave.
Hans Reitzels Forlag, 2011, 231 sider, 298 kr.
Birgit Jule Martinsen:
› Tro, håb og kærlighed.
Beretningen om en 42­årig kræftsyg kvinde er et vidnesbyrd
om, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et
menneske med en livstruende sygdom. Troen på, at
det nytter at kæmpe, og troen på en magt uden for én
selv. Håbet om at se sine børn vokse op og håbet om,
at der en dag kommer en kur. Og kærligheden til og
fra ens familie – den betyder alt.
Unitas Forlag, 2011, 148 sider, 199 kr.
› NYE BØGER
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 19

› DEBAT
Dagen derpå
E
fter generalforsamlingen i Selvstændige
Psykologers Sektion er
der en erkendelse af, at de interessemæssige
forskelle, der præger de to
grupper i sektionen, ikke længere kan
varetages af styrelsen, men fortsat vil lamme
alt vigtigt fælles fagpolitisk arbejde.
Her taler vi selvfølgelig om gruppen med
ydernummer vs. gruppen uden.
Strategien om at kæmpe for flere ydernumre
hen ad vejen, er den linje, der vil
blive fulgt fremover. Den var tidligere den
mest hensigtsmæssige måde at løfte feltet
på, men nu er den blevet direkte kontraproduktiv
for op til halvdelen af sektionens
medlemmer.
Beskeden på generalforsamlingen var,
at hverken formand eller bestyrelse vil
blande sig i vores interne konflikt. Vi synes,
det er dybt problematisk, at bestyrelsen
ikke vil forholde sig til et reelt fagforeningspolitisk
dilemma, som kalder på
behovet for nytænkning og løsninger, der
søger kompromiser mellem de to parter –
der selvfølgelig i sidste ende må gennemføres
oppefra.
Der er nu 851 ydernummerindehavere.
Der er knap 1.600 psykologer i vores
sektion. Hvis strategien om at kæmpe for
ydernumre lidt ad gangen fastholdes, vil
det betyde, at gruppen uden ydernumre vil
blive frataget deres kundegrundlag i endnu
højere grad, end det er sket indtil nu.
En sammenlignelig situation i en af de
andre sektioner, ville være at arbejde for, at
den ene halvdel af medlemmerne skulle
have højere løn, og den anden halvdel på
den bekostning skulle gå ned i løn – eller
skulle afskediges. Ville man med samme
selvfølgelighed forhandle for et sådant
resultat?
Den nye styrelse i sektionen består af
seks psykologer med ydernumre og to
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
repræsentanter uden ydernummer (heraf
en suppleant). Lige nu bliver Det Liberale
Forhandlingsudvalg, LFU, der varetager
forhandlingerne med regionerne, besat
kun med ydernummerpsykologer. Der
skal i 2012 forhandles på ny med regionerne
om udvidelser af overenskomsten på
baggrund af det nye satspuljeforlig.
Her er det en mulighed for foreningen,
formanden, bestyrelsen og LFU til faktisk
at vise, at de tager problemet alvorligt.
Man kan forsøge at gå ind med økonomistyringsredskaber
med omsætningslofter,
så man har noget reelt at præsentere for
regionerne. Det har ikke været forsøgt før,
men det ville opfylde regionernes behov
for sikkerhed for økonomien på trods af
stærekasseeffekter og lignende. Psykologforeningen
bliver nødt til selv komme med
forslag til styringsredskaber, der tilgodeser
alle medlemmernes interesser. Muligvis
kan man søge sammen med brancher med
samme problem og arbejde i samme retning.
Indførelsen af lofter samt hele, halve
og kvarte ydernumre ville måske betyde, at
de ydernummerpsykologer, der omsætter
for lidt eller for meget, ville blive ramt; for
nogle af de nuværende ydernumre burde
måske konverteres til halve, og andre ville
få reduceret deres muligheder for at omsætte
ubegrænset på deres praksiskandidater.
Til gengæld ville de privatpraktiserende
psykologer uden ydernummer, som er
kvalificerede til at få et, og som ønsker det,
kunne være med i ordningen. Det ville
betyde, at vi fik lige konkurrencevilkår.
Det ville ikke koste regionerne mere, og de
kender ordningen fra speciallægerne.
Borgerne kunne få frit valg og slippe for
ventetid. Det ville også være tættere på det
oprindelige oplæg om, at ydernummerandelen
skulle udgøre 25 % af en praksis.
deBatindLÆg
– må højst fylde en a4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.
Men det ville betyde, at nuværende ydernummerpsykologer
skulle opgive nogle af
deres privilegier. Så måtte de gøre sig mere
umage for at holde omsætningen. Ligesom
os andre. Til gavn for klienterne.
Men hvis strategien fra tidligere, der
går ud på at kæmpe for nogle få ydernumre
ad gangen, fastholdes, så mister vi troen
på vores forening, samtidig med at vi jo
har mere behov for den end nogen sinde.
Så vil det måske være mere konstruktivt at
stifte en brancheforening for psykologer
uden ydernummer, der skulle kæmpe for,
at alle kvalificerede psykologer skulle have
ydernummer, og at strategien var at arbejde
for, at alle kvalificerede fik det.
Tør bestyrelsen virkelig holde fast i en
strategi, der ikke passer til forholdene i
2012, og som kun vil øge spændingerne og
frustrationerne i sektionen? Skal vi virkelig
ud og kæmpe i en brancheforening for os
selv og få forhandlingsret i forhold til regionerne
– fordi vi pludselig er dem, der er
leverandører til den arbejdskraft, som
efterspørges? Det giver jo ikke mening, at
foreningen forhandler for flere ydernumre,
hvis der ikke længere findes psykologer,
der kan besætte dem.
Vi beder formanden og bestyrelsen
forholde sig til det og give et svar, som
forholder sig til problemerne og til alternative
muligheder, i stedet for den sædvanlige
afglidende kommentar, der blot bekræfter
os i, at foreningen ikke er for selvstændige
psykologer uden ydernummer.
Vibeke Møller
p.v.a. 18 medunderskrivere

Kommentar:
At der er interessemæssige forskelle i
Selvstændige Psykologers Sektion mellem
psykologer med ydernummer og psykologer
uden ydernummer, er en kendsgerning.
Jeg synes ikke, man kan tale om en
konflikt, men om regulære interessemodsætninger.
Sådan har det været gennem
en årrække, og sådan er det nu.
Ved den seneste fornyelse af praksisoverenskomsten
var interessemodsætningerne
fremme i lyset, og det samme vil
ske nu, hvor der atter er afsat midler til
udvidelse af såvel depressions­ som angstbehandling
i privat praksis.
Det er ikke underligt, at der eksisterer
denne modsætning. Yderne har fået mulighed
for at modtage flere klienter, da
der kan henvises flere. Nogle af disse
klienter ville formodentlig ikke være
kommet, hvis der ikke var mulighed for
offentligt tilskud. Andre ville omvendt
være kommet alligevel som selvbetalere,
og i dette tilfælde betyder det, at psykologer
uden ydernummer mister klienter og
dermed indtjening.
Bestyrelsen er bestemt interesseret i at
finde løsninger, som begge psykologgrupper.
Det skal ikke overlades til sek tionen
alene. Det er bestyrelsens opgave at arbejde
for så gode rammer og vilkår som
muligt for alle medlemmer. Det var netop
derfor, foreningen gennem lang tid blokerede
for en udvidelse med angstbehandling,
og det var derfor, foreningen ved
OK11 kæmpede længe for flere ydernumre.
Vi traf dengang den meget svære beslutning,
at kravet om de mange flere
ydernumre måtte nedtones, da det til
sidst kom til at handle om hele praksisoverenskomstens
overlevelse.
I bestyrelsen ser vi overenskomsten
som et helt afgørende instrument til at
sikre psykologerne rolle og position i
sundhedsvæsenet. Overenskomsten skal
derudover i sagens natur sikre ordentlige
vilkår for medlemmerne, og det opnår vi
kun gennem dialog og gensidige aftaler
med Danske Regioner.
Debattørerne foreslår, at Dansk Psykolog
Forening foreslår Danske Regioner
nye økonomistyringsredskaber i kampen
om flere ydernumre. Dette vil foreningen
selvfølgelig være parat til. Det gjorde vi
faktisk også ved OK11 – men uden at
vinde gehør for vores forslag.
Spørgsmålet er dog, om løsningen
fremadrettet skal findes i økonomernes
Er man stavnsbundet?
F
or nylig fik jeg ny stilling som centerchef
i Københavns Kommune.
Jeg har været medlem af Dansk
Psykolog Forening, siden jeg blev færdiguddannet
i 2002. I forbindelse med min
nye stilling har jeg skrevet, at jeg ønsker, at
Psykologforeningen overdrager forhandlingskompetencen
af min løn og vilkår til
DJØF, da jeg oplever, at de har en bedre
appel til de faglige udfordringer, jeg bliver
mødt med i min hverdag som leder.
Jeg havde regnet med, at det ville være
en formsag, at en fagforening løser et medlem
fra sine bånd, når det er medlemmets
eget ønske. Men jeg er netop blevet ringet
op af formanden, som kunne meddele, at
› DEBAT
værktøjskasser. Måske vi i stedet skal fortsætte
det politiske arbejde med at påvirke
til en udvikling og modernisering af psykologhjælpsordningen.
Dette arbejde har
vi netop taget fat på i Moderniseringsudvalget.
At dele kagen blandt 1600 medlemmer
i stedet for blandt 851 kan vise
sig at være uklogt. Det er langt fra alle
psykologer med ydernummer, der scorer
kassen. Der er endog store geografiske
variationer i omsætning og i antal klienter.
Opgaven må være at få en reel dialog
om, hvor mange ydere der er behov for,
så den offentligt finansierede psykologydelse
til borgerne sikres. Løsningen kan
måske også vise sig at handle om kvarte,
halve og fulde ydernumre. Det må moderniseringsarbejdet
vise.
Herudover er det naturligvis foreningens
opgave understøtte ordentlige vilkår
og klientunderlag til de psykologklinikker,
som ikke har ydernummer. Om markedet
under den nuværende økonomiske
krise er stort nok til at bære næsten 800
klinikker af denne type, er svært at svare
på. Til syvende og sidst vil det altid handle
om, hvorvidt der er et tilstrækkeligt
klientunderlag.
Roal Ulrichsen
Psykologforeningen ikke kan imødekomme
mit ønske om at få DJØF til at varetage
mine interesser i at forhandle vilkår for
min ansættelse. Psykologforeningen skal
derfor forhandle og underskrive lønaftaler
for mine fremtidige ansættelser, selv om
jeg ikke selv ønsker dette – også selv om
jeg skulle melde mig ud. Det skal nævnes,
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 21

› DEBAT
at DJØF altid overgiver forhandlingskompetencen
til Dansk Psykolog Forening,
hvis psykologer under deres forhandlingsområde
ønsker det.
Psykologforeningens formand har den
opfattelse, at generalforsamlingen besluttede
i 2004, at foreningen kun må være for
cand.psych.­uddannede, og at ingen cand.
psych.’ers forhandlingskompetence må
overdrages til andre fagforeninger. Jeg kan
sagtens forstå, at sykologforeningen vil
være en eksklusiv forening for cand.psychuddannede,
men at man vil holde på forhandlingskompetencen
for psykologer, der
ikke selv ønsker det, overgår min forstand.
Jeg håber, formanden har forstået medlemmernes
ønsker på generalforsamlingen
forkert, eller at generalforsamlingen ikke
helt har overskuet konsekvenserne af beslutningen
i 2004. Under alle omstændigheder
er mit ønske, at bestyrelsen forholder
sig til, om det virkelig er ønskeligt, at
der fremover holdes på forhandlingskompetencen
for medlemmer, der ikke selv
ønsker det. Det må være et af de eneste
steder i samfundet, hvor denne form for
stavnsbinding og åben udnyttelse af monopolstatus
er mulig.
Mit ønske om, at Psykologforeningen
overdrager forhandlingskompetencen til
DJØF, handler om, at jeg ikke synes Psykologforeningen
har en attraktiv profil for
ledere. Jeg kan finde to små punkter om
ledelsesforhold i foreningens lange og
grundige beskrivelse af strategiske mål og
arbejdsprogram for 2010­2012, og der er
der ingen formuleringer om hvad foreningen
konkret vil gøre for ledere. Der findes
ingen kurser for ledere om ledelse, og der
findes ingen specialisering i, eller specialistgren
om ledelse. Jeg oplever ikke, at
Psykologforeningen har etableret et fællesskab
omkring ledelse og for ledere. Jeg ved,
at der findes et lederforum for offentlige
ledere. Jeg synes dog, at indholdet er meget
rettet mod en udøvende psykologpraksis
(en af overskrifterne i den seneste udsendelse
om debatmøde vedrørte, hvorfor
det er vigtigt, at psykologer har andre
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
psykologer som ledere, hvilket jeg ser som
en noget monofaglig tilgang, der hverken
er attraktiv eller tidssvarende i forhold til
moderne ledelse).
Jeg har ingen bebrejdelse i retning af
denne profil, da jeg tror, den rammer flertallet
af psykologers behov og ønsker. Jeg
oplever dog ikke, at Psykologforeningen
rammer mine behov. Derfor søger jeg mod
et fællesskab, der i højere grad matcher
mine kompetencer og min karriere.
Jeg mener, det er en principiel sag, at
ansatte selv skal kunne vælge, hvilket fagligt
fællesskab, de vil tilhøre. Hvis Dansk
Psykolog Forening gerne vil profilere sig
for ledere, så synes jeg, de har en opgave i
at gøre sig attraktive i stedet for at holde
medlemmer som gidsler.
Sune Bjørn Larsen
Kommentar:
Jeg forstår indlægget sådan, at debattøren
ønsker at melde sig ind i DJØF i stedet for
at forblive i Dansk Psykolog Forening.
Debatten handler derfor ikke alene om
delegation af forhandlingskompetence, og
i det lys skal mit svar læses.
Bestyrelsen besluttede forud for generalforsamlingen
i 2004, at foreningen ikke
ønsker at indgå aftaler om frit organisationsvalg,
sådan som visse andre AC­organisationer
har gjort. Denne opfattelse
bakkede GF2004 op om. Holdningen var,
at vi alene skal optage og organisere psykologer,
som kan blive omfattet af psykologloven.
Vi ønsker med andre ord at
være psykologernes organisation – en
fagforening og faglig forening for standen.
Ingen andre faggrupper skal ind, og heller
ingen ud. Vi er den organisation, som
kender faget og professionen bedst. Det er
os, som taler fagets og psykologernes sag,
og vi har det største kendskab til psykologernes
arbejdsmarked. Af samme grund
skal faggruppens løn­ og ansættelsesvilkår
varetages af os.
Strategien er, at psykologstandens
position og anseelse skal løftes. Borgere,
brugere og klienter skal kunne skelne
psykologen fra psykoterapeuten, pædagogen,
sygeplejersken m.fl., og foreningen
skal værne om faggruppen og faget – derfor
skal vilkårsforhandlinger håndteres i
Dansk Psykolog Forening.
De offentlige overenskomster er bygget
op efter samme tankegang, nemlig
uddannelsesbaggrund. Vi interessevaretager
for psykologer, Magisterforeningen
for magistre osv. Indgår organisationerne
ikke fritvalgsaftaler, er det overenskomsten,
der gælder både for medlemmer og
for ikke­medlemmer. Overenskomstsystemet
afspejler således, at de enkelte
organisationer varetager ikke bare de
individuelle interesser, men et helt fagområdes
interesser – det kollektive, om
man vil. Dette system har vi valgt at holde
fast i i troen på, at det tjener psykologgruppen
bedst.
Vores opfattelse gælder alle de stillingstyper,
psykologer beklæder, altså
også lederområdet og lederstillinger. Når
vi ikke har så mange tilbud om kurser og
netværk som de meget store organisationer,
skyldes det ressourcemæssige begrænsninger.
Vi vil meget gerne gøre
vores lederprofil tydeligere. Dette arbejder
vores Ledersektion med, og det samme
gør vi i bestyrelsen. Vi mener faktisk,
at psykologer i den grad skal beskæftige
sig med ledelse – både organisationspsykologisk
og udøvende, og vi mener, at
psykologer har gode forudsætninger for
at påtage sig ledergerningen.
Vores holdninger her afspejler den
holdning, som et flertal af medlemmerne
har. I næste GF­periode lægger vi imidlertid
op til fornyet debat om netop frit
valg. Skal vi på længere sigt arbejde på, at
andre end psykologer i henhold til loven
kan optages som medlem. Dette skal
GF12 forholde sig til.
Roal Ulrichsen

Lørdag-søndag 24.-25. marts 2012
Hotel Radisson SAS Falconer
Falkoner Allé 9, Frederiksberg
Dansk Psykolog Forening
GENERALFORSAMLING 2012
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dansk Psykolog Forening
Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk arrangement
mv. vil fremgå på www.dp.dk og gennem annoncering i de
kommende numre af Psykolog Nyt. Vi anbefaler tillige alle
medlemmer at holde øje med generalforsamlingsstoffet på
www.dp.dk.
Dagsorden, lovændringer mv.
Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af
Dansk Psykolog Forenings love § 6, som kan læses på www.
dp.dk > Aktuelt > Publikationer > Regelsæt 2010­2012. Her
kan man finde standarddagsordenen, altså de punkter, som
skal være med. Har man forslag til andre dagsordenspunkter,
fx forslag til lovændringer, skal de sendes til formanden
senest 8 uger før generalforsamlingen.
Kandidater
Du skal være opmærksom på, at der som noget nyt i vedtægterne
er krav om, at du skal deltage i generalforsamlingen
24.­25. marts 2012, hvis du stiller op til personvalg i
2012. Det vil sige til posterne som formand, bestyrelsesmedlem,
til Etiknævn og som kritisk revisor, Du skal præsentere
dig på generalforsamlingen, og din præsentation
skal efterfølgende gøres tilgængelig som video på Dansk
Psykolog Forenings hjemmeside.
Selve valghandlingen foregår som noget nyt efterfølgende
med urafstemning blandt alle foreningens medlemmer.
Formand: For opstilling til formandsposten gælder der en
6­ugersregel. Er der 6 uger før generalforsamlingen opstillet
én eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Kun
hvis ingen formandskandidat har meldt sig inden denne frist,
kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen.
Bestyrelse: Der gælder også her en 6­ugersregel. Hvis 11 eller
flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater
6 uger før generalforsamlingen, lukkes opstillingen.
Har færre meldt sig inden denne frist, kan man
stille op indtil på selve generalforsamlingen.
Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din
kandidatur i god tid inden generalforsamlingen. På den
måde får medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på.
• Fra 2. januar 2012 vil kandidater til formandspost, bestyrelse,
Etiknævn og kritisk revisor kunne få lagt deres
præsentation på hjemmesiden www.dp.dk.
• Hvis du senest 10. februar 2012 har meddelt, at du stiller
op til ovenstående poster, bliver du præsenteret i Psykolog
Nyt og får dit navn trykt i det skriftlige generalforsamlingsmateriale,
der udsendes til samtlige medlemmer.
• Retningslinjer for præsentation kan ses på www.dp.dk →
Om foreningen → GF2012 → Dit valgoplæg.
Herudover står GF­bloggen på hjemmesiden og bladets debatspalter
til rådighed.
Yderligere oplysninger om de arbejdsopgaver, der følger med
disse tillidsposter, kan fås ved henvendelse til Dansk Psykolog
Forenings direktør, Marie Zelander, tlf. 35 26 99 55.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 23

› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds Vestsjælland
› Foredrag
Kredsen holder torsdag 8. marts kl. 13­16
foredrag med professor, teolog og dr.phil.
Paul Leer­Salvesen om emnet ’Skyld og
tilgivelse’. Sted: Slagelse Hallen, Parkvej
33, Slagelse.
Med udgangspunkt i etik, kriminologi,
psykologi, filosofi og teologi vil Paul
Leer­Salvesen gøre os klogere på, hvordan
vi kan møde konflikter med ikke­voldelige
strategier, og hvordan det er muligt at
nå frem til forsoning efter vold og krænkelser.
Paul Leer­Salvesen taler let­forståeligt
norsk.
Pris: 250 kr. pr. deltager inkl. kaffe/te,
kage og frugt.
Tilmelding senest 29. februar 2012 på
rikkesusan@yahoo.com.
Rikke Rahtkens
Kreds Viborg Amt
› Generalforsamling og foredrag
Kredsen indbyder til generalforsamling
ifølge vedtægterne samt foredrag 27.
februar 2012 kl. 17 på Golf Hotel, Viborg.
Der er spisning efter arrangementet.
Foredraget omhandler ”Det diagnosticerede
liv” ved Svend Brinkmann,
professor i psykologi på Aalborg Universitet.
I løbet af få årtier er der sket en kolossal
udvidelse af sygdomsbegrebets rækkevidde,
så det nu inkluderer en række tilstande,
der tidligere blev anskuet som
almene livsproblemer: Generthed er blevet
socialfobi, tristhed og sorg er blevet depression,
og uro er blevet ADHD. I dette
foredrag spørger Svend Brinkmann, om vi
virkelig er blevet så syge, som psykiatrien
fortæller os, eller om det i stedet er grænsen
mellem normalitet og sygdom, der har
rykket sig. I foredraget argumenteres for,
at vi risikerer at miste noget, hvis vi sygeliggør
stadig flere livs problemer. Hvad sker
der fx med eksistentielle og moralske anliggender,
hvis disse omskabes til psykiatriske
problemer?
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Tilmelding senest 24. februar 2012 på
kredsviborgamt@gmail.com.
Poul Erik Jørgensen
selsKaber
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab
› Årsmøde og generalforsamling
Selskabet indbyder til årsmøde og generalforsamling
tirsdag 6. marts 2012 i
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø.
Årsmødet afholdes kl. 10­17, se annonce
andetsteds i bladet, generalforsamlingen
afholdes samme sted fra kl. 17.15.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Deltagere i generalforsamlingen inviteres
til spisning ude i byen efterfølgende.
Flemming Rasmussen
Organisationspsykologisk Selskab
› Foredrag: Global Leadership
Global Leadership – virtuel ledelse af
medarbejdere der arbejder på afstand.
Hvordan skabe synlighed, nærvær og
relationer? Ved cand.psych. Mads
Schramm, medejer af netpsykologer.dk.
Tid og sted: Torsdag 29. marts 2012
kl. 17­20 i Dansk Psykolog Forening,
Arosgaarden, Fiskergade 41, Aarhus.
Foredraget transmitteres som noget nyt i
form af WEBINAR på internettet.
Antallet af ledere, der ikke har daglig
fysisk kontakt med deres medarbejdere,
er stærkt stigende. Masser af ledelse foregår
på afstand, selv om ledelse i sine
grundegenskaber kræver nærvær. Hjemmearbejdspladser,
afdelinger i udlandet,
medarbejdere placeret på forskellige
adresser og projektteam, der arbejder i
cyberspace, er efterhånden hverdag i
mange organisationer.
Deltagere: Psykologer med interesse
for arbejds­ og organisationspsykologi.
Begrænset deltagerantal. Undervejs vil der
blive serveret sandwich og drikkevarer.
Pris: Mødet koster 295 kr. (140 kr. for
webinar) for medlemmer af Selskabet.
For ikke­medlemmer kan det, såfremt du
er medlem af Dansk Psykolog Forening,
anbefales at blive medlem af selskabet.
Prisen for et års medlemskab (250 kr.) +
arrangementet bliver således kun 545 kr.
For deltagere, der ikke ønsker at være
medlem af selskabet, koster mødet 795 kr.
Alle priser inkl. moms.
Tilmelding og betaling sker over vores
webshop, som findes på www.osidp.dk,
senest onsdag den 6. marts 2012. Spørgsmål
rettes til studentermedhjælperen på
aktivesterne@gmail.com.
Henrik Hopff
Dansk Selskab for Kropspsykoterapi
› Foredrag/Workshop
Selskabet holder workshop om kroppen i
mindfulness ved cand.psych. Antonia
Sumbundu. Indhold: Mindfulness og
kroppen: En klinikers perspektiv på kroppens
inddragelse i mindfulness­baserede
interventioner.
Denne workshop har fokus på det
teoretiske rationale for inddragelse af
kroppen i de mindfulness­baserede interventioner
samt den systematiske tilrettelæggelse
af træningen set i lyset af forskellige
psykologiske
forandringsprocesser. Workshoppen vil
indeholde teoretiske oplæg, praktiske
øvelser samt mulighed for diskussion.
Tid og sted: Lørdag 17. marts 2012
kl. 12­15 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø. Pris:
gratis for medlemmer af selskabet, 300 kr.
for gæster, halv pris for studerende og
pensionister. Kaffe/te samt frugt og et let
måltid vil blive serveret undervejs.
Tilmelding senest 10. marts 2012 til
dina.charleman@gmail.com. Kursusbeløbet
indbetales på konto i Lån & Spar
Bank 0400 4012612201 eller ved indgangen.
Dina Charlemann

Kurser med
tilmeldingsfrist
først i 2012!
› 3.3. Sorg og krise hos børn
Tid og varighed
Torsdag 1. marts – fredag 2. marts
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
København: 19. januar 2012.
Underviser
Susanne Freund, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi og
sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer.
Kursusnr.: 120303
› 10.4.
Personlighedsforstyrrelser
og personlighedsteori
Tid og varighed
mandag 12. marts – onsdag 14. marts
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag
kl. 9.00-16.00. Varighed: 18 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
oM KurSerne
Pris
6.200,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
30. januar 2012.
Undervisere
Per Sørensen, overlæge og ph.d., Psykiatrisk
Center København.
Sebastian Simonsen, cand.psych.,
ph.d., Psykiatrien Roskilde.
Ny ordning
Voksenmodulet – fælles for alle specialistuddannelserne
på voksenområdet:
10.4., 18 timer.
Kursusnr.: 121004
› 5.5. Lovgivning og etik i
relation til psykologarbejde
inden for børne­ og
ungeområdet
Tid og varighed
mandag 19. marts – tirsdag 20. marts
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Aarhus, Eksternat.
Pris
4.030,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
6. februar 2012.
Undervisere
Svend Hjerrild, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi.
Bente Adolphsen, cand.jur., lektor ved
Socialrådgiverskolen i Aarhus.
Ny ordning
børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne
på børneområdet:
5.5., 12 timer.
Kursusnr.: 120505
› DANSK PSYKOLOG › FORENINGS RUBRIKANNONCER KURSER
› Exners Rorschach System,
grundkursus (børn)
Kursustype I
Tid og varighed
Torsdag 12. april – fredag 13. april og
fredag 11. maj 2012.
1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 18 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
5.600,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
1. marts 2012.
Underviser
Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et
art., specialist og supervisor i psykoterapi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.2., 18 timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi,
børn: 12.4.4.2.1., 18 timer.
Nb. Godkendelserne er først gældende,
når et fortsætterkursus er gennemført!
Kursusnr.: 12803
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2012” udsendt
med Psykolog Nyt 20/2011. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger,
idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også www.dp.dk > uddannelse > Kurser. Tilmelding til kurserne
forgår lettest ved at logge ind via ”mit DP”.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 25

› RUBRIKANNONCER
Kreds Københavns Amt
SEKSUALITET & FØLELSER I
DET MODERNE PARFORHOLD
En kursusdag med Bo Møhl 12. april 2012
kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27, København Ø
Bo Møhl, f. 1953, cand.mag. & cand.psych. specialpsykolog i psykiatri,
specialist & supervisor i psykoterapi og klinisk psykolog på
afd. O PC København. Har skrevet talrige artikler og bøger om
bl.a. klinisk sexologi.
Følelser og seksualitet spiller en stor rolle for de fleste mennesker,
og i det moderne parforhold er det primært seksualitet, lyst og
følelser, der binder os sammen. Viden om både den velfungerende
seksualitet og om seksuelle forstyrrelser er et must for kliniske
psykologer, uanset under hvilke rammer, de arbejder.
Kurset fokuserer på de følelsesmæssige og seksuelle dynamikker
i det moderne parforhold. Med en blanding af oplæg og fællesrefleksioner
i plenum vil de hyppigste seksuelle forstyrrelser & deres
behandling blive gennemgået. Målet er at formidle en basal
viden om diagnosticering, epidemiologi, ætiologi og behandling,
som umiddelbart vil kunne anvendes i klinisk praksis.
Tilmelding: Ellen Dreyer, e_dreyer@post.tele.dk til og med den
1. marts 2012.
Kurset koster 500 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved
indgangen. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding
skal gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder og om
arbejdsstedet ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for
kredsens medlemmer.
Kreds Københavns Amt dækker det gamle Kbh. Amt, Birkerød
(Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. Derimod
tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsens område.
Kredsen byder på morgenkaffe kl. 8.50 samt en let frokost som
ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.
DSPP
Dansk Selskab for
Psykoanalytisk Psykoterapi
afholder
17. seminar for supervisorer
22.- 24. marts 2012
på Ellested kursuscenter, Fyn
”Erotic Tranference and
Countertransference in
Supervision”
med gæstelærer
David Mann, B.Sc. (Hons.) RA. Th.
For yderligere oplysninger og pris:
www.dspp.dk
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Lokaler udlejes
i ny istandsat psykologpraksis,
Sønder Allé 10, Århus C:
• Større kliniklokale udlejes fuld tid
• Grupperum/ undervisningslokale
med AV-udstyr, samt mindre
kliniklokale, udlejes på time/
dagsbasis
Henvendelse:
Lone Kærvang, kaervang@pc.dk,
86 12 08 38, 40 34 63 24,
www.psykologhusetsdrpalæ.dk
Kursus i
Stress håndtering
Nyere stressfænomener
og ændringer i
Work-life-balancen
Kursus for psykologer der arbejder med
stressrelaterede problemstillinger.
Kursets formål er dels at formidle
teoretisk viden om stress og dels at træne organisatoriske og
individuelle udrednings- og interventionsformer ift. forebyggelse
og håndtering af stress. Herunder med fokus på nyere stressfænomener
og forandringer i vore arbejdsvilkår.
Læs mere på www.humanact.dk/arrangementer
Kurset er godkendt af DP ift. specialistudd. i OA med 12 timer
Pris: Kr.3.650,00 ex.moms - incl. materialer og forplejning.
Dato: 30/4 & 1/5 2012, begge dage 9-17 – senest tilmelding 9/3-12
Sted: HumanAct Vesterport 3 2.tv. 8000 Aarhus C
Undervisere: Søren Braskov & Asger Neumann, HumanAct
Yderligere oplysninger:
Ring til Asger på 2298 0607 eller mail til mail@humanact.dk
Temadag hos Protac
Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie
Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om
Sensorisk sarte børn – hvordan
hjælper vi dem bedst i hverdagen?
Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk,
medfører det ofte vanskeligheder for både barnet
selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen.
Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til,
hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor
sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere
på harmløse sanseindtryk.
Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt
udveksling af erfaringer.
Tid
Tirsdag d. 06.03.2012
Kl. 12.30 – 16.30
Sted DGI-byen
Tietgensgade 65
1704 København V
Konf.lokale: ”Spisehuset”
Henv. i receptionen
Pris
Gratis
Tilmelding
Senest d. 24.02.2012 til
protac@protac.dk.
Venligst oplys navn, arbejdssted,
mail, tlf. nr. for hver deltager.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab
afholder
Årsmøde tirsdag 6. marts 2012 kl. 10-17
i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Kan dine tanker og følelser
gøre dig syg – eller rask?
Der er 2 oplæg på dagen:
Dels af Lene Vase, Lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet,
der taler om Placebo- og Nocebo-effekter.
De informationer, som patienter får omkring en behandling, kan i
nogle tilfælde være med til at påvirke behandlingsresultatet i positiv
eller negativ retning. I dette foredrag vil den nyeste viden
om, hvordan patienters oplevelse af en behandling kan give anledning
til psykologiske og neurofysiologiske ændringer i kroppen
blive gennemgået, og det vil blive diskuteret, hvordan denne
viden kan udnyttes på en etisk forsvarlig måde i klinisk praksis.
Og dels et oplæg af Hjalti Jonsson, ph.d., autoriseret psykolog,
Psykologisk Institut Aarhus Universitet, Klinik for Angst og OCD,
Psykiatrisk Hospital Risskov. Han taler om kognitiv behandling af
bekymring og ruminationer.
Overdrevne bekymringer og andre former for fastlåst, ufleksibel
tænkning er tankeprocesser, der kendetegner de fleste former for
psykologiske problemer som f.eks. generaliseret angst, depression
og obsessiv kompulsiv lidelse. I dette foredrag vil der blive
gennemgået, hvilke Kognitive Adfærdsterapeutiske metoder, der
kan anvendes over for bekymringer og lignende problemer. Der
vil blive taget udgangspunkt i nyere forskning inden for klinisk
psykologi samt underviserens egne kliniske erfaringer. Effekten af
de forskellige metoder diskuteres.
Pris: 500 kr. for medlemmer, 800 kr. for ikke-medlemmer. Beløbet
inkluderer frokost, kaffe m.v.
Tilmelding: Hos Eva Gall på eg@sundhedspsykologi.org senest
27. februar, 2012.
Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto i Lån & Spar Bank:
0400 – 401 25 76 779. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer
oplyses med henblik på betaling.
Kurset forsøges godkendt til den sundhedspsykologiske specialistuddannelse
med 6 timer under 11.4.4.2.1 Generel Klinisk viden
inden for det sundhedspsykologiske område. Deltagerne har selv
mulighed for at søge godkendelse under andre specialer.
Fra kl. 17.15 er der Generalforsamling iflg. vedtægterne.
Deltagere i denne inviteres på mad ude i byen bagefter!
Tilmeld dig kurser
og uddannelse
online
Mit DP
Selskab for Evidensbaseret Coaching SEBC
› RUBRIKANNONCER
BEHANDLING AF
STRESSRAMTE
BASERET PÅ DEN NYESTE
FORSKNING OG METODER
MÅLGRUPPE
Psykologer og medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching
(SEBC). Der kræves ingen særlige forudsætninger.
UDBYTTE
Du får konkrete værktøjer samt viden om:
• Opbygning af et behandlingsforløb med stressramte
• Skelnen mellem stress og andre problematikker
• Involvering af andre eksperter/faggrupper
• Samarbejde med arbejdspladsen/lederen
• Coachingmetodens styrker og begrænsninger i forhold til
stress
• Mindfulness som metode til stressreducering og forebyggelse
• Det vigtige i arbejdet med stressramte
• En helhedsorienteret tilgang til stress
• Sygemelding – hvorfor og hvor længe?
• Håndtering af depression og arbejdsafhængighed
FORM OG INDHOLD
Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, værktøjsintroduktion
og diskussion. Kurset tager afsæt i underviserens arbejde og
erfaringer gennem de sidste 4 år fra Stressklinikken, Hillerød
Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på Bispebjerg
Hospital.
UNDERVISER
Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen var i 2011 medudvikler af behandlingsprogrammet
i Copestress og har firmaet, GrowPeople,
hvor hun underviser og har samtaleforløb med stressramte.
Pernille er forfatter til bøgerne: ”Livet efter stress” og ”Når arbejdet
tager magten”.
PRIS
Kr. 6.475 ekskl. moms. Ved tilmelding før 1. marts 2012 gives der
10 % rabat. Der gives 10 % rabat til medlemmer af SEBC. (Kun én
rabat mulig). Prisen inkluderer bogen ”Livet efter stress”, kursusafgift,
kursusmateriale, forplejning begge dage og kursusbevis.
Deltagere sørger selv for transport og evt. overnatning.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kurset er arrangeret af SEBC, afholdes hos Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
TID
Torsdag 7. juni og fredag 8. juni 2012.
TILMELDING
Pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Der er et begrænset antal
pladser. Tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i
at deltage, kan du overdrage din plads til en anden.
KONTAKT
Pernille Rasmussen, 26 11 50 21, pernille@growpeople.dk,
www.growpeople.dk.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 27

› RUBRIKANNONCER
CERTIFICERING I BUSINESS SUPERVISION:
Bliv certificeret i Business Supervision
og få 40 timers supervision i gruppe til autorisationen.
7 dages intensivt kursus i Spanien, hvor du i skønne rammer får en vekselvirkning
mellem teori, redskaber og øvelser samt meta-refleksion.
TID: Den 29. marts - 2. april 2012.
PRIS: 23.500 kr. + moms (fuld forplejning, kursus, materialer, rejse og
4*hotel)
TILMELDING OG NÆRMERE OPLYSNING:
www.gn-ervhvervspsykologi.dk
Hanna El-kholy, tlf.: 51 30 34 40
Gaia Nedergaard, tlf.: 29 20 38 43
Supervisionsgrupper
www.psykologerne-paa-vaerftet.dk
• Supervisionsgruppe 3-5 deltagere. 60 timer.
Helsingør eller Hvidovre: Hver 2. fredag kl. 9-14, januar-juni.
Tilmelding snarest.
• Åben supervisionsgruppe max. 8 deltagere.
Hvidovre: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17.
Tilmelding fortløbende.
Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,
supervisor i klinisk børnepsykologi.
Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-
og narrativ terapi og supervision.
Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21.
FORÅRSPROGRAM TEGNETERAPI
I Ry, nær Århus
Stille rum til fordybelse og nærvær
Introduktion til Triangulær Terapi (R) – tegneterapi for voksne.
1 dags workshop. Datoer: Hold 1: 27.3.2012. Hold 2: 7.6.2012. Pris: 1500 kr.
Personligt udviklingsarbejde:
8 fredage marts-juni 2012, i alt 40 timer, 4-6 deltagere. Pris: 11.000 kr.
Torsdagsgruppen:
Supervision for psykologer, der arbejder med eller er interesseret i tegning og
kreativ proces i terapi, rådgivning og undersøgelse. 4 torsdage kl. 9-15,
marts-maj, i alt 20 timer, 4-6 deltagere. Pris: 5.500 kr.
Åben supervisionsgruppe:
5 onsdage kl. 9-13, feb.-maj, i alt 20 timer, 3-4 deltagere. Tilmelding enkelte
gange eller samlet. Pris 1000 kr. pr. gang.
Yderligere oplysninger og tilbud: www.Psykologhuset-ry.dk > AKTUELT.
Henvendelse: Lise Maj Jensen, aut.cand.psych., specialist i psykoterapi.
Tlf. 86 89 12 21 – mail: lisemaj@jensen.mail.dk
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Kurser og uddannelser i Cektos 2012:
Mesterklasser i Kognitiv terapi
Endnu engang i år har vi inviteret de største kapaciteter i KAT.
Professor Paul Gilbert laver 2 workshopforløb i CEKTOS KBH:
♦ 7.-8. juni - Compassion-focused therapy - introkursus
♦ 9.-10. juni - Compassion-focused therapy - advanced level
Dr. Christine og Dr. Arthur Nezu: "Problem-Solving Therapy and Professional
Competencies in Clinical Practice". 11.-12. september.
Pris pr. 2-dages workshop: 4500 kr.
_____________________________________________________
5 dage om KAT
I oktober udbyder Lennart Holm og Pia Callesen forløb om kognitiv adfærdsterapi,
som søges godkendt som specialistuddannelse under "anden teoretisk
referenceramme". Pris: 8700 kr.
KAT til hjerneskader
Klinikchef Lennart Holm har 30 års erfaring med bl.a. behandlingen af personer
med hjerneskader. 19 juni 2012 - 1-dags workshop. Pris: 2900 kr.
Voksenmodulet
I august/september udbydes det obligatoriske Voksenmodul for Specialistuddannelserne.
Pris 21.250 kr.
Læs mere på www.Cektos.dk
5573 4849 kurser@cektos.dk
TERAPILOKALE
Lyngby
Lyst og venligt møbleret lokale
i klinik i Lyngby centrum
m. adgang til køkken mv.
udlejes 1-2 dg./uge.
Helge Jacobsen
2811 4636 eller
mail@helgejacobsen.dk
Lokale udlejes
tirsdag og onsdag
i Psykologhuset Broen,
lige ved Søerne i København.
For yderligere information:
Kontakt May Britt Skjold
mbs@maybrittskjold.dk
Ledige lokaler
i Psykologhus på Østerbro
i velbeliggende, lyse og rare
omgivelser med nem parkering
for klienter. Ledige lokaler 3
dage om ugen, 1200,- pr. dag.
Kontakt Elsa Bencke, 2087 7404
eller elsabencke@elsabencke.dk

Center for
Kognitiv Hypnoterapi
tilbyder kurser i
Klinisk Hypnose
For 3. gang gennemføres dette spændende kursusforløb.
Klinisk hypnose fremmer udbyttet af psykoterapi, og er fx effektivt i forhold til
angst- og stresshåndtering, heling af traumer, forbedring af selvværd og
ændring af negative tankemønstre. Metoderne tilpasses individuelt, er ressourceorienterede
og fokuserede.
Undervisningen består af teori, demonstrationer og øvelser, og foregår på
klinik centralt i Aarhus med vægt på den gode læringsstemning. Imellem
kursusdagene er der mulighed for at deltage i trænings- og supervisionsgrupper.
Du kan tilmelde dig kurserne enkeltvis, hvis du er i tvivl, om du ønsker et
længere forløb.
Aftenworkshop den 14. marts 2012 kl. 17-21
Introduktion til klinisk hypnose for de nysgerrige og skeptikerne. Pris: 300 kr.
Grundkurser
Modul 1: Den 27.-28. april 2012.
Teorier og empirisk forskning om klinisk hypnose og den hypnotiske tilstand.
Hjernens processer under hypnose. Metoder til tranceinduktion.
Modul 2: Den 8.-9. juni 2012.
Det hypnotiske sprog og fortsat arbejde med induktion af trance. Træning i
kreativ, individuel brug af hypnose. Terapeutisk arbejde med ressourcer,
indre ro og problemløsning.
Fortsættelseskurser
Modul 3: Ego state terapi. Den 14.-15. juni 2012. Gentages: 21.-22. september
2012.
Behandling af traumer, fobier og angst.
Modul 4: Depression og kognitiv hypnoterapi. Den 23.-24. november 2012.
Årsager, vedligeholdende mekanismer og behandling af depression med
hypnose i kombination med kognitiv terapi.
Undervisere:
Lone Kærvang, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi,
Europæisk Certificeret Hypnoterapeut.
Anders Degn Pedersen, cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi.
(Underviser 3 t. om hjernens processer under hypnose på grundkurset,
modul 1).
Praktiske oplysninger:
Kurserne afholdes fredage kl. 10.00-17.00 og lørdage kl. 09.00-16.00,
Sønder Allé 10, 8000 Århus C.
Prisen pr. kursusmodul er 3.100 kr. inklusiv moms, forplejning og kursusmaterialer.
Der gives 10 % rabat ved tilmelding til min. 2 kurser ad gangen.
Max. 15 deltagere.
Kurserne er godkendt til specialistuddannelser.
Tilmelding pr. e-mail: kaervang@pc.dk.
Program og artikler om hypoterapi kan downloades fra:
www.kognitiv-hypnoterapi.dk
› RUBRIKANNONCER
DSPBU & GAS
Dansk Selskab for Psykoanalytisk psykoterapi med Børn og Unge
og Gruppeanalytisk Selskab
afholder heldagskurset
BØRN OG UNGE I GRUPPER –
Et konstruktivt behandlingsmæssigt tiltag
Onsdag d. 7. marts 2012,
kl. 9.30-16.00 i Valby
For yderligere oplysninger og pris, se www.fpap.dk
Kompleksitet, Organisation,
Ko-kreativitet (KOK5)
Organisationskonsulentens rollespektrum
2-årig konsulentuddannelse godkendt som grundstammeforløb på specialiseringsmodulet
under specialistuddannelsen i Arbejds- og Organisationspsykologi.
Målgruppe: Organisationspsykologer/konsulenter (HR og lign), der arbejder
med komplekse opgaver i organisationer, f.eks. i forbindelse
med strategiprocesser, organisationsudvikling, forandringer,
projektorganisering, ledelsesudvikling, coaching,
procesfacilitering, innovation m.m.
Indhold: 44 timers organisationspsykologisk teori (systemisk, socialkonstruktionistisk,
psykodynamisk, U-teoretisk og eksistentielt
perspektiv m.m.), 44 timers supervision i gruppe, 44 timers
personligt udviklingsarbejde, 24 timers selvorganiserede
læringsmøder og 3 individuelle vejledningssamtaler.
Herud over er kurset specialistgodkendt på følgende 3 tre
områder; Organisationsudvikling (12 timer), Ledelsesudvikling
(12 timer) samt Konsultationsmetoder (12 timer).
For nærmere beskrivelse samt tilmelding se
www.complead.dk eller skriv til kontakt@complead.dk
Deltagerantal: Max. 14 deltagere
Tid: 26 dage i perioden september 2012 - juni 2014 (heraf 2 internater
af 3 dage). Hovedparten vil foregå i Københavns-området.
Undervisere: Mette Amtoft, cand.psych. specialist (klinisk + organisation)
og supervisor. Arne Vestergaard, cand.psych., specialist og
ph.d. i organisationspsykologi.
Begge praktiserende organisationspsykologer og indehavere
af CompLead.
Pris: 44.000 kr. pr. år, ekskl. moms, inkl. materialer, ophold og forplejning.
Kontakt: kontakt@complead.dk. 2170 6381 eller 4051 1561.
Organisationskonsulentens rollespektrum
Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulen
Målgruppe: Organisationskonsulenter med baggrund som
akademisk uddannelse eller i mange års erfa
Deltagerantal: 12-14
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 29
(Uddannelsen forventes godkendt som et Gr
specialiseringsmodulet for Arbejds- og organ
Tid: Januar 2009 – december 2010
Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i grupp
personligt udviklingsarbejde fordelt over ti m
Indholdet beskrives nærmere over de følgend
Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i
organisationspsykologi, supervisor i organisa
Arne Vestergaard, cand. psych. 1988, Ph.d.,
supervisor i organisationspsykologi.

› RUBRIKANNONCER
GPU:
2-årig gruppepsykoterapeutisk
uddannelse
Målgruppe
Psykologer, læger og andre faggrupper, som arbejder
med grupper, såvel i som uden for institution. Et vist forhåndskendskab
til psykoanalytisk teori er nødvendigt. På
uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi
til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller døgnregi.
Formål
At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede gruppepsykoterapi
til klienter og patienter i offentligt eller privat
regi, og i forhold til unge og voksne. Uddannelsen er således
relevant for psykologer, læger og andre faggrupper,
der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx
angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser,
depression, tab og traumer, misbrug, skizofreni eller
anden alvorlig psykisk lidelse. Ud over at udvikle deltagernes
praktiske færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi,
vil uddannelsen formidle det grundliggende begrebsapparat
i forhold til at forstå gruppebehandlingens rolle, såvel
i dens mellemmenneskelige som i dens organisatoriske
kontekst. Der lægges vægt på, at deltagerne bliver i
stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi
på baggrund af praktisk og teoretisk forståelse
ud fra en gruppeanalytisk referenceramme.
Krav
Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at
etablere, sammensætte og lede en gruppepsykoterapi til
supervision.
Kvalificering
Uddannelsen er sammensat, så Dansk Psykolog Forenings
(DP) krav til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og
voksne opfyldes og er godkendt som sådan. Der udstedes
certifikat ved afslutning af uddannelsen.
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS
GOL: 3-årig gruppeanalytisk
uddannelse i organisation og
ledelse
Målgruppe
Personer, der arbejder med grupper som led i projekter,
ledelse, undervisning, konsulentbistand m.v. inden for offentlige
eller private virksomheder. Personer, der har ansvar
for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling,
samt andet grupperelateret arbejde i organisationer.
Formål
At indføre deltagerne i organisationspsykologisk og gruppeanalytisk
teori, tænkning og metode som grundlag for
at kunne forstå og arbejde med dynamiske kræfter i individ,
gruppe og organisation. Endvidere gennem personlig,
praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne viden
i analyse og intervention i forhold til egen rolleudøvelse
og i organisatoriske processer.
Krav
Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konsulenter
i organisationer til supervision og udarbejde en
teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Deltagerne
skal under forløbet deltage i en arbejdskonference,
hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager.
Kvalificering
Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i
Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelse i arbejds-
og organisationspsykologi. Efter tilfredsstillende gennemført
3-årigt uddannelsesforløb og godkendt skriftlig opgave
udstedes certifikat.

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS
GAD: 4-årig gruppeanalytisk
diplomuddannelse
Målgruppe
Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse,
der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Ikke-akademiske
faggrupper med særlige kvalifikationer kan i begrænset
omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden
inden for områderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse
er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres
af GPU.
Formål
Ud over det i GPU nævnte, er formålet at give deltagerne
en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning
og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne
arbejde selvstændigt med gruppepsykoterapi efter gruppeanalytiske
principper, men også giver mulighed for
dybtgående forståelse af gruppen som terapeutisk medium
og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer.
Krav
I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal arbejdet
med at etablere, sammensætte og lede gruppepsykoterapi
bringes til supervision i mindst et år. I løbet af andet
år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe
etableres, og den skal bringes til supervision de to sidste
år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.
Kvalificering
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark
(BUP-DK), supervisorerne er godkendt af Dansk Psykolog
Forening (DP), og uddannelsen opfylder hovedfagskravene
til den specialiserede psykoterapeutuddannelse i DPS/
BUP-DK. Efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddannelse
og godkendt skriftlig opgave udstedes diplom.
› RUBRIKANNONCER
Fælles for alle tre uddannelser
Indhold pr. år
Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer).
Supervision af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organisatorisk
arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form
af seminarer og forelæsninger om gruppeanalytisk og organisationspsykologisk
teori og metode samt tilgrænsende
emner (39 timer, dog 45 timer på første og andet år for
psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer).
Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensættes,
så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk
Psykolog Forenings krav.
Tid
35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17
hvert år.
Start
Tirsdag den 4. september 2012.
Sted
Aarhus Universitetshospital Risskov.
Pris
For året 2012/2013: kr. 34.000. For psykologer på GPU dog
35.000. Tilmelding er bindende for et år ad gangen.
Lærere
Læger, psykologer og andre fagpersoner med en gruppeanalytisk
og/eller organisationspsykologisk uddannelse.
Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske selskaber
og Dansk Psykolog Forening.
Ansøgningsskema
Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt
stand til:
Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte
Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej
66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til
charlpde@rm.dk
Ansøgningsfrist den 10. april 2012.
Yderligere oplysninger
Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte
Pedersen på tlf.: 7847 3311 eller mail: charlpde@rm.dk
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 31

› RUBRIKANNONCER
EXNER RORSCHACH SYSTEM I - II - III
Modul I (3 dage) - Modul II (5 dage) - Modul III (2 dage). Start den 15/3,
19/4, 21/6.
WISC-III - WISC-IV
1 dag. Start den 25/5.
TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST
3 dage. Start den 13/3.
ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF
FORÆLDREKOMPETENCE
1 dag. Start den 14/3.
Se alle kurser på www.fuaalborg.dk. Kurser afholdes centralt i Aalborg
og er inkl. materialer og fuld forplejning.
Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.
Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.
Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet
tlf. 9816 7500
www.fuaalborg.dk
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
KURSER + EFTERUDDANNELSER
Psykologhuset i Ry ved Silkeborg:
Nye supervisionsgrupper med narrativ ekstern bevidning
Lørdagsgruppe: 1. lørdag i hver måned kl. 10-14
Fredagsgruppe: Hver anden fredag kl. 15-19
For uautoriserede (og andre) psykologer
Start lørdage: d. 3. marts, slut d. 2. juni 2012
16 timer, 7.000 kr.
Start fredage: d. 2. marts, slut d. 8. juni 2012
32 timer, 10.000 kr.
Inkl. forplejning. Meget hyggeligt.
Aut. psykolog Vibeke Zacho ♦ Tlf. 6021 1103
www.psykologhuset-ry.dk
The New School of Psychology
2-årig efteruddannelse i eksistentiel
psykoterapi med bl.a.
professor Ernesto Spinelli
Begynder 1. marts 2012
Fire pladser tilbage.
www.tnsop.dk • 4045 2471
Selskab for misbrugspsykologi
afholder et kursus om
Storytelling og hypnose
v/psykolog Grethe Bruun
Storytelling og hypnose er to spændende arbejdsmåder inden
for psykologien.
Kombinationen betyder, at vi vil bruge trancearbejdet til at forstærke
effekten af metaforer og historier i terapi og i supervision.
At fortælle historier er en fælles menneskelig måde at samle erfaringer
på og dele dem med andre. Gode historier fremmer en naturlig
trance hos tilhørerne og via de parallelhistorier, som opstår,
når der lyttes til historien, har tilhørerne mulighed for at komme i
kontakt med dybere lag i sig selv. Ind imellem opstår spontan
problemløsning via en historie.
Hypnose og storytelling kan bruges med børn, unge og voksne.
Workshopdagene vil fokusere på kommunikation via historier og
metaforer som fælles tredje i terapi og i supervision. Vi vil beskæftige
os med anvendelsen af hypnotisk sprog i historier. Naturalistisk
trancearbejde vil fremme fokus og billeddannelse.
Der bliver specielt fokus på misbrug og afhængighed.
Storytelling bliver kombineret med hypnosemetoder – naturalistisk
induktion, sikkert sted, inner locus of control, hypnotisk
sprog og visualisering.
Kursusdagene er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer
ericksonian hypnose kombineret med storytellingmetoder.
Dagene byder på en vifte af ideer, eksempler og øvelser, som trinvist
bygger op til, at deltagerne arbejder med at bruge metoderne.
Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden:
www.psykologgruppen-naestved.dk
OBS: Kurset bliver søgt godkendt ift. specialist.
Tid: Tirsdag 6. marts 2012 kl. 10-17 og onsdag 7. marts 2012 kl.
09-16 (i alt 12 effektive undervisningstimer). Morgenkaffe og
rundstykker fra kl. 09.30.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København
Ø.
Målgruppe: For alle interesserede.
Max 18 deltagere.
Tilmelding på www.misbrugsnet.dk senest søndag 5. februar
2012.

Stort hyggeligt kontor/praksislokale
i veletableret erhvervspsykologisk virksomhed udlejes med
mulighed for at dele lejemålet med anden lejer efter eget valg.
Lokalet er velegnet til kontor, samtaler og møder.
I lejemålet inkluderes adgang til:
- stort fælles undervisnings-/mødelokale
- et mindre coachinglokale
- trådløst netværk, printer og mulighed for tilslutning af egen
fastnet telefon.
- fælles toilet og et velekviperet køkken
Kontorlokalet er lyst, har afhøvlede gulve og er i flot stand og
ligger i en 183m 2 stor hyggelig nyistandsat herskabslejlighed
midt på Hørsholm Hovedgade. Vi er p.t. to erhvervspsykologer
med udbredt coaching-virksomhed.
Månedlig husleje: 8.000 kr. inkl. el, vand og varme.
Henvendelse til Mette Amtoft:
21 70 63 81 ♦ Mail: metteamtoft@amtoft.org
Kursus i PTSD og undersøgelse heraf
• specielt i relation til kommunernes/Jobcentrenes
afklaring af klienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Tid: Torsdag 12. april 2012.
Arrangør: Neuropsykologisk Klinik ApS v/ Per Bernth Jensen,
Kystvejen 55, st. th. 8000 Århus C.
Undervisere: Cand. psych., professor Ask Elklit, specialist i psykotraumatologi
og psykoterapi, og cand.psych.
Per Bernth Jensen, specialist i neuropsykologi og
psykotraumatologi.
Kursussted: Sofiendal Slotshotel, Låsbyvej 82, Veng,
8660 Skanderborg.
Omfang: 7 timer.
Antal deltagere: Max 25.
Pris: 2800 kr. + moms.
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykotraumatologi
under 14.4.4.2.1 Psykotraumatologisk teori, hovedområder/
paradigmer.
Kurset søges desuden godkendt til specialistuddannelsen i Neuropsykologi
og til specialistuddannelsen i Psykoterapi.
Detaljeret program og information om tilmelding kan findes på:
www.neuropsykologiskklinik.dk
v
› RUBRIKANNONCER
DISPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
Narrativ psykoterapi
2-årig kliNisk specialistuddaNNelse
Gæstelærere 2012: Alan Jenkins & Johnella Bird.
(Der gives 25% rabat for begge år ved flere tilmeldinger
fra samme arbejdsplads)
Med Anette Holmgren, Anne Romer & Allan Holmgren
Start den 28. februar 2012 i Århus • kursusnr. 791-12
Start den 12. marts 2012 i Snekkersten • Holdnr. 790-12
samtaler med børN, uNge og familier med
aNette & allaN HolmgreN
På denne workshop vil Anette og Allan Holmgren tale ud fra
deres mangeårige erfaring med narrative samtaler med børn,
unge og familier.
Den 7. – 8. maj 2012 i Snekkersten • Holdnr. 874-12
WorksHop om gilles deleuze og
psykoterapi med alaN JeNkiNs, australieN
Alan Jenkins har udviklet sin egen form for narrativ terapi -
stærkt inspireret af poststrukturalistisk filosofi, og især af den
franske poststrukturalistiske filosof Gilles Deleuzes tanker.
Den 18. juni 2012 i snekkersten • Holdnr. 872-12
koNfereNce om vold og traumer
Forståelse og behandling af traumatiske begivenheder
Med Alan Jenkins, Lars J. Sørensen, Anette Holmgren,
Mette Melby Bak og Brit Selvik.
Den 25.-26. juni 2012 i Snekkersten • Holdnr. 880-12
autorisatioNsgrupper for psykologer
(14 dage / 43 timer)
DISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver deltagerne
mulighed for at få nye forståelser, begreber og handlemuligheder
i forhold til arbejdslivet og samtidig stifte bekendtskab
med den narrative tænkning
Start den 13. september 2012 i Snekkersten med Anne Romer
Holdnr. 780-12
Narrativ gruppeterapi (20 timer)
Med Anne Romer i Århus • Start den 19. marts 2012
kursusnr. 746-12
Med Anne Romer i Snekkersten • Start den 17. september 2012
Holdnr. 748-12
supervisioNskursus: WeekeNdforløb i
berliN med aNette HolmgreN
Den 30.-31. marts og 1. april 2012
kursusnr. 742-12 (Overtegnet)
Den 30.- 31. august og 1. september 2012
Holdnr. 744-12
arveN efter carl rogers
Seminar i forbindelse med udgivelsen af bogen: ”Accept,
empati og ægthed” med bogens forfattere.
Den 23. maj 2012 i Snekkersten • Holdnr. 882-12
Læs mere på www.dispuk.dk - søg på kursusnr.
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser
½ side -psykolognytokt2011.indd 1 PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | 11-01-2012 SIDE 33 13:06:30

› RUBRIKANNONCER
Kursus i FAB/ACT med
Jonathan Kanter
i København d. 8.-9. juni 2012
Underviser:
Psykolog Jonathan Kanter, Ph.D. og associate professor på universitetet
i Milwaukee, USA.
Jonathan er kendt som en meget nærværende, struktureret og
kompetent underviser. Han har lang erfaring med FAB og er medforfatter
til flere grundbøger, som han har skrevet sammen med
Marvis Tsai og Robort Kohlenberg ( bl.a.: A Guide to Functional
Analytic Psychotherapy, Tsai, M; Kohlenberg, R ; Kanter, J W; et al.,
2009).
Nogle af de store retninger inden for den 3. bølge af kognitiv
adfærdsterapi er Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og
Funktionel Analytisk Adfærdsterapi (FAB).
Disse to terapiretninger overlapper og komplementerer stort set
hinanden. Både ACT og FAB er baseret på adfærdsteori, og målet
er, at klienten opnår et mere hensigtsmæssigt handlerepertoire,
som er i overensstemmelse med mål og værdier.
Acceptstrategier styrker klienten til at rumme ubehagelige oplevelser
i forbindelse med ændring i handlerepertoire. Både FAB og ACT
er terapiformer, som er baseret på empatisk validering af klientens
indlæringshistorie og dens betydning for nuværende handlestrategier,
og behandleren er særdeles optimistisk i forhold til mulighed
for ændring i handlestrategier uanset indlæringshistorie.
En forskel mellem de to terapiretninger er dog den specifikke
vægtning af intra-personlige versus inter-personlige adfærdsmæssige
problemer. Ud fra en antagelse om, at personlige oplevelser
ikke opstår i et vakuum, giver FAB terapeuten særlig opmærksomhed
til den kraft, som udspringer af konsekvenser og forstærkning i
den terapeutiske relation. Man kan tale om, at der i FAB arbejdes
med modoverføring på et adfærdsterapeutisk grundlag.
Formålet med kurset er:
1. Opnå forståelse og færdigheder inden for FAB og ACT
2. Øge din opmærksomhed på hvad der sker i nuet mellem dig
og andre, for at registrere og respondere på særlige øjeblikke i
terapeutiske såvel som i andre relationer
3. Øge dit mod og dine evner til at tage strategiske chancer i
terapeutiske såvel som i andre relationer
4. Øve vedvarende feed-back, som vil øge de relationelle kompetencer
Abstract og program for kurset: www.susanrasmussen.dk
Information om workshop (højst 20 deltagere):
Målgruppe: Psykologer og læger ( maksimalt 25 % procent
tværfaglige)
Sted: Mindfulhouse, Dronningens Tværgade 6 A, 1302
København K
Dato: D. 8.-9. juni 2012 (kl. 10-17 d. 8/6 og kl. 9-16 d. 9/6)
Pris: Kr. 5500,- inklusive materialer og forplejning
Tilmelding: Kontakt Kognitiv Klinik ved Susan Møller Rasmussen/mail@susanrasmussen.dk
eller tlf. 66 13 84 94
Der ansøges om, at kurset godkendes til specialistuddannelsen i
psykoterapi for voksne.
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Institut for Somatisk
Psykologi
Specialistuddannelse
godkendt af Dansk Psykolog Forening
med 90 timers teori, 60 timers supervision og 12 timers personlig
udviklingsarbejde (12.4.4.2.2).
Psykoterapi og Forandringsprocesser
Inden for psykodynamisk referenceramme
9 moduler af 3 dages varighed i alt 162 timer.
Næste opstart september 2012.
Intensiv håndværkstræning i psykoterapeutiske processer med
vægt på inderlig involvering og formålstjenlig afstand i det samme
øjeblik, samarbejde mellem psykiske og somatiske processer og
psykoterapeuten som katalysator for dybereliggende forandringer i
voksenudviklingen.
Ledere af Institut for Somatisk Psykologi og uddannelsen
Ingrid Katborg og Henrik Lauridsen-Katborg.
Optagelse på uddannelsen sker gennem samtale med
Ingrid og Henrik.
Tlf. 86 17 30 54 ♦ katborg@somatiskpsykologi.dk
www.somatiskpsykologi.dk
Kursus i legeterapi i 2012
v/psykolog Jytte Mielcke
Modul I: 22. og 23. marts Tilmelding senest: 28/2
Modul II: 27. og 28. september Tilmelding senest: 15/8
Modul IV: 2. og 3. maj Tilmelding senest: 31/3
DER ER ENDNU FÅ LEDIGE PLADSER.
Pris pr. modul: Kr. 3.750,-
Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal,
7500 Holstebro
Indføring i de store teorier:
Veksler med træning i anvendelsen af de forskellige legeterapeutiske
metoder. Målrettet særlige problemtyper og diagnoser.
På modul IV vil Sir Richard Bowlby indlede med et kort indblik i
faderens vej til attachment-teorien.
Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening til brug for
specialistuddannelsen.
Yderligere oplysning samt tilmelding hos sekretær Dorte Ravn:
Jytte_mielcke@mail.tele.dk eller tlf. nr. 96 10 72 32.
Se detaljeret kursusbeskrivelse: www.jyttemielcke.dk

2-årig videreuddannelse
i kognitiv adfærdsterapi
Center for Kompetenceudvikling, Århus Universitetshospital Risskov, tilbyder
nyt forløb på vores 2-årige videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi for
psykologer og psykiatere.
Faste undervisere, trænere, supervisorer: Psykologer: Nicole Rosenberg,
Krista Straarup, Sanne Kjær Vandborg, Monica Trærup, Merete M. Mørch.
Psykiater: Birgit Bennedsen.
Gæsteundervisere: Hvert semester inviteres en kendt og velanskreven
udenlandsk kliniker/forsker inden for det pågældende område. I den kommende
uddannelse vil udenlandske gæstelærere omfatte:
Melanie Fennell, Ann Hackmann, David Kingdon og Hannie van Genderen.
Herudover inviteres danske gæstelærere.
Sted: Center for Kompetenceudvikling, Århus Universitetshospital Risskov,
Skovagervej 2, 8240 Risskov.
Varighed og starttidspunkt: Uddannelsen starter 12. september 2012 og
afsluttes 23. maj 2014.
Pris: Pr. år kr. 32.000,- inkl. skriftligt materiale samt kaffe/brød - formiddag/
eftermiddag og frokost.
Tilmelding: Senest den 1. maj 2012.
Ved optagelse på uddannelsen er tilmelding bindende.
Yderligere oplysninger samt udførlig pjece fås ved henvendelse til:
Cand.psych. Pia Kielberg, tlf. 78 41 09 54, e-mail pia.kielberg@stab.rm.dk
Kursusassistent Birte Mangouras, tlf. 78 41 09 26, e-mail
birte.mangoruas@stab.rm.dk
Dansk
Selskab for
Psykoanalytisk psykoterapi med
Børn
Unge
Heldagsseminar med psykoanalytiker og direktør for
Sigmund Freud Instituttet i Frankfurt
Professor Dr. Marianne Leuzinger-Bohleber
Lørdag den 10. marts 2012 kl. 9.00-16.00
”Psykoanalytisk forsknings bidrag til
diskussionen om ADHD”
DSPBU har den glæde at kunne præsentere professor og psykoanalytiker Dr.
Marianne Leuzinger-Bohleber, Frankfurt, der har stået i spidsen for det såkaldte
”Frankfurt Prevention Study”. Undersøgelsen viste, at et toårigt forebyggelses- og
interventionsprogram resulterede i signifikant færre børn med psykosociale vanskeligheder.
Det blev endvidere påvist, at der hos alle de undersøgte børn havde
været tidlige forstyrrelser af affektregulationen, hvilket havde ført til adfærd som
beskrevet i ADHD diagnosen.
Dagen vil indeholde oplæg om forskningen.
Derudover vil der være mulighed for supervision på en sag.
Interesserede kan henvende sig til Marianne Skydsbjerg: skyfri@private.dk
Pris: Ved betaling inden den 10.2.2012: 1200 kr. (1000 kr. for medlemmer af
DSPBU) og ved betaling efter den 10.2.2012: 1500 kr. (1200 kr. for medlemmer
af DSPBU) inkl. frokost.
Tilmelding ved indbetaling: Danske Bank: reg.nr. 9541 konto nr. 8625956.
Ved betaling via EAN kontakt Naja Bonnevie:nb@fpap.dk.
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 1. marts 2012.
Seminaret afholdes: Fælleshuset, Høffdingsvej 22, 3. 2500 Valby.
› RUBRIKANNONCER
Kursus i Mindfulness
- en invitation til bevægelse mod bedre indre
balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv
Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed
med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen.
I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og
nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress
og leve i nuet.
Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har
fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne
træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende
opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede
nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser
uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i
en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge,
hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved
bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.
Indhold
Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i
høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder
med og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. Kursusindhold:
Guiding i forskellige former for mindfulness meditation,
nærværende yoga, individuel vejledning og gruppedialog.
Form
Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon
Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på
University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8
uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til
fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det
bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter
dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 18.
Underviser
Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog
Forening. Er uddannet Mindfulness instruktør i USA bl.a. hos Jon
Kabat-Zinn og har arbejdet med meditation siden 1989.
Datoer
Hold 1202: tirsdage i foråret 2012: 24/4, 1/5, 8/5, 15/5, 22/5,
29/5, 5/6 og 12/6 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første
gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel
time. Desuden lørdag den 2/6 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til fordybelse.
Næste hold (1203) afholdes onsdage aftner og starter
5. september 2012. Der er stadig ledige pladser på hold (1201)
som starter nu d. 7. februar.
Kursussted
Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget
ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på
4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.
Pris
Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og
fuld forplejning om lørdagen.
Tilmelding
Send venligst en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med
dit navn, tlf.nr. og ønsket hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet
til Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr.
0001029398. Angiv venligst navn og dit hold nr. ved indbetalingen.
Bemærk, tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret
i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere
information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 35

› RUBRIKANNONCER
Pædagogiske Psykologers Forening
FAGLIGT KURSUS
Kursus for psykologer på Hotel Nyborg Strand
Pædagogiske Psykologers Forening afholder 13.-15.
marts 2012 fagligt kursus for psykologer. Indholdet
er målrettet og kvalificerende til specialistuddannelserne.
KURSUSPROGRAM
Spor 1. Narrative tilgange til børn med diagnoser.
Ved Maggie Carey, narrativ terapeut og supervisor fra Adelaide, Australien.
Undervisningen foregår på engelsk.
Søges godkendt til specialistuddannelsen på tværgående modul:
3.99 med 12 timer.
Spor 2 . Mentalisering og affektregulering – ny viden
til vellykket terapeutisk arbejde med forældre og børn.
Ved Jens Hardy Sørensen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi.
Søges godkendt til specialistuddannelsen på tværgående modul:
3.99 med 12 timer.
Spor 3. Supervision i komplekse kontekster
– Supervision af andre faggrupper.
Ved Annette Mortensen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi
og arbejds- og organisationspsykologi.
Søges godkendt til specialistuddannelsen på tværgående modul:
3.20 med 12 timer.
LEDELSESSPORET
Fællestitel for begge dage: En udfordring af den
anerkendende og coachende tilgang i et ledelsesperspektiv.
Udbydes med 12 timer – ikke medtællende til specialistuddannelserne.
Tirsdag 13. marts 2012 – Ledelse
– meget mere end anerkendelse og coaching.
Ved Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., specialist og supervisor i
psykoterapi.
Onsdag 14. marts 2012 – PPR’s strategiske fremtid.
Ved Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi
og arbejds- og organisationspsykologi.
Torsdag 15. marts, kl. 9.30-11.30: Om projektsamfundet
Fælles oplæg for alle ved Anders Fogh Jensen, cand.phil. i filosofi.
SOCIALT INDHOLD
Det faglige er i højsædet, men det er kursusledelsen magtpåliggende
også at sikre, at det kollegiale bliver tilgodeset. Vi afholder derfor traditionen
tro onsdag aften en festmiddag, hvor man kan nyde kollegers,
venner og øvrige kursusdeltageres selskab.
PRAKTISK
Fuld kursuspakke, alt inkl.: 4.900 kr. ex. moms (6.125 kr. inkl. moms)
Kursusafgift (ex kost og logi): 2.600 kr. ex. moms (3.250 kr. inkl. moms)
Mere om program, indhold, pris, tilmelding: www.skolepsykolog.dk
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretær
Vibeke Hjulmand, tlf. 35 25 97 25, eller ppf@dp.dk.
Pædagogiske Psykologers Forening, Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
!
NÅR DU SØGER JOB
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes
henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne
stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal
forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen
uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod
foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.
Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog
Forening’s forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation
eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller
relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette
henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så
vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende
stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn­ og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette
fremgå af annoncen, ellers skal løn­ og ansættelsesvilkår forhandles
individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,
ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til
forhandling@dp.dk:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget
af dig til stillingen.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/
din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning
om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Stillinger
PPr og sPecialPædagogik
ppr leder til aarhuS SydveSt
har du lyst til at indgå i udviklingen af ppr og Specialpædagogik
i aarhus kommune?
PPr og specialpædagogik søger ny PPr leder til aarhus sydvest
pr. 1. april 2012 eller senest 1. maj 2012. der er tale om en
udfordrende og spændende stilling, hvor du som PPr leder har
ansvar for den specialpædagogiske betjening i et område med
ca. 10.000 børn og unge.
Vi søger en offensiv PPr leder, som er udviklingsorienteret i
forhold til de fremtidige PPr udfordringer, hvor øget inklusion
og kompetenceudvikling er centrale temaer.
PPr og specialpædagogik i aarhus består af fire PPr afdelinger,
som betjener hver sin bydel og en bydækkende afdeling, som
betjener de specialpædagogiske tilbud som f.eks. særlige dag-
og fritidstilbud, specialskoler og specialklasser. hertil kommer
endnu to sektioner for henholdsvis visitation og planlægning
samt administration.
PPr og specialpædagogik er en del af Pædagogisk afdeling i
børn og unge i aarhus kommune.
ppr og Specialpædagogik er tillagt tre overordnede opgaver:
• Faglig betjening af skoler og dag- og fritidstilbud i hele 0 – 18
års området
• Faglig kvalitetssikring, planlægning og udvikling i forhold til
specialpædagogiske indsatser
• strategiske opgaver især i forhold til nye politikker, faglig og
økonomisk planlægning og udvikling
vi tilbyder:
• en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor arbejdet er baseret
på kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt
i et ressourcesyn på børn og unge
• et ledelsesgrundlag præget af en direkte og uformel kommunikationsform
med plads til nødvendige diskussioner, hvor
såvel resultater som gode processer anses for lige vigtige
• en dynamisk ledergruppe, der består af chefpsykologen, to
faglige sektionsledere, fire PPr ledere og en administrativ
leder
• fagligt kompetente medarbejdere
• mulighed for lederuddannelse
aarhus.dk/job
› STILLINGSANNONCER
du får ansvar for:
• den faglige og personalemæssige ledelse af PPr sydvest,
som består af otte psykologer, syv talepædagoger og er tillagt
ledelsesansvar for fem læsekonsulenter.
• løbende udvikling og koordinering af de faglige opgaver i
samarbejde med medarbejderne i PPr sydvest
• at medvirke til tværgående opgaveløsning og udviklingsinitiativer
i forhold til decentrale institutioner og samarbejdspartnere
dine kvalifikationer er:
• en psykologfaglig uddannelse eller anden relevant faglig baggrund
• faglig viden i forhold til børn med handicap og udviklingsmæssige
vanskeligheder
• klare faglige synspunkter og visioner
• et positivt livssyn og evne til at indgå i et tæt og udviklende
samspil med medarbejdere fra PPr og specialpædagogiks
forskellige faggrupper
• ledelseserfaring - f.eks. fra projektledelse eller lignende
yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til chefpsykolog
jan kirkegaard, tlf. 89 40 13 10 eller 30 63 94 10.
løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. der vil
blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.
ansøgning sendes til: chefpsykolog jan kirkegaard, PPr og
specialpædagogik, grøndalsvej 2, Postboks 4069, Viby j, eller
pr. e-mail til claudia risbæk: clari@aarhus.dk
ansøgningsfrist: Torsdag den 9. februar 2012 januar, kl. 12.
ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 23.
februar 2012 og mandag den 27. februar 2012.
Den specialpædagogiske indsats i Aarhus er samlet i PPR og Specialpædagogik,
som er en del af Pædagogisk Afdeling i Børn og
Unge i Aarhus Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed
omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag
udgør cirka 33.000 skolebørn og cirka 26.000 småbørn. PPR og
Specialpædagogik har tilknyttet psykologer, konsulenter, specialpædagogiske
faggrupper og administrative medarbejdere.
forhandling@dp.dk
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 37

› STILLINGSANNONCER
job i gentofte kommune
familiebehandler til familieCentret
FamilieCentret søger en psykolog
37 timer ugentlig til at indgå i
vores Familiebehandlerteam.
FamilieCentret
FamilieCentret er en forebyggelsesenhed
i Børn og Familie - Gentofte
Kommune og består af fire teams:
Familiebehandlere, Familiekonsulenter,
Kontaktpersoner samt Åben rådgivning
- i alt 17 medarbejdere.
Vi varetager familiebehandling samt
rådgivnings- og støtteforløb til familier
samt selvstændige støtteforløb til unge.
Tilbuddene er en foranstaltning efter
serviceloven og sker i tæt samarbejde
med det øvrige professionelle netværk
omkring familien.
Familiebehandlerteamet
Familiebehandlerteamet består af seks
familiebehandlere heraf to psykologer,
tre pædagoger samt en socialrådgiver.
Vi varetager varierede behandlings- og
rådgivningsopgaver med familiebehandling
som kerneydelse i en kombination
af individuelle-, par-, familie-, flerfamilie-,
gruppe- og netværkstilbud tilpasset
hver enkelt situation og problemstilling.
Vi søger en psykolog der
• Er uddannet cand.psyk./cand.pæd.
psyk. med relevant faglig efterudddannelse.
• Har erfaring med familiebehandling.
• Har viden om børn med særlige
udviklingsbehov.
• Er samarbejds- og tværfagligt orienteret.
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
• Har grundlag for at indgå i systemisk
og narrativt funderet behandlingsarbejde.
• Er kreativt og engageret bidragende
til stadig faglig udvikling og tværfaglig
sparring.
• Er skriftligt velformuleret og systematisk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest
muligt.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter
gældende overenskomst.
Gentofte Kommune har en generel politik
om, at der ved ansættelse indenfor
børne- og ungeområdet skal indhentes
straffeattest.
Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen
til at kontakte Familiecenterleder
Mie Daverkosen, mail: mid@gentofte.dk,
tlf. 2830 3414.
Eller psykolog Ellen Krabbe,
mail: elk@gentofte.dk, tlf. 3998 4141.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 15. februar 2012.
Der afholdes ansættelsessamtaler den
23. og 24. februar.
Ansøgning med relevante bilag inkl.
eksamensbeviser sendes elektronisk til:
Mid@gentofte.dk
Eller med posten til:
FamilieCentret
Bank Mikkelsensvej 25 A
2820 Gentofte.
Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke
dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og
hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I
Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti
for, at borgerne får den bedst mulige service. Læs mere på www.gentofte.dk
Børn og Familie
gentofte Kommune
Børn og Familie Gentofte Kommune er
en opgaveorienteret enhed med vision
om at sikre de bedste udviklingsmuligheder
for børn og unge samt medvirke
til, at børn og unge med særlige behov
samt deres familier får de mest optimale
tilbud indenfor de fastlagte servicerammer.
forhandling@dp.dk

Stillinger
PPr og sPecialPædagogik
pSykologer - BarSelSvikarer
vi søger to barselvikarer for psykologer med tiltrædelse den 15.
februar 2012 eller snarest derefter.
der er tale om to fuldtidsstillinger, som indeholder opgaver
indenfor PPr, herunder bl.a. udarbejdelse af pædagogisk
psykologiske vurderinger af børn i specialpædagogiske tilbud,
medvirken til tværfaglig udredning af børn med særlige vanskeligheder,
indgå i udviklingen af de specialpædagogiske tilbud i
daginstitutioner og skoler samt udvikling af metoder til fremme
af inklusion og kompetencer samt supervision til pædagogisk
personale i de specialpædagogiske tilbud.
se det fulde stillingsopslag på aarhus.dk/job
yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til sektionsleder
lotte Fensbo, tlf. 89 40 87 85, 30 69 91 95 eller Tove
sørensen, tlf. 29 61 56 78.
løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. der vil
blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.
ansøgning sendes til PPr og specialpædagogik, grøndalsvej 2,
Postboks 4069, 8260 Viby j, eller pr. e-mail til claudia risbæk:
clari@aarhus.dk
ansøgningsfrist: Mandag den 6. februar 2012 kl. 12.
ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 9. februar
2012.
aarhus.dk/job
TR: Anne-Grethe Katrine Mogensen, tlf. 29 61 58 31
Psykolog til PPR
frederiksberg familieog
ungerådgivning
› STILLINGSANNONCER
PPR på Frederiksberg søger psykolog
Stillingen I Frederiksberg er på Familie- 33 timer og om Ungerådgivning ugen med forventet skal besættes
ansættelse en fast 30 timers d. 1. september psykologstilling 2010. pr. 1. maj 2012.
Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning er et kommunalt råd-
Vi lægger vægt på, at ansøgeren har interesse for
givningscenter. Institutionen udfører en række forskelligartede
pædagogisk undersøgelses- psykologi og behandlingsopgaver samt erfaring både fra henviste arbejde og i ved ano-
skoler nym rådgivning, eller institutioner. hvor klienterne selv kan henvende sig. Vi indgår
i et tæt samarbejde med sagsbehandlere og andre professionelle
Stillingen i Frederiksberg kan Kommune. søges af ansøgere med Cand pæd psych
eller Cand psych uddannelse.
Vi kan tilbyde:
En kollegagruppe (7 psykologer, 1 socialrådgiver, 1 sekretær)
med tæt samarbejde og vægt på faglig udvikling. Mange facetterede
og udfordrende arbejdsopgaver med stor variation i problemstillingerne.
Høj grad af medindflydelse samt faglig videreudvikling
på et systemisk/narrativt idégrundlag. Supervision en
gang Se pr. opslaget uge, ekstern på eller www.frederiksberg.dk/job
intern samt gode fælles kompetenceudviklingsmuligheder.
Ansøgningsfrist: 6. august 2010
Vi ønsker:
• At du har erfaring med anvendelse af vurderingsmetoder og
testredskaber til undersøgelse af børn fra 0-18 år samt forældrekompetence
undersøgelser.
• At du har erfaring med psykoterapeutisk ændrings-/behandlingsarbejde
med børn, unge, par og familier på systemisk
grundlag.
• At du er god til at indgå i tætte samarbejdsrelationer.
• At du vil arbejde og videreudvikle din faglighed inden for den
systemiske referenceramme.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ifølge gældende overenskomst efter reglerne om Ny Løn.
Du er meget velkommen til at henvende dig om yderligere oplysninger
på telefon 38 21 38 38.
1. ansættelsessamtale: onsdag den 7. marts 2012
2. ansættelsessamtale: tirsdag den 13. marts 2012
ansøgningen sendes til:
Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning
Peter Bangsvej 24, 4. sal
2000 Frederiksberg
ansøgningsfrist: 22. februar 2012
TR: Henrik Abildgård Olsen, tlf. 38 21 38 38
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 39

› STILLINGSANNONCER
SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Psykolog og faglig koordinator
Psykologisk Center Esbjerg
Vi søger en psykolog pr 1.3.2012 eller snarest derefter. Der er tale om en kombineret
stilling som koordinator og klinisk psykolog. Koordinatorfunktionen
består af såvel internt som eksternt koordinerende opgaver. Det kliniske består
af psykoterapeutisk behandling, psykologiske undersøgelser samt konsulentbistand.
Flere oplysninger: Psykologisk Center, tlf. 7616 6520 eller
Leder Ingeborg Flarup, tlf. 5157 1363
Ansøgningsfrist: 8.2.2012
Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.332
Psykolog
Psykologisk Center Esbjerg
Job i Esbjerg Kommune
En 18½ timers psykologstilling i vores UTA-team skal besættes snarest muligt.
Arbejdsopgaverne er rådgivning og behandling af unge med sociale og personlige
vanskeligheder eller psykiske problemer, endvidere supervision af uddannelsesinstitutionernes
medarbejdere.
Flere oplysninger: Psykolog Solveig Dalgaard Christoffersen, tlf. 2146 5588, eller
sekretær Mai-Britt Friis, tlf. 7616 6520
Ansøgningsfrist: 8.2.2012
Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.333
Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag
1 12.12.2011 13.1.2012
2 9.1. 27.1.
3 23.1. 10.2.
4 6.2. 24.2.
5 20.2. 9.3.
6 5.3. 23.3.
7 19.3. 13.4.
8 16.4. To. 3.5.
9 30.4. 18.5.
10 14.5. 1.6.
Se annoncerne på
www.esbjergkommune.dk/annoncer
Psykolog Nyt – udgivelsesplan 2012
20 udgivelser
11 Ti. 29.5. 15.6.
12 11.6. 29.6.
13 6.8. 24.8.
14 20.8. 7.9.
15 3.9. 21.9.
16 17.9. 5.10.
17 1.10. 19.10.
18 22.10. 9.11.
19 5.11. 23.11.
20 19.11. 7.12.
Psykolog Nyt, Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø. • Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07
E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk • E-mail/redaktion: jc@dp.dk
Psykolog Nyt 27.1.2012
forhandling@dp.dk

Organisatorisk er PPR placeret som en afdeling under Skole- og daginstitutionsforvaltningen.
Ledende skolepsykolog’s nærmeste administrative
overordnede er forvaltningschefen for skoler og daginstitutioner, der er
placeret i kommunekontoret i Nanortalik.
Forvaltningsområdet omfatter skoler, hjemmeundervisning, daginstitutioner,
dagpleje og førskoleaktiviteter i hele kommunen, samt nu pr. 1. januar
2012 PPR. Se mere om kommunen og forvaltningsområdet i kommunes
hjemmeside www.kujalleq.gl.
Den ledende psykolog har ansvaret for PPR's budget og regnskab, planlægning
af tjenesterejser samt godkendelse og ajourføring af den vidtgående
specialundervisning.
Lederen sikrer kommunikationen mellem byernes skoler og PPR og har
ansvaret for det årlige seminar for rådgivningslærerne i distriktet.
Hertil kommer ansvaret for de løbende ledelsesfunktioner på kontoret,
ferieopgørelser, personalemøder, konsulent- og psykologmøder, MUSsamtaler,
ansættelse af personale samt supervision af medarbejdere.
Den assisterende psykologs arbejde omfatter primært psykologiske vurderinger
og undersøgelser af elever med store indlæringsvanskeligheder,
tilrettelæggelse af vidtgående specialundervisning, rådgivning og vejledning
til forældre og lærere samt udarbejdelse af skriftlige rapporter. Hertil
kommer supervisionsopgaver, samtaleforløb og kriseintervention
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes, at alle
byer inden for ansvarsområderne besøges 2 gange årligt.
På baggrund af Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger samt
Børne- og Unge strategien, skal den tidlige indsats over for børn intensiveres
og styrkes. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt i forbindelse med
udlægningen af PPR at udvide anvendelsesområdet for PPR til også at
omfatte børn og unge uden for den undervisningspligtige alder, dvs. alle
børn og unge mellem 0 og 18 år.
PPR har herefter følgende overordnede arbejdsopgaver i forhold til
aldersgruppen:
• Direkte intervention (undersøgelser, samtaler, undervisning)
• Indirekte intervention (rådgivning og supervision)
• Forebyggelse (arbejdsgrupper, tværfaglige team og projektarbejde)
De dertil knyttede opgaver er i samarbejde med andre relevante
instanser:
• Vurdering af børn med vanskeligheder (kognitivt, sprogligt, motorisk,
perceptuelt, socialt og emotionelt)
• Rådgivning og vejledning af forældre og fagpersoner herunder pædagoger,
dagplejere og lærere
• Koordinering af den vidtgående specialundervisning
› STILLINGSANNONCER
Kommune Kujalleq i Grønland søger
2 skolepsykologer
I Kommune Kujalleq er en stilling som ledende psykolog og en
anden stilling som assisterende skolepsykolog ledige til besættel-
se 1. marts 2012.
PPR-Syd er hjemmehørende i Qaqortoq og er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i de 3 sydgrønlandske byer.
Ud over skolerne i Qaqortoq betjenes skolerne i Narsaq og Nanortalik, samt tilhørende bygder.
Kontoret er normeret med 4 stillinger: En ledende psykolog, en psykolog, en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.
• Samtaler med børn, unge og deres forældre
• Kortere samtaleforløb
• Observation af børn
• Anbefalinger til fagpersoner
• Skriftlige rapporter om arbejdet
• Supervision til fagfolk
PPR´s arbejde er krævende, alsidigt og spændende med gode muligheder
for personlig og faglig udvikling.
Vi søger psykologer, der kan arbejde i et system, som bygger på grønlandsk
sprog og kultur.
Gerne med erfaring fra pædagogisk psykologisk arbejde med børn og
unge, evne til at arbejde selvstændigt og fleksibilitet i forhold til mangeartede
opgaver.
Ansættelse sker efter overenskomst af 16. februar 2007 mellem Landsstyret
og IMAK (Grønlands Lærerforening).
For ansøgere, der i forvejen er tjenestemænd i Grønland, kan denne
ansættelsesform videreføres.
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum
mv.. efter de til enhver tid gældende regler. Der må forventes ventetid på
anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der må
påregnes indkvartering i vakantbolig i en periode.
Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.
Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås ved
henvendelse til forvaltningschef for skoler og daginstitutioner i Kommune
Kujalleq, Jens Korneliussen, tlf. +299 70 41 00 eller direkte tlf.
+299 61 41 01. Der kan også skrives til e-mail: jeko@kujalleq.gl.
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til:
Kommune Kujalleq
Skole- og daginstitutionsforvaltningen
Postboks 166
3922 Nanortalik
E-mailadressen kan benyttes til fremsendelse af ansøgningen, såfremt
man har underskrevet og indscannet ansøgningen med tilhørende bilag.
Ansøgningen skal være forvaltningen i hænde senest den 22. februar
2012.
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 41

› STILLINGSANNONCER
Behandlingshjemmet
Nebs Møllegård,
Psykolog til døgnafdeling
En stilling som psykolog ved behandlingshjemmet Nebs Møllegård
med en ugentlig tjenestetid på 30 timer ønskes besat pr. 1. marts
2012 eller snarest. Arbejdstiden kan efter aftale fordeles på 4 dage.
Nebs Møllegård er en specialinstitution drevet af Ringsted
Kommune, hvor børn med omfattende udviklingsforstyrrelser
og personlighedsmæssige vanskeligheder tilbydes intensiv
døgnbehandling. Institutionen har 3 miljøafdelinger med hver
8 børn. Behandlingen er miljøterapeutisk med basis i en udviklingspsykologisk
og psykodynamisk forståelse.
Nebs Møllegård bestræber sig på at skabe et terapeutisk miljø,
som giver det enkelte barn muligheder for udvikling af øget personlighedsmæssig
integration, samt social og faglig udvikling.
Psykologstillingen er tilknyttet en miljøafdeling, hvor personalegruppen
består af 1 afdelingsleder, 8 pædagoger og 2 lærere
(miljøterapeuter), socialrådgiver, psykolog(vakant) og husassistent.
Psykologen skal indgå i det tværfaglige samarbejde om
behandlingsopgaven.
Arbejdsopgaverne indbefatter bl.a., behandlingsplanlægning,
projektiv og kognitiv testning og børneterapi.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads hvor der er mulighed for fordybelse, refleksion
og faglig udvikling.
En faggruppe med 2 andre psykologer.
Der ydes ekstern gruppesupervision, samt intern individuel
supervision.
Vi forventer:
Autorisation som psykolog.
Der lægges vægt på, at ansøgere er i besiddelse af klinisk psykologisk
erfaring, bred udviklingspsykologisk viden, interesse
for personlighedstestning og længerevarende psykoterapi af
børn, samt lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst
og aftale om Ny løn.
Send din ansøgning – gerne på mail – til adressen nedenfor.
Send den sammen med kopi af anbefalinger og dokumentation
for uddannelse og erhvervserfaring.
Flere oplysninger:
Hos psykolog Karin Bagge eller afdelingsleder Lisbeth
Helgesen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme
ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer
med dansk og anden etnisk baggrund at søge den opslåede stilling.
Frist: Fredag den 10. februar 2012
Ansættelsesdato: 1. marts 2012 eller snarest
Ansættelsessamtaler: forventes i uge 8
Arbejdsgiver: Nebs Møllegård
Adresse: Nebs Møllevej 94, 4174 Jystrup
Tlf.: 5762 8600
Email: nebsmoel@ringsted.dk
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
Vil du vide mere om
Ringsted Kommune, så klik ind
på www.ringsted.dk
forhandling@dp.dk
BRØNDBY KOMMUNE
PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK
RÅDGIVNING SØGER PSYKOLOG
Vi søger en engageret psykolog 37 timer ugentligt til
et dynamisk kontor i proces.
PPR er en specialenhed under Børneforvaltningens
Børne- og Familieafdeling. PPR består af 8 psykologer,
10 tale- hørekonsulenter, 1 inklusionskonsulent,
2 ergoterapeuter og administration.
Yderligere oplysninger
Kontakt leder af PPR, Frank Olsen på telefon 4328
3580 eller stedfortræder Lone Hyldgaard på telefon
4328 3594.
Ansøgningsfrist onsdag den 15. februar 2012 klokken
12. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den
22. februar 2012.
Søg stillingen på Brøndby Kommunes hjemmeside
www.brondby.dk/job
Grønlands Selvstyre søger
Grønlands Selvstyre søger
Leder af Børnehuset
Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling søger
leder til nyt center for børn og unge udsat for seksuelt
misbrug
August 2011 åbnede det landsdækkende center for børn
og unge, der har været udsat for seksuelt overgreb, Børnehuset.
Centeret tilbyder udredning og behandling samt
giver råd og vejledning i konkrete sager i forhold til kommuner,
politiet, sundhedsvæsenet og andre relevante aktører,
der kommer i kontakt med børn og unge, som har
været udsat for seksuelt overgreb. Endvidere varetager
centeret opsamling og formidling af viden om behandling,
forebyggelse og følger af seksuelt misbrug.
Centeret varetager endvidere en rejseholdsfunktion i forhold
til kommunerne, i tæt samarbejde med de enkelte
kommuner.
Ansøgningsfrist: 20. februar 2012.
TR: Ninna Milo, tlf. 43 28 35 92
Læs mere om stillingerne på www.nanoq.gl
Læs mere om stillingerne på www.nanoq.gl
forhandling@dp.dk

Leder til PPR og det specialpædagogiske felt
Vil du være frontfigur i udviklingen af kompetencerne i PPR og det specialpædagogiske
felt? Kan du, i tæt samspil med ledere og medarbejdere, præge
udviklingen i den pædagogiske praksis i en inkluderende kontekst? Og kan du
medvirke til yderligere udvikling af tværfaglighed og synergi i en fagligt bredtfavnende
afdeling?
Til PPR og det specialpædagogiske funktionsområde søger Assens Kommune
pr. 1. april 2012 en ny visionær og dynamisk leder, som har viden og erfaring
inden for det pædagogiske og psykologiske område.
Vi har bl.a. igangsat et stort projektforløb i forhold til inklusion på området for
Børn og Undervisning. Projektforløbet involverer mange aktører, og PPR og de
specialpædagogiske områder vil få en meget aktiv rolle. Vi forventer, at projektet
vil medvirke til at definere et ændret ydelsesmønster inden for specialundervisning
og specialpædagogiske tiltag.
Vi søger en leder, som kan være ledende og retningsgivende i forhold til udviklingen
inden for kompetenceområderne, og som kan bidrage til den samlede
udviklingsproces på tværs af organisationen. Du har passion for arbejdet med
børn med særlige udfordringer og har en anerkendende lederstil.
Se hele funktionsbeskrivelsen på www.assens.dk/job.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 6. februar 2012.
Giv din tid
– PsykiatriFondens Telefonrådgivning
søger fri villige telefonråd givere med
relevant baggrund
• Du får grundig oplæring, supervision
og efteruddannelse
• Du tilbydes gratis kurser inden for
psykologi og psykiatri
• Du får erfaring med rådgivende og
støttende samtaler
Ansøgningsfrist den 21. februar 2012 kl. 12.
Rådgivningen finder sted fra
lokaler i København.
Læs mere på www.psykiatrifonden.dk
forhandling@dp.dk
› STILLINGSANNONCER
Læs mere på odense.dk/job
Psykolog til 4-årigt
ungeprojekt i Odense
Center for Inklusion/PPR Odense starter 1. marts 2012
et projekt for frafaldstruede unge med begyndende eller
lettere psykiske/psykiatrinære vanskeligheder på de
erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Projektet er fra
marts 2012 fi nansieret af midler fra Psykiatripuljen og
tildeles ressourcer til tre psykologer til marts 2016.
Vi kan i en netop overstået evaluering af det nu afsluttede
Projekt Pust konstatere gode resultater med samtaleforløb
for de unge og samarbejde med de tilknyttede uddannelser.
En god kollega stopper, og vi får derfor brug for en psykolog,
som med relevant faglig ballast kan varetage korterevarende
støttende, rådgivende og terapeutiske samtaleforløb
for unge samt dialog og sparring med kontaktlærere
og studievejledere vedr. screening og psykoedukation.
Vi ser frem til en ny kollega, som har psykologfaglig
kompetence til at træde ind i et velfungerende team,
som i løbet af 4 år har præsteret gode indsatser, som
værdsættes hos vores samarbejdsparter. Vores nye kollega
skal have stor faglig interesse for ungeområdet
- herunder lyst til metodeudvikling og dokumentation -
og samtidig arbejde målrettet for at skabe forandring for
den enkelte unge og udvikling for uddannelsesstedet.
Vi kan tilbyde et spændende projektarbejde i fi re år,
hvor det nye projekt er tilknyttet ungeområdet i PPR
Odense, og hvor der er gode muligheder for uddannelse
og kompetenceudvikling.
Stillingen er på fuld tid til besættelse marts 2012. Eventuelt
kan der blive tale om en kombination af opgaver
i projektet og PPR. Har du spørgsmål til stillingen, er
du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for
ungeområdet i PPR Johnny B. Rasmussen, tlf. 65 51 54 19
og psykolog i projektet Martin Dahl, tlf. 51 51 48 90.
Ansøgning
Jobs i Odense kommune søges elektronisk.
Send din ansøgning via odense.dk/job
Ansøgningsfrist: 10. februar 2012.
Yderligere oplysninger
Der henvises til www.odense.dk (se under Børn og
unge, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og læs mere
om Projekt PUST på www.odense.dk/pust
Vi ser mangfoldighed som en styrke
og opfordrer alle uanset alder, køn,
religion eller etnisk tilhørsforhold til
at søge ledige stillinger.
forhandling@dp.dk
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 43

NYe bøgeR
INSPIRATION TIL beDRe PRAKSIS
AT Leve meD KRæfT
Af Peter Elsass og Christoffer Johansen
358 kr. inkl. moms (vejl.)
DANSK
PSYKOLOGISK
FORLAG
PSYKOLOGI • PÆDAGOGIK • ORGANISATION
RUSS HARRIS
OVERVIND DIN
USIKKERHED MED ACT
ACT: Den revolutionerende, mindfulness-baserede behandlingsform,
der hjælper med at håndtere bl.a. stress, nedtrykthed og frygt samt fi nde
en mere grundlæggende tilfredshed i livet.
DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
STYRK SeLvTILLIDeN
Overvind din usikkerhed med ACT
Af Russ Harris
328 kr. inkl. moms (vejl.)
KøN Og KuLTuR I
PSYKOLOgIeN
Teori og praksis
Af Eva Magnusson og Jeanne Marecek
378 kr. inkl. moms (vejl.)
KOgNITIv RemeDIATION
veD PSYKISKe LIDeLSeR
en klinisk guide
Af Alice Medalia, Nadine Revheim og
Tiffany Herlands
358 kr. inkl. moms (vejl.)
HOLDINgTeRAPI – eN
TILKNYTNINgSTeRAPI
2. udgave
Af Bent H. Claësson og Ulla Idorn (red.)
498 kr. inkl. moms (vejl.)
bøgeR PÅ veJ – fORuDbeSTIL PÅ WWW.DPf.DK
uDvIKLINgS-
fORSTYRReLSeR
og psykisk sårbarhed
Af Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje og
Henning Beier
298 kr. inkl. moms (vejl.)
uDKOmmeR 10. febRuAR
ingrid sindø
Tics & ToureTTe
Håndbog i aT leve med Tics
dansk Psykologisk Forlag
TICS & TOuReTTe
Håndbog i at leve med tics
Af Ingrid Sindø
298 kr. Inkl. moms (vejl.)
uDKOmmeR 20. febRuAR
Knabrostræde 3, 1. sal
1210 København K
tlF.: 4546 0050
inFo@dpF.dK
WWW.dpF.dK
Al Henvendelse Til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
sorTereT MAgAsinPosT sMP